Opvækst og skolegang (Árni Magnússons Levned)
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Árni Magnússons opvækst og skolegang
1663—83.
Som för bemærket fødtes Árni Magnússon året efter arvehyldingen, 1663, d. 13. (ɔ: 23. ny stil) november.
Hans forældre var præsten og sysselmanden Magnus Jónsson. Denne var dimitteret fra Holar skole. Efter at have opholdt sig 2 år i København, blev han præst på gården Kvennabrekka i Dalasyssel. Han var gift med Gudrun, datter af provsten Ketill Jörundarson i Hvammur. Sit embede mistede han imidlertid på grund af ægteskabsbrud 1666, hvorefter han bode som bonde, sidst på den berömte gård Sauðafell. 1681 tog sysselmanden Bjárni Pjetursson ham til sin stedfortræder i sysselet (lögsagnari) og som sådan udførte han sysselmandsgærningen. Han var uden tvivl en begavet mand og en ret god jurist, som havde skrevet et par juridiske afhandlinger. Sammen med nogle andre blev han 1683 valgt til at rejse til Köbenhavn for dér at udvirke en bedre og læmpeligere handelstakst for landet. Året efter vendte han tilbage, men var da bleven syg og döde kort efter. 1684.[1]
Magnus var af en gammel og udmærket slægt. Hans fader Jón var en sön af Ormur Jónsson, der var sönnesön af Þorleifur Guðmundsson på Fell, der igen var sönnesön af Guðmundur Arason den rige pa Reykhólar: dennes herkomst er iøvrigt ukendt. Guðmundur pa Fell var gift med Jarðþrúður, en datter af den berömte Þorleifur á Skarði, der var hirdstyrer på Island. Dennes fader var den ikke mindre berömte Björn hinn riki på Skarð, gift med Ólöf, datter af Loptur riki Guttormsson. Björns moder var Vatsfjarðar-Kristin, datter af Björn Jorsalfar (d. 1415), der nedstammede fra den bekendte hövding Hrafn Sveinbjörnsson (d. 1211). Björn Jorsalfars farfar var gift med Vilborg, datter af Snorre Sturlusons dattersön. Allerede dette viser Árnis ætstorhed. Men man kan gå videre. Hans bedstefader Jón Ormsson var gift med Jórunn, en datter af Gisli Jónsson; denne Jón var en sön af præsten Ólafur Guðmundsson i Hjarðarholt; det var netop denne Guðmundur, der var gift med ovennævnte Jarðþrúður; slægtgrenene mødes således. Olafur Guðmundsson var gift med Ingiríður Guðmundardóttir, en søster til biskop Jón Arasons berömte modstander Daði Guðmundarson í Snóksdal. Om den nævnte Jórunn, Árnis bedstemoder, hedder det[2], at hun i sin ungdom var en af de anseligste personer; hun voksede en tid op på Holar (bispesædet), og her skulde hun og biskop Torlak have syntes godt om hinanden; at de ikke blev gift skulde komme dels af, at hans familje ikke syntes, at hun var ham helt værdig, dels på grund af hendes stolthed. Endnu bemærkes, at Jórunns bedstemoder var en datter af sysselmanden Árni Gislason.
Árnis moder var som sagt Guðrún, datter af Ketill Jörundarson (f. 1603); denne berömmes som en »gladsindet, flittig, vennesæl og i enhver henseende udmærket mand«. Han var af en god herkomst og sikkert en af landets lærdeste mænd i sin tid. Han havde i længere tid været lærer ved skolen i Skalholt, med mindre afbrydelser fra 1620—37; 1638 blev han præst i Hvammur (Dalasyssel) og provst 1657—68. Her døde han 1670. Han beskæftigede sig med oldtidens litteratur, og fra ham stammer flere og gode afskrifter af sagaer m. m. Han var gift med Guðlaug, en sönnedatter af den ovf. nævnte Erasmus Villadtsön. Der flød således noget dansk blod i Árnis årer. Erasmus’ sön Páll, præst til Holar i Hreppar (d. 1642), var gift med Haldora, en datter af Árni Magnússon, der direkte stammede fra den berömte hövding Loptur den rige. Denne Árni var gift med Sigríður, datter af Árni Gislason på Hliðarende. Det ses altså heraf, at Árnis navn er et slægtsnavn, hvad enten det er Árni Magnússons eller Árni Gislasons navn, han har fået. Det vides ikke. Slægtregistret ser således ud:
Iøvrigt kan henvises til de udførlige slægttavler, der findes bagved Jón Magnússons korte biografi af Árni.
Árni Magnússon blev som nyfødt bragt til Hvammur til sine bedsteforældre, hvor han blev opfostret og hvor han havde sit hjem lige til han blev student og rejste til København. Grunden til dette er nu ukendt. Utvivlsomt har det haft sin store betydning for Árni, at han fik sin opdragelse i et sådant hjem, som dette må antages at have været, og hos en mand som Ketill med hans lærdom og øvrige egenskaber. Jón Magnússon meddeler, at Árni. kun 6 årgammel, för julen 1669, begyndte at lære latin, paradigmata Donati; hermed menes vist den af Guðbrandur Þorláksson (1616) udgivne grammatik. Det må tyde på en ualmindelig opvakthed og lærelyst, at man så tidlig begyndte at lade barnet lære latin; endnu tidligere havde han naturligvis lært at læse »islandsk og andet ubetydeligt derhenhørende«. Hans bedstefader døde imidlertid 1670. Hans sön Páll, der havde fået kaldet 1668[3] blev nu sin lille søstersöns lærer og leder. Han slægtede sin fader på med hensyn til lærdom og andre gode egenskaber. Han er således den, der vistnok langt mere end bedstefaderen kom til at præge den opvoksende Árni, og det synes som om denne er kommen til at sande det gamle islandske ordsprog, at »enhver kommer til at ligne sine morbrødre mest«. Da drengen var 10 år gammel, lidt för jul 1673, begyndte han at lære paradigmata græcæ linguæ samt begyndelsesgrundene i aritmetik og »mere af hvad velopdragne börn i den tid lærte«; så fortsattes den private undervisning indtil Árni var 17 år, 1680; rimeligvis har præsten, hans morfader, været hans hovedlærer. Desværre haves ingen nærmere underretning herom. Uden tvivl har Árni deltaget i alt det arbejde, der vinter og sommer kræves på en islandsk gård, således som forholdene har ført det med sig. Det er i disse år, Árni har fået sine barndoms- og ungdomsindtryk af den islandske natur. Gården Hvammur ligger i den lille dal, hvorefter den er opkaldt, ud imod den skönne Hvammsfjord, der er som en stor indsø, hvor svaner endnu den dag i dag færdes i hundredevis. Hvammur er en gammel historisk gård, en landnamsgård. Det var her at Auðr den dybsindige tog land i besiddelse og fæstede bo. Hvilke tanker dette kunde vække i den unge Árnis sjæl vides ikke nu.
Efteråret 1680 blev han optaget i Skalholt skole, der da styredes af den ovennævnte udmærkede skolemester Ólafur Jónsson. Efter 3 års forlöb blev han dimitteret, lige 20 år gammel, 1683. Hans broder udtaler: Hele denne tid viste sig hans acutum ingenium i alt, hvad han skulde lære, så at han formentes altid ved sin begavelse at kunne måle sig med de bedre af sine jævnaldrende«.
