Jerusalems skomager
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 169
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
53. De gamle har Tro til, at det er nødvendigt at faa Plovene ind til Juleaften, for ellers kommer Jerusalems Skomager og sætter sig paa dem.
Hans Thomsen, Andslet.
54. Jerusalems Skomager hvilte sig paa en Plov Juleaften.
M. Pedersen, Ribe.
55. Sidst Jerusalems Skomager var her, da hvilte han sig paa en Plov paa Vandeskrog Mark i Hellum.
Hellum.
56. Peder Grisbæks Plov blev staaende ude paa Heden Julen over. Da blev Plovhandelen brækket, og saa sagde Peder:
"Den har æ Skomager reden i Stykker."
Frands Mikkelsen, Mejlby.
57. En Plov, der har staaet ude paa Marken Julenat, og som Jerusalems Skomager har siddet paa, er ikke heldig at bruge for Ejeren af den, da der groer ikke andet end Ukrudt efter den.
F. V. Lind, Gullestrup.
58. Naar Jerusalems Skomager har siddet og hvilet sig paa Redskaberne, der staar ude i Marken Julen over, er det for strængt for Høvederne at trække dem.
Kristen Jensen, Lindeballe, 84½ Aar.
59. Jerusalems Skomager viste sig i Tim Mølle i min Barndom. Han havde Haar paa Tænderne, og naar der var to Døre lige over for hinanden, gik han der igjennem. Naar de Døre saa smækkede, troede man, det var Jerusalems Skomager, som gik der igjennem.
J. Kamp.
60. Jerusalems Skomager rejser endnu. For nogle Aar siden hvilte han sig i Nibe ved et Træ ude i Anlæget. De vilde have haft fat paa ham, men det kunde de alligevel ikke.
Søren Andersen, Bravlstrup.
61. Jerusalems Skomager vandrede omkring i Moser og Kjær, han saa ud som en gammel fattig én og havde en Pose paa Ryggen. Det var om Natten, man fik ham at se.
Anders Nielsen, Vejlby.
62. Murer Jens Peter Pedersens Kone vilde en Middagsstund gaa hen østerst i Flade By og havde en bitte Broder med sig. Da hun kommer i Hulvejen lige ud for Degnens, kommer der en Skikkelse forbi i en lang graa Frakke og med en høj sort Filthat paa, og hans Ansigt saa ud som Støv. Hendes Moder havde lært hende at sige Guds Fred, og da hun sagde det, svandt det væk. Hun troede, det var Jerusalems Skomager.
Johanne Jensdatter, Bjærgby.