Jyske Lovs fortale

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Dansk.gif


Kong Valdemar 2. Sejrs Jyske Lov


FORTALE


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2013



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er N. M. Petersen: Jyske Lov, Kjøbenhavn, 1850


Mæth logh skal land byggjæs ...
Med lov skal land bygges, men ville enhver nøjes med sit eget og lade andre nyde tilsvarende, da behøvede man ikke lov. Ingen lov er så god at følge som sandheden, men hvor der er tvivl om sandheden, dér skal loven vise, hvad der er ret. Var der ikke lov i landet, da havde den mest, som kunne bemægtige sig mest. Derfor skal loven gøres for alle, så redelige og fredsommelige og sagesløse folk kan nyde deres ret og deres fred, mens uretsindige og ondskabsfulde folk skal frygte det, der er skrevet i loven, og derfor ikke turde gennemføre den ondskab, de har i sinde. Vel er det også ret, at hvis ikke frygt for Gud og kærlighed til retten kan lokke folk til det gode, da skal frygt for myndigheden og landets straffelov forhindre dem i at begå ondt — og tugte dem, hvis de begår ondt.

Loven skal være ærlig, retfærdig og rimelig efter landets sædvane og behørig og tjenlig og åbenbar, således at alle kan vide og forstå, hvad loven siger. Den skal ikke gøres eller skrives til nogens særlige fordel, men til gavn for alle, der bor i landet. Heller ikke skal nogen dømme imod den lov, som kongen giver og landet tager imod, men efter den lov skal landet dømmes og ordnes. Den lov, som kongen giver og hele landet tager imod, den må han heller ikke tage tilbage eller ændre uden landets vilje, medmindre den åbenbart er imod Gud.

Det er kongens embede sammen med de overhoveder, der er i landet, at drage omsorg for domme og gøre ret og frelse dem, der tvinges med magt — enker, værgeløse børn, pilgrimme og udenlandske folk og fattige; sådanne som der tiest øves uret imod — og at straffe ildgerningsmænd, der ikke vil leve retvist, for i det, at han straffer eller dræber udådsmænd, er han Guds tjener og lovens vogter. Ligesom den hellige kirke styrkes med pave og biskop, således skal hvert land styrkes og værges af kongen eller hans domstole. Dermed er også alle, der bor i hans land, forpligtede til at være ham hørsom og lydig og undergiven, og derfor er han tilsvarende forpligtet til at sikre dem alle fred. Det skal også alle verdens overhoveder vide, at med den magt Gud gav dem i hænde i denne verden, da overgav han dem også sine hellige kirker at værge imod alle krav, der kommer imod dem. Men bliver de forsømmelige eller partiske, og værger de ikke, som det er ret, da skal de stå til ansvar på dommedag, hvis de er skyld i, at kirkens frelse og landets fred formindskes i deres tid.

Alle, der ser denne bog, skal vide, at kong Valdemar den Anden — søn af Valdemar, der var Den hellige Knuds søn — på den tid, da han havde været konge i niogtredive vintre — og da der, siden vor herre blev født, var gået et tusinde to hundrede og fyrre vintre — i den næstfølgende marts måned lod skrive denne bog og gav denne lov, der her står skrevet på dansk, i Vordingborg med råd fra sine sønner — kong Erik, hertug Abel, junker Christoffer — der var til stede, og Uffe, som da var biskop i Lund, biskop Niels i Roskilde, biskop Ivar på Fyn, biskop Gunnar i Ribe, biskop Jens i Hedeby, biskop Peder i Århus, biskop Gunnar i Viborg og biskop Jens i Vendsyssel — og desuden med råd fra alle de bedste mænd, der var i hans rige.


— o —