Lausavísur (Þorhallr veiðimaðr (FM))
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
||||
|
Þorhallr veiðimaðr
Lausavísur
1.
Folk mig loved, naar hid jeg
Kom, da skulde den bedste
Drik jeg have; men Landet
Laste bør jeg for alle;
Her man nødes med Haanden
Spand at styre til Vandet,
jeg til Kilden mig bøier,
Viin kom ei paa min Læbe.
2.
Lad os tilbage drage
Hjem til vore Landsmænd,
Lade Skibet forsøge
Havets brede Veie;
Medens de ufortrødne
Mænd, som rose Landet,
Bygge og Hvaler syde
Her paa Furdustrande.
1. Grønlands historiske Mindesmærker, Første Bind, s. 75. (Oversættelse C. C. Rafn og Finnur Magnusson). København, 1838
2. Finnur Jónsson: Den norsk-islandske Skjaldedigtning, Bind 1-2, København, 1912-15
Titel, disposition, strofernes nummerering og evt. indskudte bemærkninger følger Finnur Jónsson. De steder, hvor oversætteren har udeladt en strofe, er Finnur Jónssons udgave af strofen indsat. (Dette er altid markeret tydeligt.)
Finnur Jónssons oversættelse er strengt taget mere en parafrase end en oversættelse, idet kenninger som regel gengives med et enkelt ord. Kvadets indhold går forud for dets form. Jónssons eget mål var, at den danske oversættelse skulle "være til praktisk nytte."