Kvadet om Thrym (F.W.Horn)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk Latin
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif Latin Cross.svg
Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif Faeroysk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif
Dansk.gif


Den ældre Edda


Oversat af
Frederik Winkel Horn
1869


Kvadet om Thrym
(Þrymskviða)


1. Vred blev Vingthor, da han vaagned
og sin gode Hammer savned,
vildt sit Haar og Skjæg han rysted,
Jordens Søn omkring sig greb.


2. Brat tog Guden saa tilorde:
”Loke, hør, hvad jeg vil sige,
Ingen aner det paa Jorden,
Ingen aner det i Himlen,
Hammeren man stjaalet har.”


3. Sammen ginge de til Tunet,
hen til Frøjas fagre Bolig,
først tog Vingthor da tilorde:
”Laan mig Fjedderhammen, Frøja,
om jeg kan min Hammer finde.”


4. ”Gjerne fik du Fjedderhammen,
var den end af Sølv det hvide,
var den end af røden Guld.”


5. Da fløj Loke bort fra Asgaard,
Fjederhammens Vinger suste,
til han naade Jættehjem.


6. Paa en Høj sad Thursedrotten,
Thrym, og snode gyldne Halsbaand,
som hans Hunde skulde bære,
klipped sine Hestes Manker.


7. ”Hvordan staar det til med Aser?
hvordan staar det til med Alfer?
hvorfor foer du ene hid?”


8. ”Ilde staar det til med Aser,
ilde staar det til med Alfer, -
har du Hlorrids Hammer gjemt?”


9. ”Ja, jeg gjemte Hlorrids Hammer
otte Raster under Jorden,
Ingen skal den atter hente,
uden han mig Frøja bringer,
at hun vorde kan min Viv.”


10. Loke fløj fra Jættehjemmet,
Fjedderhammens Vinger suste,
til han atter naade Asgaard.
Thor han mødte midt i Gaarden,
som saalunde Ordet tog:


11. ”Sig, har sig din Møje lønnet?
sig fra Luften os dit Budskab;
Talen svigter den, som sidder,
den, som ligger, lyver tidt.”


12. ”Vel har sig min Møje lønnet;
Thursedrotten har din Hammer,
Ingen skal den atter hente,
uden han ham Frøja bringer,
at hun vorde kan hans Viv.”


13. Sammen ginge de til Frøja,
først tog Vingthor da tilorde:
”Klæd dig nu i Brudelinet,
vi skal age sammen, Frøja,
du og jeg, til Jættehjem.”


14. Vred blev Frøja, saa hun fnyste,
skjalv da hele Asasalen,
brast det store Brisingsmykke:
”Om jeg óg med dig til Jætten,
var jeg saare giftesyg.”


15. Alle Aser gik til Thinge,
alle Diser talte sammen,
derpaa tænkte alle Guder
Hammeren at faa igjen.


16. Saa den lyse Hejmdal talte,
kløgtig som de andre Vaner:
”Lad om Thor os Linet binde,
pynte ham med Brisingsmykket,
Nøgler skal ved Bæltet rasle,
Kvindeklæder skal han bære,
og paa Brystet brede Stene,
og et Sæt omkring sit Haar.”


17. Thor, den stærke As, da svared:
”Usling vil mig Aser kalde,
hvis jeg lader Kvindeklæder
binde om de stærke Lemmer.”


18. Loke, Løvøs Søn ham svared:
”Ti dog, Thor, med saadan Tale;
snart i Asgaard Jætter bygge,
hvis du ej din Hammer faar.”


19. Saa de pynted Thor med Linet
og det store Brisingsmykke,
Nøgler rasled ved hans Bælte,
om hans Ben slog side Klæder,
brede Stene sad paa Brystet
og et Sæt omkring hans Haar.


20. Da tog Loke tilorde:
”Jeg som Tærne vil dig følge,
du og jeg skal age sammen,
Aukathor til Jættehjem.”


21. Bukkene fra Marken dreves,
hurtigt spændtes de for Kærren,
rask de tvende maatte løbe,
Bjerget brast og Jorden brændte,
Vingthor óg til Jættehjem.


22. Thursedrotten tog tilorde:
”Rejser jer nu alle Jætter,
dækker Bænkene med Hynder;
nu fra Noatun de bringe
hid mig Njords den fagre Datter,
Frøja vorder Thursens Viv.


23. I min Gaard gaa sorte Øxne,
Kør med gyldne Horn i Panden,
det forlyster mig at se dem;
mer end nok jeg har af Skatte,
mer end nok af røde Ringe,
ét kun tykkes jeg at mangle,
og det er den væne Dis.”


24. Tidlig kom de der om Kvelden,
Øl for Jætterne blev baaret;
ene spiste Thor en Oxe,
otte Lax og desforuden
alle lækkre Ting til Kvinder,
drak tre Tønder mjød dertil.


25. Thursedrotten tog tilorde:
”Hvor saae Brud saa hvast man bide,
ej saae Brud saa bredt jeg bide,
eller Mø saa vældig drikke.


26. Listig sad tilrede Tærnen,
hun fandt Ord at svare Jætten:
”Ej i otte fulde Dage
smagte Frøja mindste Mundfuld,
saa begjærlig var hun efter
snart at gjæste Jættehjem.”


27. Thrym sig bøjed under Linet,
lystede sin Brud at kysse,
men han sprang med Gru tilbage:
”Hvi er Frøjas Blik saa skarpe?
Ild jo luer ud af Øjet!”


28. Listig sad tilrede Tærnen
hun fandt Ord at svare Jætten:
”Ej i otte fulde Nætter
lukked Søvnen Frøjas Øjne,
saa begjærlig var hun efter
snart at gjæste Jættehjem.”


29. Ind tren Jættens gamle Søster,
Brudeskat hun vilde kræve:
”Giv mig røde, gyldne Ringe,
om jeg skal dig Venskab skjænke,
om du vinde vil min Gunst.”


30. Thursedrotten tog tilorde:
”Bringer os nu Vingthors Hammer,
Bruden vil med den vi vie,
lægger den i Møens Skjød.”


31. Hlorrids Hjerte lo i Brystet,
da den stærke kjendte Mjølner;
først han dræbte Thursedrotten,
knuste saa den hele Yngel:
Jættens gamle Søster vog han,
hun, som bad om Brudeskatten,
Smæk hun fik for blanke Skillinger
og for røde Ringe Hug.


32. Saa kom Thor igen til Mjølner.



Note: I Winkel Horns oversættelse er versene ikke nummererede. Dette fungerer i en trykt udgave, men bliver uoverskueligt i en digital, derfor har versene her fået fortløbende numre efter den rækkefølge de står i i den trykte udgave. / clm.