Lokkende ellefolk og følgeskab med dem
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 12
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
37. Af Ellefolk var der i gammel Tid mange i Nordrup Skov, og det var ikke sjælden, at Folk saa dem.
De var slemme til at gjække Pigerne, naar de Morgen eller Aften gik ud for at lede Kvæget op, der skulde malkes. De gik jo løse og kom aldrig hjem. Det kunde da tit falde vanskeligt at finde dem, men saa havde Pigerne en af dem afrettet, saa den brølede, naar de raabte:
"Hej, Hjelm eller Broge, hvor er du?"
De gjækkedes da ofte af Eliekongen, der tog paa ligesom én af Køerne og lokkede dem ud i Mosen. En Pige maatte da passe vel paa sig selv, naar hun gik en Morgen eller Aften.
En Gang var saaledes en Mand bleven forlokket af en Ellepige, men han blev snart klog af det, slog Kors for sig og gik lige frem til, hvor han hørte Lyden komme fra. Han saa ogsaa Ellepigen, men da han nu gik frem for at gribe hende, sank hun sammen paa Stedet, hvor hun stod, og der var nu kun en Tue med langt Græs tilbage, da han kom til Stedet.
Md. Larsen, Nordrup. J. Kamp.
38. Søren Dal han fortalte, at naar han laa nede i Engen ved Bæsterne, saa kom der en fremmed Pige og kyste ham, og naar hun gik igjen, saa gik hun baglænds fra ham. Det var altsaa en Ellepige.
Anton Pedersen, Lemming.
39. Min Oldefader fortalte om en Dreng, der skulde ride ned med Bæsterne i en Eng om Aftenen, hvor der var et Ellekrat. Der kom saa en fineste Jomfru til ham og stod og svingede med Kroppen og gjorde sig lækker.
Saa siger Drengen:
"Vend dig om og lad mig se, om du er bag paa, ligesom du er for paa."
Dermed forsvandt hun, og der blev saadan en Taage i det samme, at han kunde ikke finde hjem og var helt vilds. Han gik hele Natten og kunde først finde sig til Rette, da han fik Solen at se.
Det gik for sig i Elløv, der hører her til Byen. Drengen var daarlig i mange Dage efter.
Kristiane Mogensdatter, Torsager.
40. Per Skolemester fra Sulsted, ogsaa kaldet Per Pisk-i-Røv, kom fra Kirke en Dag, og da mødte der ham tre paa Vejen, og de saa ud bag, som det kunde være et Vandtrug, men for til var de som andre Mennesker. De var saa lede med ham, for de Ellefolk var altid saa lede med Mandfolk, saa han kunde næsten ikke komme fram og vidste snart ikke, hvad han skulde gjøre. Men saa fandt han paa at læse den Salme: Vor Gud han er saa fast en Borg! og saa vigte det, og han saa slet ikke, hvad de blev til.
Else Mikaelsdatter, Grindsted.
41. En Pige kom hver Aften til en Karl, som var fra en Gaard i Stoholm (Stolum), naar han røgtede ind, og snakkede venlig til ham, og han snakkede ogsaa Spil med hende, for det var saadan en grumme pæn Pige.
Til sidst spurgte hun ham, om han vilde have hende.
Ja, det kunde han ikke sige hende i Aften, det skulde han sige en anden Gang. Han blev jo noget angest for det, da hun var saa paatrængende.
Saa sagde han det til haris Moder, da han kom ind; det var saa meget en inderlig kjøn Pige, men han kjendte hende ikke, og saadan havde hun sagt til ham i Aften.
"Ja, tag du dig i Agt for det," siger hun, "og hvad du snakker med hende om, for det kan være en af æ Ellepiger her nede." -
"Ja, hvad skal a saa sige til hende?" -
"Dersom du tykkes om hende, saa skal du sige, te dersom hun er lige saa kjøn æbag som æfor, saa vil du have hende, ellers ikke."
Saa siger han ogsaa det næste Gang, de mødes, og hun svinger ogsaa Ryggen om til ham, men da var hun lige saa hul som et Drøftetrug, og paa den Fason blev han skilt ved hende.
Mette Marie Andersdatter, Lundgaards Mark.
42. Jens Jørgen kom en Aften forbi Vinkelhøj, og som han gaar saa allerbedst, saa kom der to Piger, hver til en Side af ham, og vilde have under hans Arm, men han blev ved at holde dem ind til Kroppen. De blev ved at følge ham lidt, og de saa saa kjønne ud, men han var lige vel bange for dem og bad saa hans Fadervor. Saa gik de væk, og da han nu saa efter dem, var de helt hule bag til. Han blev forvildet af det, og gik omkring hele Natten og kunde ikke finde hjem.
Fjends Herred. 1909. Johanne Kirstine Andreassen, Jebjærg.
43. Ovre i Ogsholms Skov er der en stor Sten, som kaldes Jomfrustenen, og den skal have Navn af nogle Jomfruer, som gik der inde om Aftenen. De søgte gjærne unge Karle og vilde tage dem i Armen.
En Karl, der gik gjennem Skoven om Aftenen, kunde da let træffe at faa Følgeskab, men det var ikke heldigt for ham, for der blev sagt, at den Karl, som de Jomfruer kom til at følges med, blev syg og svandt hen lidt efter lidt. De var saa kjønne og dejlig hvide at se for paa, men saa man dem bag fra, var de sorte og grimme og hule i Ryggen.
Thorvald Thomsen, Møltrup.
44. En Karl tjente i Øsler-Alling. Norden for Byen var et Ellekrat, og der dandsede Ellepigerne om Aftenen. Karlen gik hver Aften ned og saa paa dem, og saa fik han Lyst til en af dem. Det mærkede hun, og saa kyssede hun ham og dandsede med ham og fulgte ham hjem. Men fra den Stund kunde han ingen Steder være hverken Dag eller Nat for Ellepigen. Hun tumlede med ham og var usynlig for alle andre. Til sidst blev han saa udmattet af det og elendig, at han døde.
Fortalt al Peder Havmand i Akkerup.
1908. J. P. Wammen, Gislum.
