Lausavísur: Þórhallr veiðimaðr (B1)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
||||
|
ved
Finnur Jónsson
1912-1915
Þórhallr veiðimaðr
Islænder (grönlænder), omkr. 1000.
- 1. Hafa kvǫ́ðu mik meiðar
- malmþings, es komk hingat,
- (mér samir land fyr lýðum
- lasta) drykk enn bazta;
- Bílds hattar verðr byttu
- beiði-Týr at stýra;
- heldr 's svát krýpk at keldu;
- komat vín á grǫn mína.
- 2. Fǫrum aptr, þar es órir
- eru, sandhimins, landar,
- lǫtum kenni-Val kanna
- knarrar skeið en breiðu,
- meðan bilstyggvir byggva
- bellendr ok hval vella
- Laufa veðrs, þeirs leyfa
- lǫnd, á Furðustrǫndum.
1. Malmþings meiðar kvǫ́ðu, es komk hingat, mik hafa enn hazta drykk; mér samir lasta land fyr lýðum; Bílds hattar beiði-Týr verðr at stýra byttu; vín komat á grǫn mína; heldr 's svát krýpk at keldu = Mændene sagde, da jeg kom herhen, at jeg vilde få den bedste drik; jeg kan godt laste landet for folk; jeg bliver nødt til at svinge (vand)bøtten; der kom ikke en dråbe vin på min læbe; derimod må jeg krybe ned ved kilden
2. Fǫrum aptr, þar es landar órir eru; lǫtum kenni Val sandhimins kanna en breiðu knarrar skeið, meðan bilstyggvir Laufa veðrs bellendr, þeirs leyfa lǫnd, byggva á Furðustrǫndum ok vella hval = Lad os rejse tilbage, hvor vore landsmand er, lad os lade skibet pöje det brede hav, medens de ufortrødne krigere, som lovpriser landet her, slår sig til ro på Furðustrand og koger deres kval
