Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Sjælen, som gennemvandrede alle Dyr (2)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Sjælen, som gennemvandrede alle Dyr
Fortalt af Jonasine Nielsen
Sâtoq.
Der var engang en Sjæl, som vandrede gennem alle Dyr. Først gik den gennem alle Fuglene, og saaledes var den engang blevet til en Tejst. Det blev den snart ked af, for hos Tejsterne har man aldrig Fred til at sove; der er en uafladelig Susen af Vingeslag; en flyver ud, naar en anden flyver ind, og saadan er der altid Uro paa Fuglefjældet.Saa vandrede Sjælen ind i en Hund; men nu blev den ofte slaaet af Menneskene, og saa blev den vred og vilde løbe til Fjælds for helt at forlade Menneskene. Men den var ikke kommen længere end halvt ud af Husgangen, før den glemte, hvad det var, den vilde.
Sjælen blev snart ked af at være Hund, og saa blev den til en Sæl. Nu levede den som Sæl og blev gode Venner med en af Sælerne. Naar det blæste op og blev Storm, plejede den at lege sammen med sin Ven, idet de rullede rundt i Bølgebraaddene. Men en Dag, da de som sædvanlig legede i Bølgerne, blev Sjæl-Sælen harpuneret af en Mand og bragt ind til Land.
Da Manden lagde til Land med sin Fangst, kom hans Kone ned og tog Sælen og slæbte den op til deres Hus. Paa Vejen op mærkede Konen, at det ligesom gav et Sæt i Sælen; det var, som om den pludselig blev tungere. Saa standsede hun for at se, om der var Liv i den, men der var intet at mærke.
Det var en barnløs Kvinde, en Kvinde, som ingen Børn kunde faa. Hun trak Sælen ind i deres Hus, og da hun skar den op for at flænse den, mærkede hun atter noget. Det var, som om den gjorde sig haard. Saa flænsede hun den og imedens flygtede Sjælen for hendes Ulo, idet den stadig gemte sig i Sælens Led. Men tilsidst var alle Ledene skaaret over, og da den nu ingen Steder havde at gemme sig, smuttede den ind i hendes Skød. Saaledes blev den golde Kvinde frugtsommelig. Sjælen plejede at rense hendes Indre for store Isklumper og om Natten plejede en Hund med et rødt Hoved at stikke Hovedet ind til den.
Kvinden fødte et Barn, en rask Dreng, der snart blev stor og færdedes ude.
En Dag kom Fangerne hjem med en lille Sæl, og Drengen genkendte den og saa, at det var hans Ven fra den Tid, han var en Sæl Man flænsede den, kogte den og spiste den; kun Drengen, der havde genkendt sin Ven, vilde ikke spise med. Dette har man fortalt om Sjælen, der vandrede gennem alle Dyr.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 171-172. København, 1925.
