Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Manden, som giftede sig med en Ræv

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif
Myter og sagn fra Grønland III
Aka Høegh, 1925

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925

Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland


Manden, som giftede sig
med en Ræv


Sagn fra Tasiussaq



Der var engang en Mand, som fik Lyst til at gifte sig med en Ræv. Han kunde godt have faaet sig en rigtig Kone, men havde nu fattet Kærlighed til en Ræv i Menneskeham, fordi den var saa smuk. Den havde et lille Ansigt og et vældigt Haar, der sad i en stor, tung Top, og derfor tog han den til Kone. Han anede ikke, at det var en Ræv. Siden levede de lykkeligt sammen, indtil Manden en Dag pludselig lugtede Stanken af Ræv og raabte:

"Hvad er det for en væmmelig Lugt?"

Da blev Konen vred og løb ud af Huset. Manden sprang efter hende, og da han kom ud, saa han til sin Forbavselse, at hans Kone var bleven til en Ræv, der løb op over et Fjæld, og nu forstod han, hvorfor hun havde haft det store, tunge Haar. Det var Halen, der havde været hendes Haartop.

Manden satte efter hende, men Ræven smuttede ind i en lille Fjældrevne, og herfra kunde han ikke faa den ud, hvor meget han end tryglede og bad; og han maatte gaa hjem med uforrettet Sag. Siden besøgte han atter Klipperevnen, men da var Ræven forsvundet. Saaledes mistede han sin Kone.


Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 201. København, 1925.