Innua (Glahn)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Østgrønlandsk maske

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi

Uddrag af
»Henric Christopher Glahns
dagbøger 1763-68«


Innua – alt er besjælet
D. 2. November 1767

Henric Christopher Glahn
Kjøbenhavn
1921

Mange Gange, naar Grønlænderne have fortaalt noget af deres Fabellære, har jeg hørt det Ord Innua , hvilket uden Suffix heeder Innuk. Men dets rette Bemærkelser har jeg til deels ikke vidst. Vel har jeg raadført mig med Hr. Prof: Egedes Diktionario, og omendskiønt han oversætter det ogsaa ved en Tings Eyere, har jeg dog tilforn ikke havt den Indsigt, at anvende denne Bemærkelse paa det, jeg hørte. I Dag er jeg først kommen derefter ved følgende Leylighed. Een Grønlænder sad hos mig, og som jeg just sad og skrev og altsaa ey talede med ham, begyndte han at blive søvnig. Dette sagde han til mig med disse Ord: at Søvnens Innua var kommen til ham. Dette sagde han i et Slags Spøg og jeg svarede ham i samme Tone, spørgende: Hvorledes seer han ud? Ret som et Menneske men er dog lutter Søvn. Han sover altid og eyer al Søvn, hvilken han igien udgyder over Menneskene. For Resten er han lutter Siel, eller intet andet end Siel. Dette er da en Beskrivelse paa Søvnens Eyere. Den stemmer paa det nøyeste overeens med en anden over Latterens Eyere, hvilken leer bestandigen, og da den kaldes en Eyere af Latter, maa den i Følge dette, eye al Latter, og, som hiin sagde om Søvnen, udgyde Latter over Menneskene og foraarsage, at de lee, samt med en Beskrivelse over Madlystforvolderen, som altid hungrer, og er i Følge det foregaaende en Aand, som eyer al Madlyst, og som forvolder, at Menneskene blive begierlige efter Mad, faae Appetit og æde. Af dette kan og forklares, hvad Luftens Eyere vil sige, nemlig at det er en Aand, som eyer Luften, ja er lutter Luft. Uden at vide dette skal vel ingen kunde forstaae hvad Hr. Krantz i hans Grønlandske Historier 3 B: S: 266 vil sige med disse Ord: J Luften skal en Innua, det er Besidere, boe. Naar man veed, at denne Luftens Eyere, som i Følge det Begreb Grønlænderne forbinde med dette Ord, maa være Luft, eye al Luft, og foraarsage, at Luften er saa og ey anderledes. Naar man veed, at denne er et selvstændigt Væsen, og, som andre af Grønlændernes Aandelige Væsener, ganske uafhængende af andre, kan man let forstaae hvad denne Talemaade vil sige: Luften bliver vred, hvilken Talemaade er meget almindelig. Heraf kan og fattes, hvorfore man i visse Tilfælde holder sig fra visse Ting, for ey at fortørne Luften, saasom, naar en af Familien er død, siges den at blive stødt for Hovedet, hvis et(!) af de næstpaarørende tager Steen og kaster med. Af dette kan og mangfoldige andre Talemaader letteligen baade fattes og forklares, saa som Unnugiartorpok han gaar hen for at blive Aften, istæden for Unnukpok det bliver Aften, hvor man letteligen seer, at Aftenen tillegges den Gierning, at gaae hen og giøre noget, hvilket allene passer sig paa et selvstændigt Væsen. Jeg vil slutte denne Berettning med et Par Anmærkninger. Først, at man af det oven anførte seer, at det er høyst nødvendigt til at forstaae Grønlændernes Sprog, at man legger sig efter en grundig Jndsigt i deres Fabellære. Dernæst at man af samme Efterretning, sammenlignet med det, som i de forrige Dagbøger er anført, seer, at Grønlænderne troe, at den heele Verden vrimler af Aander, hvoraf den eene Aand er uafhængende af den anden. Den 3die Anmærkning er denne, at enhver Innuk, Eyermand, er eller haver Siel, men enhver Siel er derfor ikke en Eyermand i den Meening, Ordet her bruges.

Fodnoter

Kilde

Fra Henric Christopher Glahn: Henric Christopher Glahns Dagbøger for årene 1763-64, 1766-67 OG 1767-68, udgivet i anledning af 200-aaret for Kolonisationens Begyndelse som et Bidrag til Kendskabet til gamle Dages Grønland. Udgaven besørget ved H. Ostermann. København, 1921, ss. 179-180.