Johannes' åpenbaring
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Fornsvensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Johannes åpenbaring[1]
Gustav Klemming
Svenska Fornskrift-Sällskapet
Innhold
Rubrica Prologus in apocalipsim
Kærista systra, j gudhi Gudz kærlekir oc idhra kærlika bøner, twingha mik oc trøsta oc naghraledh vttydha the hælga oc lønliga bokena som kallas Apocalipsis, hulka alzmæktogher Gudh var herre oc frælsare Ihesus Cristus æpter sina hælga vpfærdh til hymmerikis wærdogadis at vppenbara sinom ælskeliga oc kæra discipulo sancto Iohanni ewangeliste.
Nw før thy at thænna bok ær ganzska mørk oc obegripligin at vndirsta ællir begripa meth likamlikom sinnom, rædhis iak oc mykit fryktar at ey vanlika naghra vngha oc ostadugha mænniskior tolkit hørandis, hulkit the ey vndirsta æller begripa. Kunno hæller theth sigh wænda til gab oc aatløghe oc Gudhi framdelis til vanhedher oc wanwørdho, æn sik til lærdhom oc honom til tak gønst oc kærlek som hona aff sinom innarsta kærlech swa kærliga oppenbarade.
Oc kwngiorde the hælga kirkio til vplysningh syndarom til førwarilse oc sinom hælghom oc vtwaldhom wenom til styrk oc hugnadh. Hwar føre radher iak oc kærligha bidher hwar en Gudz wen som tæssa bok wardher, hørande æller læsande, at j all the vndherliga thingh oc mørka liknilse som j hær høren æller læsin oc theth engaledis førsta æller begripa kwnnen, at j them meth Gudz rædduga mærken oc akten vtan alla kloka ranzakan, ælla framfelslika æxlan æller disputeran huat hwart skal betydha, ther til honom som tæssa hælgha bok swa milleliga os gaff oc nadheliga oppenbarade tæckis oc honom vttydha oc lyusligha vppenbara om sina wener.
Æpther thy han siælffwir talar oc loffwar ware kæriste modher sancte Birgitte j hænnas hælga oppenbarilsom Libro primo Capitulo 56 swa sighiandis: «Aff minom størsta kærlech sændher iak nw om tik j værldena tæssin min ordh, hwilken ey æru swa mørk swa som Apocalipsi, hwilka iak bewiste Iohanni j mørko synne.»
At the j them thima tha mik tæckis aff minom anda skuli vttydhas oc lyusligha kungøras Jtem libro sexto capitulo. 89 talar Christus til sanctum Iohannem Gudz brudh a hørande: «Sægh oc bær witnesbyrdh huar saman skreff Appocalipsim.» Han swarade: «Iak ær Iohannes, hwilkom thu a korseno antwardadhe thina modher. Thu herre, jnskøt j mik thæs oppenbarilsens lønligh tingh oc iak skreff them føre til kommande mannanna hugswalan at ey thine throne venir skulu førwillas føre til standandhom hardom fallom. Theth ær j theth ryghelige græslighet som skal owirgaa alla werldena mote ythersta domen. Oc thy hwar en Gudz wen huat hælzst thu kan førsta j tæsse hælge bok theth anama meth Gudz kærlek oc ræddugha. Æn theth thin sinne offwirgaar oc ey kwnno begripa antwarda theth gudhi oc ænxla ther enkte om, bidhiandis han vpfylla thin bristilse til siælena j thy som likamlighen synnen engaledis førmagha at begripa theth vnne oss allom Ihesus Christus.»
Apocalipsis sancti Iohannis apostli
Primum capitulum
Apocalipsis Ihesu Christi quam dedit illi deus palam facere seruis suis et cetera. Oppenbarningh Ihesu Christi, hwilka Gudh gaff honom oppenbara sinom thiænarom, hwilken snart skal wardha oc kungiorde sændandis om sin ængil sinom thiænara Iohanni. Hwilkin withnisbyrdh bar Gudz ordhe oc witnesbyrdh Ihesu Christi huat hælzst han sagh. Hælagher ær then som læs oc som hører thæssins prophetans ordh at theth haldher som j henne scriffwat ær. Før thy thymen ær nær.
Johannes scriffwir til syw kirkior som æru j Asiam: Naadh oc fridher wari edher aff honom som ær oc honom som war oc honom som ær tilkommande oc aff syw andhom som æru j hans sætis asyn. Oc aff Ihesu Christo som ær troen witnare. Først fødher j blandh dødha oc wærdzliga konunga høffdinge, hwilken os ælskade oc twadhe oss aff warom syndom j sino blodhe oc giorde os rikee, oc presther, Gudhi oc sinom fadhre, honom wari loff oc æra oc wald æ før wtan ænda. Amen.
- See han kombir j skyomen
- oc honom skal see hwart eet øgha
- oc the som han stwngho,
- oc skulu the tha graata sik offwir honom,
- alla werldzligha slæktir.
Ja sanneligha, iak ær Alpha et O. Theth ær: Jak ær wpbyrian oc ændhe, sigher herran Gudh, huilken som ær oc hwilkin som war oc huilken som tillkommande ær alzwaldogher.
Jak Iohannes idher brodher, lottakande j drøffwilse oc rikeno oc tulomode j Ihesu Christo, war j ønne som kallas Pathmos føre Gudz ordh oc Ihesu vithnesbyrdh. Jak war j andhanom om sønedaghen oc hørde æpter mik stora røst swa som aff lwde sighiandis: «Theth thu seer scriff j bokena oc sænth syw kirkiom Epheso oc Smirne oc Pergamo oc Thyatheris oc Særdis oc Phyladelphie oc Laodicie.»
Jak wænde mik om at jak skulle see røsthena som mædher mik taladhe oc iak omwændher, saagh syw lyusestaka aff gulle oc mit mællan the syw lyusastakana aff gulle likan mænniskiens sone, klæddhan j hwitan oc tranghan mæsse særk oc bwndnan widh spænana meth eth bandh æller lindha aff gulle. Æn hans huffwodh oc hans haar oc lukka waro hwite swa som hwit vll oc swa som snyø. Oc hans øghon swa som eldzsins lwghi, oc hans føther like messinghe swa som j brænnande vghne, oc hans røft swa som mykla watnanna røst. Oc haffdhe j sinne høghre hand syw stiærnor. Oc aff hans mwnne wt gik swærdh hwast vppa badha sidhor oc hans ænlite swa som solen skiner j sinne dygdh.
Oc tha iak sa han fiøl iak til hans fother swa som dødher. Oc han lagde pa mik sina høghra handh sighiandis:
«Ey skal thu rædas! Jak ær then første oc yttherste oc liffwandis. Oc iak war dødher, oc see, iak ær nw liffwandis æ før vtan ænda. Oc iak haffwir dødzsins oc hælwitis nycla. Hwar føre scriff theth thu saagh oc the thing som æru oc the som skulu hær æpther wara. Syw stiærnanna hælga vndirstandilse hwilka thu sagh j mina høghra hand oc syw gyllene lyustaka: syw stiærnar æru ænglane til siw kirkiom. Syw lyusstakana æru syw kirkior glosa.»
Syw ængla mærkia hær syw biscopa til the førnæmpda syw kirkior, thy at biscopana æru j apostlana stadh oc æmbitom oc thy bør them liffwa som ænglom.
Capitulum secundum
Et angelo Ephesi scribe et cetera. Oc scriff ænglenom til Ephesi kirkio:
Thethta sigher han som haldher syw stiærnor j sina høghra handh hwilken som gaar nidh mællan syw gyllene lyusstaka. Jak weth thina gærninga oc thit ærffwode oc thit tulumod oc at thu ey gither thola the onda oc frestade them som sighia sik vara apostolos oc ey æru oc thu fan them lyughara tha haffde thu tulomodh oc ledh før mit nampm.
Oc ey offwirgaffs, wtan iak haffwir mote tik nakot litit: at thin førsta kærlech haffwir thu offwirgiffwit. War theth amynnogher hwadhan thu nidherfwl oc gør bætringh oc gør thina førsta gærninga. Annars kombir iak tik oc røre thin lyusstaka aff sino rwme wtan thu gør bætringhena. Vtan theth haffwir thu at thu hatadhe facta nicolaitarum thera hedhninga gærninga som kallas nicolaite hwilka oc iak hatar Glosa. Nicolaite æru naghra kættara oc haldha hordom før enga syndh. Oc thy synda the inbyrdis hwar meth annars giffta hustru et cetera.
Hwilken som haffwir øra høre huat Andhen sigher kirkiomen. Honom som winner skal iak giffwa æta aff liffsens træ, hwilkit som ær j myns Gudz paradiis.
Oc skriff Smirne kyrkios ængle:
Thethta sigher thæn første oc ytherste hwilken war dødher oc nw liffwir: Jak weth thin drøffuilse oc thin fatigdom vtan thu ær riker. Oc hedhras aff them som sighia sik wara iwdeos oc ey æru. Vtan the æru diæffwlsens samqwæmdher rædz enkte aff thy thu ær lidhande. See diæffwllen wardher sendandhe j hæktilse at j skulen befrestas oc fan j drøffwilse offwir tio dagha. War troen jn til dødhen oc iak skal giffwa tik liffsens krono.
Hwar som haffwir øra, høre huat Sndhen sigher kirkiomen. Then som windher han skal ey sarghas aff andra dødhenom.
Oc ænglenom aff Pergamo kirkio skriff:
Thethta sigher han som haffwir swærdh hwast pa badha sidhor: Jak weth hwar thu byggher, hwaris som ær diæffwlsens sæthe oc thu haldher mith nampm oc ey nekade myna troo oc j daghom Antipas myn troen witnare som dræpen wart nær idher ther som diæffwllen byggher.
Vtan iak haffwir nakot mote tik. Før thy thu haffwir nær tik them som haldha Balaams lærdhom, hwilken som lærdhe Baalach sændha skam offwir Israels søner æta oc skørliga liffwa. Swa haffwir oc thu them som halda nicolaitarum lærdom. Samuledis gør oc thu bætringh. Æn gør thu theth ey, tha kombir iak tik snarligha oc skal iak stridha meth them j myns mwnnes swærdhe.
Hwa som haffwir øron høre hwat Anden sigher kirkiomen.
Honom som winner vil iak giffwa lønligith ænglabrødh. Oc iak wil giffwa honom Calculum candidum, hwitan sten, oc j stenen nyth nampm jnscriffwit hwilkit enghin weth wtan thæn som anamar et cetera.
Oc ænglenom aff Tyatire kirkio skriff:
Thethta sigher Gudz son hwilken som haffwir øghon swa som eldzsins lugha oc hans føther æru like mæssinge: Iak wet thina gærninga oc thyna tro oc thin kærlek oc thina tiænisth oc tulomodh oc thina gærningha. The ytthersta flere æn the førsta.
Æn iak haffwir nakot mote tik, før thy at thu tilstædher qwinnom Iezabeel, hwilken sigher sik wara propheteriska læra, oc swika myna tiænara skørliga liffwa oc æta aff affgudhanna offre. Oc iak gaff henne thyma at hon skulde gøra bætringh, æn hon wil ey afflata oc anghra sina skørhet. See, iak skal læggia hona j sænghena oc the som gøra hoor meth henne skulu wara j størsta drøffwilse wtan the gøra bætringh før thera gærninghana. Oc theras barn skal iak dræpa j dødhen. Oc skulu alla kirkior wetha at iak ær ranzsakande nywra oc hiærta oc iak skal giffwa hwariom aff idher æpter edhra gærninga. Æn idher sigher iak oc androm, som æru j Tiatire, hulke hælzst som ekke haffwa thenna lærdom oc the som ey kænna diæffwlsens høgdh. Vtan sighia swa at iak skal ey sændha andra byrdh øffwer them tha likawæl. Halden theth j haffwen ther til iak kombir.
Oc huilken som winner oc gømer in til ændan myna gærninga iak skal giffwa honom waldh iffwir hedhningana.
- Oc han skal styra them j iærn rise
- oc skulu syndherbrytas swa som lergywtarens kar.
Swa som iak oc togh aff mynom fadhre. Oc honom skal iak giffwa morghonstiærnnona.
Hwar som haffwir øron høre hwat Andhen sigher til kyrkyomen.
iij
Et angelo ecclesie sardis et cetera. Oc ænglenom aff Sardis kirkio scriff:
Thethta sigher han som haffwir syw Gudz anda oc syw stiærnor. Jak weth thina gærninga oc at thu haffwir nampn at thu skuli liffwa oc ær dødher. War vakande oc trøst andra som waro døskulande! Før thy ey findher iak thina gærningha fulkompna nær minom Gudhi. Hwar føre haff j hoghenom huru thu togh oc hørde oc gøm. Oc gør bætringh føre thy om thu ekke ær wakande, iak skal komma til tik swa som tiwffwer oc ey skal thu wetha j huat thima iak skal komma til tik. Wtan thu haffwir naghor nampm j Sardhis hwilke ey besmittadho sin klædhe. Oc the skulu gaa meth mik j hwitom klædhom, thy at the æru wærdughe.
Hwilken som windher swa skal han klædhas j hwithom klædhom. Oc ey skal iak vtskrapa hans nampn aff liffsens bok oc iak skal kænnas widh hans nampn føre mynom fadhre oc føre hans ænglom.
Hwilken som haffwir øron høre hwat Anden sigher kirkiomen!
Oc ænglenom aff Philadelphie kirkio scriff:
Thethta sigher hælgher oc sandher, hwilken som haffwir Dauidz nykil, hwilkin som vplather oc enghin atirlyckir atirlyckir oc enghen oplather. Jak weth thina gærninga. See, iak leffdhe tik dørena øpna, hwilka enghin kan atirlæta før thy thu haffwir litzla dygdh oc thu gømdhe mit ordh oc ey widhersagde thu mith nampn. See, iak skal giffwa wff diæffwlsens samqwæmdh, them som sighen sik vara judeos oc ey æru vtan the lywga. See, iak skal gøra at the skulu komma oc bidhia føre thina føther oc skulu wetha at iak ælskade tik. Thy at thu gømde mins tulomodz ordh oc iak skal gøma tik aff frestilsens stundh som tilkomande ær j alla wærldena oc fresta them som boo pa iordhenne. See, iak kombir snart. Halt theth thu haffwir at engin bort taghi thina krono.
Hwilken som windher, honom wil iak gøra stwdh j mins Gudz kirkio, oc ey skal han wtgaa ythermere. Oc iak skal scriffwa oppa honom myns Gudz nampn oc mins Gudz stadz nampn, nye Ierusalems, hulken nidh gik aff hymerike fraa mynom gudhi oc mith nye nampn.
Hwar som haffwir øra høre hwat Andhin sigher kirkiomen!
Oc ænglenom aff Laodicia scriff:
Thethta sigher saninden troen witne oc sanner, hulken som ær vphoff til Gudz creatur. Jak weth thina gærninga, før thy thu ær ey kaaldher ey oc wærmbir. Jak wille at thu waare antiggia kaller ællir værmer. Æn føre thy at thu ær lyoe oc ey kaldher oc ey wærmer tilbyriar iak at vpspya tik w mynom mwnne, føre thy thu sigher iak ær riker oc nogh haffwandis oc engha widhertarffwas. Oc thu wet ey at thu ær vsal oc armbligher oc fatigher blindher oc nakin. Jak radher tik at køpa aff mik gullet, heet giort oc beprøffwat, at thu riker wardhe oc skuli j føras hwit klædhen at ey skuli vppenbaras eller synas thins nakenhetz blygdh oc smør thin øghon meth øgna smørilse at thu maghe see them.
Iak ælskar them iak oc straffar oc plictar ælska thy haffwandis kærlek oc gør syndha bætringh.
Jak gør synda bætringh. Iak staar widh dørena oc bøsta. Hwar en som hører myna røst oc lather vp mina røst porthen oc iak skal ingaa til honom oc skal ætha meth honom oc han meth mik.
Hwilken som winner, honom lather iak sithia meth mik j myno sæte, swa som iak oc wan oc sat meth mynom Fadhre j hans sæthe.
Hwilken som haffwir øron høre huat Anden sigher kirkiomen!
iiij
Post hec vidi et ecce et cetera. Sidhan saagh iak oc see - døren war ypen j hymerike. Oc første røsten iak hørde war swa som ludhers røst meth mik talandis sighiandis: «Gak hiit vp oc iak skal tik bewisa hwat som snart skal wardha.»
Oc genstan ther æpter war iak j Andanom. Oc see, sæthet var sath j hymerike oc offwir sætit sithiande. Oc thæn som sat, war liker j asyn dyrom stenom jaspidis oc sardinis oc rægnbugin war alt omkringh sætit lyker j syn smaragdini. Oc kringh om sætith waro 24 androm sæthom oc paa sæthen 24 seniores, sitiande klædde j hwit klædhe oc vppa theras huffwodh gulkronor. Oc aff sætheno vtgaa lywngeldha oc røsther oc tordhona oc syw lampor brinnande føre sætit hwilke som æru siw Gudz anda. Oc j sæthens asyn swa som eeth haff aff glas likt cristallo.
Oc mith j sætheno oc alt om kringh sæthet fyra dyur, full meth øghon badhe bak oc føre. Oc førsta dyuret var likt leone, oc theth andra likt kalffwe, och tridhie diwret haffdhe ænlite swa som mænniskia. Oc fiærdhe dyurit likt flyghande ørnne. Oc fyra diwren huart thera haffde sæx wingha oc alt om kringh oc innan æru fwl meth øghon. Oc ey haffde the roo, dagh ællir nat, sighiandis:
- Sanctus Sanctus Sanctus
- herre Gudh alzwaldugher
- hwilken war oc huilken ær oc hwilken tilkommande ær.
Oc tha the dyuren gaffwo æro oc hedher oc wælsignilse sithiande a sæteno liffwande æ før wtan ænda, nidherfullo 24 seniores føre sithiande a sætheno oc tilbadho liffwande jn secula seculorum oc nidher lagdho theris kronor føre sætith sighiandis:
- Værdugher ær thu herre waar gudh
- anama æro oc hedher oc dygdh.
- før thy thu skop all thing
- oc før thin wilia waro the oc æru skapade.
v capitulum
Et vidi in dextera sedentis et cetera. Oc iak saagh sithiandis paa sæthit, høghra hand bokena scriffna, bade innan oc vtan mærkta æller insigladha meth syw insiglom. Oc iak saa ængelin starkan oc sigiande meth store røst: «Hwilken ær wærdugher oplæta bokena oc vpløsa hennes insiglen?» Oc enghin formatte, huatzske j hymerike æller j iorderike oc ey oc vndher iordena vptæppa bokena ey oc see hona. Oc iak græt mykit thy at enghin fandz wærdugher vplæta bokena ey at see hona. Oc en aff senioribus sagde til mik: «Graat ekke! See leonit wan aff Iudha slækte, Dauidz rooth, vplæta bokena oc løsa syw hennes insiglen.»
Oc iak saa oc see, mit j sætheno oc fyra dyuren oc mith mællan seniores, lambith standande swa som dræpit, haffwande syw horn oc syw øghon, hwilke æru syw Gudz anda sændhe j alla værldena. Oc theth kom oc thok bokena vff sithiandis høghra hand.
Oc tha theth vplæt bokena fyra dyuren oc 24 seniores fullo nidher føre Lambit. Hwar thera haffwande harppor oc gulkar fwl meth wælluktande thingom, hwilke waro hælgra manna bøner. Oc the swngho nyan sangh sighiandis:
- Wærdugher ær thu herre anama bokena
- oc vplæta hennes insigle.
- thy at thu ær dræpen
- oc atirløste os Gudh j thino blodhe
- aff alla slæktir oc twngor oc folke oc fødilse.
- Oc giordhe os warom gudhi rike
- oc præste
- oc wi styrdhom øffwir iordhen.
Oc iak sagh, oc hørde manghra ænglanna røst alt kringh om sætit oc dyuren oc seniorum oc thera tall war tusandh tusandh, sighiandom meth store røst:
- Værdogt ær Lambit hwilkit dræpit ær
- anama dygdhena
- oc guddhomen oc wisdomen oc starkhetena
- oc hedher oc æro oc wælsignilse.
Oc hørde iak alla creaturas som æru j hymerike oc iffwir iordhena oc vndher iordhena, oc the som æru j haffwit the alle sagdo:
- Sithiandhom a sætheno
- oc Lambeno wælsignilse oc hedher æra
- oc wald in secula seculorum.
Oc fyra dyuren the sagdo: «Amen.» Oc 24 seniores fullo nidher a theras ænlite oc badho til liffwande in secula seculorum.
vi capitulum
Et vidi quod apperuiset agnus vnum. Oc iak sagh at Lambeth yplæt eet aff syw insiglen oc hørdhe iak eth aff fyra dyurom sighiandis swa som meth tordhona røst: «Kom oc see!» Oc iak sagh oc see, en hwither hæsther. Oc then pa honom sath haffde boghan. Oc honom gaffs kronan oc han vtgik wynnandis at vinna.
Oc tha theth vplæt annat insigleth hørdhe iak annat dyuret sighiandis: «Kom oc see!» Oc vtgik en annar hesther rødher. Oc them paa honom sat, honom war giffwit at han skulde tagha fridhen fraa wærldenna oc at the skuli jnbyrdhis dræpa hwar annan. Oc honom wart giffwit eth storth swærdh.
Oc tha oplætz tridhie insigleth hørdhe iak tridhie dyurit sighiandis: «Kom oc see!» Oc saa iak oc see, swarther hæsther. Oc han pa honom sath haffde wæghskaal j synne handh. Oc hørde iak swa som røst mit mællan fyra dyuren: «Fiærdungh hwete før en pæningh oc fyra fiærdung korn før en pæningh. Vinet oc olyonne skal thu ey skada.»
Oc tha theth vplæt fyra insigleth hørdhe iak fiærde dywrens røst sighiandis: «Kom oc see!» Hæst blakkother oc thæn a honom sat, hans nampn war Dødhen oc hælwitit æptherfølgde honom. Oc wart honom giffwen makt offwir fyra wærldenna dela at dræpa meth suærd hwngre oc dødhenom oc willom dywrom.
Oc tha theth vplæt fæmpte insighleth sagh iak wndher altarit thera siæla som dræpne waro føre Gudz ordh oc føre the witnesbyrd som the haffdo. Oc ropadhe meth store røst, sighiandis: «Huru længhe, herre, hælgher oc sanner thu ey dømer oc ey hæmpnes wan blodh øffwir them som boo j wærldhenne?» Oc tha wordo giffne hwariom thera hwit klædhe, oc sagdis til them at the skuldo æn hwilas litlan thima, ther til theras samthiænara vardha opfylte oc there brødher som dræpande æru swa som oc the.
Oc sagh iak tha theth oplæt siætta insigledh. Oc see, stoor iordon wart giordher. Oc solen wart giordh swart swa som harklædis sækker oc aller manen wart giordher swa som blodher oc stiærnonar w hymblenom fwllo pa iordhena swa som fikona træ nidherkasta fin omoen fykon. Tha theth røris aff storo vædre oc hymelin bort drogh sik swa som samanskrwnken næffwir oc hwart eeth bærgh oc øyar wordo rørdhe aff sinom rwmom. Oc værldena konunga oc høffdinga oc kamara mæstara oc rike oc starke oc hwar en thiænare oc fræls man giorde sik bærgskrubbor oc j bærgxhallom. Oc sighia bærghom oc hallom: «Fallen offwir os oc gømen oss vndhan anlite som sither offwir sæthit oc aff Lambsens wredhe. Thy at stora daghen theras wredhis kombir oc huar gither tha staat?»
Capitulum vij
Post hec vidi quatuor angelos. Ther æpther saagh iak syw ængla standandis offwir fyra wærldenna vrar æller ænda, hallandis fyra iordsens wædher at the ey blæse offwir iordhena ey oc øffwir haffwit. ey oc j nagbot træ. Oc saagh iak annan ængilen, opfarande aff solennas vpgangh, haffwande liffwandis Gudz tekn ællir mærke. Oc ropade meth store røft til fyra ængla, hwilkom giffwit war at skada iordhenne oc haffweno, sighiandis: «J skulen ekke skadha iordhenne, ey haffweno oc ey træomen, ther til wi mærkiom Gudz tiænara j theris ænlitom.»
Oc hørde iak thera tall som vpscriffne waro æller mærkte. Hwndrat fyritio oc fyra tusandh vtmærkte aff alle slækt Israels sonom.
Aff qwinna slækt tolff tusandh wtmærkte Glosa Sanctus. Iohannes ræknar hær tolff Iacobs søner, hwilken Iacob andro nampne kallas Israel. Theth ær Israels søner, tæsse tolff: Juda, Ruben, Gad, Asser, Neptalim, Manasse, Symeon, Leui, Ysachar, Zabulon, Joseph oc Beniamyn. Aff hwars theras slækt saagh sanctus Iohannes tolff tusand vara vtmærkta oc sidhan sigher han j texten.
Ther æpther saagh iak storan skara hulken engin kwnne vtrækna aff alla handa hedhninga slæktom oc folke oc twnghom staa føre sætit. Oc j Lambsens asyn klædda j hwit klæde oc palmeqwista j theris handhom. Oc ropadhe meth store røst sighiandis:
- Helsa wari warom gudhi
- som sither pa sætith oc Lambeno.
Oc alle ængla nærstodho kringh om sæthet oc 24 seniorum oc fyra dyuromen. Oc nidherfwllo j sæthens asyn paa sin ænlite oc badho til Gudh sighiandis:
- Amen.
- Wælsignilse oc clarhet wisdombir
- thak hedher oc æra oc starkhet wari
- varom gudhi nw oc æwerdelica.
- Amen.
Tha swaradhe een aff senioribus oc sagde til mik: «Thænne som klæddhe æru j hwit clædhe, hwilke æru the æller hwadhan kommo the?» Tha sagdhe iak honom: «Myn herre, theth weth thu.» Han sagde mik:
- «Tæsse æru the som komma meth storom drøffuilsom
- oc twaddhe sin klædhe
- oc fulblekadhe them j Lambsens blodhe.
- Oc thy æru the føre Gudz sæthe
- oc skulu thiæna honom dagh oc nath j hans kirkio
- oc thæn som sither j sæthit
- han boor offwir them.
- Ey skulu the hwnghra oc ey tørsta ythermere.
- Ey skal oc solen offwir them falla oc enghin hyti.
- Thy at Lambit som ær mith j sætheno styrir them
- oc ledher them til liffwandis watneth kældo,
- oc Gudh skal aff stryka alla thaara aff theras øghom.»
Capitulum viij
Et cum apperuisset sigillum septimum et cetera. Oc tha theth vplæth sywnda insiglet wart tystan giordh j hymerike swa som ena halffwa stwndh.
Tha saa iak syw ængla staa j Gudz asyn oc wordho them faghne syw lwdhra.
Oc en annor ængil kom oc stodh føre altaren, haffwande eth røkilse kar aff gulle. Oc honom wart giffwit mykit røkilse at han skulle giffwa aff aldra hælga manna bønom offwir gul altaret som ær føre Gudz sæte. Oc røken aff røkilsen aff hælga manna bønom vp stegh aff ængilsens hand nær gudhi. Oc ængillin togh gull røkilse karit oc vpfylte theth aff altarens elde oc sænde j iordena. Oc tha wordho tordhona røsther oc lywngeldher oc stor iordhøn.
Oc syw ængla som haffdho syw lwdhra the til reddho sik til at blæsa j lwdhre.
Oc thæn første ængillen blæste j ludhre. Oc tha wart giort hagell oc eldher blandat j blodhe oc wart sænth j iordhena. Oc tridhie delin aff iordhenne wart vpbrændher oc tridie delin aff træmen vart brændher oc alt grønt græs æller høø vart brænt.
Oc annar ængillen blæste j lwdhren. Oc saa eeth stort bærgh brynnande j eldhe wart sænth j haffwit. Oc tridhie delin aff haffweno vart blodher oc tridie delin bleff dødher aff allom them creaturom som liff haffde j haffweno, oc tridhie delin aff skipom førgigx.
Oc triddhie ængillen blæste j ludhre. Oc en stor stiærna fwl nidher aff hymmelin, brinnande som eeth bloss, oc hon fwl j tridhie deelin aff insyom oc j watnanna brwnna oc kældor. Oc stiærnanna nampm kallas Maalyrt. Oc tridhie delin aff wathnen wart giordher til maalørt oc mangha mænniskior bliffwo dødhe aff watnen thy at the wordo giorde ganzska beska.
Oc fiærdhe ængillin blæste. Oc tha wart slaghen tridhie delin aff solenne oc tridhie delin aff manen oc tridhie delen aff stiærnomen, swa at tridhie delin aff them mørktos, swa at tridhie delin aff daghenom ey lyste oc natthenne samuledis.
Oc iak saa oc hørde røstena ens ørns flyghandis mith wndher hymelin, sighiandi meth store røst: «We! We! We byggiandhom paa iordhena, aff the andra røsthenne trigghia ængla som skuldo oc blæsa j lwdhrom.»
Capitulum .ix.
Et quintus Angelus et cetera. Oc fæmpte ængillen blæste j lwdhre. Oc saa iak stiærnana haffwa nidherfallit j iordhena. Oc henne war fangen nykelin til haffs grundens brwn. Oc haffs grundens brwn wart oplæsther oc røken aff brwnnenom gik wp swa som røkir vff storom vghne swa at solen oc wædhrit mørktos aff brwnsens røke. Oc aff brwnnenas røkenom exierunt locuste in terram vtgingo græshoppor paa iordena oc them war giffwen makt tolken makt som scorpienes haffwa. Theth æru etherorma oc them wart budhit at the ey skuldo skadha græseno pa iordhenne ey allo grøno ey allom træm, wtan atenast mænniskiom som ey haffwa Gudz tekn j theras ænlitom. Oc wart them sakt at the skuldo ekke dræpa mænniskionor vtan at the skuldo pynas j fæm maanada. Oc theras pyna ær swa som scorpion pynar tha han stingher mannen. Oc j them daghomen skulu mænniskior øndzska sik dødhen oc skulu han ey fynna. The skulu astwnda at dø oc dødhen skal fly fraa them.
Tæssens græshopparannas liknilse waro swa som hæsta reddhe til ørløgh. Oc pa theras huffwodhom swa som kronor lika gulle oc theras ænlite swa som mænniskionna ænlite. Oc haffdo haar oc lukka swa som qwinnonna lukka oc theras tændher varo swa som leona tændher, oc the haffdo panzsara swa som iærn panzsara. Oc theras winghanna røst æller lywdh. swa som tha mangha hæsta meth theris waghnom løpa til ørløg. Oc the haffdo stiærta swa som scorpiones oc hwas gaddher war j theras stiærthom. Oc thera makt ær at skada mænniskiom j fæm manadha. Oc haffdo offwir sik konungh haffs grundhens ængil, huilkens nampn a ebretz maal ær Labbadden et cetera.
Eth ve ær førlidhit. Oc see, æn komma thu we ther æpther.
Oc siætte ængillen blæste j ludhre. Oc iak hørde ena røst wt aff fyra gul altarens hørnom hwilken altara æru føre Gudz øghon, sighiandis til siætte ængillen som haffdhe lwdhren: «Løs the fyra ænglana hwilke bwndne æru j stora flodhenne Eufraten.» Oc swa løstos the fyra ænglane, som varo redhobone j thimom ællir stundena oc daghom oc manadhen oc aret, at the skuldo dræpa tridhia delen aff mænniskiomen. Oc theris ørlegx manna tall som til hæsta waro tiwgho synnom tusandh oc tio sinnom tusandh, oc iak hørde thera tall. Oc swa saagh iak hæstana j synenne: oc the paa them satho haffdo glødhbrinnande pantzsara gynom hetha oc swa som stenen iacinctus, oc illa luktandis aff brænnesten. Oc huffwodhen thera waro swa som leona huffwodh oc aff theris mwn vth gaar eldher røker oc brænnesten. Oc aff tassom trem plaghom vart dræpin tridhie delin aff mæniskiom, aff eldenom, aff røkenom, aff brænnenom som gingo aff theres mwnne. Oc j theras rwmpom før thy hæstanna makt ær j theras mwn. Oc rumpor æru like ormom, haffuandis huffwodh oc meth them gøra the skadhan.
Oc andre mænniskior, hwilka ey vordho dræpne j tassom plaghom oc ey giordho bætringh før thera handa gærninga, at the ey skuldo dyrka diæffla oc affguda belæten aff gull æller silffwir æller malm æller sten æller træ. Hwilken ey kwnno see, ey høra, ey gaa oc ey giordho bætringh før sin mandrap, ey før sina sørgifftilse, ey før sina skørhet, ey før sith tiwffri.
Capitulum x
Et vidi alium fortem angelum. Oc saa iak annan ængelin nidher fara aff hymmelen, starkan klæddan j skyen oc rægnbugen pa hans huffwodh. Hans ænlite war swa som solen oc hans føther swa som eldz stwdh. Oc han haffde j synne handh øpna bok. Oc staddhe sin høghra foot offwer haffwit oc wenstre fothen yffwir iordhena oc ropade meth store røst swa som leonith rywther. Oc tha han haffde taladh taladhe oc syw torddøna syna røsther. Oc tha som syw torddønona haffdho taladh syna røsther war iak redhoboen til at scriffwa. Tha hørde iak røstena aff hymerike til mik sighiande: «Mærk theth som the syw tordønena sagdo, æn ey skal thu theth scriffwa!»
Oc ængelen som iak saa staa offwir haffwet oc offwir iordhena, han vplyffte sina handh mot hymmelin oc swor om honom som liffwir æwerdelica, hwilken som skop hymelen oc alt theth j honom ær oc iordhena oc alt theth j henne ær oc haffwit oc alt theth j thy ær: «Før thy thimen han wardher ey ythermere, wtan j them daghom tha siwnde ængelsens røst høris. Tha han byria blæsa j ludhrenom, tha fulkompnas Gudz lønliga thing swa som han kwngiorde om sina tiænara prophetana.»
Æn hørde iak andra færd røstena aff hymerike til mik talande oc sighiande: «Gak oc tak øpna bokena aff ængilsens hand som staar offwir haffwit oc iordena.» Iak gik til ængillin sighiandis honom at han skulde faa mik bokena. Oc han sagde til mik: «Thak bokena oc æth hona upp! Oc hon skal latha thin qwidh beskan vardha wtan j thinom mwnne skal theth søth varda som honagher.»
Æn iak tok bokena aff ængilsens handh oc aat hona wp, oc theth war j mynom mwnne søth som honogher. Oc tha iak haffde hona ætit warth min qwidher ganzska beskir. Tha sagde han til mik: «Æn bør tik andra færdh prædica før hedhningom oc folke oc twnghom oc manghom konungom.»
Ællopte capitulum
Et datus est michi chalamus. Oc mik fikx een rø lik enom qwiste oc sagdis til mik: «Stat op oc mæth Gudz templum oc altarit oc them ther inne bidhia. Æn ythre husit som ær wte føre templet, kasta theth wt oc mææt theth ey. Gør thy theth ær giffwit hedhningom oc the skulu nidher trodha hælga stadhen j 24 manadha. Oc iak skal giffwa twem mynom wetnom at the skulu predica j tusandh thu hwndrada oc sextighi dagha dagha, klædde j sækkiom.» The æru thw olye træ oc twa lyusa staka standandis j wærldhenne herres asyn. Oc om naghor wil them skadha elden skal wtgaa aff theres mwnne oc skal vpswælghia theris owenir. Oc om nakor wil them hindhra swa bør honom dræpas. The haffua makt at atirlæta hymelin at ey skuli rægna j them daghom som the prædica oc makt haffua the offwir vatnen at wænda them j blodh oc slaa iordhena meth alla haardha plaghor, swa opta the wilia.
Æn tha the haffwa lyktadh sin witnisbyrdh, dyurit som vpflygher w haffs dyupit skal stridha mote them. Oc skal winna oc dara them. Theras likama skulu ligghia pa gatwna tæss dyra stadzsens hwilken andelica kallas Sodoma oc Egyptus, hwaris oc theres Herre wart korsfæsther. Oc aff alla slækther oc folke oc twnghom oc hedhninghom skulu see theris likama offwir fyra dagha oc en halffwan dagh oc the skulu ey tilstædhia at læggia theres likama ælla kroppa j graffwor. Oc iordzsins inbyggiara skulu glædias øffwir them oc frøgdas oc sænda gaffwor syna mællan, thy at tæsse prophete pynadho them som bygdho paa iordena.
Oc æptir tree dagha oc en halffwan lifsens ande aff Gudhi kombir j them. Oc the stodho offwir theris føther oc stor rædduge fwl pa them, som them saagho oc hørdo the oc ena stora røst aff hymerike sighiandis til them: «Kommen hiit opp!» Oc swa foro the wp j hymmelin j skyomen oc theras owenir sagho them. Oc j the stwndhena vart stor iordh døn. Oc j the stwndhe wart oc tiondha delen stadzsens nidherfwl oc j iordha dønenom wordho dræpne mænniskionna nampn syw tusandh. Oc andre worddo sændhe j storan ræddugha oc gaffwo æro hymmerikis Gudhi.
Annat ve ær oc framlidhit. oc see tridhie we skal snart komma.
Oc siwndhe ængillen blæste j lwdhre. oc stora røsther wordho giorde j hymmerike sighiandis:
- «Nw ær giorth rike tæsse wærldz
- wars herras oc hans cristi
- oc the skulo styra in secula seculorum amen.»
Oc 24 seniores, som j Gudz asyn sithia a theres sæthom, fwllo nidher paa ænliten sin oc badho til han sighiandis:
- «Thak gørom wi tik herra war Gudh alzmæktoger
- som ær oc war oc tilkommande ær
- ty at thu togh thina stora dygdh
- oc regherade.
- Oc hedhningane vordho wredhe
- oc thin wredhe tilkom.
- Oc thymen at døma the dødha
- oc giffwa theres løn thinom tiænarom prophetis
- oc hælgom oc rædandhom thit nampn,
- smaam oc storom,
- oc them vthødha som førdarffuodho wærldena.»
Oc Gudz mønstir wart vplætit j hymmerike oc j hans templo syntis hans archa testamenti. Oc tha wordho lywngelda oc røsther oc iordhøn oc stort hagell.
xij
Oc eeth stort vndher æller tekn syntis j hymmelin: qwinnan klædh j solena oc maanen wndher hennas føther oc a hænnes huffwodh krona aff tolff stiærnom.
Oc war oc haffuandis j qwidhen oc ropadhe fødhandis oc pynades til at fødha.
Oc syntis eth annat tekn j hymelin oc see: En stor drake rødher haffwandis syw hoffuodh oc tio horn. Oc a hans huffdhom syw kronor. Oc hans stiærther drogh tridhie delin aff hymelsins stiærnom oc sændhe them pa iordhena. Oc drakin stodh før qwinnonne som nw var fødhande at tha hon føddho skulle han vpsluka hennas barn ællir son. Oc hon fødde swæn barn æller son huilken som skulde wardha styrande alla handa folk meth iærn riise. Oc hennas son wart vprykther til Gudhi oc til hans sæte. Oc qwinnan rymdhe j øknet, hwaris hon haffde rwm sik til reth aff Gudi, at han skuli hona ther ffødha j tusandh thu hwndrada oc sextighi dagha.
Oc vart giort stor stridh j hymerike: Michael oc hans ængla, the striddho meth drakanom. Oc draken stridde oc hans ængla oc førmatto ey. Ey wart oc theris rwm ythermere fwnnit j hymmerike. Oc vart thæn store draken vtkastadher, gamble ormen huilken kalladis dyabolus oc Sathanas, hwilkin som førradher alla værldena. Han wtkastadis j wærldena oc hans ængla vordho sænde meth honom.
Oc hørde iak stora røst j hymerike sighiandis:
- «Nw ær giordh helsa oc dygdh oc rike wars Gudz
- oc wald hans cristi.
- Før thy at brødhranna wara røgyare
- ær vt kastadher hwilken them røgdhe
- før Gudz asyn nath oc dagh.
- Oc the offuerwnno han føre Lambzsens blode
- oc før hans withnesbyrdz ordh,
- oc ey ælskado theras siæla in til dødhen.
- Hwar føre frøgdens hymblane oc j som bygghen j them.
- Ve iordhinne oc haffweno!
- Føre thy at diæffwllen nidherfoor til edher
- haffwandis stora wredhe
- vitandis at han haffwir litzlan tyma.»
Oc æpther at draken saa at han wart kastadher j iordhena, striddhe han meth qwinnonne som fødde sonen. Oc gaffwos qwinnonne twa vingha swa som aff storom ørne, at hon skulde flygha j økneth j sith rwm, hwadhan hon fødis om thyman oc tymana oc hælfftena aff thimanom vndhan ormsens anlite. Oc vtsændhe ormen æpther qwinnona wff sinom mwnne watn swa som stora flodh, at han skuli latha henne draghas aff flodenne. Oc iorden halp qwinnone, oc iordhen vplæth sin mwn oc vpsøpp flodena som draken sændhe w sinom mwnne. Oc drakin wart vredher mothe qwinnona oc gik bort at stridha mote them som atir waro aff hennes affødho, the som gøma Gudz budordh, oc haffwa vitnesbyrdhena Ihesu Christi. Oc stodh paa haffsens sandh.
xiij capitulum
Et vidi de mari. Jak saagh eth dyurit opfarande aff haffweno, haffuandes syw huffwodh oc tio horn. Oc offwir hans hornom tio kronor, oc offwir hans huffwodh hædilsenna nampn. Oc dywrit som iak saa war likt leebardha, oc hans føther swa som biørna føter oc hans mwn swa som leeons mwn. Oc draken gaff thy syna dygdh oc stora makt. Oc iak saa eeth aff hans huffdom swa som dræpit j dødhen oc tæss dødzsins saar wart atherlækt.
Oc all iordhen vndradhe æpther dywreth. Oc badho til drakan som maktena gaff dyureno oc badho til diwrith sighiandes: «Hwar ær liker dyureno, ællir hwar førmaa stridha meth thy?»
Oc wart thy giffwit mwn til at tala stor ordh oc hædilse oc gaffs thy mact at gøra 42 manadha. Oc theth vplæt sin mwn j hædilse til Gudh at hædha hans nampm oc hans kirkio oc them som boo j hymerike. Oc gaffs honom ty makt at stridha mothe hælga mæn oc winna them. Thy gaffs oc makt j hwaria ena slækt oc folk oc twngho oc almogha oc alle tilbadho oc dyrkado dyurit. The som boddho pa iordhena, hwilkens nampn ey æru scriffne j lifsens bok oc Lambsins, som dræpit ær aff wærldzsens vphoffue.
- Om nagher haffwer øra høre!
- Hwar en som annan ledher j fængilse, han gaar siælffwir j fængilse
- oc hwar som dræpir meth swærde honom bør oc dræpas meth swærdhe.
Hær ær hælga manna troo oc tulomed.
Oc saagh iak annat dywr vp gaa aff iordhenne. Oc haffde thu horn lika ffaara hornom oc taladhe swa som draken. Oc theth giordhe alla makt tæss førsta dywrsens j thæs asyn. Oc læth iordhena oc the j henne byggia dyrka førsta dyureth hwilkens dødz saar wart heladh. Oc giorde stoor iærtekne, swa at theth læth iæmwæl elden komma offwan aff hymelin j iordhena j mannanna asyn. Oc theth swiker them som boo paa iordhena, føre the iærteknen som thy giffwit ær at gøra j dyurens asyn. Sighiandis them som byggia pa iordhinna at the skulu læta gøra dywrsens belæte som haffwir saareth aff swærdheno, oc liffdhe.
Oc ty gaffs at theth skuli giffwa anda dywrsens belæte swa at dyursins belæte skuli tala. Oc theth skal gøra at hwilke hælzt som ekke dyrka diæffwlsens belæte the skulu dræpas oc theth gøra, at alle litzle oc store rike oc fatighe frælse oc thiænara skulu haffwa dywrsens tekn æller mærke j synne høghre hand ællir j sith ænlite, swa at enghin maghe køpa æller sælia wtan han haffwir teknet aff dyursens nampne.
Hær ær wisdomen. Huar som haffwir vndirstandilse, rækne dyursens tall! Før thy manzsins tal oc tæss dywrsens, ær sæx hwndrat sextighi oc sæx.
Capitulum xiiij
Et vidi et ecce agnus et cetera. Oc iak saa, oc see: Lambit stod pa bærghit Syon oc meth thy hundradha fyritio oc fyra tusandh, haffwandis hans nampn oc hans fadhers nampn scriffwit j theris ænlite. Jak hørde oc røstena aff hymmerike swa som røst aff manghom watnom oc swa som stor tordøns røst. Oc røsten som iak hørde swa som harpa lekaranna lekande j theras harppom. Oc the swngho swa som nyan sangh føre sæthet oc føre fyra dywren oc føre seniores, oc enghin matte sighia then sanghen wtan the hundradha fyritio fyra tusanda, hwilke køpte æru aff wærldhena.
The æru the hwilke ey æru besmittade meth qwinnom, før thy the æru iomfrwr. The æpther følia Lambeth æ hwart theth gaar. The æru køpte aff allom the fræmste Gudhi oc Lambeno. Oc j theres mwn ær ey fwnnen lygn oc thy æru the vtan smitto føre Gudz sæte.
Oc iak saa annan ængillin flygande mith genom hymerike, haffwandis ewangelium eternum vt ewangelizaret sedentibus super terram. Haffuandis æwærdelighin godh tidhende at han skuli them predica oc kungøra sithiandom paa iordhena oc offwir alla handa folk oc slækther oc almoga oc twngor, sighiandis meth store røst: «Rædhens Gudh oc giffwen honom hedher! Før thy hans dom oc thyme kombir. Oc dyrken han som giordhe hymmel oc iordh haffwet oc vatzsens kældhor.»
Oc annar ængillen æptherfølgiandis, sagdhe: «Nidherfwl, nidherful Babilon the stora, hulken aff synnes wredis skørhetz vine skænkte allo folke.»
Oc tridhie ængillen æptherfølgde them, sighiandis meth store røst: «Om nagher dyrkar dywret oc tæss belæte oc tagher thæs mærke æller tekn j sith ænlite ællir j syna hand, han skal drykka aff Gudz wredis vyne hulkit som blandat ær meth clart win j hans wredhis kalke, oc skal pynas j elde oc brænnestene j hælgha ænglanna asyn oc føre Lambsens asyn. Oc theris pynonna røker skal vpfara in secula seculorum, æ før wtan ændha oc ey skulu haffwa hwilo nath æller dagh, the som dyrkado dywrit ællir tæss belæte, oc huar en som tagher thæs namps mærke. Hær ær hælga manna wisdombir, hwilke som gøma Gudz budhordh oc Ihesu troo.»
Oc hørde iak røstena aff hymerike, sighiandis til mik: «Scriff: Hælghe æru dødhe the som døø j herranom.» Hær æpther sigher Andhen at the skulu hwilas aff theras arffwodhom, før thy theres gærninga følghia them.
Oc iak saa, oc see: clart sky, oc offwir skyn sithiande likan mænniskes sone, haffwandis gulkrono a sith huffwodh. Oc j sinne hand huassa skærw. Oc annar ængillen gik vt aff templet ropandis meth høghe røsth til sithiandom pa skyn:
- «Vthsænt thina skæru oc skær!
- Før ty at thymen kombir at skæras skal,
- før thy at iordinna sædh ær moghen wordhen.»
Oc then som sath vppa skyn vtsændhe syna skæru a jordhena oc skar pa iordena.
Oc annor ængillin gik wt aff templet som ær j hymmerike haffwandis, oc han hwassa skæru. Æn en ængil gik wt aff altarit. Han haffde mact offwir eldh oc watn, oc ropadhe meth store røst vp til honom som haffde hwassa skærona, sæghiandis: «Wth sænt thina hwassa skærw oc vpp skær win clasana all iordhenna vingaardhe! Før thy at hænnas winbær æru moen.» Oc ængillen sændhe sina hwassa skæru a iordhena, oc vpbørgde iordhena wingardh oc sænde j stora kærrith Gudz wredhe. Oc rwmeth wtan staden wart trwdhit, oc blodit wt gik aff kærreno in til hæstanna betzll per stadhia mille sex centa.
Fæmptande capitulum
Et vidi aliud signum in celo et cetera. Oc iak saa oc annat tekn j hymblenom, stort oc vndherlikit, syw ængla haffuandis syw plaaghor aldra ythersta, før thy j them ær ændat Gudz wredhe. Oc sagh iak swa som haff aff glas blandat meth eldhe. Oc them som haffdo wnneth dyurit oc tæss belæte oc thæs namps tall. Standandis owir glasith, haffwandis Gudz harpor, oc siongandis Moysi sangh, Gudz thiænare oc Lambsens sangh sighiandis:
- Stor oc wndirligh æru thine gærninga
- herra Gudh alzwallogher rætwise.
- Oc sanne æru thine wægha
- herre alla wærldhinna konungir.
- Hwa skal ey rædhas tik, herre
- oc vphøghia thit nampn?
- Før thy thu ensamen ær miller.
- Thy skal alla handha almoghe komma
- oc bidhia j thyna asyn
- før thy at thina doma æru vppenbara.
Oc ther æpther sagh iak templum tabernaculi testimonij in celo. Oc tha vtgingo syw ængla aff templet, haffwandis syw plaghor. Klædde j sten renom oc hwitom oc giordhade om bristit meth gullindom. Oc eth aff fyra dywrom gaff syw ænglom syw gull kar fwl meth Gudz wredhe, liffwandis æ før wtan ænda. Oc Gudz templum vart vpfylt meth røke aff Gudz walde oc aff hans dygdh, oc enghin gath in gangit j tæmplit ther til at lyktade waro the syw plaghanor thera syw ængla.
capitulum xvi
Et audiui vocem magnam et cetera. Jak hørdhe oc stora røøst aff tæmplet, sighiandis syw ænglom: «Gaan oc wtgyuten pa iordhena, the syw karen Gudz wredhis!»
Oc førsta ængillen gik bort oc vtgøt sith kar pa iordhena. Oc genstan vart wærsta oc græsligasta saar j mænniskiom them som haffdo dyurens tekn ællir mærke oc j them som dyrkade dywrit oc tæss bilæte.
Oc annor ængelin vtgøt sith kar j haffwit oc vart giordher blodher, swa som dødhe mænniskiors, oc alt theth liff haffde j haffwit bleff døth.
Oc tridhie ængillin wt gøth sith kar offwir flodhena oc iffwir vatnnanna kællor oc wart giort blodher. Oc tha hørdhe iak watnsens ængil sæghiande:
- Rætwis ær thu herre huilken som ær,
- oc hwilken som war hælagher thu som thethta dømdhe.
- Før thy at the wtgyuto hælgha manna oc prophetanna blodh,
- gaff them oc blodh at drikka.
- Før thy at the æru theth wærde.
Oc hørde iak annan sighiande:
- «Ja, herre Gudh Alzwallogher,
- sanne oc rætwise æru thine doma.»
Fiærdhe ængillin wt gøth sith kar j solena. Oc warth henne giffwit at pyna mænniskiona meth hetanom oc elde oc folkit hethnade j storom hetha. Oc the hæddo Gudz nampn, haffwandis vaald offwir the plaghor oc ey haffdo the angher æller giordho bætringh, at the matto honom giffwa æro.
Fæmpte ængilen vt gøt sith kar offwir dywrens sæthe. Oc swa wart tæss rike giort mørkt oc the saman aato theris twnghor føre størsta wærk. Oc hæddho hymmerikis Gudh føre størsta værke oc theris saarom, oc ey giordho the bætringh føre theris gærninga.
Siætte ængelen wtgøt sith kar j the stora flodhinne Eufrathen. Oc bortørkede watneth j henne til at redha wæghen til konungom aff solens vpgangh. Oc saa iak wt gaa aff drakans mwnne oc dyurens mwnne oc aff prophetans mwnne tree orene anda j frødha liknilsom. Før thy æru diæfflane anda, gørandis iærtekne oc wtgaa til alla wærldhenna konunga, samansanka them j ørlegh til stora daghen Gudz alzwaldogx.
«See, iak kombir swa som tywffwir. Hælgher ær then som wakar oc gømer sin klædhe at han ey gange nakin at naghre skulu see hans blyghet.»
Oc han skal sampna them j rwmet som paa hebreist maal kallas Ormageddan.
Sywnde ængilen wtgøt sit kar j wædhrit. Oc stor røst wtgik aff templet aff sætheno sighiandis: «Nw ær giort!» Oc genstan wordho stora liongh elda røsther oc toordøne oc swa stor iordøøn wart, hwilkars like aldrigh var sidhan folk kom paa iordena. Oc store stadhen wart brutin j tree dela, oc folksens stædher nidher fullo. Oc stora Babylon kom j amynne føre gudhi at giffwa henne kalken meth vine hans wredhis oc ilzskas. Oc hwar en øø flyddhe oc bærghen worde ey fwnnen. Oc stort hagill swa som pwndh fiøl nidher aff hymblenom paa folkit. Oc folket hædde Gudh føre hagilsins plagho, thy at hon wart giordh gantzska stor.
xvij
Et venit vnus de septem angelis. Oc kom en aff syw ænglom som haffde syw kar oc talade meth mik sighiandis: «Kom oc iak wil lætha tik see stora hørronne førdømilse, hwilkin som sither offwir mykit vatn, meth hulka wærldzliga konunga skørliga liffdho. Oc the som bygdho pa iordhenne wordho drukne aff hennas hørradoms wine.»
Oc togh swa mik j andanom j øknet oc saa iak qwinnonna sithiande pa eth røthbrwnt dyur fulla meth hædilsens nampnom haffwandis syw huffwodh oc tio horn. Oc qwinnan var kringom giffwen meth purpura oc liffwerbrwnt oc jnsænkt meth gul oc dyrom stenom oc fineperlom, haffwandis drykke kar j sinne hand fwlt meth hennes skørheetz orenlighet oc wæmilse. Oc j hennes ænlite nampnet scriffwat: «Babilon magna, mater fornicacionum et abhominacionum terre. Stora Babylon, modher til alle skørheet oc widherstyggilse.» Oc saa iak qwinnona drokna aff hælge manna blodhe oc aff the blode som martilse lidhu føre Ihesu.
Oc vndrade iak storliga the iak saa hona. Tha sagde mik ængillen: «Hwi vndrer thu? Jak wil tik sæghia qwinnona lønliga vndirstandilse oc dywrens som hona bær hwilkit som haffwir syw huffwodh oc tio horn. Diwreth som thu sagh, theth war, oc ey ær. Theth ær vpgangande aff haffsens grwndhom oc skal atirgaa j dødhen. Oc wærldinna jnbyggiara skulu vndra hulkars nampn ey æru jnscriffwin j liffsens book aff wærldhenne vphoffwe, seandis dyurith, som war, oc ey ær. Hic est sensus qui habet sapienciam. Thethta ær wndirstandilsen som haffwir visdomen.
Syw huffwodh æru syw bærgh, owir hwilken qwinnan sæther. Syw konunga, fæm fwllo nidher, en ær, oc annar ær ey æn kommen. Oc tha han kombir tilbør honom bliffwa j lithin thima. Oc dywrit som war oc ey ær, theth ær attonde, oc ær aff syw oc far j dødhen. The tio hornen thu sagh, æru tio konunga, hwilka ey æn haffua fangith riken, vtan swa som konunga skulu faa makt æpther dyurit til en thima. Tæsse haffue eeth raadh oc skulu giffwa diwreno sina makt oc sina dygdh. The skulo stridha meth Lambeno. Oc Lambit skal them winna, før thy han ær herranna herre oc konunga konungher. Oc the meth honom æru kallade oc vtwalde oc trone.»
Ængilin sagdhe oc mik: «Vathnen thu saa, ther hørran sither, æru folk almoghe oc twnghor. Oc the tio hornen thu sagh a dyureno, the skulu hata hørrana, gøra hona ensampna oc nakna, oc skulu ætha hennas køt oc hona wpbrænna j eldhen. Før thy Gudh gaff j thera hiærta at the skulu gøra theth honom tækkis, at the skulu giffwa sith rike dywreno ther til Gudz ordh wardha fulkompnadh. Oc qwinnan som thu saa, ær store stadhen som haffwir rike owir wærldenna konunga.»
xviij capitulum
Et post hec vidi alium angelum et cetera. Ther æpther sagh iak annan ængilen nidherkommande aff hymerike, haffwandis stora makt oc iordhen vart oplyst aff hans æro. Oc ropadhe j starkheet sighiandis:
- «Nidherfwl, niderful stora Babilon!
- Oc wart giort diæfflanna heman,
- oc til gømo allom orenom andom
- oc gømilse hwars ens fugils orrene oc hadzlige.
- Thy aff hennes skørhetz wredis wine
- drak alla handa folk oc almoghe,
- oc wærldhinna konunga bedriffwo skørhet meth henne,
- oc wærldhinne køpmæn vordho rike
- aff hennes kræselighetz dygdh.»
Oc hørde iak andra røst aff hymmerike sighiandis:
- «Gangen wt aff henne mit folk,
- oc waren ekke lottakande aff hennes syndom
- oc ey skulen j faa aff hennas plaghom.
- Thy at hennas synder æru kompne wp til hymmerikis
- oc Gudh ær amynnandis hennes vranghetir.
- Atirgelden henne som hon atirgalt idher
- oc twæfelt gøren twæfallelige æpther hennes gærninga.
- J thæn drykken hon blandede idher
- blandhen henne twæfelt huru mykit hon æradhe sik.
- Oc var j kræslighet
- swa mykit giffwin henne graat oc pyno
- før thy hon sigher j sino hiærta:
- Jak sither drotningh,
- oc ey ær iak ænkia.
- Oc ey skal iak see graat oc sukkan.
- Ther føre j enom dagh
- skulu komma hennas plaghor:
- dødhen, grather oc hwngher,
- oc skal brænnas j eldhenom.
- Thy at starkir ær Gudh som dømer hona.»
Oc the skulu grata oc ønka sik offwir henne værldenna konunga, hulke meth henne skørhet bedriffwo oc j kræselighetom liffde. Tha the faa see hennes wpbrænnilsens røøk standandis langt fran før hennas pyno rædduga, sighiandis:
- «Vee, ve then stora stadhen Babilon
- oc thæn starke staden.
- Thy at j enne stwnd kom thin dombir.»
Oc wærldenna køpmæn skulu graata oc sukka owir hona Thy at enghin hær æpther skal køpa theris haffwor: haffwor j gulle, silffwer, dyra stena, fineperlor, bissum oc purpura. Silke oc liffwerbrwnt klæde oc all dyr træ. Oc all kar all filsben oc dyrom stenom aff malm, aff iærn, aff marmorsten Cinamomum, amomum. Oc alla handa dyrliga luktande smørilse, viin, olyo, hwete oc alzskona frwkt. Alla handa boskap oxa, saar hæsta oc theris redskep.
- «See all astundeliken tingh
- gingo fran tik.
- Oc alt feet oc dyrligit borttapadis.
- Thy at tolkit skulu hær æptir ey finna.»
The som vane waro tolkit køpa, the som rike æru wordhne aff henne skulu staa langt fran føre hennas pyno rædduga, gratandis oc sukkandis skulu sighia:
- «Vee, ve then store stadhen,
- hulken offwirtækther war meth lynne oc purpura oc leffwirbrwnt,
- oc wart jnsænkt meth gulle dyrom stenom oc fineperlom.
- Oc nw j enne stwndh æru førfarne tolke rikedoma.»
Oc hwar en styreman oc skipare oc alle the j siøn sigla oc sina hanteran haffwa j haffweno, stodho langt fran oc ropado, seandis vpbrændha stadzsens rwm oc sæghiandis: «Hulkin stadher war liker tæssom stora stadenom?» Oc læto asko paa sin huffwodh oc ropado gratandis oc sukkandis sæghiandis swa:
- «Vee, vee store staden,
- j hulkom alle wordho rike
- som skip førdo j syønom aff hans haaffwom,
- at han j enne stwndh ær swa førdarffwadher.»
- Glædz hymel owir honom oc
- hælge appostoli oc prophete!
- Thy at Gudh haffwir dømpt jdhan dom offwir honom.
Oc en starkir ængil togh een sten, swa storan som en qwærn sten, oc kastadhe j haffwit sighiandis:
- «J tolke brædzsko
- skal nidhersionka then stora stadhin Babylon
- oc ey skal fynnas ythermera.
- Oc alla røstir aff harpalekarom
- oc androm skal ey meer høras j honom,
- oc alla konsther oc theris mæstermæn
- skulu ey fynnas j tik mera.
- Ey skal och qwinna røst hær æpther j tik høras
- oc lyus j lykto skal ey j tik lysa.
- Oc røst aff brwdh at ælla brudhgomma
- skal ey høras j tik.
- Thy at thina køpmæn waro værldhinna høffdinga
- oc j thinne etherblandan wiltos allir almoghen.
- Oc j henne wart fwnnen hælga manna oc prophetana blodher,
- oc allers thera som j wærldhinne vordho dræpne.»
Capitulum xix
Post hec audiui et cetera. Ther næst hørde iak røst swa som aff mangom ludhom j hymerike, seghiandis:
- Alleluya!
- Theth ær loffwen alle herran Gudh,
- loff oc æro oc dygdh wari warom gudhi,
- før thy hans doma æru sanne oc rætwise.
- Hulken som dømde the stora hørrona
- som skæmdhe wærldena meth sith hørradøme.
- Oc hæmpnades synna tiænara blod
- aff hennes handom.
Oc swa andra færdh sagdho alle:
- Alleluya!
- Oc hennes røker stigher wp in secula seculorum
- æ før wtan ænda.
Oc niherfullo 24 seniores oc fyra dywr oc badho til Gudh sithiande pa sæthena, sighiandis:
- «Amen. Alleluia!»
Oc røsten gik wt aff sætidh sighiandis:
- «Sighen loff warom gudh, alle hans hælge mæn
- oc j som ræædhens Gudh smaa oc store.»
Oc hørde iak swa som stora ludhens røst oc swa som mykla vathnanna røst. Oc swa som stora tordønanna røøst sighiandis:
- «Alleluia!
- Thy at Gudh war herre
- styrde alzwaldogher.
- Glædhioms oc frøgdoms oc giffwom honom æro!
- Thy at Lambsens brylloppen kommo.
- Oc hans hustrw til redde sik,
- oc wart honom giffwit at han skulle sik hølia,
- meth klenesta linno hwito oc skinande.»
Thy at theth lynna æru hælge manna rætwishether.
Oc sagdhe han til mik: «Scriff: Hælge æru the som kallade æru til Lambsens bryllops natwerdh.» Oc sagde til mik: «Tæssins Gudz ordh æru san oc ful.» Iak til hans føther at dyrka han. Æn sagde han mik: «See til, gør theth ey! Iak ær samtiænare meth tik oc thine brødher, som haffwa withnisbyrdena Ihesu. Gudh skal thu dyrka.» Før ty Testimonium Jhesu est spiritus prophecie. Jhesu witnisbyrdh ær hælga spaa domens ande.
Jak saagh oc hymelin øpnan oc see - hwither hester. Oc thæn som sath paa han kalladis Troen oc Sandher, han dømer oc stridher meth rætwisom. Hans øghon lyser som eldzsens lughi, oc a hans hoffde mangha kronor haffwandis nampn scriffwit, hulkit enghin weth wtan han. Han war clæddher j klæde besprænkt meth blodhe oc hans nampn kalladis Gudz ordh. Oc the stridz mæn som æru j himerike æptirfølgdho honom meth hwitom hæstom, klædde j hwit. Oc rent lynnet aff hans mwnne vtgik swærdh hwast a badha sidhor. Oc han meth thy skuli slaa folkit oc han skuli styra them meth iærn gislom oc skal trodha viinpersin Gudz alzwaldugx nadis. Oc han haffwir j sino clædhe oc pa syna lændher scriffwit: Konungana konunger oc herrana herre.
Jak sagh oc en ængil standandis j solenne. Oc ropade meth store røst sighiandis allom fuglom som flygha mith mælla hymblana: «Kommen oc sampnens til stora natwardhen! At j skulin æta konunganna køt oc starka kæmpanna oc hæstanna køt oc thera a them sithia oc frælsa manna køt oc tiænaranna, stora oc smaa.»
Jak saa oc dyurit oc wærldhinna konunga oc theris tiænara sampnade til at strida meth honom som sath pa hestin oc meth hans sælskap. Oc dyurit wart gripit, oc meth thy false prophete. Oc thæn som giorde the iærteknen føre honom meth hwilkom han gækkade them som togho dywrens mærke oc them som dyrkadho tæss bilæte. The twe vordho sænde j kærrit fult meth brænnande elde oc brænnestens. Oc the andre wordo dræpne aff hans swærde som sat pa hestin hwilkit som wt gaar aff hans mwnne. Oc alle fuglane wordho aff theris køt fwlmættadhe.
xx. Capitulum
Et vidi angelum descendentem et cetera. Jak saagh oc ængilin nidher komma aff hymmerike, haffwandis haffs grwndzsens nychil oc ena stora kiædie j sinne handh. Han grep drakan, gamble ormen, som ær diæffwllen oc Sathanas oc bant han owir thusanda aar. Oc sænde han nidher j grwnden oc tæpte ather oc bemærkte owir honom at han ey ythermere beswike folkit, ther til tusandh aar æru fulkompnat. Oc ther æpther bør honom løsas til litin thima.
Jak saa oc sæthen, oc a them sithiande them war giffwen domen. Oc thera siæla som hals hughne waro føre ihesu witnisbyrdh oc føre Gudz ordhe. Oc them som ey haffdo dyrket dyuret, ey oc tæss belæte ey oc togho tæss mærke j sin ænlite ællir oc j sina hændir. The liffdo oc regeradho meth Christo j tusandh aar. Æn andre aff dødhom, the liffdho ekke til tusandh aar wordho fulkompnat. Thethta ær the førsta vpstandilsin. Hælgher oc reen ær han som haffwir deel j førsta vpstandilsom. J them haffwir annor døden enga makt ingaa, vtan the vordho preste Gudz oc Christi. Oc skulu regera meth honom j tusandh aar.
Oc naar the tusandh aar æru fulkompnadh skal Sathanas løsas aff sin hæktilse. Oc han gaar wth oc swiker folkit, them som æru j fyra wærldinna ændom, Gogh oc Magogh. Han sampnar them til at stridha, hwilkars tall ær som haffsens sander. The vtwiddos owir wærldinne bredhet oc kringhom foro hælga manna stædher oc ælskeliga stadhen. Oc elden kom nidher aff hympmelin aff gudi oc swalgh them wp. Oc diæffwllen, som them swek, vart sændher j kærrit eldzsins oc brænnestensins, hwaris oc dyurit oc falske prophetane skulu pynas oc dagh oc nat, in secula seculorum.
Jak saa oc sætidh stort oc skinande. Oc sithiande pa thy aff hwilkens asyn flydde iordhen oc hymmelin. Oc theris rwm vart ey fwnnit. Oc sagh iak dødha, smaa oc stora, sta føre sætidh oc bøkrene waro øpne. En boken lædz vpp, som ær liffsens. Oc the dødhe wordho dømde, aff thy som scriffwit var j bøkerna æptir thera gærninga. Oc haffwit vth gaff sina dødha som j ty varo dødhen, oc hælwitit vtgaffwo oc syna dødha som j them varo. Oc aff hwariom there wart dømpt æpther there gærninga. Dødhen oc hælffwitit wordho sændh nidher j eldzsins kær. Hec est mors secunda. Thethta ær annar dødhen. Oc hwar en som ey war fwnnen jnscriffwin j liffsens bok wart oc sændher j eldzsins kær.
Capitulum xxi
Et vidi celum nouum et cetera. Jak saa nyan hymel oc nyia iordh. Thy at førsta iorden oc førsta hymelin bort foro oc ey ær haffwit nw. Oc iak Iohannes. saa hælga stadhen, Iherusalem nyian, nidher komma aff hymerike, til reddhan aff Gudhi swa som brudhena pryddha synom manne. Oc hørde iak stora røft aff sætheno sighiandis:
- «See, Gudz mønstir meth mænniskiom.
- Oc han skal bygghia j them,
- oc the skulu wardha hans folk
- oc en Gudh meth them.
- Skal wardha theris gudh.
- Oc Gud skal aff stryka alla taarar aff theras øghom,
- oc dødhen skal ey varda ythermere.
- Ey grather æller rop oc ey drøffwilse.
- Skal warda hær æpther hwilke før bort foro.»
Oc sagde thæn som sat pa sætit: «See, iak gør alt nyt.» Oc sagdhe til mik: «Scriffua thy at thenna orden æru san oc alla troligasta.» Oc sagdhe til mik: «Factum est. Giort ær. Jak ær Alpha oc O, vpbyrian oc ænde. Jak skal giffwa tørstoghom aff liffwandis vatzsens kællo tilgiffwins. Hulken som winner, han saar thethta at ægha. Oc iak vardher hans Gudh oc han vardher mik son. Æn otronom oc ræddugom oc widherstygelikom oc mandraparom oc skørliga liffwandom etherblandadhom affgudha dyrkarom oc allom liwgharom - theris deel wardher j kærreno brinnande aff elde oc brænnestene. Oc theth ær annor dødher.»
Oc kom en aff syw ænglom, som haffde kar aff syw ytthersta plaghom, oc taladhe meth mik sighiandis: «Kom, jak wil thee tik brudhena, Lambsens hustrv.» Opførdhe mik j andanom paa eth stort oc høgt bærgh oc teeddhe mik hælga stadhen Iherusalem, nidherkommande aff hymerike, haffwandis Gudz clarheet oc hans lyus likt dyrom stene swa som jaspide. Oc som cristallus haffwande storan mwr oc høghan haffwandis tolff portha oc j porthana tolff ægla. Oc nampnen jnscriffwen, hulken æru nampne tolff slækther Israels sonom. Aff østher poorta tree, nordan poortha tree, swnnan poorta tree oc væstan poorta tree. Oc stadzsens mwr haffwandis tolff grwndwala. Oc j the tolff, tolff apostla nampn oc Lambsins.
Oc then som meth mik talade haffde eth moot aff røø oc gulle. Oc han skulle mætha stadhen. Hans porta oc mwrin oc stadhen war fyra slindhom satther. Oc hans længd war swa widh som bredden. han maat staden meth gull røena per stadhia: tolff milia hans høgdh, længdhen oc breddin waaro all lika. Oc hans mwr wart mæthin: hwndrat fyritio fyra alna mantzsens maatta som ær ængelins oc hans mwr. Bygningh war aff stenenom jaspide, æn siælffwir reent gull likir reno glasi. Oc grwndwalana til stadzsens mwr varo prydda meth alla handa dyrom stenom. Første grwndhwalen war jaspis. Annar saphirus. Tridhie calcedonius. Fiærdhe smaragdus. Fæmpte sardonix. Siætte sardius. Siwnde crisolitus. Attande berillus. Niondhe thopacius. Tionde crisopassus. Ællopte Jacinotus. Oc tolffte Ametistus. Oc tolff portha j hwariom thera æru tolff fineperlor oc huar porten war aff hwarie fineperlo. Oc stadzsens gathor rent gull, swa som glas gynom skinande.
Oc templum sagh iak ey j honom, før thy at Herren alzmæktogher ær hans templum oc Lambet. Oc stadhen ey behøffwir sool ællir maana at the skulu lysa j honom. Thy at Gudz clarheet lyser j han oc Lambit ær hans lycta. Oc folkit skal gaa j hans liwse oc wærldhinna konunga skulu jnføra syna æro j han oc sin hedher. Oc hans portha skulu ey atirtæppas om nættrena. Før thy at ther wardher engen nat. Oc the skulu jnføra j henne almoghans hedher oc æro. Oc ey ingaar j them naghot oreent æller besmittat ællir gørandis nagra væmilse æller lygn, vtan the som jnscriffne æru j liffsens book oc Lambsens.
Capitulum xxij
Et ostendit michi fluuium et cetera. Oc han teedde mik liffwandis vatnsens flodh, skinande swa som cristallum, vtgangandis aff Gudz sæte oc Lambsins. Mit j hans gatwr oc a badha sidhor flodhens lifsens træ, bærandis tolff frwcter j hwar manadh, giffwandis sina frwkt oc træsens løff til folksens helso. Oc all førbannilse wardher ey mera, vtan Gudz oc Lambsens sæthe wardher j honom oc hans thiænara skulu tiæna honom. Oc the skulu see hans ænlite oc hans nampn j theris ænnom. Oc natten skal ey wara mera. Oc ey tørffwo the vidher lyktonne ællir solenna lyus ffør thy at herren Gudh vplyser them oc skulu regera jn secula seculorum.
Oc sagde til mik: «Hec verba. Thænna ordhen æru san oc alla troligasta. Oc Herren, Gudh owir prophetanna anda, sænde sin ængil, kungøra hans thiænarom theth som tilbør snarliga wardha. See, iak kombir snarlegha. Hælagher ær thæn som gømer thæssens bokx spadoms ordh.»
Jak, Iohannes som hørdhe oc saagh thethta. Oc æpther at iak haffde hørt oc seet, fwl iak nidher at iak skulle bidhia før ængilsens føther hwilkin mik thethta bewiste. Tha sagdhe han mik: «See til, gør theth ey! Før thy iak ær thin samtiænare oc thine brødher prophetana, oc thera som gøma tæsse bokx spadoms ordh. Gudh skal thu bidhia!» Oc sagde mik: «Ey skal thu mærkia tæssins bokx spadoms ordh. Før thy at thimen ær nær, hwilken som skodar skodi æn framdelis. Oc thæn j trækkenom ær vardhe æn trækkogher. Oc thæn rætwis ær gøris mera rætwis. Oc hælagher hælgis mera.
See, iak kombir snarligha oc min løn æru meth mik oc atirgælla oc løna hwariom æpther sinne førskullan. Ego sum Alpha et O. Alpha ær førsta bokstaff j gretzske scrifft. Oc O ær then yttarste. Hær meth beteknar Gudh at han ær vphoff oc ænde alla tingha. Jak ær Alpha oc O, then første oc then ytarsta, vpbørian oc ændhe.
Hælge æru the som twa sin klæde j Lambsins blode, at theris makt skulu wara j lifsens træ. Oc gynom poorthana gaam wi j staden. Æn thæsse bliffwa vte, hwnda oc etherblandadha oc ohøffwitzske oc mandrapara oc tiænandis affgudhom. Oc hwar en som ælskar oc gør lygn.
Jak, Ihesus, sændhe min ængil kwngøra idher thethta j kirkionne. Jak ær Dauidz root oc slækt, stiærnan liws oc morghons tymens. Oc anden oc brudin sighia: «Kom!» Oc thæn som hører sighi: «Kom!» Oc then som hwngrar kommi, oc thæn som wil taghi liffsens watn til giffwins.
Jak kungør hwariom hørande thæssins bokx spadoms ord: Om naghor tillæggher hær til naghot, Gudh skal latha paa honom the plaghor hær staa jnscriffne. Oc om naghor minzskar thæssins bokx spadoms ordh, Gudh skal minzska hans deel oc borth tagha vff lifsens book, oc aff hælga stadhen oc aff them som in scriffwin staa j tæsse bok.
Han sigher som withnisbyrdena bær aff tæssom ærindhom:
- «Ja, iæmwæl iak kombir snarligha. Amen.»
- Theth ær sanneligha.
- Kom, Herre Ihesu.
- Wars herra Ihesu Christi naadh wari meth allom idher.
- Amen.
Klemmings 1853-utgave
er gjengitt som ꜹ, er gjengitt som ʒ.
Rubrica Prologus in apocalipſim
|[2] Kꜹriſta ſyſtra j gudhi gudʒ kꜹrlekir oc idhra kꜹrlika bøner/ twingha mik oc trøſta oc naghraledh vttydha the hꜹlga oc lønliga bokena ſom kallas apocalipſis/ hulka alʒmꜹktogher gudh var herre oc frꜹlſare ihesus cristus/ ꜹpter ſina hꜹlga vpfꜹrdh til hymmerikis wꜹrdogadis at vppenbara ſinom ꜹlſkeliga oc kꜹra diſcipulo ſancto iohanni ewangeliſte ¶ Nw før thy at thꜹnna bok ꜹr ganʒſka mørk oc obegripligin at vndirſta/ ꜹllir begripa mʒ likamlikom ſinnom. rꜹdhis iak oc mykit fryktar at ey vanlika naghra vngha oc oſtadugha mꜹnniſkior/ tolkit hørandis hulkit the ey vndirſta ꜹller begripa kunno hꜹller thʒ ſigh wꜹnda til gab oc aatløghe/ oc gudhi framdelis til vanhedher oc wanwørdho ꜹn ſik til lꜹrdhom/ oc honom til tak. gønſt oc kꜹrlek/ ſom hona aff ſinom innarſta kꜹrlech ſwa kꜹrliga oppenbarade Oc kwngiorde the hꜹlga kirkio til vplyſningh ſyndarom til førwarilſe/ oc ſinom hꜹlghom oc vtwaldhom wenom til ſtyrk oc hugnadh. Hwar føre radher iak oc kꜹrligha bidher hwar en gudʒ wen/ ſom tꜹſſa bok wardher hørande ꜹller lꜹſande/ at j all the vndherliga thingh oc mørka liknilſe ſom j hꜹr høren ꜹller |[3] lꜹſin oc thʒ engaledis førſta ꜹller begripa kwnnen/ at j them mʒ gudʒ rꜹdduga mꜹrken oc akten vtan alla kloka ranʒakan ꜹlla framfelſlika ꜹxlan ꜹller diſputeran huat hwart ſkal betydha ther til honom ſom tꜹſſa hꜹlgha bok ſwa milleliga os gaff/ oc nadheliga oppenbarade tꜹckis oc honom vttydha/ oc lyuſligha vppenbara om ſina wener. ꜹpther thy han ſiꜹlffwir talar oc loffwar ware kꜹriſte modher ſancte birgitte j hꜹnnas hꜹlga oppenbarilſom/ Libro primo Capitulo lvj/ ſwa ſighiandis Aff minom ſtørſta kꜹrlech ſꜹndher iak nw om tik j vꜹrldena tꜹſſin min ordh/ hwilken ey ꜹru ſwa mørk ſwa ſom apocalipſi hwilka iak bewiſte iohanni j mørko ſynne At the j them thima/ tha mik tꜹckis aff minom anda ſkuli vttydhas oc lyuſligha kungøras Jtem libro ſexto capitulo. lxxxix talar christus til ſanctum iohannem/ gudʒ brudh a hørande ſꜹgh oc bꜹr witneſbyrdh huar ſaman ſkreff appocalipſim/ han ſwarade iak ꜹr iohannes hwilkom thu a korſeno antwardadhe thina modher/ thu herre jnſkøt j mik thꜹs oppenbarilſens lønligh tingh/ oc iak ſkreff them føre til kommande mannanna hugſwalan/ at ey thine |[4] throne venir ſkulu førwillas føre til ſtandandhom hardom fallom Thʒ ꜹr j thʒ ryghelige grꜹſlighet ſom ſkal owirgaa alla werldena/ mote ytherſta domen ¶ Oc thy hwar en gudʒ wen huat hꜹlʒſt thu kan førſta j tꜹſſe hꜹlge bok thʒ anama mʒ gudʒ kꜹrlek oc rꜹddugha. Ꜹn thʒ thin ſinne offwirgaar oc ey kwnno begripa antwarda thʒ gudhi oc ꜹnxla ther enkte om. bidhiandis han vpfylla thin briſtilſe til ſiꜹlena/ j thy ſom likamlighen ſynnen engaledis førmagha at begripa thʒ vnne oſſ allom ihesus christus
Apocalipſis ſancti iohannis apostli
Primum ca[pitulum][5]
Apocalipſis ihesu christi quam dedit illi deus palam facere ſeruis ſuis ꝛc Oppenbarningh ihesu christi. hwilka gudh gaff honom oppenbara ſinom thiꜹnarom/ hwilken ſnart ſkal wardha oc kungiorde ſꜹndandis om ſin ꜹngil/ ſinom thiꜹnara iohanni hwilkin withniſbyrdh bar gudʒ ordhe oc witneſbyrdh ihesu christi huat hꜹlʒſt han ſagh/ hꜹlagher ꜹr then ſom lꜹs oc ſom hører thꜹſſins prophetans ordh at thʒ haldher ſom j henne ſcriffwat ꜹr før thy thymen ꜹr nꜹr. Johannes ſcriffwir til ſyw kirkior ſom ꜹru j aſiam. Naadh oc fridher wari edher aff honom ſom ꜹr oc |[6] honom ſom war/ oc honom ſom ꜹr tilkomma[n]de[7]/ oc aff vij andhom ſom ꜹru j hans ſꜹtis aſyn Oc aff ihesu christo ſom ꜹr troen witnare Førſt fødher j blandh dødha oc wꜹrdʒliga konunga høffdinge/ hwilken os ꜹlſkade oc twadhe oſſ aff warom ſyndom j ſino blodhe/ oc giorde os rikee oc preſther gudhi oc ſinom fadhre honom wari loff oc ꜹra oc wald ꜹ før wtan ꜹnda Amen See han kombir j ſkyomen oc honom ſkal ſee hwart eet øgha oc the ſom han ſtwngho/ oc ſkulu the tha graata ſik offwir honom. alla werldʒligha ſlꜹktir/ Ja ſanneligha iak ꜹr alpha et o/ thʒ ꜹr Jak ꜹr wpbyrian oc ꜹndhe ſigher herran gudh/ huilken ſom ꜹr oc hwilkin ſom war oc huilken ſom tillkommande ꜹr alʒwaldogher ¶ Jak iohannes idher brodher. lottakande j drøffwilſe/ oc rikeno oc tulomode j ihesu christo war j ønne ſom kallas pathmos føre gudʒ ordh oc ihesu vithneſbyrdh Jak war j andhanom/ om ſønedaghen oc hørde ꜹpter mik ſtora røſt ſwa ſom aff lwde ſighiandis/ Thʒ thu ſeer ſcriff j bokena oc ſꜹnth vij kirkiom Epheſo oc ſmirne/ oc pergamo/ oc thyatheris oc ſꜹrdis oc phyladelphie oc laodicie Jak wꜹnde mik om at jak ſkulle ſee røſthena ſom mꜹdher mik taladhe/ oc iak omwꜹndher ſaagh vij lyuſeſtaka |[8] aff gulle oc mit mꜹllan the vij lyuſaſtakana aff gulle/ likan mꜹnniſkiens ſone klꜹddhan j hwitan oc tranghan mꜹſſe ſꜹrk/ oc bwndnan widh ſpꜹnana mʒ eth bandh ꜹller lindha aff gulle/ ꜹn hans huffwodh oc hans haar oc lukka waro hwite ſwa ſom hwit vll/ oc ſwa ſom ſnyø Oc hans øghon ſwa ſom eldʒſins lwghi/ oc hans føther like meſſinghe ſwa [ſom j[9] brꜹnnande vghne oc hans røft ſwa ſom mykla watnanna røſt/ oc haffdhe j ſinne høghre hand vij ſtiꜹrnor Oc aff hans mwnne wt gik ſwꜹrdh hwaſt vppa badha ſidhor oc hans ꜹnlite ſwa ſom ſolen ſkiner j ſinne dygdh/ oc tha iak ſa han fiøl iak til hans fother ſwa ſom dødher oc han lagde pa mik ſina høghra handh ſighiandis ey ſkal thu rꜹdas Jak ꜹr then førſte oc yttherſte oc liffwandis oc iak war dødher/ oc ſee iak ꜹr nw liffwandis ꜹ før vtan ꜹnda Oc iak haffwir dødʒſins oc hꜹlwitis nycla. hwar føre ſcriff thʒ thu ſaagh oc the thing ſom ꜹru oc the ſom ſkulu hꜹr ꜹpther wara Syw ſtiꜹrnanna hꜹlga vndirſtandilſe hwilka thu ſagh j mina høghra hand/ oc vij gyllene lyuſtaka vij ſtiꜹrnar ꜹru ꜹnglane til ſiw kirkiom. vij lyuſſtakana ꜹru vij kirkior ¶ gloſa. ſyw ꜹngla mꜹrkia hꜹr vij biſcopa/ til the førnꜹmpda |[10] vij kirkior/ thy at biſcopana ꜹru j apoſtlana ſtadh oc ꜹmbitom/ oc thy bør them liffwa ſom ꜹnglom
Capitulum ſecundum
Et angelo[11] epheſi ſcribe ꝛc ¶ Oc ſcriff ꜹnglenom til epheſi kirkio. thʒta ſigher han ſom haldher vij ſtiꜹrnor j ſina høghra handh/ hwilken ſom gaar nidh mꜹllan vij gyllene lyusſtaka. Jak weth thina gꜹrninga oc thit ꜹrffwode oc thit tulumod oc at thu ey gither thola[12] the onda[13] oc freſtade them ſom ſighia ſik vara apoſtolos oc ey ꜹru/ oc thu fan them lyughara tha haffde thu tulomodh oc ledh før mit nampm. oc ey offwirgaffs/ wtan iak haffwir mote tik nakot litit at thin førſta kꜹrlech[14] haffwir thu offwirgiffwit. war thʒ amynnogher/ hwadhan thu nidherfwl oc gør bꜹtringh oc gør thina førſta gꜹrninga. Annars kombir iak tik oc røre thin lyuſſtaka aff ſino rwme wtan thu gør bꜹtringhena/ vtan thʒ haffwir thu at thu hatadhe facta nicolaitarum thera hedhninga gꜹrninga ſom kallas nicolaite hwilka oc iak hatar ¶ Gloſa. Nicolaite ꜹru naghra kꜹttara oc haldha hordom før enga ſyndh Oc thy ſynda the inbyrdis hwar mʒ annars giffta huſtru ꝛc Hwilken ſom haffwir øra høre huat andhen ſigher kirkiomen/ honom ſom winner/ ſkal iak giffwa ꜹta aff |[15] liffſens trꜹ hwilkit ſom ꜹr j myns gudʒ paradiis Oc ſkriff ſmirne kyrkios ꜹngle Thʒta ſigher thꜹn førſte oc ytherſte hwilken war dødher oc nw liffwir Jak weth thin drøffuilſe/ oc thin fatigdom vtan thu ꜹr riker oc hedhras aff them ſom ſighia ſik wara iwdeos oc ey ꜹru/ vtan the ꜹru diꜹffwlſens ſamqwꜹmdher rꜹdʒ enkte aff thy thu ꜹr lidhande See diꜹffwllen wardher ſendandhe j hꜹktilſe/ at j ſkulen befreſtas oc fan j drøffwilſe/ offwir x dagha war troen jn til dødhen oc iak ſkal giffwa tik liffſens krono/ hwar ſom haffwir øra høre huat andhen ſigher kirkiomen then ſom windher han ſkal ey ſarghas aff andra dødhenom ¶ Oc ꜹnglenom aff pergamo[16] kirkio ſkriff. thʒta ſigher han ſom haffwir ſwꜹrdh hwaſt pa badha ſidhor Jak weth hwar thu byggher. hwaris ſom ꜹr diꜹffwlſens ſꜹthe/ oc thu haldher mith nampm oc ey nekade myna troo oc j daghom[17] antipas myn troen witnare ſom drꜹpen wart/ nꜹr idher ther ſom diꜹffwllen byggher. vtan iak haffwir nakot mote tik før thy thu haffwir nꜹr tik them ſom haldha balaams lꜹrdhom/ hwilken ſom lꜹrdhe baalach ſꜹndha ſkam offwir iſraels ſøner ꜹta oc ſkørliga liffwa Swa haffwir oc thu them ſom halda nicolaitarum lꜹrdom/ ſamuledis gør oc thu bꜹtringh ꜹn |[18] gør thu thʒ ey tha kombir iak tik ſnarligha oc ſkal iak ſtridha mʒ them j myns mwnnes ſwꜹrdhe/ hwa ſom haffwir øron/ høre hwat anden ſigher kirkiomen/ honom ſom winner vil iak giffwa lønligith ꜹnglabrødh/ oc iak wil giffwa honom Calculum candidum. hwitan ſten oc j ſtenen nyth nampm jnſcriffwit/ hwilkit enghin weth wtan thꜹn ſom anamar ꝛc Oc ꜹnglenom aff tyatire kirkio ſkriff thʒta ſigher gudʒ ſon/ hwilken ſom haffwir øghon ſwa ſom eldʒſins lugha/ oc hans føther ꜹru like mꜹſſinge/ iak wet thina gꜹrninga/ oc thyna tro oc thin kꜹrlek oc thina tiꜹniſth oc tulomodh/ oc thina gꜹrningha the yttherſta flere ꜹn the førſta Ꜹn iak haffwir nakot mote tik/ før thy at thu tilſtꜹdher qwinnom ieʒabeel/ hwilken ſigher ſik wara propheteriſka/ lꜹra oc ſwika myna tiꜹnara ſkørliga liffwa oc ꜹta aff affgudhanna offre Oc iak gaff henne thyma at hon ſkulde gøra bꜹtringh ꜹn hon wil ey afflata oc anghra ſina ſkørhet/ See iak ſkal lꜹggia hona j ſꜹnghena oc the ſom gøra hoor mʒ henne/ ſkulu wara j ſtørſta drøffwilſe wtan the gøra bꜹtringh før thera gꜹrninghana/ oc theras barn ſkal iak drꜹpa j dødhen oc ſkulu alla kirkior wetha at iak ꜹr ranʒſakande nywra oc hiꜹrta/ oc iak ſkal giffwa hwariom |[19] aff idher ꜹpter edhra gꜹrninga Ꜹn idher ſigher iak oc androm ſom ꜹru j tiatire hulke hꜹlʒſt ſom ekke haffwa thenna lꜹrdom/ oc the ſom ey kꜹnna diꜹffwlſens høgdh. vtan ſighia ſwa at iak ſkal ey ſꜹndha andra byrdh øffwer them/ tha likawꜹl halden thʒ j haffwen ther til iak kombir/ oc huilken ſom winner oc gømer in til ꜹndan myna gꜹrninga/ iak ſkal giffwa honom waldh iffwir hedhningana oc han ſkal ſtyra them j iꜹrn riſe/ oc ſkulu ſyndherbrytas ſwa ſom lergywtarens kar ſwa ſom iak oc togh aff mynom fadhre/ oc honom ſkal iak giffwa morghonſtiꜹrnnona. hwar ſom haffwir øron høre hwat andhen ſigher til kyrkyomen
iij
Et angelo ecclesie ſardis ꝛc Oc ꜹnglenom aff ſardis kirkio ſcriff thʒta ſigher han ſom haffwir vij gudʒ anda oc vij ſtiꜹrnor Jak weth thina gꜹrninga oc at thu haffwir nampn at thu ſkuli liffwa oc ꜹr dødher/ war vakande oc trøſt andra ſom waro døſkulande før thy ey findher iak thina gꜹrningha fulkompna nꜹr minom gudhi/ hwar føre haff j hoghenom huru thu togh oc hørde oc gøm oc gør bꜹtringh føre thy om thu ekke ꜹr wakande/ iak ſkal komma til tik ſwa ſom tiwffwer/ oc ey ſkal thu wetha j huat thima |[20] iak ſkal komma til tik/ wtan thu haffwir naghor nampm j ſardhis hwilke ey beſmittadho ſin klꜹdhe/ oc the ſkulu gaa mʒ mik j hwitom klꜹdhom thy at the ꜹru wꜹrdughe hwilken ſom windher/ ſwa ſkal han klꜹdhas j hwithom klꜹdhom. oc ey ſkal iak vtſkrapa hans nampn/ aff liffſens bok oc iak ſkal kꜹnnas widh hans nampn føre mynom fadhre/ oc føre hans ꜹnglom. hwilken ſom haffwir øron høre hwat anden ſigher kirkiomen ¶ Oc ꜹnglenom aff philadelphie kirkio ſcriff/ thʒta ſigher hꜹlgher oc ſandher hwilken ſom haffwir dauidʒ nykil/ hwilkin ſom vplather oc enghin atirlyckir atirlyckir oc enghen oplather. Jak weth thina gꜹrninga/ See iak leffdhe tik dørena øpna. hwilka enghin kan atirlꜹta før thy thu haffwir litʒla dygdh oc thu gømdhe mit ordh oc ey widherſagde thu mith nampn See iak ſkal giffwa wff diꜹffwlſens ſamqwꜹmdh them ſom ſighen ſik vara judeos oc ey ꜹru/ vtan the lywga See iak ſkal gøra at the ſkulu komma oc bidhia føre thina føther oc ſkulu wetha/ at iak ꜹlſkade tik thy at thu gømde mins tulomodʒ ordh/ oc iak ſkal gøma tik aff freſtilſens ſtundh/ ſom tilkomande ꜹr j alla wꜹrldena oc freſta them ſom boo pa iordhenne/ See iak kombir |[21] ſnart/ halt thʒ thu haffwir at engin bort taghi thina krono hwilken ſom windher/ honom wil iak gøra ſtwdh j mins gudʒ kirkio oc ey ſkal han wtgaa ythermere oc iak ſkal ſcriffwa oppa honom myns gudʒ nampn/ oc mins gudʒ ſtadʒ nampn nye ieruſalems/ hulken nidh gik aff hymerike fraa mynom gudhi oc mith nye nampn/ hwar ſom haffwir øra høre hwat andhin ſigher kirkiomen ¶ Oc ꜹnglenom aff laodicia ſcriff/ thʒta ſigher ſaninden/ troen witne oc ſanner hulken ſom ꜹr vphoff til gudʒ creatur ¶ Jak weth thina gꜹrninga før thy thu ꜹr ey kaaldher ey oc wꜹrmbir Jak wille at thu waare antiggia kaller ꜹllir vꜹrmer/ Ꜹn føre thy at thu ꜹr lyoe oc ey kaldher/ oc ey wꜹrmer tilbyriar iak at vpſpya tik[22] w mynom mwnne/ føre thy thu ſigher iak ꜹr riker oc nogh haffwandis oc engha widhertarffwas Oc thu wet ey at thu ꜹr vſal oc armbligher oc fatigher blindher oc nakin ¶ Jak radher tik at køpa aff mik gullet heet giort oc beprøffwat/ at thu riker wardhe oc ſkuli j føras hwit klꜹdhen at ey ſkuli vppenbaras/ eller ſynas thins nakenhetʒ blygdh oc ſmør thin øghon mʒ øgna ſmørilſe/ at thu maghe ſee them[23] iak ꜹlſkar them iak oc ſtraffar oc plictar/ ꜹlſka thy haffwandis kꜹrlek oc gør ſyndha bꜹtringh Jak gør ſynda bꜹtringh. |[24] iak ſtaar widh dørena oc bøſta hwar en ſom hører myna røſt oc lather vp mina røſt porthen/ oc iak ſkal ingaa til honom oc ſkal ꜹtha mʒ honom oc han mʒ mik hwilken ſom winner honom lather iak ſithia mʒ mik/ j myno ſꜹte ſwa ſom iak oc wan oc ſat mʒ mynom fadhre j hans ſꜹthe hwilken ſom haffwir øron høre huat anden ſigher kirkiomen.
iiij
POſt hec vidi et ecce ꝛc Sidhan ſaagh iak oc[25] ſee døren war ypen j hymerike/ oc førſte røſten iak hørde war ſwa ſom ludhers røſt mʒ mik talandis ſighiandis Gak hiit vp oc iak ſkal tik bewiſa hwat ſom ſnart ſkal wardha/ oc genſtan ther ꜹpter war iak j andanom Oc ſee ſꜹthet var ſath j hymerike oc offwir ſꜹtit ſithiande Oc thꜹn ſom ſat war liker j aſyn dyrom ſtenom jaſpidis/ oc ſardinis oc rꜹgnbugin war alt omkringh ſꜹtit/ lyker j ſyn ſmaragdini oc kringh om ſꜹtith waro xxiiij androm ſꜹthom/ oc paa ſꜹthen xxiiij ſeniores ſitiande/ klꜹdde j hwit klꜹdhe oc vppa theras huffwodh gulkronor/ oc aff ſꜹtheno vtgaa lywngeldha oc røſther oc tordhona/ oc vij lampor brinnande føre ſꜹtit hwilke ſom ꜹru ſiw gudʒ anda Oc j ſꜹthens aſyn |[26] ſwa ſom eeth haff aff glas likt criſtallo Oc mith j ſꜹtheno oc alt om kringh ſꜹthet iiij dyur/ full mʒ øghon badhe bak oc føre/ oc førſta dyuret var likt leone oc thʒ andra likt kalffwe/ och tridhie diwret haffdhe ꜹnlite ſwa ſom mꜹnniſkia Oc fiꜹrdhe dyurit likt flyghande ørnne/ oc iiij diwren huart thera haffde vj wingha oc alt om kringh oc innan/ ꜹru fwl mʒ øghon oc ey haffde the roo dagh ꜹllir nat ſighiandis ¶ Sanctus Sanctus Sanctus/ herre gudh alʒwaldugher hwilken war oc huilken ꜹr oc hwilken tilkommande ꜹr/ oc tha the dyuren gaffwo ꜹro oc hedher oc wꜹlſignilſe ſithiande a ſꜹteno liffwande ꜹ før wtan ꜹnda/ nidherfullo xx iiij ſeniores føre ſithiande a ſꜹtheno/ oc tilbadho liffwande jn ſecula ſeculorum oc nidher lagdho theris kronor føre ſꜹtith ſighiandis/ vꜹrdugher ꜹr thu herre waar gudh anama ꜹro oc hedher oc dygdh før thy thu ſkop all thing oc før thin wilia waro the oc ꜹru ſkapade
v ca[pitulum][27]
ET vidi in dextera ſedentis ꝛc Oc iak ſaagh ſithiandis paa ſꜹthit høghra hand bokena ſcriffna bade innan oc vtan mꜹrkta ꜹller inſigladha/ mʒ vij inſiglom oc iak ſaa ꜹngelin ſtarkan oc ſigiande mʒ ſtore røſt/ hwilken ꜹr wꜹrdugher oplꜹta bokena oc vpløſa hennes inſiglen/ oc enghin formatte huatʒſke j hymerike ꜹller j iorderike oc ey oc vndher iordena/ vptꜹppa bokena ey oc ſee hona oc iak grꜹt mykit/ thy at enghin fandʒ wꜹrdugher vplꜹta bokena ey at ſee hona/ oc en aff ſenioribus ſagde til mik Graat ekke ¶ See leonit wan aff iudha ſlꜹkte dauidʒ rooth vplꜹta |[28] bokena oc løſa vij hennes inſiglen Oc iak ſaa oc ſee mit j ſꜹtheno oc iiij dyuren oc mith mꜹllan ſeniores lambith ſtandande/ ſwa ſom drꜹpit/ haffwande vij horn[29] oc vij øghon hwilke ꜹru vij gudʒ anda/ ſꜹndhe j alla vꜹrldena Oc thʒ kom oc thok bokena vff ſithiandis høghra hand oc tha thʒ vplꜹt bokena/ iiij dyuren oc xxiiij ſeniores fullo nidher føre lambit/ hwar thera haffwande harppor oc gulkar fwl mʒ wꜹlluktande thingom hwilke waro hꜹlgra manna bøner oc the ſwngho nyan ſangh/ ſighiandis wꜹrdugher ꜹr thu herre/ anama bokena oc vplꜹta hennes inſigle. thy at thu ꜹr drꜹpen oc atirløſte os gudh j thino blodhe/ aff alla ſlꜹktir oc twngor oc folke oc fødilſe oc giordhe os warom gudhi rike oc prꜹſte/ oc wi ſtyrdhom øffwir iordhena oc iak ſagh oc hørde manghra ꜹnglanna røſt alt kringh om ſꜹtit oc dyuren oc ſeniorum oc thera tall war M tuſandh ſighiandom mʒ ſtore røſt/ vꜹrdogt ꜹr lambit hwilkit drꜹpit ꜹr anama dygdhena/ oc guddhomen oc wiſdomen oc ſtarkhetena oc hedher oc ꜹro oc wꜹlſignilſe Oc hør[de][30] iak alla[31] creaturas ſom ꜹru j hymerike oc iffwir iordhena oc vndher iordhena. [oc][32] the ſom ꜹru j haffwit/ the alle ſagdo ſithiandhom a ſꜹtheno oc lambeno wꜹlſignilſe oc hedher ꜹra oc wald in ſecula ſeculorum/ oc iiij dyuren the ſagdo Amen oc xx iiij ſeniores fullo nidher a theras ꜹnlite/ oc[33] badho til liffwande in ſecula ſeculorum
vi ca[pitulum][34]
Et vidi quod apperuiſet[35] agnus vnum Oc iak ſagh at lambeth yplꜹt eet aff vij inſiglen/ oc hørdhe |[36] iak eth aff iiij dyurom ſighiandis ſwa ſom mʒ tordhona røſt kom oc ſee Oc iak ſagh/ oc ſee en hwither hꜹſther oc then pa honom ſath haffde boghan oc honom gaffs kronan/ oc han vtgik wynnandis at vinna Oc tha thʒ vplꜹt annat inſigleth hørdhe iak annat dyuret ſigh[iandis][37] kom oc ſee Oc vtgik en annar heſther rødher oc them paa honom ſat honom war giffwit at han ſkulde tagha fridhen fraa wærldenna/ oc at the ſkuli jnbyrdhis drꜹpa hwar annan Oc honom wart giffwit eth ſtorth ſwꜹrdh/ oc tha oplꜹtʒ tridhie inſigleth hørdhe iak tridhie dyurit ſighiandis/ kom/ oc ſee/ oc ſaa iak oc ſee ſwarther hꜹſther/ oc han pa honom ſath haffde wꜹghſkaal j ſynne handh oc hørde iak ſwa ſom røſt mit mꜹllan iiij dyuren fiꜹrdungh hwete før en pꜹningh/ oc iij fiꜹrdung korn før en pꜹningh. vinet[38] oc olyonne ſkal thu ey ſkada/ oc tha thʒ vplꜹt iiij inſigh[leth][39]. hørdhe iak fiꜹrde dywrens røſt ſighiandis kom oc ſee hꜹſt blakkother oc thꜹn a honom ſat hans nampn war dødhen oc hꜹlwitit ꜹptherfølgde honom/ oc wart honom giffwen makt offwir fyra wꜹrldenna dela at drꜹpa mʒ ſuꜹrd hwngre oc dødhenom oc willom dywrom Oc tha thʒ vplꜹt fꜹmpte inſighleth. ſagh iak wndher altarit thera ſiꜹla ſom drꜹpne waro føre gudʒ ordh/ oc føre the witneſbyrd ſom the haffdo/ oc ropadhe mʒ ſtore røſt. ſighia[n]dis[40] huru lꜹnghe herre hꜹlgher oc ſanner/ thu ey dømer oc ey hꜹmpnes wan blodh øffwir them ſom boo j wꜹrldhenne Oc tha wordo giffne |[41] hwariom thera hwit klꜹdhe oc ſagdis til them/ at the ſkuldo ꜹn hwilas litlan thima ther til theras ſamthiꜹnara vardha opfylte oc there brødher ſom drꜹpande ꜹru/ ſwa ſom oc the Oc ſagh iak tha thʒ oplꜹt ſiꜹtta inſigledh/ oc ſee ſtoor iordon wart giordher/ oc ſolen wart giordh ſwart ſwa ſom harklꜹdis ſꜹkker/ oc aller manen wart giordher ſwa ſom blodher[42] oc ſtiꜹrnonar w hymblenom fwllo pa iordhena/ ſwa ſom fikona trꜹ nidherkaſta fin omoen fykon/ tha thʒ røris aff ſtoro vꜹdre/ oc hymelin bort drogh ſik ſwa ſom ſamanſkrwnken nꜹffwir/ oc hwart eeth bꜹrgh oc øyar wordo rørdhe aff ſinom rwmom/ oc vꜹ[r]ldena[43] konunga oc høffdinga oc kamara mꜹſtara oc rike oc ſtarke oc hwar en thiꜹnare oc frꜹls man giorde ſik bꜹrgſkrubbor oc j bꜹrgxhallom oc ſighia bꜹrghom oc hallom/ fallen offwir os oc gømen oſſ vndhan anlite ſom ſither offwir ſꜹthit/ oc aff lambſens wredhe/ thy at ſtora daghen theras wredhis kombir oc huar gither tha ſtaat
Capitulum vij
POſt hec vidi quatuor angelos Ther ꜹpther ſaagh iak vij ꜹngla ſtandandis offwir iiij wꜹrldenna vrar ꜹller[44] ꜹnda hallandis iiij iordſens wꜹdher/ at the ey blꜹſe offwir iordhena ey oc øffwir haffwit. ey oc j nagbot trꜹ Oc ſaagh iak annan ꜹngilen opfarande aff ſolennas vpgangh/ haffwande liffwandis gudʒ tekn ꜹllir mꜹrke. oc ropade mʒ ſtore røft til iiij ꜹngla hwilkom |[45] giffwit war at ſkada iordhenne oc haffweno ſighiandis j ſkulen ekke ſkadha iordhenne/ ey haffweno oc ey trꜹomen ther til wi mꜹrkiom gudʒ tiꜹnara j theris ꜹnlitom Oc hørde iak thera tall ſom vpſcriffne waro ꜹller mꜹrkte/ cxliiij[46] tuſandh vtmꜹrkte aff alle ſlꜹkt iſraels ſonom ¶ Aff qwinna ſlꜹkt xij tuſandh wtmꜹrkte Gloſa Sanctus iohannes rꜹknar hꜹr tolff iacobs ſøner/ hwilken iacob andro nampne kallas iſrael. thʒ ꜹr iſraels ſøner Tꜹſſe tolff Juda ruben Gad aſſer neptalim Manaſſe Symeon Leui yſachar/ Zabulon Joſeph oc beniamyn/ aff hwars theras ſlꜹkt[47] ſaagh ſanctus iohannes xij tuſand vara vtmꜹrkta/ oc ſidhan ſigher han j texten Ther ꜹpther ſaagh iak ſtoran ſkara hulken engin kwnne vtrꜹkna aff alla handa hedhninga ſlꜹktom oc folke oc twnghom/ ſtaa føre ſꜹtit Oc j lambſens aſyn klꜹdda j hwit klꜹde oc palmeqwiſta j theris handhom Oc ropadhe mʒ ſtore røſt ſighiandis helſa wari warom gudhi ſom ſither pa ſꜹtith oc lambeno Oc alle ꜹngla nꜹrſtodho kringh om ſꜹthet oc xxiiij ſeniorum oc iiij dyuromen oc nidherfwllo j ſꜹthens aſyn paa ſin ꜹnlite oc badho til gudh ſighiandis Amen/ wꜹlſignilſe oc clarhet wiſdombir thak hedher oc ꜹra oc ſtarkhet wari varom gudhi nw oc ꜹwerdelica amen Tha ſwaradhe een aff ſenioribus oc ſagde til mik/ thꜹnne ſom klꜹddhe ꜹru j hwit clꜹdhe/ hwilke ꜹru the ꜹller hwadhan kommo the Tha ſagdhe |[48] iak honom Myn herre thʒ weth thu/ Han ſagde mik tꜹſſe ꜹru the ſom komma mʒ ſtorom drøffuilſom oc twaddhe ſin klꜹdhe oc fulblekadhe them j lambſens blodhe/ oc thy ꜹru the føre gudʒ ſꜹthe oc ſkulu thiꜹna honom dagh oc nath j hans kirkio oc thꜹn ſom ſither j ſꜹthit han boor offwir them/ Ey ſkulu the hwnghra oc ey tørſta ythermere Ey ſkal oc ſolen offwir them falla oc enghin hyti thy at lambit ſom ꜹr mith j ſꜹtheno ſtyrir them/ oc ledher them til liffwandis watnʒ kꜹldo. oc gudh ſkal aff ſtryka alla thaara aff theras øghom
Capitulum viij
Et cum apperuiſſet ſigillum ſeptimum ꝛc Oc tha thʒ vplꜹth ſywnda inſiglet wart tyſtan giordh j hymerike ſwa ſom ena halffwa ſtwndh/ tha ſaa iak vij ꜹngla ſtaa j gudʒ aſyn/ oc wordho them faghne vij lwdhra oc en annor ꜹngil kom/ oc ſtodh føre altaren haffwande eth røkilſe kar aff gulle/ oc honom wart giffwit mykit røkilſe at han ſkulle giffwa aff aldra hꜹlga manna bønom offwir gul altaret ſom ꜹr føre gudʒ ſꜹte/ oc røken aff røkilſen aff hꜹlga manna bønom vp ſtegh aff ꜹngilſens hand nꜹr gudhi/ oc ꜹngillin togh gull røkilſe karit oc vpfylte thʒ aff altarens elde oc ſꜹnde j iordena/ oc tha wordho tordhona røſther oc lywngeldher oc ſtor iordhøn/ oc vij ꜹngla ſom haffdho vij lwdhra the til reddho ſik til at blꜹſa |[49] j lwdhre/ oc thꜹn førſte ꜹngillen blꜹſte j ludhre/ oc tha wart giort hagell oc eldher blandat j blodhe oc wart ſꜹnth j iordhena Oc tridhie delin aff[50] iordhenne wart vpbrꜹndher oc tridie delin aff trꜹmen vart brꜹndher/ oc alt grønt grꜹs ꜹller høø vart brꜹnt Oc annar ꜹngillen blꜹſte j lwdhren oc ſaa eeth ſtort bꜹrgh brynnande j eldhe/ wart ſꜹnth j haffwit/ Oc tridhie delin aff haffweno vart blodher oc tridie delin bleff dødher aff allom them creaturom ſom liff haffde j haffweno/ oc tridhie delin aff ſkipom førgigx Oc triddhie ꜹngillen blꜹſte j ludhre/ oc en ſtor ſtiꜹrna fwl nidher aff hymmelin brinnande/ ſom eeth bloſſ oc hon fwl j tridhie deelin aff inſyom/ oc j watnanna brwnna oc kꜹldor oc ſtiꜹrnanna nampm kallas maalyrt. oc tridhie delin aff wathnen wart giordher til maalørt/ oc mangha mꜹnniſkior bliffwo dødhe aff watnen/ thy at the wordo giorde ganʒſka beſka Oc fiꜹrdhe ꜹngillin blꜹſte/ oc tha wart ſlaghen tridhie delin aff ſolenne/ oc tridhie delin aff manen[51] oc tridhie delen aff ſtiꜹrnomen ſwa at tridhie delin aff them mørktos/ ſwa at tridhie delin aff daghenom ey lyſte oc natthenne ſamuledis Oc iak ſaa oc hørde røſtena ens ørns flyghandis mith wndher hymelin ſighiandi/ mʒ ſtore røſt/ we we we byggiandhom paa iordhena. Aff the andra røſthenne[52] trigghia ꜹngla ſom ſkuldo oc blꜹſa j lwdhrom
Capitulum .ix.
|[53] Et quintus Angelus ꝛc Oc fꜹmpte ꜹngillen blꜹſte j lwdhre oc ſaa iak ſtiꜹrnana haffwa nidherfallit j iordhena Oc henne war fangen nykelin til haffs grundens brwn oc haffs grundens brwn wart oplꜹſther/ oc røken aff brwnnenom gik wp ſwa ſom røkir vff ſtorom vghne ſwa at ſolen oc wꜹdhrit mørktos aff brwnſens røke/ oc aff brwnnenas røkenom exierunt locuſte in terram vtgingo grꜹſhoppor paa iordena/ oc them war giffwen makt/ tolken makt ſom ſcorpienes haffwa thʒ ꜹru etherorma oc them wart budhit at the ey ſkuldo ſkadha grꜹſeno pa iordhenne/ ey allo grøno ey allom trꜹm wtan atenaſt mꜹnniſkiom/ ſom ey haffwa gudʒ tekn j theras ꜹnlitom/ oc wart them ſakt/ at the ſkuldo ekke drꜹpa mꜹnniſkionor/ vtan at the ſkuldo pynas j fꜹm maanada/ oc theras pyna ꜹr ſwa ſom ſcorpion pynar tha han ſtingher mannen Oc j them daghomen ſkulu mꜹnniſkior øndʒſka ſik dødhen oc ſkulu han ey fynna/ the ſkulu aſtwnda at dø oc dødhen ſkal fly fraa them ¶ Tꜹſſens grꜹſhopparannas liknilſe[54] waro ſwa ſom hꜹſta reddhe til ørløgh/ oc pa theras huffwodhom ſwa ſom kronor lika gulle/ oc theras ꜹnlite ſwa ſom mꜹnniſkionna ꜹnlite/ oc haffdo haar oc lukka ſwa ſom qwinnonna lukka/ oc theras tꜹndher varo ſwa ſom leona tꜹndher oc the haffdo panʒſara/ ſwa ſom iꜹrn panʒſara Oc theras winghanna |[55] røſt ꜹller lywdh. ſwa ſom tha mangha hꜹſta mʒ theris waghnom løpa til ørløg oc the haffdo ſtiꜹrta ſwa ſom ſcorpiones/ oc hwas gaddher war j theras ſtiꜹrthom. oc thera makt ꜹr at ſkada mꜹnniſkiom j fꜹm manadha oc haffdo offwir ſik konungh haffs gru[n]dhens ꜹngil/ huilkens nampn a ebretʒ maal ꜹr labbadden ꝛc Eth ve ꜹr førlidhit/ oc ſee ꜹn komma thu we ther ꜹpther ¶ Oc ſiꜹtte ꜹngillen blꜹſte j ludhre oc iak hørde ena røſt wt aff iiij gul altarens hørnom/ hwilken altara ꜹru føre gudʒ øghon ſighiandis til ſiꜹtte ꜹngillen/ ſom haffdhe lwdhren Løs the iiij ꜹnglana hwilke bwndne ꜹru j ſtora flodhenne Eufraten/ oc ſwa løſtos the iiij ꜹnglane ſom varo redhobone j thimom ꜹllir ſtundena oc daghom/ oc manadhen oc aret at the ſkuldo drꜹpa tridhia delen aff mꜹnniſkiomen/ oc theris ørlegx manna tall/ ſom til hꜹſta waro tiwgho ſynnom M. oc tio ſinnom M/ oc iak hørde thera tall oc ſwa[56] ſaagh iak hꜹſtana j ſynenne/ oc the paa them ſatho haffdo glødhbrinnande pantʒſara gynom hetha oc ſwa ſom ſtenen iacinctus. oc illa luktandis aff brꜹnneſten oc huffwodhen thera waro ſwa ſom leona huffwodh/ oc aff theris mwn[57] vth gaar eldher/ røker oc brꜹnneſten oc aff taſſom trem plaghom/ vart drꜹpin tridhie delin aff mꜹniſkiom. Aff eldenom aff røkenom/ |[58] aff brꜹnnenom ſom gingo aff theres mwnne Oc j theras rwmpom før thy hꜹſtanna makt ꜹr j theras mwn/ oc rumpor ꜹru like ormom haffuandis huffwodh oc mʒ them gøra the ſkadhan Oc andre mꜹnniſkior hwilka ey vordho drꜹpne j taſſom plaghom oc ey giordho bꜹtringh før thera handa gꜹrninga/ at the ey ſkuldo dyrka diꜹffla/ oc affguda belꜹten aff gull ꜹller ſilffwir ꜹller malm ꜹller ſten ꜹller trꜹ hwilken ey kwnno ſee/ ey høra ey gaa oc ey giordho bꜹtringh før ſin mandrap/ ey før ſina ſørgifftilſe ey før ſina ſkørhet ey før ſith tiwffri
Et vidi alium fortem angelum Oc ſaa iak annan ꜹngelin nidher fara aff hymmelen ſtarkan klꜹddan j ſkyen oc rꜹgnbugen pa hans huffwodh/ hans ꜹnlite war ſwa ſom ſolen oc hans føther ſwa ſom eldʒ ſtwdh/ oc han haffde j ſynne handh øpna bok oc ſtaddhe ſin høghra foot offwer haffwit/ oc wenſtre fothen yffwir iordhena/ oc ropade mʒ ſtore røſt ſwa ſom leonith rywther/ oc tha han haffde taladh Taladhe oc vij torddøna ſyna røſther. oc tha ſom vij torddønona haffdho taladh ſyna røſther/ war iak redhoboen til at ſcriffwa tha hørde iak røſtena aff hymerike til mik ſighiande/ mꜹrk thʒ ſom the vij tordønena ſagdo ꜹn ey ſkal thu thʒ ſcriffwa. oc ꜹngelen ſom iak ſaa ſtaa offwir haffwet oc offwir iordhena/ han vplyffte ſina handh mot hymmelin oc ſwor om honom ſom liffwir |[59] ꜹwerdelica/ hwilken ſom ſkop hymelen oc alt thʒ j honom ꜹr/ oc iordhena oc alt thʒ j henne ꜹr/ oc haffwit oc alt thʒ j thy ꜹr Før thy thimen han wardher ey ythermere wtan j them daghom tha ſiwnde ꜹngelſens røſt høris tha han byria blꜹſa j ludhrenom Tha fulkompnas gudʒ lønliga thing/ ſwa ſom han kwngiorde om ſina tiꜹnara prophetana ¶ Ꜹn hørde iak andra fꜹrd røſtena aff hymerike til mik talande oc ſighiande/ gak oc tak[60] øpna bokena aff ꜹngilſens hand ſom ſtaar offwir haffwit oc iordena/ iak gik til ꜹngillin ſighiandis honom at han ſkulde faa mik bokena. oc han ſagde til[61] mik thak bokena/ oc ꜹth hona upp oc hon ſkal latha thin qwidh beſkan vardha wtan j thinom mwnne ſkal thʒ ſøth varda ſom honagher ¶ Ꜹn iak tok bokena aff ꜹngilſens handh oc aat hona wp/ oc thʒ war j mynom mwnne ſøth ſom honogher oc tha iak haffde hona ꜹtit/ warth min qwidher ganʒſka beſkir/ tha ſagde han til mik. ꜹn bør tik andra fꜹrdh prꜹdica før hedhningom oc folke/ oc twnghom oc manghom konungom
ꜹllopte capitulum
Et datus est michi chalamus Oc mik fikx een rø lik enom qwiſte oc ſagdis til[62] mik ſtat op oc mꜹth gudʒ templum oc altarit/ oc them ther inne bidhia Ꜹn ythre huſit ſom ꜹr wte føre templet. kaſta thʒ wt oc mꜹꜹt thʒ ey/ før thy thʒ ꜹr giffwit hedhningom/ oc the ſkulu nidher trodha hꜹlga ſtadhen j xxiiij manadha |[63] Oc iak ſkal giffwa twem mynom wetnom/ at the ſkulu predica j tuſanda cc oc lx dagha klꜹdde j ſꜹkkiom the ꜹru thw olye trꜹ/ oc twa lyuſa ſtaka ſtandandis j wꜹrldhenne herres aſyn/ oc om naghor wil them ſkadha elden ſkal wtgaa aff theres mwnne oc ſkal vpſwꜹlghia theris owenir oc om nakor wil them hindhra ſwa bør honom drꜹpas/ the[64] haffua makt at atirlꜹta hymelin at ey ſkuli rꜹgna j them daghom/ ſom the prꜹdica oc makt haffua the offwir vatnen at wꜹnda them j blodh oc ſlaa iordhena/ mʒ alla haardha plaghor ſwa opta the wilia/ Ꜹn tha the haffwa lyktadh ſin witniſbyrdh. dyurit ſom vpflygher w haffs dyupit/ ſkal ſtridha mote them. oc ſkal winna oc dara them/ theras likama ſkulu ligghia pa gatwna tꜹſſ dyra ſtadʒſens hwilken andelica kallas ſodoma oc egyptus/ hwaris oc theres herre wart korſfꜹſther oc aff alla ſlꜹkther/ oc folke oc twnghom oc hedhninghom ſkulu ſee theris likama offwir iij dagha oc en halffwan dagh/ oc the ſkulu ey tilſtꜹdhia at lꜹggia theres likama ꜹlla kroppa j graffwor oc iordʒſins inbyggiara ſkulu glꜹdias øffwir them oc frøgdas/ oc ſꜹnda gaffwor ſyna mꜹllan thy at tꜹſſe prophete pynadho them ſom bygdho paa iordena/ oc ꜹptir tree dagha oc en halffwan lifſens ande aff gudhi kombir j them/ oc the ſtodho offwir theris føther oc ſtor rꜹdduge fwl pa them ſom them ſaagho/ oc hørdo the oc ena ſtora røſt aff hymerike |[65] ſighiandis til them. kommen hiit opp. oc ſwa foro the wp j hymmelin j ſkyomen oc theras owenir ſagho them oc j the ſtwndhena vart ſtor iordh døn Oc j the ſtwndhe wart oc tiondha delen ſtadʒſens nidherfwl/ oc j iordha dønenom/ wordho drꜹpne mꜹnniſkionna nampn vij M/ oc andre worddo ſꜹndhe j ſtoran rꜹddugha oc gaffwo ꜹro hymmerikis gudhi ¶ Annat ve ꜹr oc framlidhit. oc ſee tridhie we ſkal ſnart komma Oc ſiwndhe ꜹngille[n][66] blꜹſte j lwdhre. oc ſtora røſther wordho giorde j hymmerike ſighiandis Nw ꜹr giorth rike tꜹſſe wꜹrldʒ/ wars herras oc hans criſti oc the ſkulo ſtyra in ſecula ſeculorum amen. Oc xxiiij ſeniores ſom j gudʒ aſyn ſithia a theres ſꜹthom/ fwllo nidher paa ꜹnliten ſin/ oc badho til han ſighiandis. thak gørom wi tik herra war gudh alʒmꜹktoger ſom ꜹr oc war/ oc tilkommande ꜹr/ ty at thu togh thina ſtora dygdh oc regherade oc hedhningane vordho wredhe oc thin wredhe tilkom/ oc thymen at døma the dødha oc giffwa theres løn thinom tiꜹnarom prophetis oc hꜹlgom oc rꜹdandhom thit nampn. ſmaam oc ſtorom oc them vthødha ſom førdarffuodho wꜹrldena
xij
Et apertum eſt templum Oc gudʒ mønſtir wart vplꜹtit j hymmerike oc j hans templo ſyntis hans archa teſtamenti/ oc tha wordho lywngelda oc røſther oc iordhøn oc ſtort hagell oc eeth ſtort vndher ꜹller tekn ſyntis j hymmelin/ Qwinnan klꜹdh j ſolena oc maanen wndher hennas føther oc a hꜹnnes huffwodh krona aff xij ſtiꜹrnom/ oc war oc haffuandis j qwidhen oc ropadhe fødhandis oc pynades til at fødha. Oc ſyntis eth annat tekn j hymelin oc ſee. en ſtor |[67] drake rødher haffwandis vij hoffuodh oc x horn/ Oc a hans huffdhom vij kronor/ oc hans ſtiꜹrther drogh tridhie delin aff hymelſins ſtiꜹrnom oc ſꜹndhe them pa iordhena/ oc drakin ſtodh før qwinnonne ſom nw var fødhande at tha hon føddho ſkulle han vpſluka hennas barn/ ꜹllir[68] ſon. oc hon fødde ſwꜹn barn ꜹller ſon huilken ſom ſkulde wardha ſtyrande alla handa folk mʒ iꜹrn riiſe. Oc hennas ſon wart vprykther til gudhi oc til hans ſꜹte/ oc qwinnan rymdhe j øknet hwaris hon haffde rwm ſik til reth aff gudi/ at han ſkuli hona ther ffødha j tuſandh/ thu hwndrada oc lx dagha/ oc vart giort ſtor ſtridh j hymerike/ Michael oc hans ꜹngla the ſtriddho mʒ drakanom oc draken ſtridde/ oc hans ꜹngla oc førmatto ey. Ey wart oc theris rwm ythermere fwnnit j hymmerike/ oc vart thꜹn ſtore draken vtkaſtadher/ gamble ormen huilken kalladis dyabolus oc ſathanas hwilkin ſom førradher alla vꜹrldena/ han wtkaſtadis j wærldena oc hans ꜹngla vordho ſꜹnde mʒ honom/ oc hørde iak ſtora røſt j hymerike ſighiandis nw ꜹr giordh helſa oc dygdh oc rike wars gudʒ oc wald hans criſti. før thy at brødhranna wara røgyare ꜹr vt kaſtadher/ hwilken them røgdhe før gudʒ aſyn nath oc dagh/ oc the offuerwnno han føre lambʒſens blode/ oc før hans withneſbyrdʒ |[69] ordh. oc ey ꜹlſkado theras ſiꜹla in til dødhen. hwar føre frøgdens hymblane/ oc j ſom bygghen j them/ Ve iordhinne oc haffweno føre thy at diꜹffwllen nidherfoor til edher haffwandis ſtora wredhe vitandis at han haffwir litʒlan tyma/ oc ꜹpther at draken ſaa at han wart kaſtadher j iordhena/ ſtriddhe han mʒ qwinnonne ſom fødde ſonen oc gaffwos qwinnonne twa vingha ſwa ſom aff ſtorom ørne/ at hon ſkulde flygha j økneth j ſith rwm. hwadhan hon fødis om thyman oc tymana/ oc hꜹlfftena aff thimanom vndhan ormſens anlite/ oc vtſꜹndhe ormen ꜹpther qwinnona wff ſinom mwnne watn ſwa ſom ſtora flodh/ at han ſkuli latha henne draghas aff flodenne/ oc iorden halp qwinnone. oc iordhen vplꜹth ſin mwn oc vpſøpp flodena ſom draken ſꜹndhe w ſinom mwnne/ oc drakin wart vredher mothe qwinnona oc gik bort at ſtridha mote them ſom atir waro aff hennes affødho/ the ſom gøma gudʒ budordh oc haffwa vitneſbyrdhena ihesu christi oc ſtodh paa haffſens ſandh
xiij ca[pitulum][70]
Et vidi de mari Jak ſaagh eth dyurit opfarande aff haffweno/ haffuandes vij huffwodh oc x horn. oc offwir hans hornom x kronor oc offwir hans huffwodh hꜹdilſenna nampn/ oc dywrit ſom iak ſaa war likt leebardha/ oc hans føther ſwa ſom biørna føter oc hans mwn ſwa ſom leeons mwn/ oc draken[71] gaff thy ſyna dygdh oc ſtora makt Oc iak ſaa eeth aff hans huffdom ſwa ſom drꜹpit j dødhen/ oc tꜹſſ dødʒſins |[72] ſaar wart atherlꜹkt oc all iordhen vndradhe ꜹpther dywreth oc badho til drakan/ ſom maktena gaff dyureno oc badho til diwrith ſighiandes. hwar ꜹr liker dyureno ꜹllir hwar førmaa ſtridha mʒ thy Oc wart thy giffwit mwn til at tala ſtor ordh oc hꜹdilſe/ oc gaffs thy mact at gøra xlij manadha oc thʒ vplꜹt ſin mwn/ j hꜹdilſe til gudh at hꜹdha hans nampm oc hans kirkio oc them ſom boo j hymerike/ oc gaffs honom ty makt at ſtridha mothe hꜹlga mꜹn oc winna them/ Thy gaffs oc makt j hwaria ena ſlꜹkt oc folk oc twngho oc almogha oc alle tilbadho oc dyrkado dyurit. the ſom boddho pa iordhena/ hwilkens nampn ey ꜹru ſcriffne j lifſens bok oc lambſins ſom drꜹpit[73] ꜹr[74] aff wꜹrldʒſens vphoffue. om nagher haffwer øra/ høre hwar en ſom annan ledher j fꜹngilſe. han gaar ſiꜹlffwir j fꜹngilſe oc hwar ſom drꜹpir mʒ ſwꜹrde/ honom bør oc drꜹpas mʒ ſwꜹrdhe hꜹr ꜹr hꜹlga manna troo oc tulomed Oc ſaagh iak annat dywr vp gaa aff iordhenne oc haffde thu horn lika ffaara hornom/ oc taladhe ſwa ſom draken oc thʒ giordhe alla makt tꜹſſ førſta dywrſens j thꜹs aſyn/ oc lꜹth iordhena oc the j henne byggia dyrka førſta dyureth/ hwilkens dødʒ ſaar wart heladh oc giorde ſtoor iꜹrtekne ſwa at thʒ lꜹth iꜹmwꜹl elden komma offwan aff hymelin j iordhena j mannanna aſyn/ oc thʒ ſwiker them ſom boo paa iordhena. føre the iꜹrteknen ſom thy giffwit ꜹr at gøra j dyurens aſyn Sighiandis them ſom byggia pa iordhinna at the ſkulu lꜹta gøra dywrſens belꜹte |[75] ſom haffwir ſaareth aff ſwꜹrdheno oc liffdhe oc ty gaffs at thʒ ſkuli giffwa anda dywrſens belꜹte/ ſwa at dyurſins belꜹte ſkuli tala oc thʒ ſkal gøra/ at hwilke hꜹlʒt ſom ekke dyrka diꜹffwlſens belꜹte/ the ſkulu drꜹpas oc thʒ gøra. at alle litʒle oc ſtore rike oc fatighe/ frꜹlſe oc thiꜹnara/ ſkulu haffwa dywrſens tekn/ ꜹller mꜹrke j ſynne høghre hand ꜹllir j ſith ꜹnlite/ ſwa at enghin maghe køpa/ ꜹller ſꜹlia wtan han haffwir teknet aff dyurſens nampne hꜹr ꜹr wiſdomen/ huar ſom haffwir vndirſtandilſe rꜹkne dyurſens tall/ før thy manʒſins tal oc tꜹſſ dywrſens/ ꜹr ſꜹx hwndrat ſextighi oc vi.
Capitulum xiiij
Et vidi ꝛ ecce agnus ꝛc Oc iak ſaa oc ſee lambit[76] ſtod pa bꜹrghit ſyon/ oc mʒ thy hundradha fyritio/ oc fyra tuſandh haffwandis hans nampn oc hans fadhers nampn. ſcriffwit j theris ꜹnlite Jak hørde oc røſtena aff hymmerike/ ſwa ſom røſt aff manghom watnom oc ſwa ſom ſtor tordøns røſt. oc røſten ſom iak hørde ſwa ſom harpa lekaranna/ lekande j theras harppom/ oc the ſwngho ſwa ſom nyan ſangh føre ſꜹthet oc føre iiij dywren oc føre ſeniores/ oc enghin matte ſighia then ſanghen wtan the c xl iiij tuſanda hwilke køpte ꜹru aff wꜹrldhena/ the ꜹru the hwilke |[77] ey ꜹru beſmittade mʒ qwinnom/ før thy the ꜹru iomfrwr The ꜹpther følia lambeth ꜹ hwart thʒ gaar/ the ꜹru køpte aff allom the frꜹmſte gudhi oc lambeno/ oc j theres mwn ꜹr ey fwnnen lygn oc thy ꜹru the vtan ſmitto føre gudʒ ſꜹte Oc iak ſaa annan ꜹngillin flygande mith genom hymerike haffwandis ewangelium eternum/ vt ewangeliʒaret ſedentibus ſuper terram. haffuandis ꜹwꜹrdelighin godh tidhende at han ſkuli them predica/ oc kungøra ſithiandom paa iordhena oc offwir alla handa folk oc ſlꜹkther/ oc almoga oc twngor/ ſighiandis mʒ ſtore røſt. rꜹdhens gudh oc giffwen honom hedher/ før thy hans dom oc thyme kombir/ oc dyrken han ſom giordhe hymmel oc iordh/ haffwet oc vatʒſens kꜹldhor Oc annar ꜹngillen ꜹptherfølgiandis. Sagdhe nidherfwl/ nidherful babilon/ the ſtora hulken aff ſynnes wredis ſkørhetʒ vine ſkꜹnkte allo folke/ oc tridhie ꜹngillen ꜹptherfølgde them ſighiandis mʒ ſtore røſt/ om nagher dyrkar dywret oc tꜹſſ belꜹte oc tagher thꜹs mꜹrke ꜹller tekn j ſith ꜹnlite/ ꜹllir j ſyna hand. han ſkal drykka aff gudʒ wredis vyne/ hulkit ſom blandat ꜹr mʒ clart win j hans wredhis kalke oc ſkal pynas j elde oc brꜹnneſtene/ j hꜹlgha ꜹnglanna aſyn/ oc føre lambſens aſyn Oc theris |[78] pynonna røker ſkal vpfara in ſecula ſeculorum ꜹ før wtan ꜹndha/ oc ey ſkulu haffwa hwilo nath ꜹller dagh the ſom dyrkado dywrit/ ꜹllir[79] tꜹſſ belꜹte oc huar en ſom tagher thꜹs namps mꜹrke hꜹr ꜹr hꜹlga manna wiſdombir/ hwilke ſom gøma gudʒ budhordh oc ihesu troo Oc hørde iak røſtena aff hymerike ſighiandis til mik Scriff hꜹlghe ꜹru dødhe the ſom døø j herranom. hꜹr ꜹpther ſigher andhen/ at the ſkulu hwilas aff theras arffwodhom. før thy theres gꜹrninga følghia them ¶ Oc iak ſaa oc ſee clart ſky. oc offwir ſkyn ſithiande. likan mꜹnniſkes ſone haffwandis gulkrono a ſith huffwodh. oc j ſinne hand huaſſa ſkꜹrw Oc annar ꜹngillen gik vt aff templet/ ropandis mʒ høghe røſth til ſithiandom pa ſkyn vthſꜹnt thina ſkꜹru. oc ſkꜹr før ty at thymen kombir at ſkꜹras ſkal/ før thy at iordinna ſꜹdh ꜹr moghen wordhen oc then ſom ſath vppa ſkyn/ vtſꜹndhe ſyna ſkꜹru a jordhena oc ſkar pa iordena Oc annor ꜹngillin gik wt aff templet ſom ꜹr j hymmerike/ haffwandis oc han hwaſſa ſkꜹru Ꜹn en ꜹngil gik wt aff altarit han haffde mact offwir eldh oc watn. Oc ropadhe mʒ ſtore røſt vp til honom ſom haffde hwaſſa ſkꜹrona. ſꜹghiandis wth ſꜹnt thina hwaſſa ſkꜹrw/ oc vpp ſkꜹr win claſana all iordhenna vingaardhe/ før thy at hꜹnnas winbꜹr ꜹru moen/ oc ꜹngillen ſꜹndhe ſina hwaſſa ſkꜹru a iordhena/ oc vpbørgde iordhena wingardh Oc ſꜹnde j ſtora kꜹrrith gudʒ wredhe oc rwmeth wtan ſtaden wart trwdhit oc blodit wt gik aff kꜹrreno/ in til hꜹſtanna betʒll per |[80] ſtadhia[81] mille ſex centa
Fꜹmptande capitulum
Et vidi aliud ſignum in celo ꝛc Oc iak ſaa oc annat tekn j hymblenom. ſtort oc vndherlikit vij ꜹngla haffuandis vij plaaghor aldra ytherſta før thy j them ꜹr ꜹndat gudʒ wredhe Oc ſagh iak ſwa ſom haff aff glas blandat mʒ eldhe/ oc them ſom haffdo wnneth dyurit oc tꜹſſ belꜹte oc thꜹs namps tall ſtandandis owir glaſith/ haffwandis[82] gudʒ harpor oc ſiongandis moyſi ſangh [gudʒ][83] thiꜹnare[84] oc lambſens ſangh ſighiandis. ſtor oc wndirligh ꜹru thine gꜹrninga herra gudh alʒwallogher rꜹtwiſe oc ſanne ꜹru thine wꜹgha herre alla wꜹrldhinna konungir hwa ſkal ey rꜹdhas tik herre/ oc vphøghia thit nampn før thy thu enſamen ꜹr miller/ thy ſkal alla handha almoghe komma oc bidhia j thyna aſyn/ før thy at thina doma ꜹru vppenbara oc ther ꜹpther ſagh[85] iak templum tabernaculi teſtimonij in celo/ Oc tha vtgingo vij ꜹngla aff templet haffwandis vij plaghor klꜹdde j ſten renom oc hwitom/ oc giordhade om briſtit mʒ gullindom oc eth aff iiij dywrom gaff vij ꜹnglom vij gull kar fwl mʒ gudʒ wredhe/ liffwandis ꜹ før wtan ꜹnda oc gudʒ templum vart vpfylt mʒ røke aff gudʒ walde oc aff hans dygdh/ oc enghin gath in gangit j tꜹmplit ther til at lyktade waro the vij plaghanor thera vij ꜹngla.
capitulum xvi
Et audiui vocem magnam ꝛc Jak hørdhe oc ſtora |[86] røøſt aff tꜹmplet ſighiandis vij ꜹnglom Gaan oc wtgyuten pa iordhena. the vij karen gudʒ wredhis Oc førſta ꜹngillen gik bort oc vtgøt ſith kar pa iordhena/ oc genſtan vart wꜹrſta oc grꜹſligaſta ſaar j mꜹnniſkiom/ them ſom haffdo dyurens tekn ꜹllir mꜹrke/ oc j them ſom dyrkade dywrit oc tꜹſſ bilꜹte Oc annor ꜹngelin vtgøt ſith kar j haffwit oc vart giordher blodher/ ſwa ſom dødhe mꜹnniſkiors/ oc alt thʒ liff haffde j haffwit bleff døth ¶ Oc tridhie ꜹngillin wt gøth[87] ſith kar offwir flodhena/ oc iffwir vatnnanna kꜹllor/ oc wart giort blodher oc tha hørdhe iak watnſens ꜹngil ſꜹghiande rꜹtwis ꜹr thu herre/ huilken ſom ꜹr/ oc hwilken ſom war hꜹlagher thu ſom thʒta dømdhe før thy at the wtgyuto hꜹlgha manna oc prophetanna blodh/ gaff them oc blodh at drikka før thy at the ꜹru thʒ wꜹrde oc hørde iak annan ſighiande Ja[88] herre gudh alʒwallogher ſanne oc rꜹtwiſe ꜹru thine doma. Fiꜹrdhe ꜹngillin wt gøth[89] ſith kar j ſolena oc warth henne giffwit at pyna mꜹnniſkiona mʒ hetanom oc elde/ oc folkit hethnade j ſtorom hetha oc the hꜹddo gudʒ nampn. haffwandis vaald offwir the plaghor oc ey haffdo the angher ꜹller giordho bꜹtringh. at the matto honom giffwa ꜹro ¶ Fꜹmpte ꜹngilen vt gøt ſith kar offwir dywrens ſꜹthe/ oc ſwa wart tꜹſſ rike giort mørkt/ oc the ſaman aato theris twnghor føre ſtørſta wꜹrk/ oc hꜹddho hymmerikis gudh føre ſtørſta værke/ oc theris ſaarom. oc ey giordho the bꜹtringh føre theris gꜹrninga ¶ Siꜹtte |[90] ꜹngelen wtgøt ſith kar j the ſtora flodhinne eufrathen. oc bortørkede watneth j henne til at redha wꜹghen til konungom aff ſolens vpgangh Oc ſaa iak wt gaa aff drakans mwnne oc dyurens mwnne/ oc aff prophetans mwnne tree orene anda j frødha liknilſom før thy ꜹru diꜹfflane anda gørandis iꜹrtekne/ oc wtgaa til alla wærldhenna konunga ſamanſanka them j ørlegh til ſtora daghen gudʒ alʒwaldogx See iak kombir ſwa ſom tywffwir/ hꜹlgher ꜹr then ſom wakar oc gømer ſin klꜹdhe/ at han ey gange nakin at naghre ſkulu ſee hans blyghet Oc han ſkal ſampna them j rwmet ſom paa hebreiſt maal kallas ormageddan. Sywnde ꜹngilen wtgøt ſit kar j wꜹdhrit/ oc ſtor røſt wtgik aff templet aff ſꜹtheno ſighiandis nw ꜹr giort/ oc genſtan wordho ſtora liongh elda røſther oc toordøne/ oc ſwa ſtor iordøøn wart. hwilkars like aldrigh var ſidhan folk kom paa iordena/ Oc ſtore ſtadhen wart brutin j tree dela. oc folkſens ſtꜹdher nidher fullo Oc ſtora babylon[91] kom j amynne føre gudhi/ at giffwa henne kalken mʒ vine/ hans wredhis oc ilʒſkas/ Oc hwar en øø flyddhe oc bꜹrghen worde ey fwnnen. oc ſtort hagill ſwa ſom pwndh fiøl nidher aff hymblenom paa folkit/ oc folket hꜹdde gudh føre hagilſins plagho/ thy at hon wart giordh gantʒſka ſtor
xvij
Et venit vnus de ſeptem angelis Oc kom en aff vij ꜹnglom ſom haffde vij kar oc talade mʒ mik ſighiandis |[92] kom oc iak wil lꜹtha tik ſee ſtora hørronne førdømilſe hwilkin ſom ſither offwir mykit vatn/ mʒ hulka wꜹrldʒliga konunga ſkørl[i]ga[93] liffdho. Oc the ſom bygdho pa iordhenne wordho drukne aff hennas hørradoms wine/ oc togh ſwa mik j andanom j øknet oc ſaa iak qwinnonna ſithiande pa eth røthbrwnt dyur/ fulla mʒ hꜹdilſens nampnom/ haffwandis vij huffwodh oc x horn/ Oc qwinnan var kringom giffwen mʒ purpura oc liffwerbrwnt/ oc jnſꜹnkt mʒ gul oc dyrom ſtenom oc fineperlom/ haffwandis drykke kar j ſinne hand fwlt mʒ hennes ſkørheetʒ orenlighet oc wꜹmilſe/ oc j hennes ꜹnlite nampnet ſcriffwat babilon magna mater fornicacionum ꝛ abhominacionum terre. Stora babylon modher til alle ſkørheet/ oc widherſtyggilſe. oc ſaa iak qwinnona drokna aff hꜹlge manna blodhe/ oc aff the blode ſom martilſe lidhu føre iheſu Oc vndrade iak ſtorliga the iak ſaa hona. tha ſagde mik ꜹngillen hwi vndrer thu ¶ Jak wil tik ſꜹghia qwinnona lønliga vndirſtandilſe/ oc dywrens ſom hona bꜹr/ hwilkit ſom haffwir vij huffwodh oc x horn. diwreth ſom thu ſagh thʒ war oc ey ꜹr/ Thʒ ꜹr vpgangande aff haffſens grwndhom. oc ſkal atirgaa j dødhen Oc wꜹrldinna jnbyggiara ſkulu vndra/ hulkars nampn ey ꜹru jnſcriffwin j liffſens book aff wærldhenne vphoffwe ſeandis dyurith ſom war oc ey ꜹr/ Hic est ſenſus qui |[94] habet ſapienciam Thʒta ꜹr wndirſtandilſen ſom haffwir viſdomen/ vij huffwodh ꜹru vij bꜹrgh owir hwilken qwinnan ſꜹther vij konunga ¶ Fꜹm fwllo nidher en ꜹr oc annar ꜹr ey ꜹn kommen oc tha han kombir tilbør honom bliffwa j lithin thima. Oc dywrit ſom war oc ey ꜹr thʒ ꜹr attonde. oc ꜹr aff vij oc far j dødhen ¶ The x hornen thu ſagh ꜹru x konunga/ hwilka ey ꜹn haffua fangith riken vtan ſwa ſom konunga ſkulu faa makt ꜹpther dyurit til en thima Tꜹſſe haffue eeth raadh oc ſkulu giffwa diwreno ſina makt oc ſina dygdh/ The ſkulo ſtridha mʒ lambeno oc lambit ſkal them winna. før thy han ꜹr herranna herre oc konunga konungher/ Oc the mʒ honom ꜹru kallade oc vtwalde oc trone/ ꜹngilin ſagdhe oc mik. vathnen thu ſaa ther hørran ſither ꜹru folk almoghe oc twnghor oc the x hornen [thu][95] ſagh a dyureno. the ſkulu hata hørrana/ gøra hona enſampna oc nakna Oc ſkulu ꜹtha hennas køt. oc hona wpbrꜹnna j eldhen før thy gudh gaff j thera hiꜹrta/ at the ſkulu gøra thʒ honom tꜹkkis/ at the ſkulu giffwa ſith rike dywreno ther til gudʒ ordh wardha fulkompnadh/ Oc qwinnan ſom thu ſaa ꜹr ſtore ſtadhen ſom haffwir rike owir wꜹrldenna konunga
xviij ca[pitulum][96]
Et poſt hec vidi alium angelum ꝛc Ther ꜹpther ſagh iak annan ꜹngilen nidherkommande aff hymerike haffwandis ſtora makt/ oc iordhen vart oplyſt aff hans ꜹro/ oc ropadhe j ſtarkheet ſighiandis nidherfwl. niderful ſtora babilon/ oc wart giort diꜹfflanna |[97] heman/ oc til gømo allom orenom andom oc gømilſe hwars ens fugils orrene oc hadʒlige. Thy aff hennes ſkørhetʒ wredis wine[98] drak alla handa folk oc almoghe/ oc wærldhinna konunga bedriffwo ſkørhet mʒ henne oc wærldhinne køpmꜹn[99] vordho rike aff hennes krꜹſelighetʒ dygdh Oc hørde iak andra røſt aff hymmerike Sighiandis/ gangen wt aff henne mit folk. oc waren ekke lottakande aff hennes ſyndom/ oc ey ſkulen j faa aff hennas plaghom Thy at hennas ſynder ꜹru kompne wp til hymmerikis/ oc gudh ꜹr amynnandis hennes vranghetir/ Atirgelden henne ſom hon atirgalt idher/ oc twꜹfelt gøren twꜹfallelige ꜹpther hennes gꜹrninga. J thꜹn drykken hon blandede idher blandhen henne twꜹfelt/ huru mykit hon ꜹradhe ſik oc var j krꜹſlighet. ſwa mykit giffwin henne graat oc pyno før thy hon ſigher j ſino hiꜹrta Jak ſither drotningh. oc ey ꜹr iak ꜹnkia Oc ey ſkal iak ſee graat oc ſukkan. ther føre j enom dagh ſkulu komma hennas plaghor dødhen. grather oc hwngher/ oc ſkal brꜹnnas j eldhenom/ thy at ſtarkir ꜹr gudh ſom dømer hona/ oc the ſkulu grata oc ønka ſik offwir henne/ vꜹrldenna konunga hulke mʒ henne ſkørhet bedriffwo/ oc j krꜹſelighetom liffde/ tha the faa ſee hennes wpbrꜹnnilſens røøk ſtandandis langt fran/ før hennas pyno rꜹdduga Sighiandis vee ve/ then ſtora ſtadhen babilon/ oc thꜹn ſtarke ſtaden. thy at j enne ſtwnd kom thin dombir/ oc wꜹrldenna køpmꜹn ſkulu |[100] graata oc ſukka owir hona Thy at enghin hær ꜹpther ſkal køpa theris haffwor/ haffwor j gulle. ſilffwer dyra ſtena/ fineperlor biſſum oc purpura. ſilke oc liffwerbrwnt klꜹde oc all dyr trꜹ Oc all kar all filſben oc dyrom ſtenom/ aff malm aff iꜹrn aff marmorſten Cinamomum. amomum/ Oc alla handa dyrliga luktande ſmørilſe/ viin olyo hwete oc alʒſkona frwkt alla handa boſkap oxa ſaar hꜹſta oc theris redſkep See all aſtundeliken tingh gingo fran tik oc alt feet oc dyrligit borttapadis Thy at tolkit ſkulu hær ꜹptir ey finna/ the ſom vane waro tolkit køpa/ the ſom rike ꜹru wordhne aff henne/ ſkulu ſtaa langt fran føre hennas pyno rꜹdduga/ gratandis oc ſukkandis ſkulu ſighia/ vee/ ve then ſtore ſtadhen hulken offwirtꜹkther war mʒ lynne oc purpura oc leffwirbrwnt/ oc wart jnſꜹnkt mʒ gulle/ dyrom ſtenom oc fineperlom Oc nw j enne ſtwndh ꜹru førfarne tolke rikedoma Oc hwar en ſtyreman oc ſkipare oc alle the j ſiøn ſigla oc ſina hanteran haffwa j haffweno/ ſtodho langt fran oc ropado. ſeandis vpbrꜹndha ſtadʒſens rwm/ oc ſꜹghiandis. hulkin ſtadher war liker tꜹſſom ſtora ſtadenom Oc lꜹto aſko paa ſin huffwodh oc ropado gratandis oc ſukkandis/ ſꜹghiandis ſwa/ vee/ vee ſtore ſtaden j hulkom alle wordho rike ſom ſkip førdo j ſyønom aff hans haaffwom/ at han j enne ſtwndh ꜹr ſwa førdarffwadher/ Glꜹdʒ hymel owir honom oc hꜹlge appostoli oc prophete/ thy at gudh haffwir dømpt jdhan dom/ |[101] offwir honom Oc en ſtarkir ꜹngil togh een ſten ſwa ſtoran ſom en qwꜹrn ſten oc kaſtadhe j haffwit/ ſighiandis j tolke brꜹdʒſko ſkal nidherſionka then ſtora ſtadhin babylon oc ey ſkal fynnas ythermera. Oc alla røſtir aff harpalekarom oc androm ſkal ey meer høras j honom/ oc alla konſther oc theris mꜹſtermꜹn ſkulu ey fynnas j tik mera Ey ſkal och qwinna røſt hꜹr ꜹpther j tik høras oc lyus j lykto ſkal ey j tik lyſa Oc røſt aff brwdh at ꜹlla brudhgomma ſkal ey høras j tik/ thy at thina køpmꜹn waro vꜹrldhinna høffdinga oc j thinne etherblandan wiltos allir almoghen/ oc j henne wart fwnnen hꜹlga manna oc prophetana blodher/ oc allers thera ſom j wꜹrldhinne vordho drꜹpne
Capitulum xix
POſt hec audiui ꝛc Ther nꜹſt hørde iak røſt ſwa ſom aff mangom ludhom j hymerike. ſeghiandis alleluya Thʒ ꜹr loffwen alle herran gudh/ loff oc ꜹro oc dygdh wari warom gudhi før thy hans doma ꜹru ſanne oc rꜹtwiſe/ hulken ſom dømde the ſtora hørrona ſom ſkꜹmdhe wærldena mʒ ſith hørradøme oc hꜹmpnades ſynna tiꜹnara blod aff hennes handom Oc ſwa andra fꜹrdh. ſagdho alle Alleluya/ oc hennes røker ſtigher wp in ſecula ſeculorum ꜹ før wtan ꜹnda Oc niherfullo xxiiij ſeniores oc iiij dywr. oc badho til gudh ſithiande pa ſꜹthena ſighiandis amen alleluia Oc røſten gik wt aff ſꜹtidh Sighiandis. ſighen loff warom gudh Alle hans hꜹlge mꜹn/ oc j ſom rꜹꜹdhens gudh ſmaa oc ſtore Oc hørde iak ſwa ſom ſtora ludhens |[102] røſt oc ſwa ſom mykla vathnanna røſt Oc ſwa ſom ſtora tordønanna røøſt ſighiandis alleluia Thy at gudh war herre ſtyrde alʒwaldogher glꜹdhioms oc frøgdoms oc giffwom honom ꜹro/ thy at lambſens brylloppen kommo Oc hans huſtrw til redde ſik oc wart honom giffwit at han ſkulle ſik hølia mʒ kleneſta linno hwito oc ſkinande/ Thy at thʒ lynna[103] ꜹru hꜹlge manna rꜹtwiſhether Oc ſagdhe han til mik/ ſcriff hꜹlge ꜹru the ſom kallade ꜹru til lambſens bryllops natwerdh oc ſagde til mik/ tꜹſſins gudʒ ordh ꜹru ſan/ oc ful iak til hans føther at dyrka han. Ꜹn ſagde han mik See til gør thʒ ey iak ꜹr ſamtiꜹnare mʒ tik oc thine brødher ſom haffwa withniſbyrdena ihesu. Gudh ſkal thu dyrka før ty Teſtimonium jhesu est ſpiritus prophecie Jhesu witniſbyrdh[104] ꜹr hꜹlga ſpaa domens ande/ Jak ſaagh oc hymelin øpnan oc ſee hwither heſter. Oc thꜹn ſom ſath paa han kalladis troen oc ſandher/ han dømer oc ſtridher mʒ rꜹtwiſom. hans øghon lyſer ſom eldʒſens lughi/ oc a hans hoffde mangha kronor haffwandis nampn ſcriffwit/ hulkit enghin weth wtan han/ han war clꜹddher j klꜹde beſprꜹnkt mʒ blodhe. oc hans nampn kalladis gudʒ ordh Oc the ſtridʒ mꜹn ſom ꜹru j himerike ꜹptirfølgdho honom mʒ hwitom hꜹſtom/ klꜹdde j hwit oc rent lynnet/ aff hans mwnne vtgik ſwꜹrdh hwaſt a badha ſidhor Oc han mʒ thy ſkuli ſlaa folkit/ oc han ſkuli ſtyra them mʒ iꜹrn giſlom/ oc ſkal trodha viinperſin gudʒ alʒwaldugx nadis/ Oc han haffwir j ſino clꜹdhe/ oc pa ſyna lꜹndher/ ſcriffwit konungana konunger oc herrana herre Jak ſagh oc en ꜹngil ſtandandis j ſolenne oc ropade mʒ ſtore røſt/ ſighiandis allom fuglom ſom flygha mith mꜹlla hymblana/ kommen oc ſampnens til ſtora natwardhen/ at j ſkulin ꜹta konunganna køt/ oc ſtarka kꜹmpanna oc hꜹſtanna køt/ oc thera a them ſithia oc frꜹlſa manna køt oc tiꜹnaranna ſtora oc ſmaa Jak ſaa oc dyurit oc wærldhinna konunga/ oc theris tiꜹnara ſampnade til at ſtrida mʒ honom ſom ſath pa heſtin/ oc mʒ hans ſꜹlſkap/ oc dyurit wart gripit oc mʒ thy falſe prophete Oc thꜹn ſom giorde the iꜹrteknen føre honom/ mʒ hwilkom han gꜹkkade them ſom togho dywrens mꜹrke/ oc them ſom dyrkadho tꜹſſ bilꜹte The twe vordho ſꜹnde j kꜹrrit fult mʒ brꜹnnande elde oc brꜹnneſtens Oc the andre wordo drꜹpne aff hans ſwꜹrde ſom ſat pa heſtin/ hwilkit ſom wt gaar aff hans mwnne Oc alle fuglane wordho aff theris køt fwlmꜹttadhe
xx. Capitulum
Et vidi angelum deſcendentem ꝛc Jak ſaagh oc ꜹngilin nidher komma aff hymmerike haffwandis haffs grwndʒſens nychil. oc ena ſtora kiꜹdie j ſinne handh/ han grep drakan gamble ormen ſom ꜹr diꜹffwllen oc ſathanas/ oc bant han owir thuſanda aar/ oc ſꜹnde |[105] han nidher j grwnden/ oc tꜹpte ather oc bemꜹrkte owir honom at han ey ythermere beſwike folkit/ ther til M aar ꜹru fulko[m]pnat[106] Oc ther ꜹpther bør honom løſas til litin thima. Jak ſaa oc ſꜹthen oc a them ſithiande/ them war giffwen domen Oc thera ſiꜹla ſom hals hughne waro/ føre ihesu witniſbyrdh oc føre gudʒ ordhe oc them ſom ey haffdo dyrket dyuret/ ey oc tꜹſſ belꜹte/ ey oc togho tꜹſſ mꜹrke j ſin ꜹnlite ꜹllir oc j ſina hꜹndir/ the liffdo oc regeradho mʒ christo j. M aar ¶ Ꜹn andre aff dødhom. the liffdho ekke til M. aar wordho fulkompnat Thʒta ꜹr the førſta vpſtandilſin hꜹlgher oc reen ꜹr han ſom haffwir deel j førſta vpſtandilſom J them haffwir annor døden enga makt ingaa. vtan the vordho preſte gudʒ oc christi Oc ſkulu regera mʒ honom j M. aar/ oc naar the M aar ꜹru fulkompnadh/ ſkal ſathanas løſas aff ſin hꜹktilſe/ oc han gaar wth oc ſwiker folkit/ them ſom ꜹru j iiij wærldinna ꜹndom/ gogh oc magogh. han ſampnar them til at ſtridha/ hwilkars tall ꜹr ſom haffſens ſander The vtwiddos owir wꜹrldinne bredhet/ oc kringhom foro hꜹlga manna ſtꜹdher oc ꜹlſkeliga ſtadhen Oc elden kom nidher aff hympmelin aff gudi oc ſwalgh them wp/ oc diꜹffwllen ſom them ſwek vart ſꜹndher j kꜹrrit eldʒſins oc brꜹnneſtenſins/ hwaris |[107] oc dyurit oc falſke prophetane ſkulu pynas oc dagh oc nat Jn ſecula ſeculorum ¶ Jak ſaa oc ſꜹtidh ſtort oc ſkinande. oc ſithiande pa thy/ aff hwilkens aſyn flydde iordhen oc hymmelin. oc theris rwm vart ey fwnnit Oc ſagh iak dødha ſmaa oc ſtora ſta føre ſꜹtidh/ oc bøkrene waro øpne/ En boken lꜹdʒ vpp ſom ꜹr liffſens. oc the dødhe wordho dømde/ Aff thy ſom ſcriffwit var j bøkerna/ ꜹptir thera gꜹrninga Oc haffwit vth gaff ſina dødha ſom j ty varo/ dødhen oc hꜹlwitit vtgaffwo oc ſyna dødha ſom j them varo Oc aff hwariom there wart dømpt ꜹpther there gꜹrninga/ dødhen oc hꜹlffwitit wordho ſꜹndh nidher j eldʒſins kꜹr/ hec eſt mors ſecunda ¶ Thʒta ꜹr annar dødhen/ Oc hwar en ſom ey war fwnnen Jnſcriffwin j liffſens bok/ wart oc ſꜹndher j eldʒſins kꜹr
Capitulum xxi
Et vidi celum nouum ꝛc Jak ſaa nyan hymel oc nyia iordh Thy at førſta iorden oc førſta hymelin bort foro oc ey ꜹr haffwit nw oc iak iohannes ſaa hꜹlga ſtadhen iherusalem nyian/ nidher komma aff hymerike til reddhan aff gudhi ſwa ſom brudhena pryddha ſynom manne Oc hørde iak ſtora røft aff ſꜹtheno. ſighiandis See gudʒ mønſtir mʒ mꜹnniſkiom/ oc han ſkal bygghia j them Oc the ſkulu wardha hans folk oc en gudh mʒ them. ſkal wardha theris gudh/ oc gud ſkal aff ſtryka alla taarar aff theras øghom oc |[108] dødhen ſkal ey varda ythermere Ey grather ꜹller rop oc ey drøffwilſe. ſkal warda hꜹr ꜹpther hwilke før bort foro Oc ſagde thꜹn ſom ſat pa ſꜹtit See iak gør alt nyt oc ſagdhe til mik. ſcriffua thy at thenna orden ꜹru ſan oc alla troligaſta/ Oc ſagdhe til mik factum eſt. giort ꜹr/ Jak ꜹr alpha ꝛ o vpbyrian oc ꜹnde. Jak ſkal giffwa tørſtoghom aff liffwandis vatʒſens kꜹllo tilgiffwins/ hulken ſom winner han ſaar thʒta at ꜹgha Oc iak vardher hans gudh/ oc han vardher mik ſon/ Ꜹn otronom oc rꜹddugom oc widherſtygelikom oc mandraparom oc ſkørliga liffwandom/ etherblandadhom/ affgudha dyrkarom oc allom liwgharom ¶ Theris deel wardher j kꜹrreno brinnande aff elde oc brꜹnneſtene Oc thʒ ꜹr annor dødher ¶ Oc kom en aff vij ꜹnglom ſom haffde kar aff vij yttherſta plaghom oc taladhe mʒ mik Sighiandis kom jak wil thee tik brudhena lambſens huſtrv opførdhe mik j andanom paa eth ſtort oc høgt bꜹrgh/ oc teeddhe mik hꜹlga ſtadhen iherusalem/ nidherkommande aff hymerike. haffwandis gudʒ clarheet oc hans lyus/ likt dyrom ſtene ſwa ſom jaſpide. oc ſom criſtallus haffwande ſtoran mwr oc høghan/ haffwandis xij portha oc j porthana xij ꜹgla. oc nampnen jnſcriffwen/ hulken ꜹru nampne xij ſlꜹkther iſraels ſonom. Aff øſther poorta iij Nordan/ poortha iij ſwnnan poorta iij oc vꜹſtan poorta iij Oc ſtadʒſens mwr haffwandis xij grwndwala Oc j |[109] the xij. xij apoſtla nampn oc lambſins Oc then ſom mʒ mik talade. haffde eth moot aff røø oc gulle/ Oc han ſkulle mꜹtha ſtadhen hans porta oc mwrin/ oc ſtadhen war iiij ſlindhom ſatther Oc hans lꜹngd war ſwa widh ſom bredden/ han maat ſtaden mʒ gull røena per ſtadhia xij milia/ hans høgdh lꜹngdhen oc breddin waaro all lika/ oc hans mwr wart mꜹthin. C xl iiij alna mantʒſens maatta ſom ꜹr ꜹngelins oc hans mwr bygningh war aff ſtenenom jaſpide/ ꜹn ſiꜹlffwir/ reent gull likir reno glaſi Oc grwndwalana til ſtadʒſens mwr/ varo prydda mʒ alla handa dyrom ſtenom Førſte grwndhwalen war jaſpis. Annar ſaphirus Tridhie calcedonius Fiꜹrdhe ſmaragdus. Fꜹmpte ſardonix Siꜹtte ſardius Siwnde criſolitus Attande berillus. Niondhe thopacius Tionde criſopaſſus. Ꜹllopte Jacinotus Oc tolffte Ametiſtus/ Oc xij portha j hwariom thera ꜹru xij fineperlor/ oc huar porten war aff hwarie fineperlo. Oc ſtadʒſens gathor rent gull ſwa ſom glas gynom ſkinande Oc templum ſagh iak ey j honom før thy at herren alʒmꜹktogher ꜹr hans templum oc lambet Oc ſtadhen ey behøffwir ſool ꜹllir maana/ at the ſkulu lyſa j honom Thy at gudʒ clarheet lyſer j han oc lambit ꜹr hans lycta Oc folkit ſkal gaa j hans liwſe/ oc wærldhinna konunga ſkulu jnføra ſyna ꜹro j han oc ſin hedher/ oc hans portha ſkulu ey atirtꜹppas om nꜹttrena/ Før thy at ther wardher engen nat Oc the |[110] ſkulu jnføra j henne almoghans hedher oc ꜹro Oc ey ingaar j them naghot oreent ꜹller beſmittat/ ꜹllir gørandis nagra vꜹmilſe. ꜹller lygn. vtan the ſom jnſcriffne ꜹru j liffſens book oc lambſens
Capitulum xxij
Et oſtendit michi fluuium ꝛc Oc han teedde mik liffwandis vatnſens flodh. ſkinande ſwa ſom criſtallum vtgangandis aff gudʒ ſꜹte oc lambſins Mit j hans gatwr oc a badha ſidhor flodhens lifſens trꜹ bꜹrandis xij frwcter j hwar manadh[111] giffwandis ſina frwkt oc trꜹſens løff til folkſens helſo Oc all førbannilſe wardher ey mera/ vtan gudʒ oc lambſens ſꜹthe wardher j honom/ oc hans thiꜹnara ſkulu tiꜹna honom Oc the ſkulu ſee hans ꜹnlite oc hans nampn j theris ꜹnnom Oc [natten][112] ſkal ey wara mera. Oc ey tørffwo the vidher lyktonne ꜹllir ſolenna lyus ffør thy at herren gudh vplyſer them/ oc ſkulu regera jn ſecula ſeculorum Oc ſagde til mik. hec verba Thꜹnna ordhen ꜹru ſan. oc alla troligaſta Oc herren gudh owir prophetanna anda ſꜹnde ſin ꜹngil/ kungøra[113] hans thiꜹnarom thʒ ſom tilbør ſnarliga wardha/ See iak kombir ſnarlegha. hꜹlagher ꜹr thꜹn ſom gømer thꜹſſens bokx ſpadoms ordh ¶ Jak iohannes ſom hørdhe oc ſaagh thʒta Oc ꜹpther at iak haffde hørt oc ſeet fwl iak nidher at iak ſkulle bidhia før ꜹngilſens føther hwilkin mik |[114] thʒta bewiſte ¶ Tha ſagdhe han mik ſee til gør thʒ ey/ Før thy iak [ꜹr][115] thin ſamtiꜹnare Oc thine brødher prophetana. oc thera ſom gøma tꜹſſe bokx ſpadoms ordh/ gudh ſkal thu bidhia oc ſagde mik. Ey ſkal thu mꜹrkia tꜹſſins bokx ſpadoms ordh. Før thy at thimen ꜹr nꜹr hwilken ſom ſkodar/ ſkodi ꜹn framdelis Oc thꜹn j trꜹkkenom ꜹr/ vardhe ꜹn trꜹkkogher Oc thꜹn rꜹtwis ꜹr gøris mera rꜹtwis Oc hꜹlagher hꜹlgis mera ¶ See iak kombir ſnarligha oc min løn ꜹru mʒ mik/ oc atirgꜹlla oc løna hwariom ꜹpther ſinne førſkullan ¶ Ego ſum alpha ꝛ o/ Alpha ꜹr førſta bokſtaff j gretʒſke ſcrifft Oc O ꜹr then yttarſte/ hꜹr mʒ beteknar gudh. at han ꜹr vphoff oc ꜹnde alla tingha/ Jak ꜹr Alpha oc O. then førſte oc then ytarſta/ vpbørian oc ꜹndhe/ hꜹlge ꜹru the ſom twa ſin klꜹde j lambſins blode/ at theris makt ſkulu wara j lifſens trꜹ Oc gynom poorthana gaam wi j ſtaden. ꜹn thꜹſſe bliffwa vte hwnda oc etherblandadha oc ohøffwitʒſke/ oc mandrapara oc tiꜹnandis affgudhom Oc hwar en ſom ꜹlſkar oc gør lygn ¶ Jak ihesus ſꜹndhe min ꜹngil kwngøra idher thʒta j kirkionne/ jak ꜹr dauidʒ root oc ſlꜹkt ſtiꜹrnan liws oc morghons tymens/ oc anden oc brudin ſighia kom. oc thꜹn ſom hører ſighi kom ¶ Oc then ſom hwngrar kommi. oc thꜹn ſom wil taghi liffſens watn til giffwins ¶ Jak kungør hwariom hørande thꜹſſins bokx ſpadoms ord |[116] Om naghor tillꜹggher hꜹr til naghot. gudh ſkal latha paa honom the plaghor hꜹr ſtaa jnſcriffne ¶ Oc om naghor minʒſkar thꜹſſins bokx ſpadoms ordh/ gudh ſkal minʒſka hans deel oc borth tagha vff lifſens book/ Oc aff hꜹlga ſtadhen/ oc aff them ſom in ſcriffwin ſtaa j tꜹſſe bok han ſigher/ ſom withniſbyrdena bꜹr aff tꜹſſom ꜹrindhom/ Ja iꜹmwꜹl iak kombir ſnarligha Amen. Thʒ ꜹr ſanneligha/ kom herre ihesu/ wars [herra][117] ihesu christi naadh wari mʒ allom idher amen
Rättelser:
- ↑ Wadstena-codex fra 1526. Fra Svenska Medeltidens Bibel-Arbeten, Bind 9 (del 2) av Svenska Fornskriftsällskapet.
- ↑ Spalte 965.
- ↑ Spalte 966.
- ↑ Sp. 967.
- ↑ utskrifvet af ca
- ↑ Sp. 968.
- ↑ rättadt från tilkommade
- ↑ Sp. 969.
- ↑ [läst så af ſom| (strecket med röd färg)
- ↑ Sp. 970.
- ↑ rättadt från angelus
- ↑ Ett / utelemnadt efter thola
- ↑ rättadt från anda
- ↑ Ett / utelemnadt efter kꜹrlech
- ↑ Sp. 971.
- ↑ rättadt från pirgamo
- ↑ Ett / utelemnadt efter daghom
- ↑ Sp. 972.
- ↑ Sp. 973.
- ↑ Sp. 974
- ↑ Sp. 975.
- ↑ rättadt från fik
- ↑ En punkt. utelemnad efter them
- ↑ Sp. 976.
- ↑ rättadt från o
- ↑ Sp. 977.
- ↑ utskrifvet af ca
- ↑ Sp. 978.
- ↑ rättadt från hem
- ↑ rättadt från hør
- ↑ rättadt från allas
- ↑ ändradt från at
- ↑ rättadt från bc
- ↑ fullt utsatt af ca
- ↑ rättadt från apperuiſtu
- ↑ Sp. 979.
- ↑ rättadt från ſigh
- ↑ rättadt från vineo
- ↑ rättadt från inſigh
- ↑ rättadt från ſighiadis
- ↑ Sp. 980.
- ↑ rättadt från blo̅dſdher
- ↑ rättadt från vꜹldena
- ↑ Ett dubbelt ꜹller utelemnadt
- ↑ Sp. 981
- ↑ rättadt från cxiiij
- ↑ En punkt och / utelemnade efter ſlꜹkt
- ↑ Sp. 982.
- ↑ Sp. 983.
- ↑ Ett dubbelt aff utelemnadt
- ↑ rättadt från manedhen
- ↑ rättadt från roſthenne
- ↑ Sp. 964.
- ↑ Ett / utelemnadt efter liknilſe
- ↑ Sp. 956.
- ↑ rättadt från ſwar
- ↑ En punkt utelemnad efter mwn
- ↑ Sp. 986.
- ↑ Sp. 987.
- ↑ En punkt utelemnad efter tak
- ↑ Ett dubbelt til utelemnadt
- ↑ rättadt från tik
- ↑ Sp. 988.
- ↑ ändradt från tha
- ↑ Sp. 989.
- ↑ rättadt från ꜹngille
- ↑ Sp. 990.
- ↑ rättadt från ꜹllis
- ↑ Sp. 991.
- ↑ fullt utsatt af ca
- ↑ rättadt från drykken
- ↑ Sp. 992.
- ↑ ändradt från drꜹpin
- ↑ ändradt från ꜹru
- ↑ Sp. 993.
- ↑ En punkt utelemnad efter lambit
- ↑ Sp. 994.
- ↑ Sp. 995.
- ↑ rättadt från ꜹllis
- ↑ Sp. 996
- ↑ rättadt från ſtadhen
- ↑ huffwodh utelemnadt framför haffwandis
- ↑ tillagdt
- ↑ läst så i stället för thiꜹnaro̅
- ↑ rättadt från ſangh
- ↑ Sp. 997.
- ↑ rättadt från goth
- ↑ rättadt från Jak
- ↑ rättadt från goth
- ↑ Sp. 998.
- ↑ En punkt utelemnad efter babylon
- ↑ Sp. 999.
- ↑ rättadt från ſkørlga
- ↑ Sp. 1000.
- ↑ tillagdt
- ↑ utfylldt af ca
- ↑ Sp. 1001.
- ↑ Ett / utelemnadt efter wine
- ↑ Ett / utelemnadt efter køpmꜹn
- ↑ Sp. 1002.
- ↑ Sp. 1003.
- ↑ Sp. 1004.
- ↑ En punkt utelemnad efter lynna
- ↑ Ett / utelemnadt efter witniſbyrdh
- ↑ Sp. 1006.
- ↑ rättadt från fulkopnat
- ↑ Sp. 1007.
- ↑ Sp. 1008.
- ↑ Sp. 1009.
- ↑ Sp. 1010.
- ↑ Ett / utelemnadt efter manadh
- ↑ insatt i stället för røſten, som tydligen tillkommit derigenom, att öfversåttaren oriktigt läst uox i stället för nox
- ↑ rättadt från kungora
- ↑ Sp. 1011.
- ↑ tillagdt
- ↑ Sp. 1012.
- ↑ tillagdt