Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Den gamle Pebersvend, som blev ung og smuk, fordi han reddede en af de underjordiske
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Temaside: Grønlandsk religion og mytologi
Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen
Myter og sagn fra Angmagssalik
Den gamle Pebersvend, som blev ung og smuk,
fordi han reddede en af de underjordiske
Der var engang en gammel Pebersvend, som boede ved en stor Boplads. Han var saa doven, at han altid sov; hver Eftermiddag lagde han sig til at sove, og naar hans Bopladsfæller tog ud paa Fangst om Morgenen, laa han og sov; naar de kom tilbage med Fangst om Eftermiddagen, laa han fremdeles og sov. Alle hans Klæder var fulde af Smuds og Snavs; hans Krop og hans Hoved var fulde af Lus, og hans Kajak, som altid laa paa Land, var overgroet med Planter og Græs.Men en Dag skete det virkelig, at den gamle Pebersvend bar sin Kajak ned til Havet og roede ud. Da han havde roet et lille Stykke, kom han til en Kajak, der laa med Bunden i Vejret; han rejste den op og saa nu, at det var en af de underjordiske, en Ingnerssuaq uden Næse, der var kæntret. Pebersvenden tog Kajaken med sig ind til Land og hjalp ham til Rette. Da den underjordiske atter var kommen til sig selv, vendte han sig til den gamle Pebersvend og sagde:
"Du har reddet mit Liv; hvorledes skal jeg dog kunne belønne dig for det?"
Pebersvenden gav sig til at tænke over, hvad han skulde finde paa at ønske, men da han ikke selv kunde nævne noget, sagde den underjordiske til ham:
"Det er bedst, jeg selv vælger noget for dig. Jeg vil gøre dig til en ung og smuk Mand, du skal atter faa langt Haar, alle Lusene skal forsvinde af dit Hoved og din Krop, og du skal blive en Mand, stor og vældig til at fange."
Derefter roede Pebersvenden hjem og lagde sig straks til at sove. Da han vaagnede næste Morgen, saa han til sin store Forbavselse, at det endnu var ganske tidlig Morgen, og da han skulde se nøjere paa sig selv, var han forvandlet til en ung, smuk Mand med langt Haar, Lusene havde forladt hans Krop, og hans Klæder, som før havde været ukendelige af Smuds og Laser, var nu rene og smukke. Han vaagnede med en stor Lyst til straks at begive sig ud paa Fangst, og han roede ud og fik i Løbet af ganske kort Tid Fangst. Saaledes gik det ham derefter hver eneste Dag. Til hans Bopladsfællers store Forbavselse var han forvandlet til en helt anden Mand, der tog tidligt paa Fangst hver Morgen og altid bragte Bytte med tilbage.
Da han stadig fangede og bragte Sæler med sig hjem, begyndte de unge Piger nu ogsaa at se til ham, og det varede derfor ikke længe, før den gamle Pebersvend valgte sig en af de smukkeste og tog hende til Kone, og de levede lykkeligt sammen. Der var dog ikke gaaet ret lang Tid, før Konen begyndte at spørge sin Mand ud om, hvordan det var gaaet til, at han saaledes var bleven forvandlet til en helt anden. Men hver Gang hun begyndte at fritte ham ud om det, plejede han at sige, at det kunde han ikke fortælle hende, og om han gjorde det, vilde der ikke komme noget godt ud af det. Den underjordiske havde nemlig sagt til ham, at han aldrig nogensinde maatte omtale, hvorledes det var gaaet til, at han var bleven forvandlet saaledes. Men Konen blev ved med at plage ham om Nætterne, naar de laa sammen, og tilsidst blev hun saa indsmigrende, at Manden gav sig til at fortælle om, hvorledes han engang havde reddet en af de underjordiske, og at det var denne, der havde belønnet ham ved at forvandle ham til det, han nu var.
Men næppe havde han fortalt sin Historie til Konen, før han begyndte at gabe, og snart efter faldt han i en dyb Søvn. Da de vaagnede næste Morgen, var han atter den gamle Pebersvend med Lus i Hovedet og paa Kroppen og med gamle, snavsede Klæder, og hans Kajak laa atter langt oppe paa Land, overgroet med Planter.
Men hans Kone, som selv havde forvoldt denne Forvandling, vilde nu ikke længere leve sammen med det gamle, snavsede Mandfolk, der altid sov, og forlod ham og tog sig en anden Mand.
Saaledes ender denne Fortælling om Pebersvenden, der blev en smuk ung Storfanger, men atter forvandledes til en gammel, doven Pebersvend paa Grund af sin Kones Nysgerrighed.
Kilde
Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 322-324. København, 1921.
