Orsuatsiak (Rink)

Velg språk	Norrønt	Islandsk	Norsk	Dansk	Svensk	Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ►

Temaside: Grønlandsk religion og mytologi


Eskimoiske eventyr og sagn – I
Hinrich Rink
1866

86. Orsuatsiak

Orsuatsiak havde mange Broderbørn, som han forsørgede. For at hente Hvalbard til Snører for dem, til at fiske fra Land med, reiste han til Amerdlok (Holstensborg). Paa Hjemveien sydefter besøgte han Aningat; denne tog en Kniv fra hans Kajak, idet han lod som om han vilde betragte den nøiere, men stak den i Brystet paa ham. De mange Broderbørn erfarede, at Aningat havde dræbt Orsuatsiak, og derpaa var reist sydefter. Da de ældste af dem vare fuldvoxne, hørte de, at Aningat igjen var paa Veien nordefter. De droge derfor hen og toge Ophold paa et Sted, hvor han skulde forbi. Hvergang de fra denne Plads gik ud tilsøes paa Sælhundefangst, sagde de til dem, som bleve paa Leirpladsen, at saasnart Aningat kom, skulde de strax give dem et Tegn fra Toppen af Fjeldene. Engang, medens de vare paa Klapmydsefangst, lagde Aningat til Landet, slog Telt op og trak strax Betrækket af sin Baad. En gammel Mand sagde til ham: »veed du ogsaa, at du befinder dig hos Orsuatsiaks Broderbørn?« Fra det Øieblik af nærede han Mistanke. Imidlertid vare Kajakkerne blevne underrettede og kom i en stærk Fart til Landet, saa at de fore lige op paa Stranden med det samme. Da Qvinderne havde kogt Mad, indbøde de Aningat, men han vilde ikke komme; først da han anden Gang blev kaldet, indfandt han sig, men da han saae, at den ældste Broder sleb sin Kniv, forføiede han sig strax bort igjen. Brødrene pleiede at staae tidligt op, men naar de kom udenfor, var Aningat dem altid i Forkjøbet, og de kunde ikke komme ham tillivs. De overtalte ham derfor til at følge med dem udenskjærs. Da de saae den første Klapmydse dukke op, vilde ingen af dem gjøre Begyndelsen med at roe ind paa den; omsider roede Aningat til og satte Harpunen fast. Strax roede den ældste Broder efter ham, men da han naaede ham, havde han allerede dræbt Dyret, og ventede paa dem idet han gjorde det istand. Atter da de kom til et Stykke Storiis og skulde flense Klapmydsen, vilde ingen være den første til at stige op paa Isen, men forinden de kunde komme ham tillivs, var han oppe paa Isen, og de fulgte efter. Da de skulde stige ned igjen, og da de skulde lade Spækket, som de havde kastet ud i Vandet, paa Kajakkerne, gik det ligesaa — uden at have faaet Leilighed til at angribe Aningat, kom de til Landet igjen. Omsider fik Aningat samlet Skind til at betrække sin Baad med. Brødrene stode tidligt op hver Morgen, men saa var han allerede ude og endelig var hans Baad færdig, og han skulde reise den følgende Dag, uden at de endnu havde kunnet komme ham tillivs. Da han den følgende Dag havde sat Baaden i Vandet og ladede den, hexede en gammel Mand over ham for at han skulde bære sin Kajak paa Hovedet. Da de vare færdige med at lade, gik Aningat hen og tog sin Kajak paa Hovedet, for at bære den ned i Baaden. I det samme løb den ældste Broder til, greb i Enden af Kajakken, og skubbede til ham, saa at han styrtede i Vandet; strax sprang Angriberen ud i Baaden og stak Aningat med sit Spyd, hvergang han kom op over Vandet. Da dennes lille Søn saae sin Fader blive dræbt, greb han et Spyd og løftede det, for at hævne ham, men den Gamle sprang ud i Baaden og rev det fra ham. Derpaa slæbte de den Dræbte paaland og sønderskare ham. Hans Kone, som saae dette, sprang op fra Baaden og vilde vriste Kniven fra den ældste Broder, idet hun greb om dens Eg, men han trak til og overskar alle Haandens Sener, saa at hun døde af Forblødning. — Derpaa vendte Orsuatsiaks Brodersønner tilbage til deres Hjemstavn, efterat de havde beroliget deres Sind ved denne Hævn.

Kilde

Hinrich Rink: Eskimoiske eventyr og sagn I, ss. 242-244.