Om Kilden til den svenske Rimkrønike om St. Olaf

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Norsk.gif


Arkiv for nordisk filologi

ved
Gustav Storm

Første bind, s. 304
Christiania 1883.


Om Kilden til den svenske Rimkrønike om St. Olaf.


I "Snorre Sturlassøns Historieskrivning" (S. 220) udtalte jeg, at det svenske Rimdigt om St. Olaf fra ca 1450 var forfattet paa Grundlag af det Haandskrift af Olav den helliges Saga, som siden Midten af 15de Aarhundrede har været bevaret i Sverige (No. 2 qv.) og nu findes fuldstændig trykt i Munchs og Ungers Udgave (1853); den samme Mening hævdede jeg ogsaa i 1881 (Monumenta historica, Fortalen p. LIII), idet jeg gjorde opmærksom paa, at ogsaa den lille Rimkrønike fra c. 1450 og Breviarium Lincopense fra 1493 har laant fra samme Kilde. Herimod har Klemming i den nu foreliggende smukke Udgave af det eneste bevarede Haandskrift fra c. 1523 (Sv. Fornskriftsällskapets Samlingar, Häft 80 p. 522) gjort den Indvending, "at ikke denna ensamt begagnades, visas af en liten omständighet. Deri förekommer neml. icke uppgiften om Olafs dop då han var "aa tridia aare", v, 298, och denna uppgift måste således vare hemtad från annan källa, kanske en codex af Olaf Trygvasons saga". Jeg tror dog at have Ret i min Paastand, og skal her kortelig vise dette. Som bekjendt følger Rimkrøniken Sagaen Skridt for Skridt, dog med stærke Forkortelser og Forvanskninger. Nu er det tydeligt, at Rimkrønikens Vers 204-211

Aasta sancti Olaffz moder var
then tiid honum j liffuit bar
han föddes när sin moderfader
huar en var then dagen gläder
aa tridia aare han döpter var
Rani honom nampnet bar
Aasta fik sedan annan man
Sigwarder syyr saa het han o. s. v.

er en Gjengivelse af Sagaens: Sua er sagt af Asta Guðbranz dottir ol sveinbarnn þa um sumarit. sa svein var nefndr Olafr er hann var vatni avsinn. Hrani ios hann vatni. var sa svein þar uppføddr fyrst með Guðbrandi oc Astu moður sinne. Nockorom vetrom siðar giptiz Asta Sigurði syr (Christiania-udgaven c. 18). Det vil heraf sees, at "döpter" er en fri Oversættelse af "vatni avsinn"; kun ved denne Leilighed var Rane virksom, og Rimdigteren kan ikke have tænkt paa Olav Trygvessøns Ophold hos Sigurd Syr (samme Cap.), da denne først bagefter ("sedan") indføres. Jeg maa derfor anse det for givet, at Rimdigteren ikke heller har laant Tilsætningen "aa tridia aare" fra en ganske forskjellig Kilde, som ellers ikke kan paavises. Den simpleste Forklaring er visselig, at Haandskriftets Ord h var vatni avsinn er misforstaaet saaledes, at h var læstes som iii ar (dvs. 3 Aar).


GUSTAV STORM.