Martin Clarentius Gertz biografi

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Martin Clarentius Gertz
Biografisk oversigt

Martin Clarentius Gertz
(1844-1919)



Gertz, Martin Clarentius, f. 1844, Filolog. G. er født i Svendborg 14. Dec. 1844 som Søn af Bagermester M. C. G. og A. H. N. f. Grøn. Mænd i Svendborg bekostede hans Skolegang i Odense Kathedralskole, hvor han indtraadte 1859, og hvorfra han dimitteredes 1864 (med Udmærkelse). Filologisk Embedsexamen tog han 1870. Kort efter blev G. Madvigs Medarbejder ved Udgivelsen af «Adversaria critica» og dyrkede nu særlig den sproglige og textkritiske Side af Filologien, paa hvilket Omraade han snart efter optraadte med selvstændige Arbejder. Efter Madvigs Tilbagetræden blev G., i Jan. 1880, hans Efterfølger som Professor ved Universitetet. -- G.s textkritiske Studier have hidtil væsentlig samlet sig om den latinske Sølvalders Forfattere, navnlig Valerius Maximus, Qvintilian, Seneca Rhetor og Filosofen L. Annæus Seneca. Stor Fortjeneste har G. af Studiet af den sidstnævnte Forfatter. Han begyndte her med, for vore Skoler, at udgive «Tre Dialoger af Seneca» (1873). Kort efter fulgte hans Doktordisputats: «Studia critica in L. A. Senecæ dialogos» (1874). Efter den Anerkjendelse, dette Arbejde fandt, udgav G. (i Berlin 1876) samme Forfatters «Libri de beneficiis et de clementia»; senere, efter et Ophold ved Bibliotheket i Mailand, sit Hovedværk, Udgaven af L. A. Senecas «Dialogorum libri XII» (1886). Madvig havde i «Adversaria critica» paavist den rigtige Vej til en kritisk Behandling af Senecas Text; det er G.s Fortjeneste ved nye Haandskriftkollationer i de af ham udgivne Værker at have tilvejebragt et fast Grundlag for fremtidige Arbejder og selv med stor Dygtighed at have benyttet dette Materiale. -- I de senere Aar har G. inddraget Middelalderens Latinister under sine Studier; Frugterne heraf ere Fremdragelsen af Digtet «Vetus qverela» (i «Theolog. Tidsskr.» 1887) og navnlig Udgaven af And. Sunesens «Hexaëmeron» (1892). -- Der er for øvrigt næppe nogen Side af den græske og latinske Filologi, som G. ikke dyrker, og hvortil han ikke yder Bidrag. Han har bl. a. udgivet «Udvalgte Skrifter af Lukianos» (1883) samt Oversættelser af Værker af denne Forfatter og i «Nord. Tidsskr. f. Filol.» 1889 meddelt vægtige Bidrag til Fortolkningen af Lovindskriften fra Gortyn. I denne alsidige Dyrken af sin Videnskab viser G. sig, ikke mindre end i sine textkritiske Arbejder, som Madvigs Discipel.

1887 indtraadte G. i Undervisningsinspektionen for de lærde Skoler og har fra 1888 været dens Formand. 1883 blev Kan Medlem af Videnskabernes Selskab; siden 1877 har han deltaget i Redaktionen af «Nord. Tidsskr. f. Filologi» og er (fra 1890) Medlem af Bestyrelsen for Udgivelsen af Oversættelser af historiske Kildeskrifter. I 1874 ægtede G. Anna Catharina Møller, Datter af fhv. Kjøbmand i Middelfart P. H. M.

Universitetets Reformationsprogram 1874.

K. F. Kinch.


Kilde: Dansk Biografisk Lexikon (1887-1905)