Indledning (Olaf Hansen)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Dansk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Olaf Hansen
1911


Indledning


Efterat den ivrige Samler, Brynjúlfr Sveinsson, Biskop paa Hólar, i Aaret 1643 havde erhvervet den kostelige codex regius, Hovedhaandskriftet af den ældre Edda, lod han tage en Afskrift deraf, og paa Ryggen af denne Afskrift satte han: Edda Sæmundi multiscii - Sæmund den frodes Edda.
   Men Skæbnen har ikke været ham naadig ved denne Navngivning. For skønt Samlingen langt ned i Tiden er blevet kaldt, som den da blev kaldt, har man dog længe vidst, at der ingen Hjemmel havde været for at sætte den sagnberømte Islænder i Forbindelse med den - Biskop Brynjúlfr havde ikke vidst noget om, fra hvem Digtene stammede, og havde heller ikke fulgt nogen Tradition; men han havde grebet det eneste Navn, som han syntes kunde passe.
   Der var altsaa ingen Grund til at kalde Samlingen Sæmunds, og der var heller ingen Grund til at kalde den Edda. Edda kendtes fra gammel Tid som Navn paa en Bog af Snorre, de norske Kongesagaers Forfatter, og er et Værk, hvori der fortælles en Del Myter og gives Regler af forskellig Art for Digtekunst - og denne sidste Del af Indholdet har givet Bogen Navn. Men det Haandskrift, Brynjúlfr fandt, er ikke et saadant Værk og kan derfor ikke kaldes saaledes - det er en Samling Digte af dels mytisk, dels heroisk Indhold. Navnet Edda har imidlertid været brugt saa længe, at det alligevel har vundet Hævd.
   Sæmund frode døde 1133, og codex regius stammer fra sidste Halvdel af det 13. Aarhundrede. Men den er en Afskrift, ingen Original. Originalen antages at stamme fra Tiden mellem 1150 og 1200. Der har dengang eksisteret flere lignende Samlinger - et Brudstykke af en enkelt er bevaret - og Optegnerne har nedskrevet Versene efter deres egen eller andres Hukommelse. For Eddadigtningens Periode var dengang forbi, den havde strakt sig fra c. 850 til c. 1050 - nu lød der kun en lærd Efterklang deraf. (Den korte Vølvespaadom, Gripers Spaadom).
   Samlerne kan derfor ikke have hørt disse Digte, saaledes som de fra først af var gaaet over Forfatternes Munde. Inden de naaede til dem, var Vers og Versdele gaaet tabt, nyt var blevet indsat for at bøde derpaa, Ord og Linier var blevet uforstaaelige, Kvad havde laant af Kvad. Til dette kom saa senere de Fejl, Afskriverne begik. Kvadene i codex regius og de andetsteds fremdragne Eddakvad, hvormed Samlingen kompleteres, har da lidt meget. Kyndige Hænder har i Tidens Løb fjærnet mangen Tilsætning og skarpe Øjne set mangen Sammenhæng. Men trods det er der endnu meget uklart og usikkert tilbage.
   Eddaforskeren befinder sig overhovedet hyppig paa usikker Grund - saaledes naar han vil afgøre, hvor Digtene er blevet til. De er ganske vist fostrede paa Island, men derfor behøver de ikke at være født der - Islænderne har opbevaret adskilligt, som ikke er af islandsk Herkomst. Det eneste, der hersker ubetinget Enighed om, er vel nok, at det grønlandske Kvad om Atle er fra Grønland. Forfatternavnet kan ikke hjælpe paa Sporet, for der er intet Forfatternavn opbevaret. Professor Finnur Jonsson mener, at Hovedmassen er norske, 4 eller 5 - foruden det grønlandske Kvad om Atle Brynhilds Helridt, Kvadet om Helge Hundingsbane, Oddruns Klagesang, Gudrun ægger til Hævn og maaske Groas Tryllesange - grønlandske, og 2 - den korte Vølvespaadom og Gripers Spaadom - islandske. Andre har væsentligt villet hævde dem for Island, andre for de norske Kolonier paa de vestlige Øer.
   Spørgsmaalet om Eddakvadenes Hjemstavn hænger for en Del sammen med Spørgsmaalet om deres kulturelle Betydning. Vigtigere er Spørgsmaalet om deres Værdi i sig selv. Og det vil da næppe kunne nægtes, at de bedste af dem vejer til mellem det lødigste i nordisk Poesi, lige saa lidt som det vil kunne bestrides, at det er smaat med Vægtfylde i de ringeste. Hvis Samleren havde samlet af blot æstetisk Interesse, kunde han være gaaet adskilligt forbi.
   For at indlede og forbinde har Samleren tit indskudt Prosastykker - og disse og Kvadene kan just ikke altid kaldes samstemte Toner; men paa sine Steder gør de dog deres Nytte. De Vers, de sammenknytter, deles efter deres Form væsentlig i to Slags, fornyrðislag og ljóðaháttr. Begge er stavrimede. Fornyrðislag findes f. Eks. i Vølvens Spaadom og Kvadet om Hymer, ljóðaháttr f. Eks. i Odin og Vaftrudner.
   I nogle faa Digte - f. Eks. i det grønlandske Kvad om Atle - bruges málaháttr. Fornyrðislag og málaháttr har 8 Linier i Verset, Ljóðaháttr 6.
   Har Tekstens Vers mindre end 8 eller 6 Linier, vil det sige, at noget er tabt. Har de mere, er der indskudt noget eller der er foregaaet Sammenfald af Vers.
   Udenfor alle Regler ligger Sangen om Harbard.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.