Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Spædbarnet, som aad sine Forældre
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Spædbarnet,
som aad sine Forældre
Fortalt af Tâterâq
Der var engang et Spædbarn, som laa og diede sin Moder. Men pludselig en Dag afbider det sin Moders Bryst og giver sig til at æde hende. Da der ikke var mere tilbage af hende, dræbte det sin Fader og gav sig saa ogsaa til at æde ham. Folkene i Huset vaagnede ved en stærk Smasken, greb deres Tøj og flygtede bort.Det spæde Barn saa nu forfærdeligt ud, fuld af Blod omkring Munden, og saa begyndte det med eet at vokse; Tøjet blev for smaat til det og kom tilsidst til at sidde oven over Maven.
Folk var flygtet op paa en høj Sten og stod nu rædselsslagne der. Saa var der en af dem, der sagde: "Hent min lange Kniv, saa skal du faa min Datter!" Der var straks en Mand, som gik ned til Huset; men ind turde han dog ikke gaa, da han først havde set Spædbarnet. Endelig gik Barnet ud af Huset og gav sig til at søge efter Mennesker, men det kunde ikke se nogen. Det kravlede hen over Jorden og skreg: "Mine Forældre aad jeg; jeg aad mine Forældre, fordi de ikke vilde give mig Kød."
Da det nu kravlede hen over Jorden uden at kunne se nogen, løb Folk bag om det ned til Fjæren og sprang i deres Konebaade.
Men da Barnet hørte dem støje, satte det efter dem og gav sig til at gaa hen over Havet; men da det kom hen til en spejlblank Strime, raabte det: "Ak, en dyb Kløft!" og vendte om.
Men Konebaaden flygtede bort.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, s. 159-160. København, 1925.
