Prædiken om evangelisterne på Sankt Johannes’ dag
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
 |
Prædiken om evangelisterne på Sankt Johannes’ dag [1]
Sermo de euangelistis in die sancti Johannis
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2025
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er C. R. Unger: Gammel norsk Homiliebog, Christiania, 1864
Siden vi i dag — gode brødre! ― fejrer højtiden for apostlen og evangelisten Johannes[2], skal jeg sige noget om alle Herrens evangelisters berømmelse. Det første spørgsmål er, hvorfor Herren ville have fire forkyndere af sine budskaber, hverken færre eller flere. Herren valgte sig på passende vis fire evangelister, fordi hans lære skulle udbredes i de fire verdenshjørner. Disse fire evangelister er et billede på de fire floder, der flyder fra Paradis her til denne verden[3], for deres himmelske lærdom breder sig over hele verden som flydende floder og giver væde til de troendes hjerters åndelige vækst og slukker sjælens tørst og renser os for syndens snavs.
Denne samme Johannes, hvis højtid vi fejrer i dag, så symbolerne på disse fire, da han fik et himmelsyn, og sagde: »Ved Guds domstol så jeg fire levende væsener fulde af øjne hele vejen rundt, både ude og inde.[4]« Evangelisterne kaldes fulde af øjne hele vejen rundt, fordi de i deres forkyndelse tydeligt så alle behov, og de så tydeligt, hvad der var i vente for enhver. De kaldes fulde af øjne, både inde og ude, fordi de var klartseende mænd, som indadtil tog vare på deres sind og deres ord og gerninger, og de var klartseende udadtil ved at afhjælpe deres næstes trængsler. Og Johannes forklarede, hvilke skikkelser disse levende væsener havde, og sagde: »Det første af disse levende væsener lignede en løve, det næste lignede en okse, det tredje havde et menneskes udseende, og det fjerde lignede en flyvende ørn[5]« Hvis vi ser på begyndelsen af alle fire evangelier, så indser vi, hvilken evangelist der symboliseres ved hvert af disse levende væsener, og hvorfor de vises i sådanne skikkelser. For profeten Ezekiel, som levede længe før Kristi fødsel, så disse samme væsener på himlen[6], som Johannes så i sit himmelsyn.
Matthæus indledte sit evangelium med en slægtsrække, idet han opregnede hele den mandlige slægt fra Abraham til Kristus, og siden fortalte han om jærtegnene ved Kristi fødsel. Han vises på passende vis som et menneske, fordi han begyndte sit evangelium med mennesker og var mest nøje med at opregne de af Kristi mirakler, der viser hans menneskelige natur.
Markus indledte sit evangelium med Gud snarere end med mennesker og sagde: »Dette er begyndelsen på evangeliet om Vorherre Jesus Kristus, Guds søn.[7]« Markus vises i skikkelse af en løve, som er det stærkeste af alle dyr, fordi han i sit evangelium viste styrken i Guds formåen mere end den menneskelige fornedrelse. Og på den måde symboliserer løven guddommen, fordi som alle dyr frygter løven, sådan frygter alle skabninger Gud.
Lukas indledte sit evangelium med præster og fortalte først om præsten Zakarias og dennes søn, Johannes Døberen. Men ellers skrev han i sit evangelium mest om de gerninger, som Herren gjorde i templet eller i nærheden af templet. Lukas symboliseres ved oksen, fordi præsterne før i tiden førte okser til templerne, hvor de slagtede dem som et offer til Gud. Og de offerdyr, som førhen blev slagtet til Gud, er et symbol på Herrens pinsler, da han blev dræbt på korset som et levende offer for vores frelse.
Og på samme måde som Lukas symboliseres ved oksen, fordi han beretter mest om Kristi pinsler, sådan symboliseres Markus ved løven, fordi han fortalte mest om Herrens genopstandelse. For en løve er som død ved fødslen, men på tredjedagen liver den op og vågner ved sin faders brølen og ånde. Og dette er et symbol på Herrens genopstandelse, for på tredjedagen rejste han sig fra døden ved Faderens kraft.
Det er ørnens natur, at den flyver højere end andre fugle, og skyerne rammer den aldrig i øjnene, selv om den hele dagen ser lige imod solen. Johannes symboliseres ved ørnen, fordi hans indre øje aldrig blev formørket af vildfarelsens sky, selv om han så på Herrens guddoms sol. De øvrige evangelister gik på jorden sammen med Herren, og de berettede ikke meget om hans guddommelighed, men fortalte mere om hans betydning som menneske. Men Johannes fløj op til Himlen med Herren, for han fortalte ikke meget om Kristus som menneske, men han skildrede forstandigt hans betydning som guddom.
Men disse fire levende væsener, som jeg fortalte om, symboliserer de fire evangelister. De kan også symbolisere Herren selv, som blev født til denne verden og pint for vores synders skyld; som et menneske lod han sig føde til denne verden af en jomfru, han nedlod sig til at blive ofret som en okse i sine pinsler, ved sin genopstandelse gjorde han sig lig løven, og som en ørn hævede han sig op over skyerne i sin opstigning.
Men hvad nytter det os at redegøre for disse hellige symboler med ord, hvis ikke vi i gerninger søger at efterligne dem? For vi kan i vores adfærd være lig disse fire væsener, såfremt vi følger budskaberne i de fire evangelier. Vi besidder menneskeskikkelse i vores adfærd, såfremt vi forstandigt viser vores næste kærlighed og medmenneskelighed og hjælper dem i deres nød. På samme måde som Herren udviste kærlighed og ydmyghed, da han antog menneskeskikkelse, sådan skal vi i alle henseender udvise kærlighed og ydmyghed og ofte huske på, at vi er blevet skabt af muld og skal blive til muld igen. Vi er lig løven, hvis vi rejser os fra den åndelige død — det vil sige fra synden — sådan som løven liver op på tredjedagen. Enhver synd begås i tre trin, nemlig i tanken, i begæret og i det at give efter. Men på tredjedagen vækker Faderens stemme og ånde os til live, såfremt vi med Helligåndens barmhjertighed afstår fra at fuldbyrde den synd, som tanken og begæret frister os til at begå. Vi er lig oksen i vores adfærd, såfremt vi tålmodigt udholder vores næstes misgerninger og trækker Guds ordplov — det vil sige den hellige lære — hen over vores næstes tankejord. På samme måde som oksen førhen var et billede på den pinte Kristus, sådan er oksen nu et billede på den legemlige afholdenhed, som vi pålægger os selv på grund af vores synder. Og vi er lig den flyvende ørn, såfremt vi hæver vores sind op over skyerne til den himmelske herlighed og belønningen for alt det gode, vi gør her på jorden. Vi er lig den flyvende ørn, hvis vi fastholder blikket mod Guds stråleglans og ofte har tankerne rettet mod de hellige skrifter — dem, der viser os Kristi guddommelighed. Og disse fire væsener siges at have øjne hele vejen rundt, fordi vi skal se os om til alle sider og tage os i agt for alle Fandens kneb og for alverdens fristelser.
Lad os da også — gode brødre og søstre! — tage vare på den evangeliske læres budskaber, sådan at vi kan opnå den lykke, som vi bliver lovet i evangelierne. Lad os vise vores næste barmhjertighed og medmenneskelighed, sådan at vi kan nyde den nåde, som Herren viste os, da han for vores skyld antog menneskeskikkelse. Lad os underkaste vort legeme afholdenhed som bod for vores synder, sådan at vi efterligner Herrens pinsler. Lad os rejse os fra syndens død til gode gerninger, for at vi kan glæde os over herligheden i Kristi genopstandelse.
Lad os flyve på to kærlighedsvinger — det vil sige med kærligheden til Gud og til vores næste — bort fra det jordiske begær til de himmelske ting, sådan at vi efter dette livs slid kan stige op til den evige lykke, som evangelisterne viste os i deres lærdom — dér, hvor vi kan glæde os sammen med dem og alle Guds helgener per infinita secula seculorum[8]. Amen.
Noter:
- ↑ Teksten findes overleveret i Gammelnorsk homiliebog, AM 619 4to. fra omkr. 1200-1225, som er den ældste bevarede norske bog. Selve indholdet i håndskriftet er noget ældre.
- ↑ 27. december
- ↑ Se 1 Mos 2, 10-14
- ↑ Se Åb 4, 6 og 8
- ↑ Se Åb 4, 7
- ↑ Se Ez 1, 10
- ↑ Se Mark 1, 1
- ↑ ≈ i al evighed
