Nivlungernes drab (Dráp Niflunga) Prosa

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes i flere utgaver på følgende språk ► Original.gif Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Norsk.gif Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif
Dansk.gif Svensk.gif


Den ældre Edda

oversatt av
G. A. Gjessing

Kristiania
1899


Nivlungernes drab
(Dráp Niflunga)


Gunnar og Hogne tog da alt guldet, Faavnes arv. Ufred blev der saa mellem Gjukungerne og Atle. Han gav Gjukungerne skylden for Brynhilds død. Det blev til forlig mellen dem, at de skulde give ham Gudrun til ægte, og de gav hende en glemselsdrik, før hun gav sit samtykke til at giftes med Atle. Atles sønner var Erp og Eitel; men Svanhild var datter af Sigurd og Gudrun.

Kong Atle indbød Gunnar og Hogne og sendte Vinge eller Knevrød som bud. Gudrun anede uraad og sendte med rune en advarsel, at de ikke skulde komme, og til jertegn sendte hun Hogne ringen Andvarenaut og knyttede et ulvehaar i den.

Gunnar havde beilet til Oddrun, Atles søster, men fik hende ikke. Da ægtede han Glaumvor, men Hogne var gift med Kostbera. Deres sønner var Solar og Snævar og Gjuke.

Men da Gjukungerne kom til Atle, da bad Gudrun sine sønner, at de skulde bede om liv for Gjukungerne; men de vilde ikke. Hjertet blev skaaret ud af Hogne, og Gunnar ble kastet i ormgaarden. Han slog paa harpe og dyssede ormene i søvn; men en øgle stak ham til levren.




Noter

«Andvarenaut»: en værdifuld eiendel — nautr — (her guldringen) betegnes paa denne maade efter sin tidligere eier: Andvareringen. Jvf. prosa 1, 2, 3 i «Regensord».