Som det er tilfældet med stednavne i almindelighed, er mange - for ikke at sige så godt som alle - stednavne i Landnamsbogen dannet helt eller delvist af naturbetegnelser. Disse kan stå som korte navne med et enkelt led fx Vig (Vik), Havn (Höfn), Horn, de kan være sammensat af flere led fx Laks-å-dal, Ø-fjord (Eyjafjord), Sne-fjelds-næs, eller de kan være knyttet til egenavne fx Ingolfs-høfde, Patreks-fjord, Krist-næs. Der gives også eksempler på, at naturbetegnelser er kombineret med konkrete hændelser (eller forklarende sagn) fx har Hrutafjord (Vædder-fjord) sit navn, fordi Ingemund den Gamle her så to væddere, Kam-næs hedder således, fordi det var her Aud mistede sin kam osv. - En vis forståelse af disse naturbetegnelser er nyttig ved kortlæsning, men kan også bidrage til at sætte rammen om Landnamsbogens sparsomme handling. Herunder bringes nogle af de vigtigste tillige med enkelte andre stedbetegnelser, som har betydning for navnestoffet.
OOOO
á: flod, elv, å
Eksempler: Laxá, Hvítá, Svartá
Á (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
afréttr: fælles græsgang (på fjeldet)
Sommergræsgange for de golde får.
Afréttr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
almenning: jord eller land som tilhører alle i fællesskab.
Alminding, fælled, jord, græsningsareal eller havområde hvortil der er fælles brugsret.
Borgformet klippe. (Kålund) Et af naturen dannet højt sted, en klippe eller lignende. Terrasse, flade, som har højt land eller fjeld på sin bagside, men foran falder så brat, at det er svært at indtage. (Fritzner)
Borg (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
brekka: skrænt, skråning
Skråning, skrænt, siden af en bakke, brink. Som Stedsnavn forekommer brekka ofte både i ental og fletal.
Brekka (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
brú: bro, dæmning
Bro (over vand), men også i betydning af en opfyldt vej, dæmning.
"Det islandske ord brú (bro) svarer oftest til hvad vi ville kalde opfyldt vej eller dæmning." (Kålund, I, 168).
Brú (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
bæli: tilholdssted
Egentlig: seng, leje:, især leje for vilde dyr.
Også anvendt om en fredløs' tilholdssted, således findes der adskillige lokaliteter med navnet Grettisbæli - et sted, hvor den fredløse Grettir skulle have opholdt sig.
Bæli (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
bær: gård, by, stad
"En sådan bæ består af mange til dels indbyrdes forbundne småhuse med græstørvsvægge, indvendig - når det kommer højt - beklædte med brædder, og ligeledes med bræddegavle." (Kålund, I, 48)
Afledt heraf er bæjarleið, hvilket betyder afstanden fra gård til gård. (Kålund)
Bær (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
dalr: dal
Afledt heraf er dalbotn, hvilket betyder dalbund, dvs. det inderste af en dal, og dalmynni, dalmunding, dvs. åbningen af en dal.
Dalr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
dilkr: fløj af en fårefold
En sidefold, som er føjet til en større fårefold. Ordet bruges også om en sidebod på altinget.
Dilkr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
drangr: klippespir, bjergtinde.
Enligtstående søjleagtig eller spids klippe, klippesten, som hæver sig i landskabet.
"Drángr eller drángi betegner en frit stående, høj og spids klippe, oftest i eller ved søen." (Kålund, I, 36)
Drangr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
dyngja: dynge
Ud over ordets grundbetydning kan det betyde en særskilt bygning eller rum på en gård, hvor kvinder opholder sig.
Dyngja (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
eið: landtange, landstrimmel
Landtange, fed, drag; Kålund forklarer ordet med en tange, som forbinder to ved vand adskilte landstykker.
Eið (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
ey (eyjar): ø
Ø
Ey anvendes dog også i flere tilfælde om "helt fritstående fjælde i lave omgivelser" (Kålund, II, s. 332)
Afledt heraf: eyjarmaðr: øboer; eyjarsund: sund mellem to eller flere øer.
Ey (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
eyrr: (sand)tange, odde
Flad øre, odde eller banke, som består af sand og grus (aurr), og som stikker ud i vandet, især ved udløbet af en å. Sandet lav strandbred, (også sandrev i floder eller fjorde).
Afledt heraf er eyrar-tangi, som betyder en smal landtunge, eller fremgående spids på et rev.
Eyrr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
fell: (isoleret) fjeld, bjerg
fjeld, høj, bjerg.
mindre fjeld
Fell (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
fit: vådområde
Blødt og sumpet strækning. Vådområde, især langs vand eller vandløb.
Flad jordstrimmel (især ved vand), en lavtliggende engstrækning.
Fit (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
fjall: fjeld, bjerg.
Fjall (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
fjallagrös: islandsk mos
Islandslav (Cetraria islandica)
Mos, fjeldmos (egtl. fjelsgræs).
Fjallagrös (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
fjara: ebbe, lavvande
Ebbe
"Den ved ebbetid tørlagte strand" (Kålund, II, s. 508))
Det stykke af strandbredden, som overskylles ved højvande, og hvorfra vandet trækker sig bort ved lavvande.
Fjara (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
fjárborg: Læbygning til får
"Således kaldes kegleformige, spidst tilløbende pyramider, indvendig hule og for oven afskårne (ɔ: uden tag), opførte af jord og sten og bestemte til ly for fårene." (Kålund, I, 196).
Fjárborg (Foto: Ferlir.is)
OOOOOOOO
OOOO
fjörðr: fjord
Afledt heraf: fjarðarbotn: inderst i fjorden. Ikke alene om havbugter eller søens indskæringer i fastlandet, men også om indsøer, hvortil vandløb udvider sig. (Fritzner).
Fjörðr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
fljót: flod, elv, oversvømmelse.
Område med åbent vand, oversvømmet område.
Ordet fljót, der etymologisk svarer til ordet flod, benyttes om nogle floder på Island. Man må dog ikke slutte, at disse altid er de største floder, fx er Túngufljót biflod til den langt større Hvítá. Ordet anvendes nu ofte om de steder i en å, hvor vandet har gravet sig dybest. (Kålund, I, 167)
Fljót (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
flói: større havbugt
Større fjord eller havbugt, også sumpet marskområde.
Foruden at betyde en bred havbugt, kan flói også betegne flade, sumpige strækninger, mosestrøg. (Kålund, I, 173, 628).
Flói (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
foss: vandfald, fos
Foss (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
gerði: gærde, hegn
Indhegning, stengærde.
Indhegnet jordstykke.
Fx.: »þrælsgerði«: "Ved sådanne »trællegærder« kan vel ikke menes andet end pletter, der af vedkommende gårdsherre var overladt trællene til opførelse af deres boliger, og som både på grund af bygningernes ubetydelighed og bebyggelsens mere foreløbige karakter ikke kunde sættes i klasse med almindelige afbyggersteder eller husmandspladser." (Kålund, II, 74)
Gerði (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
geysir: geiser, springkilde
"Navnet Geysir er til forskellig tid bleven tillagt forskellige berømte springkilder på Island; oversat betyder det »den fremstyrtende, stærkt sprudlende«." (Kålund, I, 74)
Geysir (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
gil: bjergkløft
Kløft, klippekløft, bjergkløft.
Kløft i en fjældside eller skråning.
Heraf afledt gilsbotn: kløftens bund.
Gil (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
gjá: sprække, kløft
Spalte, kløft, klippekløft, revne i jorden eller landskabet.
Kløft eller revne på flad mark. (Kålund, II, s. 510).
Afledt heraf: gjár-barmr ɔ: randen af en klippekløft.
Gjá (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
gljúfr: kløft mellem høje, stejle klipper
Især hvis en flod falder igennem. I flertal om de klipper eller stene, som på begge sider indeslutter en fjeldkløft (gil).
Gljúfr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
gnúpr: bjergspids
Pynten af et bjerg.
Gnúpr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
grandi: rev, sandrev
Smal bakkeformet landstrimmel; højt rev.
Sandbanke i eller under vandet (af grand i betydning af sandkorn, småt grus).
Grandi (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
grjótteigr: stenmark
Gold sten- og grusmark.
Stenmark. (Kålund, II, 220)
Grjótteigr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
háls: højderyg
Højderyg ved langstrakte fjelde (i modsætning til tinder), ås, bjergpas.
"Således kaldes langagtige smalle højdedrag." (Kålund, I, 29)
I forbindelse med hedensk tro: offerhøj, troldhøj.
Haugr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
heiði: hede, højslette
Hede på fjeldet, udyrket, skovløst landområde.
"Ved hede forstår man ... på Island noget temlig forskelligt fra i Danmark. Til det danske begreb hede svarer nærmest ordet mo (mór, sædvanlig brugt i flertal móar); for det islandske ord hede (heiði, ældre form heiðr) er vel også det udstrakte, øde, ubeboede ejendommeligt, men man forbinder tillige hermed altid mere eller mindre forestillingen om en fra bygden fuldstændig fjærnet og over denne hævet højslette, hvorfor også så godt som alle større heder er mere eller mindre farlige at berejse, eller endogså ganske ufarbare, undtagen i sommertiden, på grund af de der sædvanlige snestorme og uvejr. Stundum er den islandske hede en temlig flad af lyng- og mosgroede tuer opfyldt strækning, hvortil man ved en jævn stigning af egnen temlig umærkelig når op; men oftest tager heden sig ud i afstand som en sammenhængende fjældmasse, op på hvilken man først når efter en stejl opstigning. Er man først nåt herop, bliver rigtignok udsigten igen mere hjemlig; man har for sig udstrakte, mere eller mindre bølgeformige flader, hvor lave højdedrag — der ofte i virkeligheden er toppen af høje fjælde — lukker udsigten og ikke lader en ane, at man befinder sig højere end sædvanlig. Til den første slags heder hører Mosfellshede, til den sidste Helleshede." (Kålund, I, 66.)
Heiði (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
hellir: klippehule
Bjerghule, hule, grotte.
Hellir (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
hérað: herred, bebygget område [retslig-administrativ betegnelse]
Bygd, bebygget område (vs. ødemark, højland, skov). Bygd = beboet område og bygd som jur. størrelse falder ofte sammen. (ONP: herað)
(Jur.) område (i Island og Norge) forbundet i tingfællesskab, ‘hreppr’, ‘fjórðungr’, herred.
Også egn, region, landsdel, provins.
Island (Kort: Abraham Ortelius)
OOOOOOOO
OOOO
hjáleiga: aflæggergård
Afbyggergård, udflyttergård
Mindre gård, udstykket fra en anden (større) gård.
Rester efter et hjáleiga (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
hjalli: klippeafsats
Klippeafsats, terrasse/hylde på bjergside.
Hjalli (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
hlað: gårdsplads
"... kan måske betyde indhegning, altså omtrent det samme som virke; nu bruges ordet på Island om gårdspladsen, ɔ: pladsen foran de til en gård sammenbyggede huse." (Kålund, I, 103)
"Skaldede banker bedækkede med klippeblokke og større og mindre sten." (Kålund, I, 14)
Holt (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
hóp: strandsø
Lille sø ud mod havet.
Hóp (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
hraun: lavaområde, ødemark
Stenet, ufrugtbart område, stenørken, ødemark (undertiden kan det ikke afgøres, om der er tale om lavamark eller stenørken). Kålund giver flere eksempler på, at hraun anvendes om områder, hvor der ikke findes lava. "»Hraun« kan bruges ikke alene om lavastrækninger, men også . . . om stenige klippeåse i almindelighed." (Kålund, II, s. 315).
Lava, landområde dækket med størknet lava, lavamark.
Hreppr: (jur.) (især i Island) retslig-administrativ geogr. enhed (bestående af mindst 20 bemidlede bønder til varetagelse af sociale foreteelser som fattigforsorg og indbyrdet forsikring ved skader), landkommune, bygd (cf. fjórðungr sb. m., herað sb. n.) (ONP: hreppr)
Island (Kort: Niels Horrebow)
OOOOOOOO
OOOO
hróf: skibsskur (også: naust)
Et stade eller skur, hvor man bygger eller reparerer skibe. (Oldnordisk ordbog)
Hróf (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
hvammr: lavning
Lavning i landskabet, (lille) dal.
Dalfure.
Hvammr (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
hverfi: bygd
Bygd, (afgrænset) område.
"En større gård med en del derfra udparcellerede gårde tæt omkring sig." (Kålund, I, 44)
Bygdelav
Lavtliggende sted.
Hverfi (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
hverr: varm kilde
Varm kilde, kilde med kogende vand. Afledt heraf: hverr-vatn: vand fra en sådan kilde.
"På Island inddeler man de varme kilder i to slags hverar og laugar : hvererne er de hedeste, stærkt kogende, hvor det boblende og sydende vand i reglen sprutter eller kastes mere eller mindre i vejret, men selv laugerne ville om end ikke kogende, dog være altfor hede til umiddelbart at kunne benyttes." (Kålund, I, 50f.)
Opr.: Kedel, kar.
Hverr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
höfði: høfde
Høj og brat klippe, som rager frem ligesom et næs eller en odde rager frem i vandet.
Forbjerg, som strækker sig ud i en dal eller på en slette.
Höfði (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
höfn: havn
Sted hvor skibe kan lægge til land, naturlig eller bygget havn, havneplads.
Höfn (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
jökull: jøkel, gletsje
Ismasse, isfjeld, iskappe, bræ.
Jökull (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
jörð: jord, land
Om jord som ejendom: jordejendom, jordstykke, jordlod, gård
Agerjord, mark, græsgang
Om jord som sted for de døde: grav, gravsted
Jörð (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
kelda: kilde, sump, morads
Kilde. — Vellandi k. kogende, varm Kilde.
Kjær, Sump, Morads.
Kelda (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
kjarr, kjörr: kratskov
Kratskov, risskov.
Krat, Risbusk.
Kjarr, kjörr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
kleif: klippebakke
Stejl bakke hvorpå man med besvær kan nå en bjerghøjde.
"Brink, Klippebakke; i pl. kleifar en langstrakt Brink el. Klippebakke, Klippevæg med lavere Steder imellem el. gjennembrudt med Klöfter." (Oldnordisk Ordbog)
Kleif (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
klettr: klippe
Enlig klippe, som rager op i landskabet eller i havet, fritstående klippesøjle.
Klettr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
kot: hytte
Ringe og uanselig hytte.
Kot (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
kvísl: lille elv
Mindre forgrening af en å eller flod.
Kvísl (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
laug: udendørs vandbassin
Udendørs bassin med vand fra en varm kilde, hvori der bades og vaskes tøj.
Eksempel: Snorralaug, Snorres bassin.
Laug (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
lón: lagune
Lagune, hvor vandet så at sige står stille, så vandspejlet er blankt.
Vandsamling, dam (Kålund, I, 592)
Lón (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
lækr: bæk
Bæk, lille vandløb. Afledt heraf: lækjargil: kløften hvori en bæk løber.
Lækr (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
melr: sandbanke
Grus- eller sandbanke, sandslette, sandskrænt
"Flade grusmarker." (Kålund, I, 14)
Marehalm
Melr (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
mór: hede
Hedeområde hvor kun mos eller lyng vokser.
Mór (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
múli: fjeldmasse
Høj og bred, afrundet fjeldmasse, som rager op enten i havet eller på en flade, så den hæver sig over sine omgivelser.
Múli (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
mýri, mýrr: sump
Sumpgrund, mose, morads
Mýri (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
mörk: skov, skovegn
Skovbevokset område
Mörk (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
naust: skibshus
Skibs- eller både-skur (dannet af almindelige græstørvsvægge). (Kålund, II, s. 513).
Skibstade, skur eller hus ved søen, hvori fartøjer står om vinteren. (Oldnordisk ordbog)
Bådskur
Naust (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
nes: næs
Næs, halvø
Nes (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
óss: munding
Munding, fx flodmunding.
Óss (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
pollr: vandpøl, fjordbund
Pøl.
Vandhul, dam, kær (K. Kålund)
Lille rundagtig vig eller bugt
Fjord med snævert indløb. (J.Fritzner)
Pollr (Foto: Erik Wrang Christensen)
OOOOOOOO
OOOO
rétt: fårefold
En fold til sortering af fårene.
Ofte i form af en cirkel inddelt i et antal rum.
Rétt (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
sandr: sandstrækning
Sand, sandørken, sandslette.
Sandstrand
Sandr (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
sel: sæter, sæterhytte
"Sæterhytte hvor man holder malkefårene og køerne til fjeldgræsningen om sommeren." (Jónsson)
Sel (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
skáli: hus, stuehus
Hovedbygningen på en gård.
Kan også betyde stue, storstue, hallen, hvor der blev spist, drukket og sovet.
Skáli (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
skarð: "skår", bjergkløft
Brat fordybning i en fjeldryg eller mellem to fjelde. Indhak i et fjeld.
Kan også betyde pas, passage, bjergpas.
Skarð (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
skeið: flad strækning
Sandstrækning, fx. strandbred.
"Egl. løbebane, flad og jævn strækning, hvor man kan lade hestene strække ud (skeiða)." (Kålund, I, 80)
Skeið (Foto: Wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
sker: klippeskær
Skær, klippeskær i havet.
"benævnelse på nøgne klipper." (Kålund, II, 287)
Også om bjerg, som rager op af jorden. (Norrøn Ordbok)
Sker (Foto: Wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
skógr: skov
Selv om skovvæksten på Island har været større og mere udbredt i landnamstiden, har den også dengang været sparsom og fattig.
Skógr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
skriða: skred
Jordskred, sneskred.
Skråbakker af jord/grus opstået ved skred.
"Skred, skrænt eller skråning bestående af løse sten." (Kålund, II, s. 514).
Skriða (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
staðr (staðir): sted
Det neutrale ord for et "sted".
En gård blev ofte opkaldt efter ejeren fx Erik den Rødes gård: Eiríksstaðir
Stad, by
Staðr (Eiríksstaðir) (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
stapi: Kegleformet klippe
Høj klippe.
En regelmæssig kegleformig klippe. (K. Kålund)
Arnarstapi (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
sveit: bygd
Bygd, landdistrikt, opland.
Også flok eller hob af mennesker.
Sveit (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
sæluhús: læhus
Tilflugtshytte.
"Fjeldstue til ly for rejsende". (Kålund, II, s. 514).
Sæluhús (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
teigr: et stykke land
Landstykke (især gødet mark, ager, eng el. skov) af uvis størrelse.
Også om et stykke land i almindelighed; jfr. engiteigr, skogarteigr.
Teigr (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
tjörn: lille indsø
Lille sø, indsø.
Tjörn (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
tún: det nærmeste jordstykke omkring en gård.
Indhegnet plads omkring en gård og dens bygninger, indhegnet og dyrket græsmark ved en gård, "hjemmemarken".
Gårdsplads.
Tún (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
tunga: tange.
Landtange.
"Den sædvanlige betegnelse for en mellem to sammenløbende åer indesluttet odde." (Kålund, I, 167)
Tunga (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
urð: sten efter et skred.
Sten- og grusbanke fra et stenskred.
"En dynge eller skrænt af løse sten." (Kålund, II, 137)
Urð (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
vaðall (vaðill): vadested.
Lavt vand, hvor man kan vade over, fx et sted hvor en flod kan krydses.
Vaðall (Foto: wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
varða (varði): varde.
Varde, pyramide- eller kegleformet stendynge som opsættes som pejlemærke.
"Sten- eller græstørvs-stabel til vejledning af de rejsende." (Kålund, II, s. 515).
Varða (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
vatn: vand, sø.
Eksempler: þingvallavatn, Ljósavatn, Mývatn
Vatn (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
ver: fiskeplads.
Fiskeplads
Afledt heraf "verbod", vertid.
Ver (Foto: Wikimedia)
OOOOOOOO
OOOO
vík, vágr: vig.
Vig eller bugt, som går ind i landet. (Betydningen af de to ord er sammenfaldende).
Vík (Foto: clm)
OOOOOOOO
OOOO
völlr (vellir): slette.
Mark, slette, grund, jord i almindelighed.
Svarer til den gamle og oprindelige betydning af det danske ord vold: et græsbevokset areal, (græs)mark, slette.
_6101.JPG)
.jpg)
_1756.jpg)
