Myter og sagn fra Grønland – III (KR) – Uglen, som var alt for graadig
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – III
Knud Rasmussen
1925
Bind III:
Kap York-Distriktet og Nordgrønland
Uglen, som var alt for graadig
Fortalt af Arnaluk
En Mand kom paa en Vandring til en Hule, hvor Uglen, Ravnen, Maagen, Falken og Struntjægeren boede sammen i Menneskeskikkelse.Alle vilde de gerne beværte Manden vel og tog ud paa Fangst.
Ravnen kom hjem med Menneskeskarn, og da den var kommen ind, sagde den til et af sine Børn:
"Du bredskuldrede, hent det Stykke Hvalhud derude uden Spæk; Mennesket skal spise."
Men Manden vilde ikke spise det, kun Ravnen og Maagen spiste; ogsaa de andre Huleboere forsmaaede det.
"Naa," sagde saa Ravnen, "om I foragter jeres eget Skarn, saa kan I vel i det mindste spise mit!" Og saa satte den sig ned paa Gulvet. Men ogsaa det forsmaaede de andre.
Saa tog Maagen ud paa Fangst og kom hjem med Graafisk, der var lækre som Istapper. Deraf spiste Mennesket, og det smagte ham godt.
Saa tog Falken ud og fangede Edderfugle og Søkonger.
Ogsaa det spiste Mennesket med Glæde.
Struntjægeren, som intet Kød havde, gav sig til at gylpe op; men Mennesket foragtede det.
Endelig gav ogsaa Uglen sig til at tale:
"Lad nu mig se at skaffe noget Mad til vor Gæst," og saa fløj den.
Paa en Slette ser den to Harer og sætter efter dem; men da den begærlig vilde fange dem begge, og Harerne pludselig løb til hver sin Side, revnede Uglen i Skridtet og døde.
Saaledes fik den aldrig skaffet Mad til Mennesket.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. III, ss. 73-74. København, 1925.
