Landnamabogen 4

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Landnamabogen
oversat af
Carsten Lyngdrup Madsen
© 2016

Oversættelsen er baseret på håndskriftet Hauksbók efter Jakob Benediktssons udgave af Landnámabók fra 1968.

Fjerde del: Østlandet

Østfjordenes fjerding

225b. De mænd, som tog land i Østfjordenes fjerding, vil nu blive opregnet i rækkefølge fra fjerdingsgrænsen på Langanæs i nord og videre til Solheimasand i syd. Det siges, at denne fjerding var den første, som blev helt bebygget.

Gunolf kroppa

226. Gunolf Kroppa hed en mand, som var søn af hersen Thore Høgenæb. Han tog land ved Gunolfsvik og Gunolfsfjeld og hele Langanæs nord for Helkunduhede og boede i Fagravik. Hans søn var Skule den Træge, som var fader til Geirlaug.

Finne

227. Finne hed en mand, som tog Finnafjord og Midfjord. Hans søn var Thoraren, som var fader til Sigurd, som var fader til Gliru-Halle.

Rodgeir den Hvide

228. Rodgeir Rrappson – også kendt som Rodgeir den Hvide – tog land i Sandvik, hele området nord for Digranæs og helt op til Midfjord og boede på Skæggested. Han havde datteren Ingibjørg, som var gift med Thorstein den Hvide. Sammen med Rodgeir kom også hans broder Alrek, som var fader til Ljotolf Gode i Svarfadardal.

Eyvind Våben

229. Eyvind Våben og Ræv den Røde, begge sønner af Thorstein Klumpfod, forberedte sig på at drage til Island fra Strind ved Trondheim, fordi de var blevet uvenner med kong Harald. De havde hvert sit skib. Vinden drev imidlertid Rævs skib tilbage, og kongen lod ham dræbe, men Eyvind kom til Vopnafjord og tog hele fjorden fra Vesterdalså og boede i Indre Krossavik. Han havde en søn ved navn Thorbjørn.

Steinbjørn Stump

230. En søn af Ræv den Røde hed Steinbjørn Stump. Han drog til Island og kom til Vopnafjord, hvor hans farbroder Eyvind gav ham hele området mellem Vopnafjordså og Vesterdalså. Han boede på gården Hof. Hans sønner var først Thormod Stokkestirrer, som boede i Sunnudal, dernæst Ræv i Rævssted og endelig Egil i Egilssted. Egil var fader til Thoraren, Trøst, Halbjørn og Halfrid, som var gift med Thorkel Geitsson.

Roald Bjola

231. Eyvind Våbens fostbroder Roald Bjola tog land vest for Vesterdalså, det halve af dalen der og hele Selardal ud til Digranæs. Han boede i Tørvested. Hans søn Isrød var fader til Gunhild, som var gift med Odde, der var søn af Asolf på Høfde.

Thorstein den Hvide

232. Ølver den Hvide hed en mand, som var søn af Ølver Okse-Thoresson. Han var lensmand og boede i Almdalene. Der var uvenskab mellem ham og Hakon Jarl Grjotgardson, så Ølver flyttede til Yrjar og døde der. Men hans søn Thorstein den Hvide drog til Island [efter landnamstiden] og sejlede ind i Vopnafjord for at tage land. Her købte han land af Eyvind Våben og boede nogle vintre på Toftavellir nord for Sirekssted, før han kom i besiddelse af Hofsland. Dette gjorde han ved at kræve et lån tilbage fra Steinbjørn Stump. Men denne havde ikke andet at betale ham med end land. Der boede Thorstein 60 vintre og han var en vis mand. Han var gift med Ingibjørg, datter af Rodgeir den Hvide. Deres børn var Thorgils, Thord, Ønund, Thorbjørg og Thora. Thorgils var gift med Asvør, datter af Thore Grød-Atlason. Deres søn Brod-Helge var først gift med Halla, der var en datter af Lyting Arnbjarnarson. Deres søn var Viga-Bjarne, som var gift med Ranveig, der var datter af Eirik i Goddale. De havde sønnen Skæg-Brodde og datteren Yngvild, som var gift med Thorstein Hallson. Skæg-Brodde var gift med Gudrun, datter af Einar Sælænding og Haldora Einarsdatter. Deres børn var Thore og Bjarne Langhus. Thore var gift med Steinun, datter af Thorgrim den Grå. Deres datter var Gudrun, som var gift med Flose Kolbeinson. Deres søn hed Bjarne; han var fader til den Bjarne, som var gift med Halla Jørundsdatter. Deres børn var Flose Præst og Torfi Præst, Einar Brud og Gudrun, som var gift med Thord Sturlason, endnu en Gudrun, som var gift med Einar Bergthorson og endelig Helga, som var moder til Sigrid Sigvatsdatter.

Thorstein Torfi og Lyting

233. Brødrene Thorstein Torfi og Lyting drog til Island. Lyting tog hele østsiden af Vopnafjordsstrand, Bødvarsdal og Fagradal og opførte en gård i Krossavik, hvor han boede nogle få vintre. Fra ham stammer de såkaldte vopnafjordinger. Lyting havde sønnen Geitir, som havde sønnen Thorkel.

Thorfinn

234. Thorfinn hed en mand, som først boede på Skæggested, hvilket Thord Halm havde givet ham lov til. Hans søn var Thorstein den Smukke, som dræbte Thore-Grød Atlasons søn Einar. Thorsteins to brødre Thorkel og Hedin dræbte Brodd-Helges fader Thorgils.

Thorstein Torfi

235. Thorstein Torfi tog hele Lid fra Osfjeldene op til Hvannå. Han boede på Forsvellir. Hans søn hed Thorvald og var fader til Thorgeir, som var fader til Halgeir, som var fader til Rapp på Forsvellir.

Hakon

236. Hakon hed en mand, som tog hele Jøkulsdal vest for Jøkulså og oven for Teigarå. Han boede på Hakonssted. Hans datter var Thorbjørg, som var gift med Brynjolf den Gamles sønner, først Gunnbjørn og senere Halgrim. Der lå et landstykke (teig) mellem Thorstein Torfi og Hakon, som ikke var taget. Dette lagde de under gudehovet, og det hedder nu Hofsteig.

Skjoldolf Vemundarson

237. Skjoldolf Vemundarson, broder til Berdla-Kåre, tog Jøkulsdal østen for Jøkulså oppe fra Knefilsdalså. Sin bolig havde han på Skjoldolfssted. Hans børn var Thorstein, som var gift med Fastny Brynjolfsdatter og Sigrid, der var gift med Øssur Brynjolfsson. Deres søn hed Berse. Det er ham Bersested er opkaldt efter.

Thord

238. Thord hed en mand, som var søn af Thorolf Halm og broder til Helge Knoklehoved. Han tog hele Tungeland mellem Lagarfljotsøen og Jøkulså på den anden side af Rangå. Hans søn Thorolf Halm var gift med Gudrid Brynjolfsdatter. De havde sønnen Thord Stok, som var fader til Thorodd, der var fader til Brand, som var fader til Steinun, der var moder til Ranveig, som var moder til Sæhild, der var gift med Gissur Hallson.

Øssur Slagskalle

239. Øssur Slagskalle tog land mellem Ormså og Rangå. Han var gift med Gudny Brynjolfsdatter. Deres søn hed Asmund og var fader til Mørd.

Ketil Trym og Grød-Atle

240. (S 278.) Ketil og Grød-Atle, begge sønner af Thore Tidrande, drog fra Verdal i Norge til Island og tog land i Fljotsdal – det var før Brynjolf kom herud. Ketil tog begge Lagarfljotstrandene mellem Hengiforså og Ormså. Ketil drog igen ud og var sammen med Vetorm, søn af Vemund den Gamle. Af Vetorm købte han Arneid, som var datter af Jarl Asbjørn Skærblis. Hende havde Vethorms søn Holmfast taget til fange, da han og Grim – Vethorms søstersøn – dræbte Asbjørn Jarl. Ketil købte Arneid dobbelt så dyr som Vetorm først havde vurderet hende. Da købet var afsluttet, holdt Ketil bryllup med Arneid. Senere fandt Arneid en stor mængde nedgravet sølv under en trærod. Så tilbød Ketil at bringe hende tilbage til sine frænder, men hun valgte at følge ham. Herefter vendte de tilbage til Island og boede på Arneidssted. Deres søn var Tidrande, fader til Ketil i Njardvik.

(S 279.) Grød-Atle tog den hele østlige side af Lagarfljot mellem Giljå og Vallanes vest for Øxnabæk. Hans sønner var Thorbjørn og Thore, som var gift med Asvor Brynjolfsdatter.

Brynjolf den Gamle

241. Thorgeir Vestarson hed en gæv mand, som havde tre sønner. Den første hed Brynjolf den Gamle, den anden Ævar den Gamle og den tredje hed Herjolf. De drog alle til Island med hvert sit skib. Brynjolfs skib gik ind i Eskifjord og han tog land ovenfor fjeldet, hele Fljotsdal ovenfor Hengiforså mod vest og ovenfor Giljå mod øst, hele Skridudal tillige med Vellir ud til Eyvindarå. Han tog meget af Une Gardarsons land og der lod han sine frænder og slægtninge bygge. Han havde dengang ti børn. Senere giftede han sig med Helga, som tidligere havde været gift med hans broder Herjolf, med hende fik han tre børn. Deres søn var Øssur, som var fader til Berse, der var fader til Holmstein, som var fader til Orækja, der var fader til Holmstein, som var fader til Helga, der var moder til Holmstein, som var fader til Halgerd, der var moder til Thorbjørg, som var gift med Loft biskopssøn.

Ævar den Gamle

242. Ævar den Gamle, broder til Brynjolf, kom hertil, sejlede ind i Reydarfjord og gik op i fjeldet. Brynjolf gav ham hele Skridudal ovenfor Gilså og han boede på Arnaldssted. Han havde to sønner og tre døtre.

Asrød

243. Asrød hed en mand, som fik Asvor Herjolfsdatter til ægte. Hun var datter af Brynjolfs broder, men Brynjolf havde taget hende til sig som sin steddatter. Som medgift med hende fulgte alt land mellem Gilså og Eyvindarå. Parret boede i Ketilssted. Deres søn var Thorvald Strubehul, som var fader til Thorberg, der var fader til Hafljot, som var fader til Thorhad Skål. Strubehuls ene datter hed Thorun, hun var gift med Thorbjørn Grød-Atlason. En anden var Astrid, som var moder til Asbjørn Loddenskal, der var fader til Thoraren i Seydisfjord, som var fader til Asbjørn, der var fader til Kolskæg den Vise og Ingeleif, som var moder til Hall, der var fader til Finn Lovsigemand.

Ravnkel Ravnson

244. Ravnkel Ravnson hed en mand, som kom herud i slutningen af landnamstiden. Den første vinter opholdt han sig i Breddal, men om foråret drog han op over fjeldet. Han tog sig et hvil i Skridudal og faldt i søvn. Så drømte han, at en mand kom til ham og bad ham rejse sig og skynde sig væk så hurtigt han kunne. Han vågnede og drog derfra. Men da han kun var kommet et kort stykke derfra, skred hele fjeldet sammen så en gris og en tyr, som han ejede, blev begravet. – Siden tog Ravnkel land i Ravnkelsdal og boede på Steinrødssted. Han havde sønnerne Asbjørn, som var fader til Helge, og Thore, som var fader til Ravnkel Gode, der var fader til Sveinbjørn.

Une den Danske

245. Une, søn af Gardar, der først fandt Island, rejste hertil efter at have rådført sig med kong Harald Hårfager, der ønskede at lægge landet under sig. Han havde endog lovet at gøre Une til sin jarl derefter. Une tog land ved det nuværende Unaoss og opførte en gård der. Han tog land syd for Lagarfljot, hele herredet ned til Unebæk. Men da folkene der fandt ud af hans plan, blev de fjendtlige overfor ham og ville ikke sælge ham hverken kreaturer eller fødevarer, så han kunne ikke blive der. Une flyttede da til Alftafjord i syd, men heller ikke her fandt han et varigt bosted. Så drog han vestpå sammen med tolv af sine mænd. Ud på vinteren kom han til Leidolf Kæmpe i Skogahverfi, og han tog imod dem. Une syntes godt om Leidolfs datter Thorun, og om foråret viste det sig, at hun var med barn. Da ville Une stikke af sammen med sine mænd, men Leidolf red efter dem og fandt dem på Flangasted. Det kom til kamp, fordi Une ikke ville følge med tilbage. Nogle af Unes mænd faldt der og Une måtte nødtvunget følge med. Leidolf ville, at han skulle tage sig af sin kone, slå sig ned der og tage arv efter ham. Nogen tid efter, mens Leidolf ikke var hjemme, stak Une af, men da Leidolf hørte dette, red han efter ham og fandt ham ved Kalvegravene. Han var da så vred, at han dræbte både Une og alle hans mænd.

Unes og Thoruns søn var Roar Tungegode; han tog hele arven efter Leidolf og var en voldsomt stærk mand. Han var gift med en datter af Håmund, søster til Gunnar fra Lidarende. Deres søn var Håmund den Halte, som var en stor krigsmand.

Tjørve den Spotske og Gunnar var søstersønner af Roar. Tjørve friede til Astrid Mandevidsbrekke, Modolfs’ datter, men hendes brødre Ketil og Rolf sagde nej til ham og gav hende i stedet til Thore Ketilson. Da lavede Tjørve en tegning af Astrid og Thore på toiletvæggen, og hver aften når han og Roar gik til det lille hus, spyttede han i ansigtet på billedet af Thore og kyssede billedet af hende, indtil Roar skrabte billedet væk. Derefter skar Tjørve det i sit knivskæfte og digtede dette vers:

Før havde jeg malet

den unge kvinde såvel som Tore

der på væggen;

det gjorde jeg for at drille;

nu har jeg ristet hendes billede

på mit knivskaft;

jeg har talt meget

med den lyslokkede kvinde.

Dette var grunden til drabet på Roar og hans søstersønner.

Thorkel Fuldklog

246. Thorkel Fuldklog hed en mand, som tog hele Njardvik og som boede der. Hans datter var Thorhild, som var gift med Ævar den Gamle. Deres datter var Yngvild, som var moder til Ketil Tidrandeson i Njardvik.

Vetarlide

247. Vetarlide hed en mand, som var søn af Arnbjørn, der var søn af Olaf Langhals. Hans brødre var Lyting, Thorstein Torfa og Thorbjørn i Arnarsholt. Olaf Langhals var søn af Bjørn Hvalside. Verlide tog Borgarfjord og boede der.

Thore Lina

248. Thore Lina hed en mand, som tog Breidavik og boede der; hans sønner var Sveinung og Gunstein.

_____________

Her begynder Kollskæg den Vises beretning om, hvem der tog land.

Thorstein Klegge

249. Thorstein Klegge var den første, som tog land i Husavik og boede der. Hans søn hed Ån og fra ham nedstammer Husvikingerne.

Lodmund den Gamle

250. Lodmund den Gamle hed en mand, som havde en fostbroder ved navn Bjolf. De to drog til Island fra Tulunæs ved Voss. Lodmund var meget troldkyndig. Han skød sine højsædestøtter overbord ude i havet og sagde, at han ville bygge der, hvor de drev i land. Fostbrødrene gik i land i Østfjordene, hvor Lodmund tog Lodmundsfjord og boede der tre vintre. Så hørte han om sine højsædestøtter sydpå i landet. Derefter bar han alt, hvad han ejede ud på skibet, men da sejlet var hejst, lagde han sig ned og bad om, at ingen skulle nævne hans navn. Da han havde ligget kort tid, lød der et voldsomt drøn og et stort stenskred væltede ned over den gård, som Lodmund havde ejet. Efter dette satte han sig op og sagde: ”Det er mit trolddomsord, at ethvert skib, som sejler ud herfra, aldrig skal komme helt i land.” Så sejlede han syd om Horn og vest for Hjørleifshøfde og landede noget længere mod vest og tog land der, hvor højsædestøtterne var drevet ind, mellem Hafurså og Fulabæk ved den nuværende Jøkulså på Solheimastrand. Han boede i Lodmundshvam, som nu hedder Solheimar.

Der boede også Thrase i Skogar og forholdet mellem ham og Lodmund var ikke godt. En morgen så Thrase en stor vandflom komme oppefra ned mod gården, men ved trolddom styrede han vandet østover mod Solheimar. Lodmunds træl så dette og sagde til Lodmund, at der kom en vandflom mod dem nordfra. Lodmund var dengang blevet blind og sagde til trællen: ”Tag ud og fyld mig et drikkekar med det, som du kalder en vandflom.” Han gjorde dette, og Lodmund sagde: ”Dette forekommer mig ikke at være nogen vandflom. Følg mig nu ud til vandet og stik spidsen af min stav i vandet.” Og således gjorde han. Der var en ring i staven. Lodmund tog nu fat om staven og begyndte at bide i ringen. Herefter ændrede vandet retning og løb nu vestpå over mod Skogar. Efter disse hændelser viste de hver især vandet væk fra deres gårde, indtil de mødtes ved en kløft, hvor de blev enige om, at lade elven løbe ud i havet der, hvor afstanden var kortest. Det var ved denne vandflom, at Solheimasand opstod. Der mødes også fjerdingsgrænserne og midt på sandstrækningen løber Jøkelså.

Lodmunds søn var Sumarlide, der var fader til Thorstein Snøvl, som var fader til Thora, der var moder til Stein Brandaxson, som var fader til Thora, der var gift med Skafte Lovsigemand.

Bjolf

251. Lodmunds fostbroder Bjolf tog hele Seydisfjord og boede der resten af livet. Han bortgiftede sin datter Helga til Ån den Stærke og sammen med hende fulgte hele nordsiden af Seydisfjord op til Vestdalså. Bjolfs søn hed Isolf, han boede på gården efter sin fader og fra ham stammer folkene i Seydisfjord.

Eyvind

252. Eyvind hed en mand, som kom herud sammen med Brynjolf. Han flyttede sin gård til Mjovafjord og boede der. Det var hans søn Ravn, som solgte Mjovafjordsland til Thorkel Klaka, som siden boede der. Fra ham stammer Klaka-slægten.

Egil den Røde

253. Egil den Røde hed en mand, som tog Nordfjord og boede ude på Næs. Hans søn var Olaf, som Næs-mændene stammer fra.

Freystein den Fagre

254. Freystein den Fagre hed en mand. Han tog Sandvik og boede på Bardsnes, Vidfjord og Hellisfjord. Fra ham stammer folkene i Sandvik, Vidfjord og Hellisfjord.

Thore den Høje og Krum

255. Thore den Høje og Krum sejlede fra Voss til Island og da de nåede land, tog Thore Krossavik mellem Gerpir og Reydarfjord. Fra ham stammer folkene i Krossavik. Krum tog land på Hafranes over til Thernunes og alt udenfor, både Skrudø og andre småøer og dertil tre landstykker lige overfor Therunes. Fra ham stammer krumlingerne.

Ævar og Brynjolf

256. Som tidligere nævnt boede Ævar først i Reydarfjord før han drog op i fjeldet og Brynjolf i Eskifjord før han drog op for at bosætte sig i Fljotsdal.

Vemund

257. Vemund hed en mand, som tog hele Fåskrudsfjord og boede der alle sine dage. Hans søn var Ølmod, hvorfra Ølmos-slægten stammer.

Thorhad den Gamle

258. Thorhad den Gamle var hovgode i Trondheim på Møre. Han længtes efter at flytte til Island, men før han rejste, brød han hovet ned og tog det hellige jord fra hovet og højsædestolperne med sig. Da han sejlede ind i Stødvarfjord helligede han hele fjorden ligesom i Møre og han tillod ingen at tage liv der undtagen af dyr. Han boede der hele livet og fra ham stammer folkene i Stødvarfjord.

Hjalte

259. Hjalte hed en mand, som tog Kleivarland og hele Breddal der ovenfor. Hans søn hed Kolgrim og han er stamfader til mange mennesker.

Herjolf i Hvalnesskred

260. Herjolf hed en mand, som tog alt land ud mod Hvalnesskred. Hans søn hed Vapni og fra ham stammer alle Væpnlingerne.

Brynjolfs broder Herjolf

261. Brynjolfs broder Herjolf tog Heydalsland nedenfor Tinnudalså og ud til Ormså. Hans søn var Øssur, fra ham stammer folkene i Breddal.

Skjoldolf

262. Skjoldolf hed en mand, som tog hele Streiti udenfor Gnup og på modsatte side til Oss og Skjoldolfsnes ved Fagradalså i Breddal. Hans søn Håleyg boede der senere. Fra ham stammer Håleyg-slægten.

Tjodrek

263. Tjodrek hed en mand, som først tog hele Breddal, men han flygtede derfra af frygt for Brynjolf og kom så til Berufjord, hvor han tog hele den nordlige side af fjorden og mod syd tog han ned til Bulandsnes og indlandet helt op til Rødeskred på den anden side. Han boede tre vintre der, hvor det nu hedder Skåle. Siden købte Bjørn den Høje jord af ham, og fra ham stammer Berufjords-folkene.

Bjørn Svedenhorn

264. Bjørn Svedenhorn hed en mand, som tog den nordlige del af Alftafjord vest for Rødeskred ud til Svedenhornsdal.

Thorstein Trommeben

265. Thorstein Trommeben hed en af Bødvar den Hvides frænder, som også fulgte ham til Island. Han tog land mellem Leirevåg og Hvalnesskred. Hans søn Koll den Grå var fader til Thorstein, som var fader til Thorgrim i Borgarhavn, der var fader til Steinun, som var gift med biskop Gissur.

Bødvar den Hvide

266. Bødvar den Hvide var søn af Thorleif Middelmådig, der var søn af Bødvar Snetorden, som var søn af Thorleif Hvalkast, der var søn af Ån, som var søn af Ørn Horn, der var søn af Kong Thore, som var søn af Svine-Bødvar, der var søn af Kong Kaun, som var søn af Sølve, der var søn af Kong Rolf fra Berg, som var søn af jætten Svase fra Dovre nordpå. Kong Rolf var gift med den Goa, som goamåned er opkaldt efter, søster til Gor og Nor, som Norge er opkaldt efter.

Denne Bødvar og hans frænde Brand-Ønund rejste fra Voss til Island og sejlede ind i søndre Alftafjord. Bødvar tog alle de dale, som ligger der ved Leirevåg og i modsat retning hele vejen ud til Mule. Han boede på gården Hof, hvor han også rejste et stort gudehov. Bødvars søn hed Thorstein og var gift med Thordis, der var datter af Øssur Rollaugson Kegleelg. Deres søn var Hall på Sida, som var gift med Joreid Tidrandesdatter og fra dem nedstammer en stor slægt. Deres søn Thorstein var fader til Amund, der var fader til Gudrun, som var moder til Thordis, der var moder til Helga, som var moder til Gudny, der var moder til Sturlasønnerne.

Brand-Ønund

267. Brand-Ønund tog land nord for Mule, Kamsdal og Melrakkanes og videre ind til Hamarså. Også han er stamfader til en stor slægt.

Thord Skægge og Ulfljot

268. Thord Skægge [der var søn af Bjørn Bunas søn Rap, var gift med Vilborg, datter af Osvald og Ulfrun Jatmundsdatter.] tog land i Lon nord for Jøkelså mellem Lonshederne. Der boede han på gården Bær i ti vintre. Men da han hørte, at hans højsædestøtter var fundet ved Leirevåg nedenfor heden, solgte han sin jord til lovsigemanden Ulfljot, som netop dengang kom ud til Lon. Han var søn af Thora, som var datter af Ketil, der var søn af Hørda-Kåre, som var søn af Aslak, der var søn af Bifra-Kåre, som var søn af Ån, der var søn af Ørn Horn.

Thord boede nogle vintre på Lon, efter at han hørte nyt om sine højsædestøtter. Men da Ulfljot var 60 år gammel, rejste han til Norge og var der i tre vintre. Der fastsatte han sammen med sin morbroder Thorleif den Vise de love, som siden blev kaldt Ulfljotslovene. Og da han kom tilbage, blev Altinget sat, og siden har man her i landet haft én lov.

Dette er begyndelsen til de hedenske love, at mænd ikke skal sejle til havs i et skib med dragehoved, men gør de det alligevel, skal de tage hovedet af, før de får land i sigte, så de ikke sejler i land med gabende hoveder eller udspilede tryner, så at landvætterne bliver skræmte.

En ring på to øres vægt eller mere skal ligge på stallen i hvert hovedhov. Denne ring skal hver gode have på armen ved ethvert lovting, når han selv skal afsige dom. Først skal han dog gøre den rød i blodet fra det offerdyr, som han selv har blotet der.

Enhver, som skal afgøre en sag i retten, skal først aflægge ed ved denne ring og udnævne sig to eller flere vidner. ”Jeg påkalder jer her som vidner”, skal han sige, ”at jeg har aflagt ed – hellig lov-ed – ved ringen; så hjælpe mig da Frej og Njord og den almægtige as, at jeg nu kan rejse eller forsvare denne sag, om jeg skal vidne, anklage eller afsige dom, at jeg følger det, som jeg ved er ret og sandt og lige efter loven, og følge hvad loven byder i alt, som kommer mig ved, så længe jeg er på dette ting.”

Da blev landet opdelt i fjerdinger og det blev bestemt, at der skulle være tre ting i hver fjerding og tre hovedhove i hvert tingsogn. Til at forestå hovene valgtes mænd efter forstand og retskaffenhed. De skulle udnævne dommere på tinget og lede rettergangen, derfor blev de kaldt goder. Alle skulle betale skat til gudehovet, som man nu betaler tiende til kirken.

Thorstein Læg

269. Thorstein Læg, der var søn af Bjørn Blåtand, rejste fra Syderøerne (Hebriderne) til Island og tog alt land nord for Horn op til Jøkulså i Lon. Han boede i Bødvarsholt tre vintre, men solgte så sin jord og rejste tilbage til Syderøerne.

Røgnvald Jarl og hans efterkommere

270. Røgnvald Jarl fra Møre var søn af Eystein Skrald, som var søn af Ivar Oplandsjarl, der igen var søn af Halfdan den Gamle. Røgnvald var gift med Ragnhild, der var datter af Rolf Næse. De havde sønnen Ivar, som faldt i kamp, da han var på Syderøerne sammen med Harald Hårfager. En anden søn hed Ganger-Rolf; det var ham, som vandt Normandiet. Fra ham stammer Rouen-jarlerne og de engelske konger. En tredje søn hed Thore Jarl den Tavse, som var gift med Åløf Årbod, der var datter af kong Harald Hårfager. Deres datter hed Bergljot og var moder til Hakon Jarl den Rige.

Røgnvald Jarl havde desuden tre sønner udenfor ægteskab. En hed Rollaug, en anden Einar og en tredje Hallad. Sidstnævnte sad på magten over jarledømmet på Orkneyøerne, men frasagde sig nu denne magt. Da Røgnvald Jarl fik nys om dette, kaldte han sine sønner sammen og spurgte hvem af dem, som ville rejse til øerne. Thore sagde, at han var klar til at rejse. Jarlen ønskede ham alt vel men tilføjede så, at han skulle overtage jarledømmet efter sin fader, når den tid kom.

Så gik Rolf frem og tilbød, at han kunne rejse. Røgnvald sagde til ham, at han var vel egnet med hensyn til mod og styrke, men at han var for temperamentsfuld til at kunne styre landene.

Så gik Rollaug frem og spurgte, om han ønskede, at han skulle rejse. Røgnvald sagde, at han ikke ville blive jarl. ”Det ligger ikke i din natur at føre krig, men dine veje vil føre dig til Island. Der i landet vil du blive regnet for en gæv mand og mange efterkommere vil du få, men din skæbne ligger ikke her.”

Så gik Einar frem og sagde: ”Lad mig rejse til Orkneyøerne, så vil jeg afgive et løfte, som du nok vil synes om: at jeg aldrig mere skal vende tilbage og aldrig mere vise mig for dine øjne.” Jarlen svarede: ”Vel synes jeg om, at du rejser bort, men jeg har ikke store forventninger til dig, for hele din moders slægt stammer fra trælle.” Derefter drog Einar vestpå og lagde øerne under sig, som det fortælles i hans saga.

Rollaug drog da til kong Harald og opholdt sig hos ham nogen tid, for faderen og han kom ikke godt ud af det med hinanden efter dette.

Rollaug

Siden rejste Rollaug til Island på kong Haralds opfordring. Med sig havde han sin kone og sine sønner. Han kom ind østfra til Horn og kastede sine højsædestøtter overbord. Disse drev i land i Hornefjord, men selv drev han vestpå med skibet, fik en hård sejlads og kom til at mangle drikkevand. Da de kom i land, var det i Leirevåg på Nes, hvor han opholdt sig den første vinter. Så fik han efterretning om sine højsædestøtter og drog østover. Anden vinter opholdt han sig under Ingolfsfjeld. Siden rejste han videre østpå til Hornefjord og tog land øst for Horn og over til Kviå, hvor han først boede nedenfor Skardsbrekke i Hornefjord, men senere på Bredebolsted i Fellshvervi. På den tid havde han solgt alt det land, han ejede nord for Borgarhavn. Derimod beholdt han det land, som lå syd for Heggsgerdismule hele livet.

Rollaug blev en stor høvding og opretholdt sit venskab med kong Harald, men han rejste aldrig udenfor Island. Kong Harald sendte Rollaug et sværd og et ølhorn og en guldring, som vejede fem øre. Sida-Halls søn Kol kom siden til at eje sværdet, men Kolskæg den Vise har set hornet.

Rollaug var fader til Øssur Kegleelg, som var gift med Gro, som var datter af Thord Illuge. Deres datter var Thordis, der var moder til Hall på Sida. Rollaugs anden søn var Roald, som var fader til Ottar Hvalro, der var fader til Gudlaug, som var moder til Thorgerd, der var moder til Jarngerd, som var moder til Valgerd, der var moder til Bødvar, som var fader til Gudny, der var moder til Sturlasønnerne. En tredje søn af Rollaug hed Ønund.

Hall på Sida var gift med Joreid Tidrandesdatter. Deres søn var Thorstein, som var fader til Magnus, der var fader til Einar, som var fader til Magnus Biskop. Halls anden søn var Egil, som var fader til Thorgerd, der var moder til Jon Biskop den Hellige. Thorvard Hallson var fader til Thordis, som var moder til Jorun, der var moder til Hall Præst, som var fader til Gissur, der var fader til Magnus Biskop og Thorvald, som var fader til Gissur Jarl. Yngvild Hallsdatter var moder til Thorey, som var moder til Sæmund Præst den Vise. Thorstein Hallson var fader til Gydrid, som var moder til Joreid, der var moder til Ari Præst den Vise. Thorgerd Hallsdatter var moder til Yngvild, som var moder til Ljot, der var fader til Jarngerd, som var moder til Valgerd, der var moder til Bødvar, som var fader til Gudny, der var moder til Sturlasønnerne.

Ketil

271. Ketil hed en mand, til hvem Rollaug solgte Hornefjordsstrand mellem Horn og Hamrar. Han boede på Medalfjeld og fra ham stammer Hornefjordsfolkene.

Audun den Røde

272. Audun den Røde købte land af Rollaug uden for Hamrar og den modsatte vej ud til Vidbord. Han boede på Hofsfell og der opførte han et stort hov. Fra ham stammer Hofsfellsfolkene.

Ulf fra Voss

273. Ulf fra Voss købte land af Rollaug, det stykke som ligger syd for Heinabergså og over til Heggerdismule og han var den første, som boede på Skálafjeld. Fra ham stammer Voss-folkene. Siden flyttede Ulf sin bolig til Papyle og boede på Bredebolsted. Der findes også hans høj og ligeså Thorgeirs høj. Thorgeir var søn af Ulf fra Voss og boede på Hof i Papyle.

Thorstein den Skeløjede

274. Thorstein den Skeløjede købte land af Rollaug – alt fra Vidbord og syd om Myre over til Heinabergså. Hans søn hed Vestmar og fra ham stammer Myremændene.

Thord Illuge

275. Thord Illuge var søn af Eyvind Egekrog, som var søn af Helge, der var søn af endnu en Helge, som var søn af Bjørn Buna. Denne Thord Illuge forliste med sit skib på Bredåsand, men Rollaug gav ham land mellem Jøkulså og Kviå og han boede under Fell ved Bredå. Hans sønner var Ørn den Stærke, der lå i strid med Rollaugs søster Thordis jarledatter, og Eyvind Smed. Hans døtre var Gro, som var gift med Øssur, og Thordis, der var moder til Thorbjørg, som var moder til Thordis, der var moder til Thord Illuge, som slog Dræber-Skuta ihjel.

Asbjørn og Thorgerd

276. Asbjørn hed en mand, som var søn af Høyanger-Bjørn. Denne Asbjørn døde på Islandshavet, da han var på vej til Island, men hans kone Thorgerd og deres sønner fortsatte hertil. Det fortælles, at en kvinde ikke måtte tage større landstykke end det, hun kunne nå at trække en toårs kvie omkring fra solopgang til solnedgang på en forårsdag. Kvien skulle ikke være fuldt fodret men dog være i god stand. Så ledte Thorgerd sin kvie nedenfor Toftafell kort fra Kviå mod syd op til Kidjaleit ved Jøkulsfell mod vest.

Således tog Thorgerd hele landstykket omkring Ingolfshøfdehverfi mellem Kviå og Jøkulså og anlagde bolig ved Sandfell. Hun havde sønnerne Øssur på Bakkarholt og Vethorm den Ældre, som var fader til Thurid Hovgydje. Øssur var fader til Thord Frejsgode. Moderen til såvel Thord Frejsgode som Thurid Hovgydje var Alfheid.

Helge - Høyanger-Bjørns anden søn

277. Helge hed en anden af Høyanger-Bjørns sønner, han rejste til Island og bosatte sig ved Rødebæk efter aftale med Thorgerd fra Sandfell. Han havde sønnen Hildir, som Rødebæksfolkene stammer fra.

Bård - Høyanger-Bjørns tredje søn

278. Bård var som tidligere nævnt Høyanger-Bjørns tredje søn. Han tog først Bårdsdal mod nord, men siden flyttede han sydpå over Vånarskard ad Bårdvejen og tog hele Fljothverfi, hvor han boede på Gnupar, deraf hans kaldenavn Gnupa-Bård. Hans sønner var Thorstein og Sigmund, en tredje hed Egil, en fjerde Gisle, en femte Nefstein, en sjette Thorbjørn Krum, en syvende Hjør, en ottende Thorgrim og en niende hed Bjørn. Bjørn var fader til Geire i Lundar, der var fader til Thorkel Læge, som var fader til Geire, der var fader til Thorkel Kannik, som var ven med biskop Thorlak den Hellige, der indstiftede klosterreglerne i Tykvabæ.

Eyvind Pralhals

279. Eyvind Pralhals tog land mellem Almannafljot og Geirlandså og boede på Fors vest for Modolfsgnup. Hans ene søn var Modolf Smed, der var fader til Rolf, Ketil og Astrid Mandevidsbrekke; en anden søn hed Ønund, han var fader til Traslaug, som var moder til Tyrfing. Før Almannafljot skiftede retning, blev den kaldt Raftabæk.

Ketil den Gale

280. (S 320.) Ketil Fladnæses datter Jorun Mandevidsbrekke havde en søn, som blev kaldt Ketil den Gale. Han rejste til Island fra Syderøerne og var meget kristen. Han tog land mellem Geirlandså og Fjardarå ovenfor Nykomi. Ketil boede i Kirkjubæ, hvor der tidligere havde boet paper, og hvor ingen hedensk mand måtte bosætte sig. Ketil var fader til Asbjørn, der var fader til Thorstein, som var fader til Surt, der var fader til Sighvat Lovsigemand, som var fader til Kolbein. Asbjørns datter hed Hilda og var gift med Skarphedin. Ketil den Gales datter hed Thorbjørg; hun var gift med Vale, der var søn af Lodmund den Gamle.

Bødmod

281. Bødmod hed en mand, som tog land mellem Drivende og Fjardarå og videre op til Bødmodshorn. Han boede på Bødmodstunge. Hans søn var Oleif, som Oleifsborg er opkaldt efter. Han boede på gården Holt. Hans søn var Vestar, som var fader til Helge, der var fader til Gro, som Glædir var gift med.

Eystein den Tykke

282. Eystein den Tykke rejste fra Sundmøre til Island. Han tog land østen for Geirlandså helt ind mod Ketil den Gales jord. Han boede på gården Geirland og var fader til Thorstein fra Keldugnup.

Eystein Raneson

283. Eystein rejste fra Norge til Island; han var søn af Rane, der var søn af Hildir Parrak. Han købte land af Eystein den Tykke, en del af det land, som han havde taget, men han sagde, at det kun var middelmådigt. Han boede i Skard og havde børnene Hildir og Thorljot, som var gift med Thorstein fra Keldugnup. Hildir ønskede at flytte sin bolig til Kirkjubæ efter Ketil og tænkte, at det nok gik an for en hedensk mand at bo der. Men da han nåede frem til tungærdet, faldt han pludselig død om. Der ligger han nu i Hildishøjen.

Molda-Gnup

284. Rolf Hugger hed en mand, som boede i Nordmøre på en gård, som hed Moldatun. Hans sønner hed Vemund og Molda-Gnup. De var begge store krigere og var desuden jernsmede. Vemund digtede dette vers, mens han arbejdede i smedjen:

”Ene har jeg

været elleves

banemand –

blæs kraftigere!”

På grund af drab rejste Gnup til Island, hvor han tog land vest for Kudafljot over til Eyjarå – hele Alftaver. Der lå dengang en stor sø, hvor der blev holdt svanejagt. Gnup var en mand med mange evner og han solgte land til de mænd, som senere rejste herud og der var helt bebygget, før jordild rendte ud over stedet. Da flygtede alle mod vest til Høfdabrekke og rejste teltboder på en slette, som hed Tjaldavellir; men Vemund Smed – søn af Sigmund Klynk – ejede jorden der, og han tillod dem ikke at tage ophold. Så drog de til Rossagård og blev der vinteren over. Der faldt Molda-Gnup og to af hans sønner, men sønnen Bjørn hævnede både faderen og brødrene. Derpå rejste han til Grindavik og bosatte sig der. Bjørn havde kun meget få husdyr, men en nat drømte han, at en bjergbo (jætte) kom imod ham og bød ham, at de skulle slutte sig sammen, og Bjørn sagde ja til dette. Kort efter kom en buk til hans geder, derfor blev han kaldt Bukke-Bjørn, og han blev nu en både rig og mægtig mand. Men en synsk kone så, at alle landvætterne fulgte Bukke-Bjørn, når han drog til tinget, og hans brødre Thorstein og Thord, når de tog ud for at fiske. Bukke-Bjørn var gift med Jorun, der var steddatter af hans broder Gnup. Fra Molda-Gnup er der kommet mange stormænd på Island, både biskopper og lovmænd.

Vilbald

285. Vilbald ned en mand, som var broder til Askel Spindekrog og søn af Duftak. Han rejste fra Irland i et skib, som hed Kuda. Han kom ind i mundingen af Kudafljot og tog hele Tungeland mellem Skaftå og Holmså og byggede i Buland. Han havde sønnerne Bjolan, der var fader til Thorstein, og Ølver Mund og datteren Bjollok, som var gift med Aslak Aurgode.

Roar Tungegode

286. Leidolf Kæmpe hed en mand, som tog land mellem Skaftå og Drivende og boede på gården Å øst for Skaftå ud for Skål. Han ejede også en anden gård – Leidolfssted – under Leidolfsfjeld, hvor der dengang lå adskillige gårde. Han var fader til Thorun, som var moder til Roar Tungegode. Roar var gift med Håmunds datter Arngun, der var søster til Gunnar på Lidarende. Roar havde sønnen Vebrand med en trælkvinde. Roar tog også Thorun Bryn, der var datter af Brynjolf i Hvam i Myrdal. Med hende fik han sønnen Thorfinn. Roar boede først i Asar; siden tog han Lomagnupsland fra Eystein, der var søn af Thorstein Spurv og Aud Eyvindsdatter og søster til Modolf og Brande. Traslaug var datter af Thorstein Spurv og gift med Thord Frejsgode. Ønund Taskeryg, der var en af Thorsteinsbørnenes frænder, udfordrede Roar til tvekamp på Skaftafellstinget, men faldt selv for Roars fødder. Thorstein Upplending tog Thorun Bryn og rejste udenlands. Også Roar forlod landet. Han dræbte Trøst Bersærk i tvekamp, da denne ville voldtage hans hustru Sigrid. Men han og Thorstein blev forligte.

Isolf

287. Isolf hed en mand, som kom herud i slutningen af landnamstiden. Han truede Vilbald til enten at afstå land til ham eller møde ham i tvekamp. Men Vilbald ønskede ikke kamp og flyttede bort fra Buland. Han fik så land mellem Holmså og Kudafljot. Men Isolf drog til Buland og tilegnede sig land mellem Kudafljot og Skaftå. Hans søn var Rane på Ranested og hans datter var Bjørg, som var gift med Ønund, Eyvind Pralhals’ søn. Deres datter hed Traslaug, og hun var gift med Thoraren, der var søn af Ølver på Høfde.

Ravn Havnenøgle

288. Ravn Havnenøgle var en stor viking. Han drog til Island, hvor han tog land mellem Holmså og Eyjarå og byggede sin gård i Dynskov. Men han forudså et vulkanudbrud og flyttede gården til Lagø. Hans søn var Aslak Aurgode, som Lagøfolkene stammer fra.

Eystein

289. Eystein hed en mand, som var søn af Thorstein Klippekarl; han rejste til Island fra Hålogaland men forliste med sit skib og kom selv til skade af skibstømmeret. Han bosatte sig i Fagradal. En gammel kone fra skibet skyllede i land i Kællingefjord, hvor det nu hedder Høfdesand.

Ølver

290. Eysteins søn Ølver tog land østen for Grimså; der havde ingen hidtil turdet tage land af frygt for landvætterne, efter at Hjørleif var blevet dræbt der. Ølver boede på gården Høfde. Han havde sønnen Thoraren på Høfde, som var halvbroder (på sin moders side) til Haldor Ørnolfsson, som blev dræbt under Hamrar af Mørd den Skødesløse, og til Arnor, som blev dræbt på Skaftafellstinget af Thord Frejsgodes sønner Flose og Kolbein.

Sigmund Klynk

291. Sigmund Klynk, der var søn af Ønund Pilespids, tog land mellem Grimså og Kællingeå, som dengang løb vest for Høfde. Fra Sigmund nedstammede tre biskopper: Thorlak, Paul og Brand.

Bjørn

292. Bjørn hed en mand, som var både rig og meget fornem; han rejste til Island fra Valdres og tog land mellem Kællingeå og Hafurså og boede på gården Reynir. Han lå i bitter strid med Lodmund den Gamle. Blandt Reyni-Bjørns efterkommere er biskop Thorlak den Hellige.

Lodmund den Gamles efterkommere

293. Som tidligere nævnt tog Lodmund den Gamle land mellem Hafurså og Fulabæk. Fulabæk svarer til det, som i dag hedder Jøkulså på Solheimasand og som danner grænse mellem fjerdingerne. Lodmund havde mange børn. Hans første søn hed Vale og var fader til Sigmund, som var gift med Oddlaug, der var datter af Eyvind Øbo. En anden af Lodmunds sønner hed Sumarlide; han var fader til Thorstein Snøvl fra Mørk, som var fader til Thora, der var moder til Stein, som var fader til Thora, der var moder til Surt den Hvide (Skaftes stedsøn); han var søn af Sumarlide. Thora var først gift med Sumarlide men senere med Skafte Lovsigemand. En tredje søn af Lodmund hed Vemund; han var fader til Thorkatla, som var gift med Thorstein Banketræ. De havde datteren Arnkatla, som var moder til Roe, og Thordis, som var gift med Stein Brandax; deres datter var Thora. De sidste sønner af Lodmund hed Ari og Roald og desuden havde han en søn udenfor ægteskab, som hed Ofeig. Han var gift med Traslaug Eyvindsdatter og fik mange efterkommere.

Afslutning på Østlandsfjerdingen

S 335 Hermed er landnamet i Østlandsfjerdingen beskrevet, således som vise og velunderrettede mænd har fortalt det. Mange stormænd har siden boet i denne fjerding og mange store sagaer er skrevet der. De største landnamsmænd her var Thorstein den Hvide, Brynjolf den Gamle, Grød-Atle og Ketil Tidrandesønnerne, Ravnkel Gode, Bødvar den Hvide, Røgnvald Jarls søn Rollaug, Øssur, der var søn af Asbjørn Høyanger-Bjørnson, som Frejgydlingerne stammer fra, Ketil den Gale og Leidolf Kæmpe.

---

Fodnoter

---

Forlægget til denne oversættelse er Jakob Benediktsson: "Islendingabók Landnámabók", Íslenzk Fornrit, bd. I-II, udgivet af Hið íslenzka Fornritfélag, Reykjavík, 1968. En online udgave af håndskriftet Hauksbók (Finnur Jónssons udgave fra 1892) er tilgængelig på linket Hauksbók. En online udgave af Landnámabók ifølge andre håndskrifter findes på dette link: Landnámabók I-III. (Finnur Jónsson: "Landnámabók I-III - Hauksbók, Sturlubók, Melabók", Det Kongelige Nordiske Oldskriftselskab; København, 1900).

---

◄ Tilbage til Tredje del OOO Videre til Femte del ► ◄ Videre til Personindex OOO Videre til Stedindex ►