Kvadet om Rig (F.W.Horn)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869


Kvadet om Rig
(Rigsmál)


Saa sige Mænd i gamle Frasagn, at en af Aserne, som hed Hejmdal, foer langs med en Strand, til han kom til et Hus. Han kaldte sig Rig. Om det Sagn er dette Kvæde lagt:


1.
Paa de grønne Veje vandred,
siger Sagnet, Rig den stærke,
kløgtig var han, gammel var han,
ram og rask, den høje As.


2.
Til et Hus han kom paa Vejen,
lidt paaklem var Døren aabnet,
ind han tren, Ild var paa Arnen,
sad ved den de gamle Husfolk,
Oldefader, Oldemoder,
graa og gamle var de begge,
nye var ej deres Klæder.


3.
Rig dem vidste Raad at raade,
satte sig ved Arnen hos dem,
satte sig imellem Begge,
havde én paa hver sin Side.


4.
Frem bar Oldemoder Brødet,
tungt og tykt og fuld af Saader,
endnu mere frem hun satte,
Suppe havde hun i Skaalen,
Kalvekjød var bedste Ret.


5.
Rig dem vidste Raad at raade,
rejste sig og gik at sove,
lagde sig paa deres Leje,
midt imellem Begge laa han,
havde én paa hver Side.


6.
Trende Nætter var han hos dem,
gik saa atter frem ad Vejen,
led saa Maanederne ni;


7.
indtil Oldemoder fødte,
Barnet vatned de og svøbte
det i Svøb af ublegt Hørdug,
ful og sort var han at se paa,
Træl saa nævned de hans Navn.


8.
Runkent Skind var paa hans Hænder,
fule Negle, krumme Knoer,
tykke Fingre, lange Hæle,
grovt hans Ansigt, krum hans Ryg.


9.
Vel han trivedes og voxed,
øved op saa sine Kræfter,
Bast han bandt og samled Byrder,
Kvas han slæbte hjem fra Skoven,
Kvas han bar fra Gry til Kvæld.


10.
Kom Trælkvinden saa til Gaarde,
Foden arret, Armen solbrændt,
hængende var hendes Næse,
Thir de nævnte hendes Navn.


11.
Og ved Arnen hun sig satte,
Husets Søn ved hendes Side,
hviskende de talte sammen,
sov saa paa det samme Leje.


12.
Børn de avled og var glade,
grant jeg deres Navne kjender,
Hrejm og Fjosne, Klur og Klegge,
Kefse, Fulne, Drumb, Digralde,
Drøtt og Høsve, Lut, Leggjalde,
Gjærder satte de og gjøded
Agrene og Svin de røgted,
gjæted Geder og grov Tørv.


13.
Saa jeg deres Døttre nævner,
Drumba Kumba, Økkvinkalfa,
Ambatt, Ysja, Arrinefja,
Eikintjasna, Tøtrughypja,
Traneben, og derfra regner
alle Trælle deres Æt.


_______________


14.
Ligeud ad Vejen vandred
Rig, til ved en Hal han standsed,
halvt han saae var Døren aaben;
ind han tren, Ild var paa Arnen,
der sad Husets Folk og sysled,
Bedstefader, Bedstemoder
hed de to som Huset ejed.


15.
Manden snitted paa en Træstok,
Væverbom den skulde blive,
studset var hans Skjæg, og Haaret
strøget bort, saa Panden syntes,
snævert slutted Skjorten om ham,
og paa Gulvet Kisten stod.


16.
Kvinden sad og traadte Rokken,
Traad hun spandt, vel værd at væve,
Sæt hun havde paa sit Hoved,
Smæk paa Brystet, Dug om Halsen,
og paa sine Skuldre Dværge[1].


17.
Rig dem vidste Raad at raade,
satte sig ved Arnen hos dem,
satte sig imellem Begge,
havde én paa hver sin Side.


18.
Rig dem vidste Raad at raade,
rejste sig og gik at sove,
lagde sig paa deres Leje,
midt imellem Begge laa han,
havde én paa hver Side.


19.
Trende Nætter var han hos dem,
gik saa atter frem ad Vejen,
led saa Maanederne ni;


20.
indtil Bedstemoder fødte;
Barnet vatned de og svøbte
det i Lin og Karl det kaldte;
lyst var Haaret, rød var Kinden,
Glands der var i Guttens Øjne.


21.
Vel han trivedes og voxed,
Øxne tog han til at tæmme,
Plov han smeded, Hus han tømred,
bygged Lader, laved Vogne,
Agrene han pløjed til.


22.
Aged saa tilgaards en Kvinde,
Nøgler hang ved hendes Bælte,
Gjedeskind var hendes Kjortel,
og med Karl de hende gifted,
Svigerdatter hun sig kaldte,
Brudelin hun bar, og Ringe
vexled de og delte Leje,
bygged Bo som Mand og Viv.


23.
Børn de avled og var glade,
grant jeg deres Navne kjende:
Hal og Dreng og Thegn og Brattskegg,
Smed og Brejd og Legg og Bonde,
Bue, Bodde, Bundinskegge.


24.
Saa jeg deres døttre nævner:
Snót og Brud og Fljod og Svanne,
Sprund og Viv, Fejma og Ristil,
Svarre, Sprakke, derfra regner
alle Karle deres Æt.


_______________


25.
Ligeud ad Vejen vandred
Rig, til ved en Sal han standsed,
imod Sønden vendte Døren,
aaben stod den, Ring var i den.


26.
Ind han tren, med Halm var Gulvet
strøet og Husets Folk derinde,
Fader, Moder, sad ved Arnen,
saae i Øjnene hinanden,
tungt var ikke deres Yrke.


27.
Manden bøjed Træ til Bue,
sad og snode Buestrængen,
skjæfted Pile, og hans Hustru
syslede med sine Arme,
glatted Linet, stived Ærmer.


28.
Sæt hun satte paa sit Hoved,
Sølje havde hun paa Brystet,
blaa var Kjortlen, sidt var slæbet,
lyst var Brynet, skært var Brystet,
hvid var hendes Hals som Sne.


29.
Rig dem vidste Raad at raade,
satte sig derinde hos dem,
satte sig imellem Begge,
havde én paa hver sin Side.


30.
Tog en Dug saa Husets Frue,
kunstig var af Hør den virket,
og med den hun duged Bordet,
tog saa tynde, fine Leve,
hvide var de og af Hvede,
lagde dem paa Dugen frem.


31.
Saa paa Bordet frem hun satte
store, fulde Sølverfade,
Fisk og Flæsk og stegte Fugle,
Vin i Kander og i Bægre;
drak de saa og talte sammen,
Dagen led saa sagtelig.


32.
Rig dem vidste Raad at raade,
rejste sig og gik at sove,
lagde sig paa deres Leje,
midt imellem Begge laa han,
havde én paa hver Side.


33.
Trende Nætter var han hos dem,
gik saa atter frem ad Vejen,
led saa Maanederne ni.


34.
Fødte Moder saa et Svendbarn,
de med Silkesvøb ham svøbte,
vatned ham og Jarl ham kaldte,
gult var Haaret, rød var Kinden,
hvasse var den Lilles Øjne,
som Ormeunger smaa.


35.
Voxed Jarl saa op i Hallen,
Skjold han svang og snode Strænge,
bøjed Buer, skjæfted Pile,
kasted Spyd og svang sin Landse,
tumled Hest og løste Kobbel,
svang sit Sværd og svam som Fisken.


36.
Did kom Rig, Rig kom fra Skoven,
Runer lærte han ham kjende,
og sit eget Navn han gav ham,
kaldte ham sin Søn og bød ham
vinde sine Arvelande,
Arvelande, gamle Bygder.


37.
Gjennem Mørkeskoven red han,
over vaade Fjelde red han,
til han naade frem til Hallen,
svang saa Landsen, kasted Spydet,
sporede sin gode Ganger,
svang sit Sværd og ypped Kampen,
fældte Val, saa Jorden rødmed,
kjæmped for at vinde Landet.


38.
Atten Gaarde saa han ejed,
skifted Gods imellem Alle,
gav dem Alle gode Gaver,
slanke Heste, røde Ringe,
delte Sølv og Guld blandt Hirden.


39.
Frem de foer ad vaade Veje,
til den Hal, hvor Herse boede,
Erna hed hans fagre Datter,
lys hun var og smal om Midje,
kløgtig var den ædle Mø.


40.
Hende fæsted de og aged
hjem til Jarlen med den Fagre,
Lin hun bar og blev hans Hustru,
glade leved de tilsammen,
øged Ætten fro ved Livet.


41.
Deres Sønner kan jeg nævne:
Bur og Barn og Jod og Adal,
Møg og Arve, Nid og Nidjung.


42.
Tavl de legte, svam i Bølgen,
Son og Svejn og Kund hed trende,
Kon saa blev den yngste kaldt.


43.
Voxed op de Jarlesønner,
tæmmed Heste, laved Skjolde,
hvæssed Pile, slynged Spyd.


44.
Runer kjendte Kon hin unge,
Fortidsruner, Fremtidsruner,
Mænd i Nød han kunde bjerge,
døve Egg og stille Storm.


45.
Grant han Fugles Tale skjønned,
Ild han dyssed, Sorg han døved,
bragte stormfuldt Sind til Hvile,
havde Kraft som otte Mænd.


46.
Med Rig Jarl han stred i Runer,
listelig han ham besejred,
selv da vandt han og erhverved
Navn af Rig og Runevis.


47.
Red i Skoven Kon hin unge,
kasted Spyd og jaged Fugle.


48.
Kvad en Krage da paa Kviste:
”hvorfor vil du, Kon hin unge,
kaste Spyd og jage Fugle,
bedre, om din Hest du spored
did, hvor Sværd du kunde svinge,
yppe Kamp og fælde Val.


49.
Dan og Danp har dyre Haller,
bedre Land end eders Lande,
de forstaa at styre Snekker,
prøve Sværd og hugge Vunder.”


* * *


Fodnoter

  1. Skulderbaand.



Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.