Om de sidste Drabsmænd ved Arsut (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

115. Om de sidste Drabsmænd ved Arsut

(Fortælling fra Godthaab i Sydgrønland)

For ikke saa mange Aar tilbage, da der endnu vare Drabsmænd ved Arsut, mødte en Mand, ved Navn Filipus, roende i Kajak, en anden Mand, der gik med sin Søn paa Edderfuglejagt, og medens de fulgtes ad, mødte de endnu to andre Kajakker, nemlig Pamek og en anden. Pamek bad Gidion om at roe foran; han havde nemlig den Hensigt at dræbe ham. Medens Gidion og Filipus, uden at ane noget, blot saae efter Edderfugle, hørte de en Støi, og pludselig havde Pamek sat Harpunen i Gidion og dræbt ham. Da Gidions Søn flygtede grædende, vilde Pamek ogsaa dræbe ham, men Filipus forhindrede det, idet han havde Medynk med den lille Kajakmand, og sagde: »dræb hellere mig!« Paa denne Maade talte Pamek og Filipus med hinanden, idet Filipus sagde, at han vilde være hans Fjende, istedetfor den lille Kajakmand.

Da Filipus var roet hjem med den lille Kajakmand, blev han senere betænkelig, fordi han havde sagt at han vilde være Fjenden. Om Foraaret hørte Beboerne af Kangarsuk, at Pamek havde dræbt Gidion. Tre Brødre ved Navn Korfik, Oupak og Arkaluk droge paa Angmaksætfangst til Arsut, for at træffe den store Gavtyv Pamek, og de traf ham. Men da de ikke fik Leilighed til at dræbe ham, lode de ham indbyde til at komme paa Besøg. Medens de selv tilligemed flere andre havde begivet sig paa en Raabejagt ind i Fjorden, kom Pamek i Selskab med en Kavdlunak til Pladsen. Folkene paa Stedet sendte strax Bud til Brødrene angaaende Gjæsternes Ankomst, hvorpaa de indfandt sig og viste megen forstilt Høflighed mod Pamek. Om Aftenen vilde Pamek reise igjen, men de sagde, at der endnu var eet Telt, som han ikke havde besøgt, der skulde han gaae ind. Medens de derpaa endnu vare derinde, gik Korfik og skjulte sig under Baaden, paa den Vei som Pamek skulde gaae. Da omsider Pamek kom ud af Teltet, løb Oupak til og greb ham bagfra med de Ord: »du er rigtignok en vældig Karl!« Derpaa greb Arkaluk ham forfra, og Pamek sagde: »hvad ville I gjøre ved mig?« Da de ikke kunde faae Bugt med ham, kaldte de paa Korfik, som saa strax sprang over Baaden, kom til dem og opskar Bugen paa Pamek. Denne blæste paa sine Fingre og strøg dem over Saaret for at læge det, men stak Fingeren ind i Aabningen, saa at Indvoldene traadte ud, hvorpaa en Anden kom til og trak Benene fra ham, saa at han styrtede til Jorden. Den anden Gjæst spurgte: »ville I ogsaa dræbe mig?« — men de svarede »nei.« Derpaa sønderlemmede de den Dræbtes Legeme og opstillede hans Hoved, for at Folk skulde see det. Dette var det sidste Drab i Kaladlits Land, senere er det Slags ikke mere forekommet.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 312-313.