Peder Laales gammeldanske ordsprog i udvalg

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Peder Laale

Ordsprog i udvalg[1]


oversat fra gammeldansk af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2016



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Peder Laales Ordsprog på www.middelaldertekster.dk[2]



Spise

  • Den, som har flæsk og mel, får godt selskab.
  • Af den fede steg drypper der fede dråber.
  • Man skal æde pølsen, mens den er varm.
  • Det kød er sødest, som sidder tættest ved benet.
  • Når maven er mæt, er hovedet tilpas.
  • En god ost er bedre end en gåsevinge.
  • Nogle æder ét og andre noget andet. På den måde bliver al maden ædt.
  • Den, som æder i utide, skal faste i tide.
  • Den mætte vil ikke vide, hvad den fastende lider.
  • En halvt brød er bedre end intet.
  • Det, der er sødt i munden, er ikke altid godt i maven.
  • Det er godt at have megen mad og mange helligdage.
  • Den ledes ved livet, som holder regnskab med alt det, han æder.
  • Gavn er hurtigt gjort: Skær af flæsket.
  • Han er værd sit kød, som vel æder sin kål.
  • Jeg kan nok lugte, hvad du steger.
  • Der er mangel, hvor man laver pølse af smelt.


... og drikke

  • Når armen bøjes, så gaber munden.
  • Den, der tager ved bægeret, han tager ved gælden.
  • Når øllet går ind, går forstanden ud.
  • Det sidste bæger får den første kindhest.
  • Øl gør store ord.
  • Det er sødt at drikke, men surt at betale.
  • Den, som spiser godt, skal drikke godt.
  • Tyndt øl er bedre end et tomt kar.
  • Den, som er tørstig, hugger hul i isen.
  • At give mad uden drikke er ringe tak værd.
  • Der opstår altid kiv i ølkonens hus.


Smør

  • Hellere god smørlykke end sur sild.
  • Den, som har rigeligt smør, kaster noget i kålen.
  • Falsk mands kniv er først i smørret.


Gæster

  • En gæst kommer ofte til gården og gør sig til greve.
  • En snyltegæst har gerne en skarp kniv og en tom mave.
  • Hvor skal den ubudne sidde?


Gud og kirken

  • Den er god, som for Gud er god.
  • Den bliver godt hjulpet, som Gud vil hjælpe.
  • Kirken er vid, dog synger præsten i den ene ende.
  • Man gør ikke en god ærkebiskop af en tjener.
  • Hvor djævelen ikke selv kan være, dér har han sit sendebud.
  • Alting forgår på nær Guds nåde.
  • Jeg stoler mere på dit hedenske pant end på din kristne tro.
  • Hjælp dig selv, så hjælper dig Gud.
  • Gud afkræver ingen mand mere, end han giver ham.
  • Det kræver fingre af jern at flå Fanden.


Lov og ret

  • Du skal ikke kives med din dommer.
  • Nåde er bedre end ret.
  • Mord kan ej dølges.
  • Med lov skal man land bygge.
  • Nød bryder ret.
  • Nu sidder retten for enden af spydstagen.


I kampens hede

  • Nyheder fra kampen er døde mænd og sårede.
  • Det er bedre at flygte end at kæmpe dårligt.
  • Ilde strider hovedløs hær.
  • En ramt mand mangler ikke våben.


Rigdom og fattigdom

  • En fattig mand har kun fra hånden i munden.
  • Den pung er tom, som indeholder en anden mands penge.
  • En fattig mand har også et hjerte.
  • Ingen er så rig, at han ikke vil have mere.
  • En fattig mand skal ikke have en smuk kone og en fed ko.
  • Har jeg penge i min pung, har jeg mad i min mund.
  • Mere vil have mere, også den mætte kone af grøden.


Avl og udbytte

  • Den, som lidet sår, han lidet får.
  • En dårlig rod giver ikke gode æbler.
  • Et godt træ bærer gerne gode æbler.
  • Dårlige vækster skal man rykke op.
  • Man høster sjældent godt korn på en slet ager.
  • Man skal plukke blade af kålen, ikke rykke den op med rod.
  • Man må forvente, at modne æbler falder ned.


Guld

  • Den græder ikke over guld, som aldrig fik guld at eje.
  • Tag guldet af fingrene og fat greben.
  • Hellere helt end bødet med guld.
  • Guld er godt, men kage er bedre.
  • Gode ord er bedre end guld.


Lykke

  • Hellere god lykke end høj byrd.
  • Man skal være klog, når lykken er vred.
  • Få finder lykken, men alle finder døden.
  • Man véd ikke, hvor lykken gemmer sig.


Sygdom og død

  • Døde er død mands venner.
  • Lang sygdom er sikker død.
  • Når hovedet værker, så værker alle lemmer.
  • Grå hår er dødens blomster.
  • Ingen dør af trusler.


Synd og skam

  • Gammel synd gør ny skam.
  • Dårligt klippet hår er to mænds skam.
  • Hver finder sin synd sød og sin angren led.


Kvinder

  • Nød lærer nøgen kvinde at spinde.
  • En kvinde, der siger sandheden, har få venner.
  • Når konen er drukken, er kussen ustyrlig.
  • Man kan tæmme et vildt dyr, men ikke en ond kvinde.
  • Det er ilde at være sin kones undergivne.
  • Den fattige kvinde giver hønseæg for at få gåseæg igen.
  • Styr hesten med bidsel og konen med kæp.
  • Kvinder taler, som krager galer.


Børn

  • Et barn skal kravle, til det lærer at gå.
  • Børn fortæller gerne sandheden.
  • Lad barnet få sin vilje, så græder det ikke.
  • Ondt barn kvæder en led vise.


Ung og gammel

  • Alle vil leve længe, men ingen kaldes gammel.
  • En ung engel bliver gerne en gammel djævel.
  • Den gamle skal man ære, den unge skal man lære.


Hunde og katte

  • Den, som hverken fordrer hund eller kat, han fodrer et værre væsen.
  • Hjemme er hunden modigst.
  • Det er svært at lære en gammel hund at sidde.
  • Hav hundene rede, før haren løber.
  • Man får ikke et godt drikkehorn af en hundehale.
  • Hunden skal ikke rende efter hvermands fløjten.
  • Jeg æder hellere af hunden, end at den æder af mig.
  • Katten tjener sin frue, hunden sin herre.
  • Katten vil have fisken, men den vil ikke væde kloen.
  • En gammel kat labber også mælk.


Heste

  • Man skal ikke skue en given hest i munden.
  • Hellere en tynd hest end en tom grime.


Køer og svin

  • Grisene grynter som de gamle svin.
  • Man kan lede oksen til vandet, men man kan ikke tvinge den til at drikke.
  • En sort ko giver hvid mælk.
  • Det er svært at drive sorte svin over en sveden hede i mørke.
  • Han skal til halen, som ejer koen.
  • Det duer ikke at kaste kostbare sten for svin.


Fugle

  • Hver fugl synger med sit næb.
  • Hvor hejren flyver, tager den halen med sig.
  • Hejren vrager vandet, fordi den ikke kan svømme.
  • Det er et sjældent syn at se en hvid ravn.
  • Det gør ikke kragen mere hvid, at den vasker sig ofte.
  • Kragen er grå, fordi den har mange sorger.
  • Det er en dårlig fugl, der skider i sin egen rede.
  • Det er bedre at have en fugl i hænderne end fire i skoven.
  • Den første fugl fanger det første korn.
  • Ikke alle fugle er høge.
  • Det er ikke alle, der har en høg på armen.


Ulve

  • En liggende ulv får sjældent lam i munden.
  • Den, som omgås ulve, lærer at tude.
  • Ulven tager også af de talte får.
  • Lær ulven fadervor, og den siger: »Lam, lam.«
  • Ikke alt, der kommer i ulvens mund, kommer uskadt derfra.


Mus

  • Du skal enten være mand eller mus.
  • Det er en ussel mus, der kun har ét hul.
  • En mus fjærter ikke som en hest, uden at røven revner.
  • Der skal mange mus til at bide en kat.


Slanger

  • Den, der træder slangen på halen, får dens hoved at se.
  • Ild i skødet, en slange ved brystet og en mus i tasken — det er tre onde gæster.
  • Slangen findes ofte under blomstrende buske.


Horkone og -karl

  • En horkone æder blommen og giver bonden det hvide af ægget.
  • Den kniv skal være skarp, som en horkarl skal gildes med.
  • Ond er horkonens vrede.


Løgn

  • Den, der spår, enten lyver eller siger sandheden.
  • Når sandhed og løgn mødes, har løgnen tabt.
  • Den lyver ofte, som taler meget.


Ild

  • Tørt ved gør hurtigere ild.
  • Der opstår ofte ild i spotterens hus.
  • Den, der vil have ild, skal lede i asken.
  • Brænd ej huset, før fjenderne kommer.
  • Af en lille gnist kommer der ofte en stor ild.


Vind og vejr

  • Ikke alt, der mulmer, bliver til regn.
  • Noget får Gud skylden for, andet østenvinden.


Godt og dårligt

  • Det er bedre at dø end at leve med sorg.
  • Det er bedre at køre end at trække.
  • Det er en dårlig hånd, der ikke vil værge sit hoved.
  • Når legen er bedst, skal man også holde inde.
  • Det træ, der bøjer, er bedre end det, der brister.
  • Det er godt at blive skyllet i skært vand.
  • En god beslutning er ikke bedre end en dårlig, medmindre den tages i tide.
  • Den kører dårligt, som ikke kan vende.
  • Det er bedre at være alene end at have en dårlig følgesvend.
  • Det er en ond skade, som ingen kommer til gavn.
  • Hjemme er bedst at hvile.


Ikke

  • Man skal ikke slå det skidne vand ud, før man får det rene ind.
  • Man skal ikke klø, hvor det ikke klør.
  • Du skal ikke æde kirsebær med herrebørn.
  • Du skal ikke have to svigersønner til én datter.
  • Man kan ikke veje alt på en vægt.
  • Man kan ikke både blæse og have mel i munden.
  • Man skal ikke ringeagte gamle venner eller gamle veje.
  • Du skal ikke begære det, du ikke kan få.
  • Du skal ikke stole på hestens hov og barnets røv og ikke på hundens tænder.
  • Hvis du ikke kan komme over, så kryb under.
  • Træet falder ikke ved det første hug.
  • Det er ikke lige leg, når én ler og en anden græder.
  • Den kommer ikke i skoven, som skræmmes af hver en busk.
  • Han er ræd, som ikke tør skælve.
  • De er ikke alle jægere, som blæser i horn.
  • Det er ikke bagedag hver dag.
  • Den, der ikke vil lystre sin moder, skal lystre sin stedmoder.
  • Stræk ikke foden længere end skindet rækker.
  • Man køber ikke pik ved en portkone.


Ofte og gerne

  • Ydmyg tjeneste giver gerne god løn.
  • Spot og skade følges gerne ad.
  • Man leder ofter efter det, man ikke ønsker.
  • Man kysser ofte den hånd, man gerne så hugget af.
  • Man går gerne over gærdet, der hvor det er lavest.
  • Ofte kommer svie efter sød kløe.


Giv og (mod)tag

  • Jeg priser alle gaver på nær køllehug.
  • Gaver skal gengældes, hvis venskab skal holdes.
  • Tag sådan af honningen, at bien har næring.
  • Man skærer en bred rem af anden mands hud.
  • Den, der vil have alt sit eget, han får intet af andre.


Man må vare sig

  • Liden tue vælter ofte et stort læs.
  • Mellem to stole falder røven på jorden.
  • Man skal bære et fyldt kar forsigtigt.
  • Hvis du vil danse, så pas på hvem du tager i hånden.
  • Hellere måle to gange, end én gang forkert.
  • Smeden har tænger, fordi han ikke vil brænde sine hænder.
  • Skoven har ører og marken øjne.


. . . sagde han

  •  »Jeg kender vel karse,« sagde bonden — han åd skarntyde.
  •  »Kast mig hvorhen du vil,« sagde odderen, »— bare ikke i vandet.«
  • Smeden sagde til præsten: »Min gode herre! Døb mit barn, så smeder jeg dig et plovjern.«
  •  »Jeg får dig til at stige,« sagde musen — den pissede i havet.


Stort og småt

  • Det er ingen skam, at den mindre viger for den større.
  • Mange bække små gør en stor å.
  • Ofte kommer stort kiv af liden trætte.
  • Det er svært at kaste en stor sten langt.
  • Man fanger ikke store fisk i grundt vand.
  • En stor vildbasse fanges ofte af en lille hund.


Det rimer

  • Svig og skvalder har lang alder.
  • Hver er sin gave lig — både fattig og rig.
  • Ej er en så bjært[3], at han ikke må have sin pissefjært.
  • Du skal stævne efter evne.
  • Tjenerens troskab styrker bondens boskab.
  • Dyrk den gud gerne, som både giver korn og kerne.
  • Først få og siden flå.


Lidt af hvert

  • Man skal skik følge eller land fly.
  • Den må lude, som har lave døre.
  • Hvis himlen falder ned, brister mange lergryder.
  • En doven mand går nødigt på en stenet vej.
  • Nælden brænder lige snart ven som uven.
  • Når først Peder er ude, er Poul inde.
  • Den, som tidligt vil være herre, bliver længe svend.
  • Den mørke nød har den søde kerne.
  • Lige for lige: Fisen fik fjærtens datter.
  • Tyvene holder altid meget af mørke.
  • Den, som tager roligt af sted, kommer bedst frem.
  • Tålmodighed overvinder alt.
  • Når en dør lukkes, åbnes en anden.
  • Man må både le og have en smuk mund.
  • Den kværnsten, der ligger nederst, maler også.
  • Bar er broderløs mand.
  • Den sten bliver våd, som alle spytter på.
  • Man må også forstå en halvkvædet vise.
  • Ingen vinder, uden han vover.
  • Nej og ja er lang trætte.
  • Den flår som en stymper, der hverken får krop eller skind.
  • Den er snart trukket, som selv render med.
  • Den lade skal man altid drive.
  • Ingen gør sig til trold, uden han er en dåre.
  • En dåre lader gode råd gå ind ad det ene øre og ud ad det andet.
  • Kundskab er let at bære.
  • Den skal tidligt krøges, som skal blive en god krog.
  • Der løber meget vand, mens mølleren sover.
  • Man undrer sig mest over det, som sker sjældent.
  • Det er nemmere at stemme en bæk end en å.
  • Vilje og magt gør alle gerninger.
  • To kan lyve, så den tredje bliver hængt.
  • Hellere skeløjet end blind.




Noter:

  1. I forlægget er ordsprogene inddelt alfabetisk efter det første bogstav i deres latinske udgaver. Nærværende opdeling og dennes ufuldstændige overskrifter skyldes ene og alene oversætteren.
  2. Ordsprogene findes i håndskriftet NkS 813 og en trykt tekst fra 1506. Hovedstammen af indholdet antages at være fra midten af 1300-tallet.
  3. ɔ: ren

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.