Lys på höje og gamle borgpladser

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mette Marie Jensdatter (1809-1898) var en af Evald Tang Kristensens mange fortællere fra den jyske hede.
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde


af Evald Tang Kristensen
1893


Bind II

I. Lys og varsler

2. Lys på höje og gamle borgpladser


47. Det menneske er ikke født, der kan gå til et kongelys. De står og brænder, hvor der ligger et kongeløsen. Ved Svejstrup er der en kold (en fladning med skrænt til tre sider), der kaldes Hjordens kold, for der ligger alt deres fæ begravet, som döde i kvægpesten, det kom ned i en stor kule. Der fortælles, at her også har stået et lys og brændt, som ældre folk har set, men det forsvandt, når én kom nærmere. Lys brænder over noget, som er skjult eller hemmeligt.

Peder Johansen, Mos sø.


48. En gammel skolemester sagde: «A har sandt for Herren stået og set lys på NörreknoldKarlby ejendom især imod höjtiderne, og der må nok være ting på det sted, som skal opdages.» Man fandt senere 5 røde, store potter med låg over og ben i.

Glenstrup.


49. På Lundhöje, en bitte krumme sønden her for byen, står der så tit et lys om aftenen. Mange har set det. Der har været tre höje. Den ene blev udgravet for at få sten til en bygning, men den sønderste, som lyset står på, den er ikke udgravet endnu.

Ane Marie Kristensdatter, Ørum.


50. Vi har tit set lys på Rodehöj, en lille grøn höj på Roden — sådan kaldes den höje bakke, hvor udløbet fra søen løber forbi, og som hører til Odsgårds ejendom. Rodehöj er nu slöjfet, En aften såes et lys som af en ovns munde, og så væltede det sig ned imellem de store sten, der ligger nede ved mølledæmningen.

Lars Nielsen. Vinkel.


51. På Butbjærg i Ny-Stenderup sogn brænder der lys om natten. På Gamle-Stenderup bymark, nær ved Odense-Fåborg-landevej, står en mægtig hvidtjörn, der ikke må beskadiges, da vil der times dem en stor ulykke, der har været så forvovne.

Jutta Jörgensen.


52. Syd for Ry på Salbovejen ligger der en höj, hvor man ofte, især på helligaftener, kan se lys brænde. En karl fra Ry påtog sig en sådan aften stiltiende at gå hen til höjen for at se, hvad det egentlig var. Men som han nærmede sig denne, blev der sådant et mirakel, at han skyndte sig hjem så hastig som mulig. Siden har ingen vovet at gå efter lyset der.

Th. J.


53. Tæt ved Ringstholm er en höj, der kaldes Ballerhöj, hvor der i gamle dage skal have brændt lys. Der har nok været to höje, som begge hed Ballerhöje, men den ene er slöjfet.

Palsgård. A. Moltke.


54. Ikke langt fra Vejrum kirkes sydlige side er en höj, hvorfra der ofte er set et ildspyd ligesom udslynget mod en anden höj på den modsatte nordlige side.

Resen VI. 758.


55. Her på Årholm, Jerslev, ligger en höj, der kaldes Treås-knøse. Fra gammel tid har der været snak om, at der brændte lys på den höj, og mange skal have set det. Men nu er det forbi.

Johanne Marie Jensdatter, Jerslev.


56. I Tovstrup by ligger en höj, som kaldes Tinghöj. Den ligger tæt op til hjørneskjellet mellem fire sogne, nemlig Durup, Tøndering, Harre og Roslev. Der påståes, at det er umuligt at komme godt om ved den om aftenen. Nogle siger, at de har set en sort mand ride baglænds på en hvid hest til Gammelby vadested, andre har set et lys på höjen ved nattetid. En ung, smuk pige skal her være bleven halshugget og hendes, hoved med det udslagne hår stod i en otte dages tid på en stage til skræk og advarsel for andre folk. Man mener, at hun var skyldt for hekseri.

Morten Jeppesen.


57. På en höj på Iilbjærg mark stod et lys; på Ytrup mark ligeledes. Min bedstefader og en anden mand gik en aften derhen. Lyset stod, til de kom det nær. Da blev det borte, men da de vendte sig for at gå, stod det igjen på sit sted.

Salling. P. Chr. Chr., Knebel.


58. Guds moders höj ligger på gårdmand Anders Knudsmark nordvest for Ærtehöjene, Vordingborg-egnen. Nogle beretter, at de for omtrent 16 år siden har set det brænde i denne höj. Efter et gammelt sagn skal det kun brænde én gang for hvert hundred år.

R. Olsen.


59. Undertiden brænder der om aftenen på en höj tæt ved Frandsbjærg i Mariager vestersogn et lys eller en lue. En gammel mand, der boer ikke ret langt fra höjen, fortæller at han en nat, da han gik hjem fra et gilde i Fjeldsted, så dette lys brænde meget klart og tydeligt. Det samme eller et lignende lys ses også på en höj ovre på den anden side af Mariager fjord.

H. A. B.


60. Tæt sønden for Bjerregård i Hov, i gårdens kålgård, brænder der om natten et lys. Denne gård har tilhørt den berømte Thor Degn. Omkring bakken, hvorpå gården ligger, er der spor af grøfter og forhøjninger, der måske er levninger af grave og volde, med hvilke gården nok har været omgivet. Men ingen af egnens folk véd noget om, at gården har tilhørt ham.

H. A. B.


61. På slots banken ved Hundsbækgård har flere gamle folk set lys brænde, og på selve juleaften en jomfru sidde ved sin rok.

N. J. Termansen.


62. Af Jynovne findes der ikke få i Himmelbjærg-egnen. På skolelodden öst for Ry er der således en meget stor én. En gammel kone fra Ry mener, at folk gik til alters der i gammel tid eller også ofrede. På jynovnene eller stedet, hvor de har været, brænder der tit lys om natten, hvilket har forledt mange til at kaste efter skjulte skatte der. Men de fleste finder kun ben, fordi de ikke kan gjøre det tiende. Man antager også, at der går spøgeri ved de fleste jynovne.

Th. J.


63. Skrædder Johan Mortensen siger, at mens han var hjemme i sin faders hus, der lå tæt ved herregården Fjellebro, så han tit om aftenen et lys brænde ude midt over gravene omkring gården. Förend de blev ryddede, var der aldrig noget at se, men da rydningen var sket, brændte det der al tid til ud på aftenen.

P. Jensen.


64. På Knøsgårds hede i Åby er et gammelt dige. En mand har ofte set et lys brænde her.

Nik. Christensen.


65. A har mange gange set et lys stå på nordvesthjørnet af Slyngborg-diget lige et bitte korn nordöst for præstegården, her skal en gang efter sagnet være noget nedgravet i krigens tid af nogle gamle præstefolk. I de senere år har a dog ikke set lyset. Der har også stået et lys ved hjørnet af vor mark på et gammelt hævd (ɔ: dige, som er groet igjen) .

Kristen E., Tolstrup.


66. Der er et lys, der gjör en hel runde omkring i midten af Tolstrup sogn. Det viser sig først oppe på nogle höje ved begge sider af Stenum-vejen, et lille stykke vest for kirken. Derefter flytter det sig hen til kirkebakken og står der lidt, følger det nordre kirkegårdsdige, hvor det kan hvirvle henad som et hjul, følger vejen öst på hen til Slyngborg-diget, løber ad dette hen til dets vestre ende, men tøver undertiden en kort tid på Hjortshöj. Östen for præstegården opholder det sig en kort tid og sætter derefter op til Knæppeshave- höj, hvor det bliver stående og omsider forsvinder.

En mand i Linderup, Mikkel Nielsen, kom en aften fra Blokhus og så først lyset oppe på höjene, derefter på kirkebakken lige ved vejen, og endelig hen ad Slyngborgdiget. En anden mand så et blåligt lys på selve vejen og følge samme retning, samt tilsidst sætte sig på hestene.

A. C. Christensen, Tolstrup.


67. Der er spøgeri ved Madum sø. En mand, som boer ved siden af søen, så en aften to lys, der kom bagefter hverandre. De kom fra Akseltorp og gik ud i søen. Det ene lys blev til en båd, og det andet lys stod i forenden af båden, mens den sejlede, og manden kunde høre åretrækkene. Den gang så båden kom ud over det sted, hvor det gamle slot har stået, så forsvandt det. En anden mand så også en nat, at en båd sejlede ud på søen, og den forsvandt også pludselig. Så gik han hen til de forskjellige bådspladser og vilde se, hvad for en båd der var væk, men der manglede ingen. Der har stået et gammelt slot ude i søen nærmest ved det sydøstlige hjørne.

Der går en lang hale ud i søen endnu, som de kalder Odden, og der går en vej ud ad den. For nogle år tilbage er der drevet flere stykker egetömmer i land fra søen, som sagtens skal stamme fra den gamle gård. Nogle mener også, at de i klart solskin kan se skorstene fra slottet nede gjennem vandet.

Lærer Mosbæk.