Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Jordaanden, som Pigerne narrede

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Myter og sagn fra Grønland III
Aka Høegh, 1924

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925

Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland


Jordaanden, som Pigerne narrede

Fortalt af Ûsarqak


Der var engang en ung Pige, som gik ude med et lille Barn, der ikke var hendes eget. Hun fulgtes med en Kammerat.

Paa deres Vandring kom de til et Hus, og der gik de ind. Men knapt var de inde, før en Aand viste sig i Døren og spærrede dem Udgangen. Det var en Menneskeæder; og de blev meget bange, nu da de ikke kunde undfly ham. Den ene af Pigerne gik ind i det bageste af Huset, og gav sig til at grave i Tørvene for at lave en Udgang; imedens stod den anden og opholdt Aanden med Snak:

"Nu skal du jo snart have mørt Kød, friskt Kød." Hun tænkte paa, at han snart skulde spise dem. "Men vis os nu ogsaa, at du kan spise noget, der er haardt. Gnav engang løs paa Vinduesstenen derhenne og lad mig se!"

Aanden, der vilde vise, at han kunde alt, gav sig til at gnave Stenen i sig, og medens han var i Lag med det, havde den anden Pige faaet lavet et Hul i Husets Bagmur. Gennem dette flygtede de begge hjem til deres Bopladsfæller og fortalte, hvad de havde oplevet.

Mændene overfaldt nu Aanden, bandt ham i Benene og slæbte ham i Løb hen over Jorden.

"Lad mig nu slippe!" raabte Aanden, "min Tyktarm er af Perler!"

Da Mændene hørte det, sprættede de Bugen op paa ham og saa, at han havde talt Sandhed. Saa skar de hans Tyktarm ud og hængte den op i deres Hus som Pynt, for den var som et Smykke af store, dejlige Perler.

Ud paa Natten vaagnede man i Huset ved, at noget dryppede, og en fæl Lugt bredte sig; og man opdagede, at det var Aandens Tyktarm, der begyndte at smelte, og alle fyldtes med Væmmelse og kastede den bort.

Saaledes berettes det om Jordaanden, hvis Tyktarm var af Perler.


Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 65-66. København, 1925.