Lån af og til bjergfolkene

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Folkeæventyr og mytiske sagn


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde

Ny række
Bind I, s. 91

Samlede og for størstedelen optegnede
af

Evald Tang Kristensen

København 1928


Lån hos bjærgfolkene. Deres lån af korn, brød, mel ovntøj osv.


346. ..... at spilde noget paa Gulvet eller ej optage det, som falder, thi de Underjordiske skulle have noget.
(Kommet fra Hedninger).
P. Syv: De vulgi error.


347. Der var nogle Bjærgfolk i en Høj i Øster-Brønderslev. En Mand, der boede ved Højen, gik og klagede sig, han vidste ikke, hvordan han skulde faa en halv Tønde Rug, og saa kommer der en bitte Karl ud med en rød Toplue paa og sagde til ham, han kunde gjærne laane ham en halv Tønde Rug, men han vilde have ren Rug tilbage. Ja, det kunde han da nok faa, og han faar saa Rugen.
   Manden tarsk saa Rug, som andre Folk bruger, og vilde levere ham igjen, og han kom hen til Højen, hvor han havde modtaget det andet, og Trolden kom ud.
   "Det Rug vil a ikke have, det er ikke rent", siger han,"for det har du gaaet i i dine Træsko. Det, du fik af mig, det har a pillet op paa Vester-Brønderslev Marker med mine Fingre, det var der ikke Mog ved."
   Saa kunde Manden tage hans Rug med sig hjem igjen, og saa var der ikke mere ved det.
Johanne Marie Kristensdatter, Søheden.


348. En forknyt Gaardmand i Linaa kom til at mangle Korn, og saa gik han op til en Bjærgmand, der boede i en stor Høj oppe i Rises Skov nordøst for, han havde set ham flere Gange. Det var lige før Høst, og han kommer og siger, at han var forlegen for 4 Skjæpper Rug.
   "Dem kan du godt laane af mig," siger Bjærgmanden,"a har godt rent Rug, du kan lade din Karl gaa her op efter det i Mørkningen. Men a vil have frisk og godt Rug igjen, naar du faar indavlet."
   Saa kom Høsten."Nu skal han have Frammerrug," siger Manden til Karlen,"og maal det godt."
   Karlen bærer det saa op og sætter det. Da saa Bjærgmanden havde set til det, kom han og sagde til Karlen:
   "Ja, det er godt Korn, men det er ikke rent, for din moge Hund har gaaet og vadet i det i dine beskidte Træsko. Det skulde du lade være med."
   Karlen skulde være Bydemand til Barselet, og Bjærgmanden skulde være den ene Fadder. De skulde have Spil og Leg i to, tre Dage. Vorherre og St.-Peder skulde med.
   "Ja, saa kommer a ikke," og saa gav han en Sæk Penge i Faddergave.
Kristen Nielsen Skrædder, Skaldemose.
Se: Æventyrlige Sagn om Bjærgfolk.


349. En Kone her i Gaarden havde brygget, og da kom der en bitte Nisse og vilde laane et Karfuld øl, for de skulde have Gilde, og han havde ikke faaet brygget. Ja, sagde Konen, han maatte tage hvad for et Kar han vilde. Men der laa Kors paa hvert Kar, og han stod og pirrede og kunde ikke tage Korset væk, og sagde i det samme:
   "Ko ko!"
   Saa mærkede Konen det, og hun kom og tog det væk, og saa rejste han af med et Kar øl.
   Otte Dage efter kom han tilbage med et Karfuldt, og det øl var ikke saa lidt bedre end det, han havde faaet af hende.
Jens Larsen Jensen Hejselt, Kvissel.


350. I Troldehullet lidt nordvest for Byen samledes alle Troldene her omkring. Ved Siden af er der en Bakke, der kaldes Bys-Ende (Bjes-ænnd), der havde nogle af dem deres Tilhold, for Folk kunde der høre dem slaa deres Kister i.
   De søgte altid til en Gaard i Vestsiden af Byen, naar de vilde laane noget, og naar de skulde til at bage, saa kom de og laante baade Rage og Surdej og Sold til at selde med. De sagde ved saadan en Lejlighed, om de maatte laane"de raag å de baag å de wiww å de waww.
Mette Printz, Nordby.


351. I Seglflod var der en Bjærgkone, hvis Ild var gaaet ud. Saa kom hun ned i en af Gaardene efter Ild.
Mette Marie Pedersdatter, Mov.


352. Bjærgfolkene gik ned til Søren Eriksens i Nørgaard og laante Mel og Gryn. De vilde ogsaa tage selv, men naar Folkene gjorde Krimskrams i det, saa kunde de ikke tage det.
Anders Madsen, Dokkedal.

Her henvises til B. H. Troldehistorier 1879. C. E. Sørensens Forlag. S. 15.
Skræphøj paa Gjerlev Mark.