Kamikinak (Holm)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Tre eskimoer på indlandsisen af Emanuel A. Petersen

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Sagn og Fortællinger fra Angmagsalik
Gustav Holm
1888

1. Kamikinak
Kæmpernes Land, Akilinek
fortalt af Angitinguak

Der var engang en stor Mand, som hed Kamikinak. Naar man fortæller om ham, kaldes han Kamikinarajik. Han boede paa Akilinek og var saa stor, at naar han sad i sin Kajak, kunde han lægge Haanden ned paa Fjeldet Orsuluviak. Hans Forældre boede her ovre. Da han engang besøgte dem, traf han udenfor Fjorden paa en Stime Sortsider. Han øste dem med Haanden ovenpaa Kajaken, slog dem ihjel og stak dem ind under Kajakremmene. Disse Remme vare saa brede, at de fuldstændig kunde dække over de Sæler, som man stak ind under dem. Derefter dræbte han to Sildepiskere (tikagagdlik) med sin Blærepil. Naar han havde sat Pilen i en Sildepisker, rørte den sig lidt og døde derpaa. Han lagde den ene foran og den anden bag paa Kajaken. Han roede derefter til sine Forældre med Fangsten. Da han kom til deres Telt, skar han den ene Lalle af en Sildepisker og kastede den op iland. Den naaede fra Huset og ned til Stranden, og ti Mand vare ikke istand til at magte den. Førend han rejste bort igjen, tog han Faderens Telt ved Toppen og flyttede det op paa et højt Fjæld; thi han var bange for, at naar han roede sin Vej, skulde Bølgerne skylle det bort. Han sagde til de andre, der havde Telt derved, at de ligeledes skulde flytte deres Telte, for at de ikke skulde skylles bort af Bølgerne, som frembragtes ved hans Aaretag; men de troede ham ikke og lod deres Telte blive staaende. Han roede nu bort, og alle Teltene, med Undtagelse af hans Faders, bleve skyllede bort og Beboerne druknede.

Dengang Kamikinarajik var Barn, voxede han ikke noget. En Dag, da han sad og spiste, sagde Moderen til ham: «Hvorfor spiser Du? Du voxer jo alligevel ikke. Hvorfor rejser Du ikke herfra? Du er saa lille og gjør ingen Gavn her.» Kamikinarajik blev vred herover og gik ud i Kajak. Da han kom noget tilsøs, fik han Øje paa en stor Ø, hvorfra der lød Hammerslag. Han nærmede sig den og saae, at det var en Kajak, der laa og fiskede store Ulke, af hvilke der laa mange ovenpaa Kajaken. Da han kom hen til den store Kajak, saa han tilvejrs og raabte af Forundring: «Ah! ah!» Den store Mand blev derved opmærksom paa ham, saae ned og tog ham og Kajaken i sin Haand og satte ham op paa sin Kajakstol. Den store Mand spurgte ham: «Hvad vil Du herude?» hvortil han svarede, at hans Forældre havde jaget ham bort, fordi han var saa lille. Den store Mand sagde, at han vilde tage ham med ud til sit Land, hvor der boede store Folk, og gjøre ham stor.

Da den store Mand kom til sit Hjem paa Akilinek, satte han Kamikinarajik med sin Kajak paa en Hylde paa Væggen. Han gik derefter ud for at hente Fødemidler, og kom ind igjen med en Sildepisker, som han skar istykker og delte ud til Husfællerne, for at de skulde spise. Om Natten tog den store Mand Kamikinarajik ud af Kajaken og satte ham ind under Brixen, for at han kunde voxe. Da den store Mand var faldet i Søvn, saae Kamikinarajik, som ikke kunde sove, en rød Bjørn i Nærheden af sig. Bjørnen krøb op ad den store Mands Haar og ovenpaa Hovedet af ham. Da Manden rørte sig, blev Kamikinarajik bange for, at Bjørnen skulde falde ned paa ham og raabte: «Ah! nu falder den ned paa mig!» Kamikinarajik krøb da op ad Haaret paa den store Mand og satte sig paa Brixen. «Hvorledes er Du kommen herop?» spurgte den store Mand. «Jo! jeg var bange for at Bjørnen skulde falde ned paa mig«, svarede Kamikinarajik. «Det er jo kun en Græshoppe (pisigsartarajik)», sagde den store Mand. Han hentede senere endnu en Sildepisker, som han skar istykker og spiste. Kamikinarajik blev derefter sat til at passe paa Bjørne, som plejede at komme mellem to store Sten paa en lille Ø udenfor. Fra Brixen blev lagt et Bræt, der naaede hen til Vinduet, for at Kamikinarajik ad dette kunde krybe hen til Vinduet og se ud efter Bjørne. Han opdagede snart en stor Bjørn (af den Slags som findes herovre), som fyldte Aabningen mellem de to Sten. «Ah! ah!» raabte Kamikinarajik, «der er en stor Bjørn!» «Hvor er den Bjørn?» spurgte Plejefaderen, der paa Anskriget kom til, «herovre kalde vi det kun for en Ræv». Han sparkede til Ræven, saa at den døde, og gav den til Kamikinarajik, fordi denne først havde seet den. Ræven blev skaaret istykker, og alle i Huset fik af den. Kamikinarajik blev atter sat til at passe paa Bjørne, og næste Dag fik han Øje paa en meget stor Bjørn (saadanne som findes derovre) mellem de to Sten. Han raabte: «Ah! ah! der er en meget stor Bjørn!» Plejefaderen saae ud efter den og sagde: «Det er en pæn lille Bjørn». Han bandt da Baand om sine Støvler og satte Kamikinarajik ned i den ene af dem. Derefter gik han ud og stak Bjørnen, som snart efter var dræbt, hvorpaa han tog Kamikinarajik ud af Støvlen og skar Bjørnen istykker. Kamikinarajik fik ligeledes denne Bjørn. Plejefaderen gav ham et Spækkorn til at bære hjem, men han kunde ikke magte det, hvorfor Plejefaderen skar det over, og Kamikinarajik bar det halve Stykke til Huset, medens Plejefaderen bar Resten af Bjørnen.

Den næste Dag gik de ud for at fiske Ulke. Plejefaderen sagde til Kamikinarajik, at han skulde se ned gjennem et Hul paa Isen og passe paa, naar de andre Ulke løb deres Vej, for da vilde der komme en stor Ulk. Da denne kom frem, stak Plejefaderen den ihjel. Derefter gik de hjem med deres Fangst. Da det blev Dag igjen, gik de ud for at fiske Lax, og saae snart efter en Mand, der var større endnu end Plejefaderen, og som laa paa Isen og kiggede ned gjennem et Hul, som han havde hugget til at fiske Lax i. Rundt omkring ham paa Isen var der ganske blankt af alle de Lax, han havde fanget. Dette var Manden fra Akilinek. Han havde kun eet Øje midt i Panden og to store Tænder, som han skammede sig over. Kamikinak's store Plejefader sagde til ham, at han skulde raabe: «nerrisilik mardlinik!» («Ham med de to Tænder«). Han raabte derefter «nerrisilik mardlinik! nerrisilik mardlinik!» men Manden med de to Tænder hørte det ikke. Plejefaderen sagde til ham, at han skulde raabe det endnu højere, hvortil han svarede: «Jeg er bange for den store Mand». Plejefaderen sagde: «Jeg er ikke bange for ham, kommer han, skal jeg nok tage fat paa ham». Kamikinarajik raabte da igjen: «nerrisilik mardlinik! nerrisilik mardlinik!» Manden med de to store Tænder rejste sig hurtig, og da han fik Øje paa den lille Kamikinarajik, løb han hen imod ham. Men nu kom Plejefaderen frem og de begyndte at brydes. Tilsidst kastede Plejefaderen Manden med de to store Tænder omkuld og dræbte ham. De bare ham til Land, og samlede en Del Tøndermos, hvormed de tildækkede ham. Derefter rejste de hjem, og, da de kom hjem, sagde Plejefaderen til Kamikinarajik, at nu vilde han gjøre ham til en stor Mand.

Og Kamikinarajik blev til en stor Mand og hjalp ofte Folkene herovre.

Fodnoter