Lausavísa: Hallbjǫrn Oddsson (B1)

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Den norsk-islandske skjaldedigtning


ved
Finnur Jónsson
1912-1915


Hallbjǫrn Oddsson
Islænder, d. o. 980.


Lausavísa (o. 980).


Ǫlkarma lætr (arma
eik firrumk þat) leika
Lofn fyr lesnis stafni
línbundin mik sínum;
bíða munk of brúði,
(bǫl gervir mik fǫlvan)
snertumk harmr í hjarta
hrót, aldrigi bótir.




   [H.O.] Línbundin ǫlkarma Lofn lætr mik leika fyr sínum lesnis stafni; þat firrumk arma eik; munk aldrigi bíða bótir of brúði; harmr snertumk i hjarta hrót; bǫl gervir mik fǫlvan = Den linklædte kvinde lader mig lege (lokke) bag ved sit hoved (sig); det fjærner mig fra hende; aldrig vil jeg forvinde den sorg, jeg har for hende; sorgen borer sig ind i mit bryst; ulykken gör mig bleg.