Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Kvinden, som besøgte Bjørnene i Menneskeham
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Kvinden, som besøgte Bjørnene i Menneskeham
Fortalt af Maigssánguaq
Der var engang en Kone, som var ude paa Vandring; hun havde sit lille Barn i sin Amaut, og saa kom hun til et Hus, hun aldrig før havde set. Hun gik da ind og der var ingen hjemme. Først hen mod Aften hørte hun Husets Folk komme hjem, og da hun opdagede, at det var Bjørne i Menneskeham, krøb hun ind bag Skindtapetet bag Foden af Briksen.Bjørnene kom hjem, og hun saa gennem et lille Hul i Skindtapetet, at en af dem bar Fangerem og Harpun ganske paa samme Maade, som Mennesker plejer at gøre. Det var Sjælen af en Bjørn, der lige var bleven dræbt af et Menneske, og de Redskaber den bar, var netop dem, som Jægeren havde hængt op over dens Skind i sit Hus og som i fem Dage skulde være et Offer til Bjørnens Sjæl. Bjørnene spiste og gik til Ro; men da de lagde sig, var der en af dem der var kommen til at ligge ud for det Sted, hvor Konen laa.
"Det er dog mærkeligt, saa Briksen er bleven kort," sagde den.
Og Konen, som var bange for, at hun skulde blive opdaget, kvalte sit Barn, da det var ved at briste i Graad. Saa laa hun derinde, hun hørte dem tale om Menneskene, og i Bjørnenes Sprog hedder et Menneske napaujaq (en oprejst).
"Nu længes jeg snart efter at komme til at skubbe til en af disse oprejste, slaa til ham med min Lab, saa han falder og brækker Skinnebenene," var der en af Bjørnene, der sagde.
"Det skal du ikke gøre," sagde den Bjørn, der lige var bleven dræbt af et Menneske. "Menneskene kan man ikke gøre noget, for de har deres Hunde og deres Pile."
Næste Dag, da Bjørnene var taget bort paa Fangst, flygtede Kvinden hjem og fortalte sine Bopladsfæller, hvad hun havde oplevet.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 87. København, 1925.
