Nissens slagsmål
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række
Bind II, s. 42
Samlede og for størstedelen optegnede
af
København 1928
148. Imellem Kværs og Graasten ligger to Gaarde, som hedder Ladegaard og Pugholm. Paa hver af dem boede en Nispuge. Nissen paa Ladegaard stjal Korn paa Pugholm og bar det hjem, og den anden Nisse stjal fra Ladegaard. En Dag mødtes de ved Pugholm, hver med et stort Læs Korn paa Ryggen. Det kom nu til en Kamp imellem dem, og Nissen fra Pugholm vandt Sejr. Han mødte saa Karlen i Gaarden og sagde til ham:
"Saa do, hvor æ kund tommel Bartel?"
Saa blev Gaarden kaldt Pugholm, for det den Nispuge havde sejret.
Hejls Efterskole. Kristine Jepsen, Ringenæs.
149. I en Gaard i Helligsø i Ty havde de en Nisse, og han søgte at gjøre Manden den Gavn, han kunde.
En Nat kom han farende hen til Sovekammervinduet og raabte til Manden:
"Maa æ tage Bagploven og slaa Søndergaards Nisse med, han vil gaa og stjæle Havre fra os." -
"Ja, det maa du godt," sagde Manden.
Strags blev der hørt saadan en voldsom Skrigen og Skraalen og Tummel, og da Manden nu sprang op af Sengen og hen til Vinduet, kunde han se, hvordan de to Nisser sloges for Alvor, da det var klart Maaneskin. Enden paa det blev, at Søndergaards Nisse maatte lade Havresækken i Stikken og bene hjem ad, det bedste han kunde.
Efter den Nat kom Tyven fra Søndergaard der aldrig mere, og nu vidste Manden, hvem han kunde takke for, at alting lykkedes saa godt for ham.
L. N. Bertelsen, Øster-Vandet.
150. De havde en Bøj nisse (By nisse) i Brøndbjærg og én i Astrup, de to gik og stjal Korn fra hverandre.
En Nat mødtes de i en lille Dal, der gaar ud fra Brøndbjærgdalen, de kom jo hver fra sin Side og havde hver en Børren Korn at slæbe paa. Da de saa hinanden, smed de Kornet og kom saa op at slaas. Dagen efter kunde Folk se, hvor Slagsmaalet havde staaet, for Kornet laa og var split ad rundt omkring.
Thorvald Thomsen, Møltrup.
151. Ved Ullerup her i Sognet skal der være et Sted, kaldet Pugetoft, hvor Nissepugerne har slaaedes om et Neg Korn, og hvor der stedse groer af samme Korn, hvad enten det saaes eller ikke.
(Vedel Simonsen.) Skamby. Maler Ringe.
52. Her i vor Gaard Enghavegaard og i vor Nabogaard, hvor Henrik Tvonborg (Tornborg) boede, der havde de Nisser i hver Gaard.
Vi havde nu en stor Stak med Foderasi, der stod uden for Gaarden, men vor Nabo havde ikke noget. Hans Nisse gik saa herom en Nat og put sig ind under Stakken og vilde drage af med den. Saa mærkede vor Nisse det, og han drog bag efter ham og tog i æ Kardovs paa ham, og saa kom de op at slaas om Stakken der midt vejs imellem begge Gaardene. De split saa Stakken ad, te det fløv jo vidt og bredt omkring, og om Morgenen tidlig, æ Mænd i Gaarden kom op, da laa det der midt imellem deres Gaarde i en stor Dynge. Men de vidste jo godt, hvad der havde gjort det. Saadan har Hans Tvonborg selv fortalt mig.
Rasmus Holgersen, Kjærbølling.
153. Der var en Nisse her nede i Vestergaard i Søndbjærg, og saa var der én i Søndergaard, de to kunde ikke forliges. En Aften skulde de til at kjæmpe med hinanden. Vestergaardsnissen kommer til Manden og siger:
"Kan du ikke hjælpe mig i Aften?" -
"Ja, hvad skal æ gjøre?" -
"Det kan æ sige dig. Der kommer trilrende et gløj Hjul fra æ Søndergaard, og der skal du gribe i æ Jegger af det og holde fast." -
"Jammen naar det er gløj, kan æ jo ikke." -
"Det skal du ikke bryde dig om, det brænder ikke dig."
Naa, saa følger han med, og Hjulet kommer ogsaa, Manden griber i det, og saa kommer hans Nisse og banker Søndergaardsnissen ned og faar Magten over ham. Han faar dygtig Prygl og maa gaa tavs hjem.
Saa vil han til at have hans Grød at styrke sig ved. Han tager nogle Skefulde og bliver nu gal for Alvor, for der var intet Smør. Først skulde han bankes, og nu skulde han narres. Han gaar ind i Stalden, hvor der stod to røde Køer, som gav Mælk for Alvor, og der slaar han én af dem ihjel. Han gaar atter ind og vil have nogle flere Grød. Da virmer Smørret op, for det havde været for langt nede, og der var mere, end der plejede at være.
Nu havde han jo forset sig og maatte til at tænke paa at skaffe en Ko igjen. Han tog saa den døde Ko paa Nakken og rendte til Mors med og tog en Ko i Steden, der stod paa Lund,en Herregaard i Vester-Assels. Det var en stræng Nat, han der havde, for den fremmede Ko satte han jo i Baasen i Steden.
Anden Dags Aften derefter tog Manden sig for at ville ud og se efter, hvordan Nisserne kunde bære Foder hjem, for det skulde jo slæbes hjem om Natten. Da kom der en 3, 4 og havde alt det, de kunde slæbe og bære. Hovedmanden kom bag efter og gik og samlede æ Stråjer op. Han havde kun en bitte Haandfuld, og de andre saa stor en Børren. Saa siger Manden til ham: Det var aldrig værd at gaa efter, for det kunde han ikke tjene hans Nætter ved - Manden, skulde jo give dem deres Nætter. Det blev han saa fornærmet over, at de tog deres Pikpak og flyt derfra.
Men lige saa stærkt det var gaaet til fremme med Manden før, lige saa stærkt gik det tilbage med ham nu, da han var bleven af med Nis.
Kristen Harbo, Søndbjærg.
154. I gammel Tid var der Nisser til, og de røgtede Køer, hvor der var et Par ligedan, og saa skulde de have deres Juleaftensnadver.
I Nørgaard var der én, og i Skjelived var der en anden, de stjal Foder fra hinanden. En Nat mødtes de ved en Sten imellem begge Gaardene, der kaldtes Kløørstenen. Den var lagt op paa 6 andre, men er nu forsvunden, den blev ophugget og brugt til Skagens Fyrtaarn. Den laa vesten for Skramgaarden i Strandby. De lagde deres Byldt der, og saa gik de hver til sit Hjem og spurgte Manden:
"Hvad skal a tage og slaa med?"
Manden af Nørgaard siger: "Tag Bagploven der."
Manden af Skjeltved siger: "Tag den halve Vogn der."
De mødtes saa hver med sit Vaaben ved Stenen og sloges, og han med Bagploven fra Nørgaard vandt og slog den anden til Blods. - Der sad Mærker af hans Blod paa Stenen. Den var egentlig hvid, men nu blev der røde Pletter paa den. Der sagdes ogsaa, at der brand Lys paa den, og den vendte sig hver Gang, den lugtede nyt Brød.
Niels Madsen, Bratten.
155. Paa Babbelgaard og Grimerlykkegaard i Vends Herred boede der to Nisser, som stadig laa i Krig med hinanden. Den ene græssede sin Husbonds Kvæg og Heste paa den andens Mark, og om Høstnætterne stjal de Korn fra hinanden.
En Nat, som de begge kom slæbende med en Dragt Havre, stødte de paa hinanden, og øjeblikkelig lagde de, hvad de havde, og røg i Haarene af hinanden.
En Mand, der kom forbi, saa Slagsmaalet, men skjulte sig bag en Elletrunte, for han var ræd, at de skulde se ham.
Bedst som de sloges, faldt Huen af den ene, og Manden kunde nu ikke bare sig for at le. Da Nisserne hørte det, slap de Taget, og den ene sagde til Manden:
"Såest du det, du Terkel bag Trunten!" og vendende sig til den anden sagde han:
"Saa tusker vi daj"
De byttede saa det stjaalne om, og siden stjal de ikke mere fra Hinanden og levede nu i Fred.
Rasmus Rosendal, Roerslev.
156. I Helligsø er der to Gaarde, den ene hedder Søndergaard,men den anden er uden Navn, og de ligger tæt sammen.
Saa en Nat hører Manden i den anden Gaard, at der bliver saadan Larm der ude. I det samme kommer Nissen til Vinduet og raaber paa Manden:
"Maa jeg tage Bagploven og slaa Søndergaards Nisse med, for han er her omme at stjæle Halm?" -
"Ja, det maa du godt," siger Manden.
Men hvad der saa ikke havde været Larm før, saa blev der nu, ja, et Slagsmaal, der var magesløst, og det endte da med, at Søndergaards Nisse maatte ligge under.
Siden gik det tilbage for dem i Søndergaard, medens det gik fremad i den anden Gaard.
Dette er i Grunden samme Sagn som 149.
L. N. Bertelsen.
157. Der ligger en lille Herregaard i Grindløse, som hedder Jerstrup, og der havde de en Nisse. Der var ogsaa én i en Gaard oppe i Grindløse, og de vilde stjæle Havre fra hverandre, for de Nisser var jo saa dygtige til at fodre Heste.
Der er en lille Bjærgstrækning midt imellem Jerstrup og Grindløse, og der mødte de en Gang hinanden og kom til at slaas. Den Nisse fra Jerstrup kunde ikke staa sig. Der stod en Busk ved Siden af Bjærget, og der var en Mand kravlet ind og sad og saa paa, at de sloges. Den, der stod sig, jog Haanden op og pegte med den hen til Manden og sagde:
"Saa du, jeg stod mig?"
Paa det Sted, hvor de sloges, skal der gro Havre endnu, og det stammer jo fra det, der spildtes, men jeg har ikke set det. Der er jo en Slags Havre, der kaldes Fløjhavre, og det er vel af det.
Jakob Jørgensen, Nørreby, Klinte.
58. Nisserne var farlige til at stjæle fra hverandre. En Nisse gik til en anden Gaard og tog en Havrestak. Men Nissen, som der var, laa ovenpaa den og sov. Han faar hans smaa graa Øjne lukket op og ser, at det er Nabonissen hans gode Ven, der kommer og vil stjæle den. -
Men han havde allerede gaaet et langt Stykke med Stakken, inden ham ovenpaa han mærkede det. Saa kommer han jo ned af den og fik i Kludene paa den anden. Der blev nu saadan et Slagsmaal, og de fik Prygl begge to, det endte med, at ingen af dem fik Stakken, og om Morgenen, da Folk kom op, kunde ingen begribe, hvordan den store Stak var bleven flyttet der noget nær hen til
Skjellet. Peder Skrædder, Tvis.
159. Hos Bendix i Korkendrup var der en Nisse, som var ualmindelig tro mod sin Husbonde. Han hentede Hø om Natten og fodrede Heste og Kreaturer med.
En Nat, da han havde været paa Julsbjærg og hentet sig en god Dragt, mødte han Gaardens Nisse, der hed Bærtel, paa Landevejen. De kom nu op at slaas. Det var lige i Dagningen, og der kom i det samme en Bonde gaaende hen ad Landevejen. Korkendrup-Nissen møder ham, lige som han er færdig med at banke den anden, og siger:
"Kan du se, hvor jeg kunde tokke Bærtel Skjæppe-Havremand."
Da Nissen kom hjem til Bendix, sagde han, at han havde tabt et lille Bundt Hø paa Landevejen, som det nok kunde være Ulejligheden værd at hente. Manden spændte saa for en Havevogn og fandt et godt Læs Hø paa Stedet.
Gmd. Kristian Andersen, Kjertinge.
160. En Nisse fra Tanderup var en Gang gaaet til Onsbjærg for at stjæle Havre og havde ogsaa faaet et godt Læs paa Ryggen.
Paa Hjemvejen, da han kommer paa Jens Buers Toft, møder han en Nisse fra Onsbjærg, som havde været i Tanderup i samme Ærende, og de møder hinanden paa Vejen og kommer i Skjænderi, og til sidst kom de i Slagsmaal og ødelagde herved hinandens Tyvekoster, saa om Morgenen laa Havren splittet ad paa Marken og saa ud som Hakkelse Og Avner.
Mikkel Sørensen. Samsø.
161. Saa havde de og en Nisse i Glerup. De to Nisser fra Glargaarden og Glerup vilde gaa til hinanden og stjæle fra hinanden. De mødtes ved Øster-Glerupvad med to store Børrener og kom da op at slaas. Deres Halm blev split ad, te Folk forsikrede, der laa to Læs og var spredt ad runden omkring.
Peder A. stærk, Madum Sø.
162. Paa Lergrav i Avlum havde de en Nisse. Han gik over til Skjerk og stjal Foder. Der gik da Vej derover. Han fra Skjerk kom imod ham, og saa kom de til at slaas. Skjerk-Nissen kom til Mandens Vindue og vilde have Hjælp.
"Tag Bagploven!"
Der var saadant et Halmbad nede i Engen næste Morgen, hvor de mødtes og sloges.
Erik Jensen, Haderis.
163. Store-Nispuug og Lille-Nispuug kom en Nat til at slaas om en Dragt Foder. Lille-Nis kunde ikke staa sig, og saa tog Store-Nis det altsammen, men kunde ikke vel bære det. Lille-Nis løb da hen og stak Ild i Dragten, og den anden maatte saa slippe det hele og fik intet for al sin Besvær.
Kristen Daugaard, Balslundhus, Faaborg.
164. Der var en Nisse i Toftlund og én i Rømmet, og de stjal fra hinanden. Saa mødtes de en Gang og kom op at slaas ved Højen, der laa midt i Byen, og om Morgenen laa der store Dynger af Hø og Korn paa Stedet. Byen fik saa Navn efter det og blev kaldt Pughøj.
Lærer Kroghs Kone, Faster.
165. Her i Gaarden har været en Nisse, og der var én i Bregnør. De mødtes ved noget, der kaldes Kirkebro, og der sloges de om Byttet. Det var Havre, de stjal fra hinanden, som gav Anledning til Slagsmaalet.
Der gaar en Kirkesti fra Bregnør til Drigstrup, og paa den er en lille Bro over et
Vandløb, det er den, der kaldes Kirkebro.
Sognefoged L. P. Andersen, Drigstrup.
66. Der var to Nisser, den ene var i Emmersbøl og den anden i Hostrup. De stjal Foder fra hinanden, og en Aften kom de imod hinanden, da de gik med deres Byldter. Saa kom de til at slaas, og paa det Sted, er der endnu et stort Gaf ned i Jorden. Det er ved et Sommerdige Og let at se.
Mathias Pedersen, Ribe.
De møder for Vandet om Sommeren, at det ikke skal gaa op over Engene, -ved at kaste et Sommerdige op. Dem er der mange af paa den Egn. Men om Vinteren gaar Vandet naturligvis over dem, derfor kaldes de Sommerdiger.
167. Nisserne paa Æbelø og Gyldensten de stjal fra hinanden til deres Heste, og det er jo Nissernes Bestilling at fodre Heste. Men saa kom de op at slaas. Det var ved en By, som hedder Vester-Egenseog ligger midt imellem de to Steder. De spildte saa al deres Havre der, og paa det Sted gror der altid grøn Havre, ihvad de saa saaer.
Det er sandt, for min Moder siger, at hun har selv set det med den Havre.
Ane Kirstine Kristiansen, Krogsbølle.
168. Præstegaards-Nissen og Avsumgaards Nisse de mødtes paa et Stykke Mark imellem begge Gaardene, der kaldes Storgaard,og Præstegaards-Nissen jog den anden hjem med Plovstaven fra en Plov, som stod der.
Mariane Jensdatter, Hjerm.
169. I Hovgaard i Ølholm har der været en Nisse, og der har været én i Bundgaard, altsaa baade i den østre og i den vestre Ende af Byen. De Nisser passede Hestene og sloges om Havren.
En Gang mødtes de lige nord for Stævnebanken, altsaa norden for Byens Midte, og der kom det til et blodigt Slagsmaal, og den ene slog den anden ihjel med en Plovaas.
Jens Larsen Bundgaard, Hvolgaards Mark.
170. Her ude paa Herridslev Mark lidt sønden for Landevejen til Nysted og østen for Byen, har der ligget tre store Høje, og paa den ene var der en Stendysse.
Der fortælles, at der boede Nisser i de Høje. De gik jo ud og hentede noget fra Beboerne her omkring, og én Aften var to af dem mødtes, hver med en stor Byrde. De lagde Byrderne ned og kom op at strides. Imidlertid kom en Mand til og saa paa det, og han listede sig til at lave et Kors i hver Byrde. Da Nisserne var færdige med deres Kamp og vilde tage Byrderne igjen, saa kunde de ikke løfte dem, og saa løb de deres Vej og lod Manden beholde det, de havde baaret dertil.
Uddeler Jørgen Mortensen, Herridslev.
171. Nisserne har førhen været temmelig almindelige her i Sognet. Der har saaledes været en Nisse i Præstegaarden, og i Bandsbjærghar der været én. De to vilde gjærne stjæle Fodring hos hinanden.
Undertiden hændte det da, at de mødtes, hver med sin Dragt. Det kom da til Kamp, og man kunde nu næste Dag finde Fodringen spredt omkring paa Kamppladsen. Det samme fortælles om to Nisser, der boede paa J. A. J. Andersens Gaard i Jandrup og paa Jens Smeds. Gaard i Billum. Paa Sønder-Hebo og Søvig har der ogsaa været Nisser.
H. M. Iversen.
