Lausavísa: Hallbjǫrn Oddsson (B1)
Hopp til navigering
Hopp til søk
Den norsk-islandske skjaldedigtning
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Hallbjǫrn Oddsson
Islænder, d. o. 980.
- Ǫlkarma lætr (arma
- eik firrumk þat) leika
- Lofn fyr lesnis stafni
- línbundin mik sínum;
- bíða munk of brúði,
- (bǫl gervir mik fǫlvan)
- snertumk harmr í hjarta
- hrót, aldrigi bótir.
[H.O.] Línbundin ǫlkarma Lofn lætr mik leika fyr sínum lesnis stafni; þat firrumk arma eik; munk aldrigi bíða bótir of brúði; harmr snertumk i hjarta hrót; bǫl gervir mik fǫlvan = Den linklædte kvinde lader mig lege (lokke) bag ved sit hoved (sig); det fjærner mig fra hende; aldrig vil jeg forvinde den sorg, jeg har for hende; sorgen borer sig ind i mit bryst; ulykken gör mig bleg.
