Om Manden, som fik en Fiskeand til Hustru (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

18. Om Manden,
som fik en Fiskeand til Hustru

En gammel Ungkarl pleiede at lege med Sælhundehoveder, som om det var hans Børn. Naar han gik ud, satte han dem nede ved Stranden, og naar han havde sat sig i sin Kajak, sagde han til dem: »lad mig nu see, at I gaae op.« Naar han saa kom hjem igjen, sagde han: »det er ligesom om I ikke ville høre mig, da jeg gik ud, sagde jeg, at I ikke maatte komme ned til Vandet.« Derpaa kastede han et at dem i Vandet og sagde: »see der, nu faldt eders mindste Broder i Vandet.«

Engang da han atter følte sig meget eensom og forladt, gik han paa Vandring op i Landet; da saae han en Mængde Qvinder, som badede sig i en Indsø. Derved vækkedes hans Lyst, han listede sig hemmeligt til deres Klæder, og dem, som han fandt smukkest, gjemte han. Derpaa gav han sig med Villie tilkjende. Da Qvinderne saae ham, skyndte de sig op paa Land til deres Klæder, og da de havde taget dem paa, bleve de forvandlede til Fugle og fløi bort. Kun den ene, som var berøvet Klæderne, blev tilbage, den Gamle gik til hende og sagde: »vil du være min Hustru?« Hun svarede: »du skal faae mig, kom med mine Klæder.« Derpaa gav han hende Klæderne, men holdt fast ved hende, for at hun ikke ogsaa skulde flyve bort. Da hun var paaklædt, tog han hende hjem med sig som sin Hustru. Den næste Morgen turde han ikke gaae i Kajak, af Frygt for at hun skulde flyve bort, og saaledes holdt han ganske op med at gaae i Kajak. Engang sagde hun: »nu kan du gjerne gaae ud, thi nu elsker jeg dig.« Derpaa gik han atter paa Sælfangst. Endelig fødte hun et Drengebarn, og da dette voxede til, fødte hun atter et Drengebarn, men saa fik hun ikke flere Børn. Da Børnene begge bleve større, gik Moderen undertiden ud med dem; paa Veien sagde hun til dem: »samler Fjervinger, I ere i Slægt med Fugle.« Engang da de saaledes gik, satte hun Fjervinger paa den ene Dreng, og pludselig blev han til en Fiskeand og fløi bort; det samme gjorde hun ved Broderen og derpaa tog hun selv Vinger paa og flöi bort som en Fiskeand. Da den Gamle kom hjem, fandt han hverken Kone eller Børn; han blev nu meget sørgmodig, gik vel i Kajak, men ikke mere paa Sælfangst. Engang gik han iland ved en Sandbanke, lod Kajakken ligge, gik over Bakken ind i Landet og kom til en stor Indsø. Da han saae sig om, bemærkede han en Mand, som stod og huggede i Træ, med Ryggen mod ham. Da han kom henimod ham, bemærkede han at han rystede forneden. Manden sagde: »fra hvad Side kommer du til mig?« Den Gamle svarede: »forfra.« Manden sagde: »hvis du var kommen bagfra havde jeg dræbt dig.« Den Gamle sagde: »Du skal faae min nye Kajak, siig mig om du har seet tre Mennesker?« han svarede: »din Kajak bryder jeg mig ikke om, de tre Mennesker har jeg ikke seet.« Atter sagde han: »du skal faae min nye Baad, har du ikke seet tre Mennesker?« — »Din Baad bryder jeg mig ikke om, jeg har ikke seet tre Mennesker.« Atter sagde han: »du arbeider nok i Træ, du skal faae min nye Øxe, har du ikke seet tre Mennesker?« — »Hæ! ja min Øxe den er opslidt, sæt dig paa Halefinnen af Laxen i Elven der, men naar du hører Børneskrig, maa du ikke aabne Øinene.« Derpaa satte den Gamle sig paa Laxens Hale og lukkede Øinene. Da han hørte det suse, aabnede han Øinene lidt og mærkede at en rivende Strøm tog ham med, derpaa lukkede han dem atter og saa blev det stille. Atter hørte han Skrig af Børn, de raabte: »vor Fader kommer, uh!« Moderen hørtes svare: »Hæ, vi have ladet eders Fader tilbage uden Befordringsmiddel.« Børnene ved-bleve: »vor Fader kommer.« Derefter kom den Gamle op paa Landet, og saae et Huus med 5 Vinduer. Da han kom ind, traf han det fuldt af Qvinder, ved den fjerneste Væg sad hans Hustru, og ligeoverfor hende en Mand med Stumpnæse, der ikke sagde andet end: »maa jeg faae dig.« Men Konen svarede: »du faaer mig ikke, jeg har en anden Mand.« Derpaa gik de Andre ud af Huset, og disse to bleve alene tilbage; derefter gik ogsaa den Stumpnæsede ud, og nu vilde den Gamle tage sin Kone, men saa skyndte hun sig ogsaa udefter, og da han vilde forfølge hende, blev hun atter forvandlet til en Fiskeand, alle Qvinder vare nu forvandlede til Fiskeænder, og den stumpnæsede Mand til en Angletaske, og da den Gamle saae sig om, var Huset forvandlet til en Maagetue.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 91-93.