Kniven er hvas

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Hans Kristensen Lund (f. 1817) var en af Evald Tang Kristensens mange meddelere.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1892


Bind I

Første afdeling
Bjærgfolk

77. «Kniven er hvas»


1291. En gang a sad på den bakke, der hedder Brakbjærg, hørte a sådan mullersnak der inde. ligesom de nu mullersnakkede der, sagde a: «De smeder godt i Låstrup smedje, for a kan høre, det banker.» Så råbte det lige så höjt: «Tag mig hammeren!» Så listede a af, a tykte, jorden gik rundt med mig. Den höj ligger en fjerdingvej syd her for Smidstrup tæt ved fjorden.

Jens Begs enke, Sundstrup.


1292. Jævne Glue sø ligger to höje, Glue höj og Tue höj. I hver af dem boede forhen troldfolk. Glue höj er bevokset med kratskov. Nu var det en gang, at den gamle Jens Henriksen i Sødinge gik op på Glue höj at hugge nogle skinnekjæppe, for han var soldsætter. Men så snart han havde begyndt at hugge, kom trolden ud af Glue höj og råbte hen efter Tue höj: «Broder i Tue! lån mig din store gryde til at syde soldsætteren i!» Da slængte Jens Henriksen skinnekjæppene og løb hjem, alt hvad han kunde.

En skinnekjæp er en hesselkjæp, hvoraf man flækker tynde skinner til at danne soldets bund af.

L. F.


1293. Bjærgmændene i Hohöj, Kraghöj og Bröddenhöj er brødre. Bjærgmanden i Hohöj sagde en gang til broderen i Kraghöj: «Broer, broer i Kraghöj! kan du hilse din broder, ham i Broddenhöj, om han vil låne mig sin kjedel til at syde kræmmeren i Siem med.» Men ham i Hohöj beholdt kjedelen. (Sml. nr. 1296.)

H. A. B.


1294. På Årup mark vest for præstegården er der en höj, og når de pløjede forbi den höj, kunde hestene somme tider standse lige med ét. Da lugtede de nybagt brød, for bjærgmanden var just ved at bage. Der var en grøn slunk midt i höjen, og dér lå en dag en hyrdedreng og hørte én råbe inde i höjen: «Tag pinden fra, lad Maren dunk’.» Da drengen hørte det, turde han ikke være der længere og rendte hjem.

Lærer Andersen, Husby.


1295. Det var en dag, jeg vogtede hjorden i Ballerum kjær, Stenild sogn ved Hobro. Op ad dagen, som jeg havde spist min meldmad, tog jeg mig en lille lur på Hesselhöjen. Da jeg havde slumret lidt, vågnede jeg og hørte en murren og snakken der inde, hvoraf jeg dog ikke kunde forstå andet end disse ord: «Slib knivene, to fadene, luk lyren op og lad Ane Marie dumpe.» A blev så forfippet, at a rendte, alt hvad a kunde, hen til høvderne og lovede ved mig selv, at a aldrig mere skulde lægge mig på Hesselhöj.

C. Jensen.


1296. Der er en höj ved Mariager, der kaldes Hohöj, den havde en gang en karl gået op og lagt sig på, og så var han falden i søvn. Han vågnede da igjen, men lige i det han vågnede, hørte han en stemme nede under sig i höjen, der sagde: «Vandet er varmt, og kniven er sleben, og grisen skal stikkes, som på Hohöj ligger.» Det kan nok være, karlen skyndte sig at komme derfra. Der har også tit været nogen, som havde lagt sig på eller ved höjen, der har hørt bjærgmanden der nede slå hans kiste i lås.

Karen Marie Rasmussen.


1297. Min bedstefader gik en aften ved midnatstid hjem ad, da hørte han, vist i Malling bjærge, én råbe: «Mette, har du vandet varmt, og kniven hvas?» Det kan nok være, min bedstefader kom hjem i en fart.

Lærer Frederiksen, Homå hede.


1298. Anders Baks mormoder passede fårene og lå en gang på Lofteshöj ved en del mindre fårehyrder, piger og drenge. Da hørte de inde i höjen en røst: «Hvor skal blodet i?» og svaret: «Det skal i de store skåler.» Da løb børnene bort og kom aldrig til höjen siden.

Fattig-Sine har fortalt, at hun har set Lofteshöj stå på gloende pæle. Hun så nogne små nogne dandse der under og kunde høre musikken. Hun har fortalt det samme om Galgebakkerne ved Blendstrup.

Fræær. Kl. Gjerding.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.