Ormen i Lagarflod
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Ormen i Lagarflod
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862
Det skete engang i gamle Dage, at der boede en Kone paa en Gaard i Nærheden af Lagarflod. Hun havde en voxen Datter, hvem hun engang forærede en Guldring. Da spurgte Pigen: »Hvorledes skal jeg faae størst Gavn af dette hersens Guld, min Moder?« »Læg det under en Lyngorm,« svarede Konen. Pigen tog da en Lyngorm, lagde Guldet under den, og puttede saa det Hele ned i sin Linnedæske. Der laa Ormen i nogle Dage. Men da Pigen vilde see til Æsken, var Ormen bleven saa stor, at Æsken var begyndt at skilles ad. Pigen blev da bange, tog Æsken og kastede den med hele dens Indhold ned i Floden.
Der gik nu en lang Tid hen, og man begyndte at mærke til Ormen i Floden. Den skadede baade Mennesker og Dyr, der skulde over Floden. Stundom strakte den sig op paa Flodbakkerne og spyede Gift paa en frygtelig Maade. Dette syntes at skulle føre til en stor Ulykke, som Ingen vidste, hvorledes man skulde raade Bod paa.
Da tog man sin Tilflugt til tvende Finner. De skulde dræbe Ormen og faae fat i Guldet. De kastede sig da ned i Floden, men kom snart op igjen. De sagde, at de her havde at gjøre med en stor Overmagt, og at det ikke var nogen let Sag, at blive Ormens Bane eller at faae fat i Guldet. De fortalte, at der laa en anden Orm under Guldet, og at den var meget værre, end den første. De bandt Ormen med tvende Baand, af hvilke det ene blev fastgjort under Bugen, men det andet ved Halen.
Derfor kan Ormen siden hverken skade Mennesker eller Dyr, men det skeer stundom, at den skyder en Pukkel paa Ryggen, og naar den sees, troer man gjerne, at det er et Forbud for store Tidender, f. Ex. Hungersnød og Græsmangel. De, der ikke troe paa denne Orm, sige, at det kun er en Fraadehvirvel, og sige, at de have hørt fortælle, at for ikke længe siden roede en Præst tversover paa det Sted, hvor Ormen syntes at ligge. Men det sige de, for dermed at godtgjøre, at den slet ikke findes.
