Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Hvorledes Taagen blev til
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Hvorledes Taagen blev til
Fortalt af Agpalerssuarssuk (Ung Mand)
En Fjældaand hentede Lig fra Gravene og aad dem, naar han kom hjem. En Mand, som ønskede at opdage Tyven, lod sig levende begrave. Fjældaanden ser den nye Grav, udgraver Liget og slæber det bort.
Manden havde stukket en flad Sten ind under sin Pels, for det Tilfælde at Fjældaanden skulde stikke i ham.
Undervejs gjorde han sig ordentlig tung og greb fat i Pilekviste, saa at Fjældaanden maatte lægge alle Kræfter i.
Endelig kom han da frem til sit Hus, og med Bæreremmen slængte han Liget ind paa Gulvet. Men nu var han udmattet, Fjældaanden, og lagde sig til at sove, og imedens gik Konen ud for at hente Brænde til Kogningen.
"Far, Far, han slaar Øjnene op!" giver Børnene sig til at skrige, da den døde pludselig aabner Øjnene.
"Snak, Børn, det er et Lig, som jeg undervejs ofte har tabt i Kvistene," svarede Faderen.
Men Mennesket stod op, dræbte Fjældaanden og hans Børn og flygtede i Løb.
Fjældaandens Kone ser ham og tror, at det er hendes Mand.
"Hvor skal du hen?"
Manden svarede hende ikke, løb bare videre, og Konen, som fik Mistanke, satte efter.
Da det var Sletteland, raaber han: "Hæv jer, Høje!", og mange Høje hævede sig.
Fjældaandens Kone sakkede nu agterud, da hun skulde til at kravle opad.
Den flygtende ser en lille Elv og springer over den.
"Flyd over dine Bredder, Elv!" raabte han, og det blev nu umuligt at slippe over.
"Hvordan slap du over Elven?" raaber Konen.
"Jeg drak dens Vand, drik du den bare ud."
Og Konen gav sig til at bælge i sig.
Mennesket vender sig om mod hende og udbryder:
"Men saa se dog din Pelsflig mellem Benene."
Og da hun bøjede sig for at se den, brast Bugen paa hende.
Men idet hun brast, stod der Vanddamp op af hende og blev til Taage, som endnu den Dag i Dag driver her ude mellem Fjældene.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 59-60. København, 1925.
