Myter og sagn fra Grønland – I (KR) – Ravnen og Ømmerten

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

»Ravnen og Ømmerten« 
(Kaarali, 1921)

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Myter og sagn fra Grønland – I
Knud Rasmussen


Myter og sagn fra Angmagssalik

Ravnen og Ømmerten,
om dengang Ravnen og Ømmerten gav
hinandens Pels Farve og Mønster

I gamle Dage, i de Tider da Ravnene og Ømmerterne var helt hvide, mødtes engang en Ravn og en Ømmert, og de blev enige om at smykke hinandens Pels med Farver og smukke Mønstre. Ravnen begyndte og smykkede Ømmerten saaledes, at den afvekslende var hvid og sort- og hvidspættet, og enkelte Steder stod Pletterne tæt sammen, andre Steder mere spredt. Da det var gjort, bad den Ømmerten undersøge, om den var tilfreds med sit Udseende, og det gjorde Ømmerten og syntes, at den var bleven saare smuk.

Derpaa farvede Ømmerten Ravnen saaledes, at den blev hvidplettet over hele Kroppen, og alle Pletterne var lige store og lige langt fra hinanden. Da det var gjort, sagde den til Ravnen, at den skulde undersøge, hvordan den nu saa ud og om den var tilfreds. Ravnen undersøgte sin Pels overalt, men opdagede, at der et Sted under dens ene Vinge var to Pletter, der var sat en Smule uregelmæssigt, og straks begyndte den at ville rette paa Pletterne; men saa længe malede den paa sig selv, at den tilsidst var sort over det hele.

Næppe var det gjort, før Ravnen gav sig til at skrige af alle Kræfter: Qâq, qâq, qâq, qâq!, og det betyder i vort Sprog: Et Brikseskind! Ravnen havde aldrig nogensinde tidligere haft denne Stemme, og Folk stimlede derfor sammen og sagde til hinanden:

"Der er nogen, der raaber paa Brikseskind, Brikseskind! Skynd jer ud med et Brikseskind."

Men det var forgæves, de lagde Brikseskind ud, for Ravnen blev ved med at skrige det samme og sagde hele Tiden: Qâq, qâq, qâq, qâq!

Fra den Tid stammer Ravnens Skrig og Ravnens og Ømmertens Mønster i Pelsen. Saaledes har de gamle fortalt.
 

Fodnoter

Kilde

Knud Rasmussen: Myter og sagn fra Grønland, bd. I, s. 146. København, 1921.