Kirkevarets leje

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

H. Dødsvarsler

2. Kirkevarets leje


17. I kirketårnet i Øksendrup ligger kirkelammet.

L. F.


18. Over Søby kirke er et hul, hvor tagstenene aldrig kan ligge fast. En herremand på Søby lod dem for et halvt århundrede siden nagle fast, men næste morgen lå de langt henne i marken. Så lod han en lille kvist bygge således, at den endte ud for det omtalte sted, da kunde det have sin gang, uden at der regnede ned på hælvingerne. Somme mener, at det er kirkevaret, men andre mener nej.

D. J.


19. Hver kirke har sit varedyr. Mange steder bliver der i tårnet eller ind oven på hvælvingerne hvert år lagt frisk hø eller halm til leje, og det er tydeligt at se, at noget har ligget der. Når nogen i byen har set kirkens dyr, er der al tid én, der dør. Mange har set et lam med en sjælden lang og hvid uld, som de først har opdaget var et kirkelam, når det med et er blevet borte.

N. Joh.


20. Tidligere har det været brug at berede et varsel leje på kirkehvælvingen hvert år, men nu bruges den skik ikke mere undtagen i Viby kirke. Der henlægger kirkeværgen Henning hver nytårsaften halm til varselet, og i denne halm findes der et leje, og strået slides fra nytår til nytår så småt som hakkelse. En væver, Niels fra Viby, har for et par år siden truffet sammen med kirkevaret på hans hjemvej fra Målø. Han var ved aftenstid i følge med sin kjæreste, da de træffer et gråt får på Målø banke, som han vilde drive tilbage, da han troede, det havde forvildet sig fra en fåreflok. Men pigen bad ham at lade det gå sin egen vej, for hun anede straks, hvad det var for et får. Lidt senere såes samme får i stakitlågen, som fører ind til smedens gård i Målø, og straks derefter døde smeden.

A. C. P.


21. Søllinge kirke har ligesom andre kirker sit kirkelam; det har sit leje oppe på loftet. Det samme sagn om kirkeklokkerne, som, da de var stöbte af kobber og bly (klokkestøberen tog jo sølvet), ved den første ringning med dem flöj ud af tårnet og ud i en sø, har man også i Søllinge. Der var indtil for nogle år siden et kjær i byen (nu er det fyldt med jord), som kaldes Klokkekjær. På bunden af dette kjær kirkeklokkerne, sagde man.

Jörgen Nielsen, Søllinge.


22. Ved Revninge kirke er et kirkelam, som af kirkeværgerne hver nytårsaften efter sigende får nyt hø i sit leje, der er et steds på hvælvingerne. Det skal også være kjendt i lejet, at lammet har været der. Ved somme kirker er der også en tyr, og det skal ikke være så godt som at have et lam.

N. P. Olsen.


23. I Höjby er et kirkelam. Klokkeren lægger hver nytårsnat, frisk leje til det.

D. J.


24. I hver kirke boer der jo et dyr, og sådan er der et kirkelam i Frørup kirke. På hvælvingen over koret ligger der al tid en bunke foder, og der har det sit leje. En mand fulgtes en gang med det fra Frørup til et led, der førte ind til en gård i Kongshöj.

V. Bennike.


25. I Vantinge kirke skal der være et kirkelam. Det har et foderleje oppe på hvælvingerne og varslede ofte for husene i gammel tid, når nogen skulde dø. En aften så en mand der i byen, at der uden for hans hus løb et dyr, som han antog for en kanin, og han kaldte på sin kone, for at hun skulde hjælpe ham at fange den, men i det samme blev dyret usynligt, og nu vidste han, at det var kirkelammet.

I en gård i Palleshave, en lille by, der hører til Gjæstelev, så man en aften, at kirkelammet løb under bordet i stuen, men man kunde kun se det ved at stå udenfor vinduerne og kige ind i stuen. Folkene troede, at det var Vantinge kirkelam, der varslede for en gammel kone, som døde kort efter.

Sødinge skole.


26. På en vej tæt öst for Herringe kirkegård viser kirkelammet sig, især når nogen i sognet skal dø. I ældre tid fodredes det hver juleaften med et brød og noget hø, som lagdes på hvælvingerne over kirken.

J. Martin P., Rudme.


27. Der fortælles, at Skjold kirke er bygget oven på et lam; der blev nemlig under grundstenen lagt et lille hvidt levende lam, og dets gjenfærd ligger om natten oppe i det nordvestre hjørne af kirkeloftet i en lille tot halm. Om den halmtot er der endnu, vidste min meddeler ikke, men den var der da for nogle år siden.

Sören Hansen, Skjold.


28. I Kværndrup kirke er der et kirkelam. Det ser ud som et almindeligt lam, kun med den forskjel, at det har så lang uld, så den slæber efter det. Det har sit leje over en af kirkens hvælvinger ved «det lille stanghul.» Her fik det forhen rent halm til sit leje hver lille-juleaften. Mette Degns havde i sin tid den bestilling at bære halm op til kirkelammet. Når nogen skulde dø, har man set kirkelammet gå ud og hente dem. Den gamle degn, Visbæk, har tit set det gå ud, og når man så det vente for døren et sted, så vidste man, at der snart vilde dø nogen.

P. Jensen.


29. Det kunde ellers også ses på kragerne, der sad i eskene om Kværndrup kirke, fra hvilken kant de første døde vilde komme, nemlig fra den side, mod hvilken de vendte hovedet og skreg.

P. Jensen.