Mere end Snorre

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Mere end Snorre

Af Carsten Lyngdrup Madsen, 2011

Velkommen 01.png


Heimskringla er ikke bare titlen på Snorres kongesagaer. Det er også navnet på et netbaseret projekt, der i løbet af bare få år har udviklet sig til at blive den største online tekstsamling af sin slags. Hjemmesiden heimskringla.no er en database med primært norrøne kildetekster, dvs. eddadigtning, sagalitteratur, skjaldekvad, tidlig historieskrivning m.m.


Baggrund
I slutningen af 90’erne fandtes der så at sige ikke norrøne kildetekster på nettet. Dette blev anledningen til, at islændingen Jon Julius Sandal i 1997 oprettede sin egen hjemmeside under titlen ”Norrøne tekster og kvad”. Hermed var der skabt en platform for at eddadigte og sagatekster kunne gøres tilgængelige for et større publikum. I de første år var Norrøne tekster og kvad et énmandsprojekt og teksterne var udelukkende på grundsproget - norrønt. Men i 2005 åbnede hjemmesiden under nyt navn – heimskringla.no – med mange nye tekster, flere udgaver heriblandt nordiske oversættelser og efterhånden også med flere medarbejdere. Dette betød, at tekstsamlingen i 2006 rundede 1000 dokumenter. I dag ligger tallet på den anden side af 2000. Et team på tre personer deler i dag ejerskab og ansvar for arbejdet med teksterne og videreudviklingen af hjemmesiden: Jon Julius Sandal, Carsten Lyngdrup Madsen og Jesper Lauridsen. Ud over disse er der knyttet en håndfuld mere spontane bidragsydere til projektet. Drivkraften bag Heimskringla er først og fremmest båret af interessefællesskab og lysten til at videreformidle. Bidragsyderne har forskellig uddannelsesmæssig baggrund, men er alle amatører på dette område.


Tekstsamlingen
Med en så stor tekstsamling er overskuelighed altafgørende for brugsværdien. Derfor har dette været styrende i opbygningen af hjemmesiden. Blandt teksterne kan nævnes:

  • Den ældre Edda, norrøn tekst med danske, norske og svenske oversættelser.
  • Snorres Edda, norrøn tekst med dansk oversættelse.
  • Skjaldekvad, norrøn tekst med dansk oversættelse.
  • Islændingesagaer, norrøn tekst med dansk og enkelte andre oversættelser.
  • Samtidssagaer, dansk oversættelse.
  • Kongesagaer, norrøn tekst med norsk og dansk oversættelse.
  • Fornaldersagaer, norrøn tekst med norsk oversættelse.
  • Historiske værker, norrøn tekst med dansk eller svensk oversættelse.

Nogle tekster ligger i flere udgaver, fx ligger Völuspá i ikke færre end 16 forskellige oversættelser og mange af skjaldekvadene findes i flere forskellige norrøne udgaver. Større værker er også at finde i tekstsamlingen, for eksempel C. C. Rafns tolvbindsværk ”Oldnordiske sagaer”, store dele af Finnur Jónssons ”Den norsk-islandske skjaldedigtning”, Winkel Horns oversættelse af ”Saxos Danmarkskrønike”, Kristian Kålunds ”Sturlunga Saga” og størstedelen af S. Schjötts oversættelse af ”Snorres kongesagaer”.
Ud over kildetekster har Heimskringla et betydeligt antal tekster, som bredt betegnet kan kaldes baggrundsmateriale. Der er både tale om artikler og hele bogværker. Hovedsagelig med historisk, litteraturhistorisk eller mytologisk vinkling.


Begrænsninger
Ophavsretsloven sætter naturligvis sine begrænsninger i forhold til, hvilke tekster, vi kan lægge ud. Alligevel er begrænsningen ikke så stor, som man skulle forestille sig, da perioden fra 1850 til ca. 1920 var en utrolig produktiv periode, når det gælder oversættelser og udgivelser af norrøne tekster. Faktisk er der flere tekster, som ikke har været oversat siden.
Der findes dog også nye oversættelser på Heimskringla, da der er oversættere, som har valgt at offentliggøre deres arbejde på hjemmesiden; fx religionshistorikeren Kjell Tore Nilssens norske oversættelse af fornaldersagaerne eller billedkunstneren Anker Eli Petersens færøske oversættelse af eddatekster m.m.


Andet og mere end tekster
Heimskringla er imidlertid andet og mere end ”tørre tekster”. Fx findes der en Biografisk oversigt, som rummer en kort præsentation af nogle af de oldskriftsamlere, forskere og forfattere, som har haft betydning for bevarelsen, udgivelsen og tolkningen af de nordiske kildetekster.
I Heimskringlas historiske Billedarkiv kan man bl.a. finde hen ved 1500 billeder af historiske lokaliteter fra hele Norden. Billederne, der alle er taget af Heimskringlas egne fotografer, er som alt andet materiale på hjemmesiden frit tilgængelige.
Et såkaldt E-Bibliotek rummer links til flere hundrede bøger, som kan læses online eller printes ud. Biblioteket er som ethvert andet bibliotek inddelt efter emne, nemt at finde rundt i og nemt at betjene sig af. På Heimskringlas hjemmeside er der gode muligheder for at søge efter en bestemt tekst. Et stort oversigstskema – Tekstoversigt – gør det muligt at få et hurtigt overblik over hvilke tekster og hvilke oversættelser som er tilgængelige. Et alfabetisk Kildeindex giver også gode muligheder for at søge efter en bestemt tekst. Og da alle tekster er lagt ud i såkaldt html-format, er det nemt at søge i den enkelte tekst.


Besøgsstatistik
Besøgsstatistikken siger, at Heimskringla har forholdsvis mange brugere, ca. 2000 såkaldte pageloads i døgnet. Geografisk placerer de sig hovedsageligt i de nordiske lande plus Tyskland, Frankrig, Storbritanien og USA. Desuden oplever vi, at en række uddannelsessteder (lige fra folkeskoler til universiteter), biblioteker, museer og andre faginstitutioner linker til os, hvilket uden tvivl har været med til at gøre Heimskringla kendt.
Ud over den kontakt, som udspringer af spontane henvendelser fra brugerne, har hjemmesidens Brevkasse været med til at skabe kontakt mellem brugere og redaktion. Endelig har Heimskringla en stående invitation til at interesserede kan henvende sig både for teknisk og faglig support eller bare for at tage del i projektet. Ad den kanal har også flere fagfolk tilbudt deres assistance.
Som ethvert andet projekt med respekt for sig selv, kan Heimskringla følges på Facebook:

Facebook 2.png Besøg os på facebook



Artiklen bragt på norsk i tidsskriftet Historikeren juni, 2011