Indskud i Vøluspá
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Oversatte samt indledede og forklarede af
Karl Gjellerup
Udgivet 1895
I. Midnatssol og Maane.
5.
Sol greb sønden - var Maanens Sinde -
med høire Haand om Himmelrand;
Sol ei vidste, hvor Sal den aatte,
Maane ei vidste, hvad Magt den aatte.
6.
Mødtes Magter til Maalstevne,
Nat og Næde Navn de gave,
Morgen nævned og Midje-Dag,
Unnen og Aften, Aar at tælle.
II. Dvergenes Skabelse.
9.
Mødtes Magter til Maalstevnet,
hellige Guder handled derom:
skulde Dverges Skare skabes
af Brimes Blod og Blains Ben.
10.
Var Modsogner mægtigst vorden
af alle Dverge, dernæst Durin;
i Mands Billed danned de mange
Dverge i Jord, som Durin sagde.
11.
Ny og Næde, Nør og Sønden,
Øst og Vester, Altyv, Dvalin,
Naar og Nain, Niping, Dain,
Bifor, Baafor, Bømbor, Nore;
12.
Aan og Onar, Ain, Mjödvitner,
Vig og Gandalf; Vindalf, Thorin,
Traar og Thrain, Thek, Lit og Vit,
Nyraad, Regin, Nyr og Raadsvid.
13.
File, Kile, Funden, Naale,
Heptefile, Haanar, Svior,
Fraar, Hombore, Fræg og Lone,
Ørvang, Jare og Egeskjold.
14.
Tid er for Mænds Slægter at tælle,
fra Dvalins Flok til Lofar Dvergene,
som stræbte frem fra Sten-Grunden
til vaade Vænger, til Val-Pladser.
15.
Der var Drøpner og Dolgthraser,
Haar, Høispore, Hlevang, Gloin,
Dore, Ore, Duf, Andvare,
Skirfer, Virfer, Skaafinn, Ain.
16.
Alf og Yngve og Egeskjold,
Fjalar, Froste, Finn og Ginnar;
mindes monne, mens Mænd leve,
Lofars Ahners lange Række.
III. Menneskets Skabelse.
17.
Til der kom tre af deres Tal
Stærke, gode Guder til Hus;
Paa Land fandt de, lidet mægtige,
Ask og Embla, øde-løse.
18.
Aande ei havde, Hu ei aatte,
ei Blod, ei Lader, ei liflig Lød;
Aande og Hu, gav Odin og Høner,
Blod gav Løder og liflig Lød.
IV. Yggdrasil og Nornene.
19.
Ask veed jeg staa, hedder Yggdrasil,
Veddet stænket med hvid Væde;
deden kommer Dugg, i Dale falder; -
staar evig grøn over Urds Brønd.
20.
Deden komme Mø'r, mangt-vidende,
tre fra den Sal, under Træet staar;
Lov de lagde, Liv de kaared
for Slægters Børn og Skjæbne sige.