Resens årbog
Hopp til navigering
Hopp til søk
Islandske annaler
Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Gustav Storm: Islandske Annaler indtil 1578, Christiania 1888
Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
---|---|---|---|---|---|---|
Denne teksten finnes på følgende språk ► |
Resens årbog [1]
for årene 810-1295
Resensannáll Annales Reseniani
oversat af Jesper Lauridsen
Heimskringla.no
© 2024
Bilag: Kronologisk fortegnelse over de islandske biskopper
810 | Rørek, frisernes høvding, og jydernes kong Gudfred blev dræbt. |
811 | |
812 | |
813 | |
814 | |
815 | Kejser Karl den Store døde. |
816 | |
817 | Pave Leo 3. døde. Han er den samme som pave Milon. Stefan var pave de følgende 7 år[2]. |
818 | |
819 | |
820 | |
821 | |
822 | |
823 | |
824 | Paschalis var pave de følgende 7 år. |
825 | |
826 | |
827 | |
828 | |
829 | |
830 |
831 | Eugenius var pave de følgende 4 år. |
832 | |
833 | |
834 | |
835 | Valentin var pave i 9 måneder. |
836 | Gregorius var pave de følgende 16 år. Gorm den Gamle kom til magten. |
837 | |
838 | |
839 | Levningerne af apostlen Bartholomæus kom til Benevento. |
840 | |
841 | |
842 | Kejser Ludvig[3] døde. Hamborg brændte. |
843 | |
844 | |
845 | |
846 | |
847 | |
848 | |
849 | |
850 | |
851 | Sergius var pave de følgende 3 år |
852 | Harald Hårfager[4] blev født. |
853 | |
854 |
855 | Leo var pave de følgende 8 år. |
856 | |
857 | |
858 | |
859 | |
860 | |
861 | |
862 | Harald Hårfager kom til magten. Kamp mellem Hårek og den jyske kong Guttorm. Dér faldt hele kongeslægten på nær en dreng, der hed Hårek. |
863 | Benedikt var pave de følgende 2 år. |
864 | Nikolas var pave de følgende 9 år. |
865 | Biskop Ansgar døde[5]. |
866 | |
867 | Biskop Rimbert[6] blev viet. |
868 | |
869 | Alfred den Store[7] vandt England. |
870 | Den engelske kong Edmund[8] faldt. |
871 | Den svenske kong Erik[9] døde. |
872 | Det fortælles, at det i Brixen[10] i Italien regnede med blod i tre dage og tre nætter, og nord for fjeldet[11] i Frankrig kom der en sværm af den slags græshopper, som havde seks vinger og seks ben og to tænder, som er hårdere end sten. De ødelagde landet meget, og der fulgte så stor en hungersnød, at næsten en tredjedel af hele befolkningen døde. |
873 | |
874 | Bosætningen på Island indledtes. Hadrian var pave de følgende 5 år. |
875 | |
876 | |
877 | |
878 | Kejser Ludvig[12] døde. |
879 | Johannes var pave de følgende 11 år. |
880 | Ved nons-tid[13] blev solen så mørk, at man kunne se stjernerne på himlen. |
881 | |
882 | |
883 | |
884 | Da sejlede danskere op ad Rhinen og brændte Köln. De blev anført af Sigfred og Godfred. |
885 | |
886 | |
887 | |
888 | |
889 | Kong Karl[14] døde. Marinus var pave i 1 år. |
890 | Hadrian var pave i 1 år og 3 måneder. |
891 | Stefan var pave de følgende 6 år. |
892 | Kong Harald Hårfager fordelte riget mellem sine sønner. |
893 | |
894 | |
895 | |
896 | |
897 | . . . 6 år.[15] |
898 | Ganger-Rolf vandt en del af Frankrig, og dette land er siden blevet kaldt Normandiet. |
899 | |
900 | Slaget mellem kejser Arnulf[16] og danskerne. Dér faldt 900 mand. |
901 | Kejser Arnulf døde. |
902 | Bonifatius var pave i 15 dage. Stefan var pave i 1 år. |
903 | Romanus var pave i 4 måneder. |
904 | Theodor var pave i 20 dage. |
905 | Johannes var pave de følgende 2 år. |
906 | Benedikt var pave de følgende 3 år. Kong Harald Gormsøn[17] kom til magten. |
907 | |
908 | |
909 | Leo var pave i 2 måneder. |
910 | Kristoforus var pave i 7 måneder. |
911 | Sergius var pave de følgende 7 år, 3 måneder og 23 dage. |
912 | |
913 | Kejser Ludvig[18] døde. |
914 | |
915 | |
916 |
917 | |
918 | Anastasius var pave de følgende 2 år. |
919 | |
920 | Lando var pave i 6 måneder. Kejser Konrad[19] døde. |
921 | Håkon den Gode[20] blev født. Johannes var pave de følgende 14 år. |
922 | Den svenske kong Bjørn døde. Hans sønner, Erik Sejrsæl og Olaf, tog magten. |
923 | |
924 | |
925 | |
926 | |
927 | |
928 | |
929 | Ravn Høngson[21] tiltrådte som lovsigemand. |
930 | Harald gjorde Erik[22] til overkonge over hans brødre. |
931 | |
932 | |
933 | Kong Harald Hårfager døde. |
934 | |
935 | |
936 | |
937 | Stef...[23] |
938 | . . . Henri... døde.[24] |
939 | Johannes var pave de følgende 4 år. |
940 | |
941 | |
942 | Leo var pave de følgende 3 år. |
943 | Leo var pave de følgende 3 år. |
944 | Sigmund Torkelson blev dræbt[25]. |
945 | Stefan var pave de følgende 3 år. |
946 | Stefan var pave de følgende 3 år. |
947 | |
948 | Marinus var pave de følgende 3 år. |
949 | |
950 | |
951 | Agapitus var pave de følgende 10 år. |
952 | Torbjørn Sur[26] kom til Island. |
953 | |
954 | |
955 | |
956 | |
957 | |
958 | Svend Tveskæg[27] tog kongemagten og kæmpede imod sin far. |
959 | |
960 | |
961 | Håkon den Gode faldt. Eriks sønner tog magten. Johannes var pave i 9 måneder. |
962 | Blund-Ketil blev brændt inde[28]. |
963 | Sigurd Ladejarl faldt. Jarl Håkon den Mægtige[29] kom til magten. Torgrim, Snorre Godes far, blev dræbt[30]. |
964 | |
965 | |
966 |
967 | |
968 | |
969 | Kong Tryggve og kong Gudrød Bjørnson faldt[31]. Olav Tryggveson[32] blev født. |
970 | Benedikt var pave i 2 måneder. |
971 | Leo var pave i 1 år. |
972 | Johannes var pave de følgende 6 år. |
973 | Helpricus[33] skrev sin bog. |
974 | Brod-Helge blev dræbt[34]. |
975 | Det første uår. |
976 | Harald Gråfeld[35] faldt. Otto den Røde[36] herskede de følgende 9 år. |
977 | |
978 | Benedikt var pave i 1 år. |
979 | Torkel Eyjolfson[37] blev født. Bonus[38] var pave i 1 år. |
980 | Bonifatius var pave i 1 måned. Benedikt var pave de følgende 9 år. |
981 | Biskop Fridrik[39] kom til Island. |
982 | Harald Gormsøn hærgede i Norge. |
983 | Kampen på Hrisateig. |
984 | Torvard Spak-Bødvarson opførte en kirke. |
985 | Kong Harald Gormsøn faldt. Otto den Unge[40] herskede de følgende 18 år. |
986 | Grønland blev befolket. |
987 | Geite blev dræbt. |
988 | Bremenbiskoppen Adaldag døde. [Han var biskop i 54 år]. |
989 | Kampen i Bødvarsdal. Johannes var pave i 8 måneder. |
990 | Johannes var pave i 4 måneder. |
991 | Johannes var pave de følgende 10 år. |
992 | |
993 | |
994 | Slaget i Hjørungavåg[41]. |
995 | Olav Tryggveson kom til magten. Jarl Håkon den Mægtige blev dræbt. Olav den Hellige[42] blev født. |
996 | |
997 | Arnor fra Skogar blev dræbt. |
998 | Kampen i Ejvindsdal. |
999 | |
1000 | Kong Olav Tryggveson faldt. Kristendommen blev lovfæstet på Island. Der var et stort jordskælv i de tyske lande. |
1001 | Gregorius var pave i 1 år. |
1002 | Johannes var pave i 10 måneder. |
1003 | Sylvester var pave de følgende 4 år. Otto den Unge døde. Kjartan Olavson[43] blev dræbt. |
1004 | |
1005 | |
1006 | |
1007 | Kong Olav steg ombord på hærskibene. Bolle[44] blev dræbt. |
1008 | Kong Svend Tveskæg døde. Styr[45] blev dræbt. Johannes var pave i 5 måneder. Johannes var pave i 1 år. |
1009 | Kong Olav erobrede borgen i London. Torstein G-son[46] blev dræbt. Sergius var pave de følgende 4 år. |
1010 | Njalsbranden[47]. |
1011 | Hall Gudmundson blev dræbt. Ljot Hallson blev dræbt. |
1012 | Knud den Store[48] kom til magten i England. Kong Adelråd[49] døde. |
1013 | Kong Edmund[50] blev dræbt. Jarl Erik[51] døde. Benedikt var pave de følgende 12 år. |
1014 | Hededrabene. |
1015 | Olav den Hellige kom til Norge. Jarl Håkon blev taget til fange[52]. |
1016 | Slaget ved Nesjar[53]. Kong Olav kom til magten. Jarl Sven døde[54]. |
1017 | |
1018 | |
1019 | |
1020 | Jarl Einar Vrangmund[55] blev dræbt. |
1021 | |
1022 | Kong Olof den Svenske[56] døde. Anund[57] tog magten. |
1023 | |
1024 | Magnus den Gode[58] blev født. Kejser Henrik[59] døde. |
1025 | Johannes var pave de følgende 9 år. |
1026 | Torkel Eyjolfson druknede[60]. |
1027 | Slaget i Helligåen[61]. Jarl Ulf blev dræbt[62]. Torstein Kuggeson blev dræbt. |
1028 | Knud[63] kom til Norge. Jarl Håkon kom til magten. Erling fra Jæren[64] faldt. |
1029 | Jarl Håkon druknede. Kong Olav tog østpå til Gardarige. |
1030 | Slaget på Stiklestad. Svend Alfifason[65] kom til Norge. Skafte Lovsigemand[66] døde. |
1031 | Kong Olav blev helgenkåret. Snorre Gode døde. |
1032 | |
1033 | Kong Tryggve Olavson[67] faldt. |
1034 | Benedikt var pave de følgende 13 år. |
1035 | Kong Knud den Store døde. Magnus den Gode tog magten i Norge, Harald[68] i England. |
1036 | Svend Alfifason døde. |
1037 | Gunhild Knudsdatter[69] døde. |
1038 | |
1039 | |
1040 | Den engelske kong Harald døde. Hardeknud[70] tog magten. |
1041 | |
1042 | Hardeknud døde. Edvard den Gode[71] tog magten i England, men Magnus i Danmark. |
1043 | Kong Magnus brændte Jomsborg. Slaget på Lyrskov Hede og tre kampe mod Svend[72]. Den hellige Hallvard blev dræbt[73]. |
1044 | |
1045 | Harald[74] kom til Sverige. Slaget ved Helgenæs. |
1046 | Mødet mellem Magnus den Gode og Harald Sigurdson[75]. |
1047 | Kong Magnus den Gode døde. Den store frostvinter. Sylvester var pave i 2 måneder. |
1048 | Gregorius var pave de følgende 2 år. |
1049 | |
1050 | Klemens var pave i 9 måneder. |
1051 | Damasus var pave i 23 dage. |
1052 | Leo var pave de følgende 5 år. |
1053 | |
1054 | Geller[76] tiltrådte som lovsigemand. |
1055 | |
1056 | Biskop Isleif[77] blev viet. Viktor var pave de følgende 2 år. |
1057 | |
1058 | Stefan var pave i 7 måneder. Benedikt var pave i 10 måneder. |
1059 | Nikolas var pave de følgende 2 år. |
1060 | |
1061 | Alexander blev viet og var pave i de følgende 11 år, 6 måneder og 21 dage. |
1062 | Slaget ved Nissan[78]. |
1063 | Kong Harald og kong Svend Ulfsøn indgik forlig. |
1064 | |
1065 | |
1066 | Kong Harald Sigurdson og kong Harald Gudineson faldt[79]. |
1067 | Are den Vise[80] blev født. Eudoclia[81] herskede de følgende 2 år. |
1068 | Kong Olav den Fredeliges[82] regeringstid begyndte. |
1069 | Romano Diogenes[83] herskede de følgende 4 år. |
1070 | |
1071 | |
1072 | Geller tiltrådte som lovsigemand for anden gang. |
1073 | Geller Torkelson døde[84]. Gregorius var pave de følgende 12 år. Romano Panuia[85] herskede de følgende 4 år |
1074 | |
1075 | Gunnar[86] tiltrådte som lovsigemand for anden gang. |
1076 | Sighvat[87] tiltrådte som lovsigemand. Svend Ulfsøn døde. |
1077 | Nikephoros Butamoth[88] herskede de følgende 4 år. |
1078 | Den store snevinter. |
1079 | |
1080 | Biskop Isleif og Harald Hén[89] døde. |
1081 | Den græske kong Kirjalax[90] kom til magten. |
1082 | Biskop Gissur[91] blev viet. |
1083 | |
1084 | |
1085 | Viktor var pave i 6 måneder. |
1086 | Urban var pave de følgende 12 år. |
1087 | Den engelske kong Vilhelm[92] og kong Knud den Hellige[93] døde. Levningerne af Sankt Nikolaus blev overført til Bari. |
1088 | |
1089 | |
1090 | |
1091 | |
1092 | |
1093 | |
1094 | Kong Magnus Barfod[94] kom til magten. Olav den Fredelige døde. |
1095 | Den danske kong Oluf[95] døde. |
1096 | |
1097 | Tiende blev lovfæstet. |
1098 | |
1099 | Paschalis var pave de følgende 19 år og 3 måneder. |
1100 | Den engelske kong Vilhem[96] døde. Henrik[97] tog magten. |
1101 | |
1102 | |
1103 | Kong Erik Ejegod[98] døde. |
1104 | Kong Magnus Barfod faldt. Øystein, Sigurd og Olav[99] kom til magten. |
1105 | Den danske kong Niels[100] kom til magten. |
1106 | Biskop Jon[101] blev viet. |
1107 | |
1108 | |
1109 | |
1111 | |
1112 | |
1113 | Turid Snorresdatter[102] døde, 83 år gammel. |
1114 | |
1115 | Sturla Tordson[103] blev født. |
1116 | Kong Olav[104] døde. Jarl Magnus den Hellige blev dræbt[105]. |
1117 | |
1118 | Biskop Gissur og pave Paschalis og kong Balduin af Jerusalem og grækerkongen Kirjalax og den svenske kong Filip[106] døde. Gelasius var pave i 1 år. |
1119 | Stormen knuste en knar under Øfjeld. Callistus var pave de følgende 4 år. |
1120 | Havlide Mårson blev såret[107]. Mandedød. |
1121 | Biskop Jon døde. Havlide og Torgils indgik forlig. Biskop Erik[108] drog ud for at finde Vinland. |
1122 | Kong Øystein[109] døde. |
1123 | Honorius var pave de følgende 6 år. |
1124 | Kejser Lothar herskede [. . .][110]. Arnald blev viet til Grønland. |
1125 | |
1126 |
1127 | Jonsvinteren. Jarl Karl[111] blev i Flandern dræbt af sine riddere i kirken. Svarfadsdalssagen. |
1128 | Tore blev dræbt. |
1129 | Innocent var pave de følgende 14 år. Anakletus var modpave i 8 år. Han hed Peter Leonis[112]. |
1130 | Kong Sigurd Jorsalfar[113] døde. |
1131 | En solformørkelse af omtrent en times varighed fandt sted III kal. Aprilis.[114] |
1132 | Biskop Torlak[115] døde. |
1133 | Præsten Sæmund den Vise døde. |
1134 | Biskop Magnus[116] blev viet. Slaget ved Fodevig og den danske kong Niels blev dræbt. |
1135 | Den engelske kong Henrik døde. Underet i Kongshelle[117]. Harald Kesja[118] blev dræbt. |
1136 | Kong Harald Gille[119] blev dræbt. Jarl Ragnvald[120] vandt Orkney. |
1137 | Ærkebiskop Asser[121] døde. |
1138 | Finn[122] tiltrådte som lovsigemand. Erik Emune[123] blev dræbt. Kejser Konrad herskede [. . .][124]. |
1139 | Erik Lam[125] tog magten i Danmark. |
1140 | [. . .] |
1141 | |
1142 | Olav, søn af Harald Kesja, faldt. |
1143 | Celestin var pave i 3 måneder. Lucius var pave i 9 måneder. |
1144 | Eugenius var pave de følgende 7 år. |
1145 | Biskop Ketil[126] døde. |
1146 | Gunnar[127] tiltrådte som lovsigemand. [Torgrim] Ørn blev dræbt. Kong Erik Lam døde. |
1147 | Biskop Bjørn[128] kom til Island. |
1148 | Branden i Hitådalen[129]. Are den Vise døde. |
1149 | Hall blev valgt til biskop[130]. Markus Mårdson blev dræbt. |
1150 | Hall Teitson døde. |
1151 | Torgils Oddeson døde. Kløng blev valgt til biskop[131]. Anastasius var pave de følgende 3 år. |
1152 | Sottevinter. Biskop Kløng kom til Island. |
1153 | Et ærkebispesæde blev oprettet i Norge. Kong Knud Magnussøn blev dræbt[132]. |
1154 | Slaget på Grathe Hede[133]. Kong Svend den Sviende[134] faldt. Jarl Erlend Pålson[135] faldt. Hadrian var pave de følgende 4 år. |
1155 | Kong Sigurd[136] faldt. Kong Valdemar[137] kom til magten. |
1156 | Nøstbranden. |
1157 | Kong Øystein[138] døde. Ærkebiskop Jon[139] døde. |
1158 | Jarl Ragnvald faldt. Håkon Hærdebred[140] kom til magten. Hekla gik i udbrud. Alexander var pave de følgende 23 år. |
1159 | Kampen ved Götaelven. |
1160 | Kampen i Kongshelle og i Saurbø. |
1161 | Kong Inge[141] faldt. Kong Magnus Erlingson[142] kom til magten. Ærkebiskop Øystein[143] blev viet. |
1162 | Kong Håkon faldt. Kampen i fårefolden. Biskop Bjørn døde. |
1163 | Biskop Brand[144] blev viet. Kampen i lovretten. |
1164 | Magnus[145] blev viet til konge. Jordskælv. |
1165 | Tord Sturlason[146] blev født. |
1166 | Alexander blev pave og Oktavian var modpave[147]. |
1167 | Kampen på Stangar. |
1168 | Kampen på Tunge. Et kloster blev grundlagt på Vær[148]. |
1169 | Kår Kodranson og Høskuld Hereson blev dræbt. |
1170 | Ærkebiskop Thomas døde[149]. Kampen i Saurbø. Sunniva[150] blev ført til Bergen. |
1171 | Hededrabene. Et skred afstedkom mandskade. Styrkår[151] blev lovsigemand. |
1172 | Branden i Saurbø. |
1173 | Præsten Bjørnhedin døde. |
1174 | Torlak[152] blev valgt til biskop. Sverre forlod Færøerne. |
1175 | Helge Skafteson blev dræbt. Reidar Sendemand kom til Island. |
1176 | Sverre kom til landet[153]. Biskop Kløng døde. |
1177 | Kong Øystein[154] faldt på Re. Sverre[155] kom til magten. Ærkebiskop Eskil[156] gik i kloster i Klaravalle[157]. |
1178 | Biskop Torlak blev viet og kom til Island. Lovretten var i Haukadal. |
1179 | Jarl Erling[158] faldt. Orm Kodranson døde. Snorre Sturlason blev født. |
1180 | Slaget på Ilevollene. Deildartungesagen. Fjeldskred i Sogn. |
1181 | Kampen ved Nordnæs. Gissur[159] blev lovsigemand. Sottevinter. Lucius var pave de følgende 3 år. |
1182 | Den danske kong Valdemar døde. |
1183 | Sturla Tordson døde. Slaget i Bergen. |
1184 | Kong Magnus Erlingson faldt. Tume Kolbeinson døde. Urban var pave de følgende 4 år. |
1185 | Einar Torgilsson blev dræbt. En Grønlandsfarer gik tabt. |
1186 | Runolf Biskopssøn og Torvard Asgrimson døde. |
1187 | Kvægdødsvinter. Torkel Geireson døde. Abbed Øgmund[160] døde. |
1188 | Ærkebiskop Øystein[161] døde. Gregorius var pave i 1 måned. Clemens var pave de følgende 3 år. Alle jøder i England blev dræbt. Biskop Jon[162] blev viet til Grønland. |
1189 | Den engelske kong Henrik[163] og Kodran Hermundson døde. Stangarfolen forliste. Asmund Kastanrassi[164] kom fra Grønland. |
1190 | Jarl Erik[165] døde. Asmunds skib gik tabt. Torstein Gydason døde. |
1191 | Grim Gissurson døde. Oversvømmelse. |
1192 | Præsten Jon Ketilson døde. Celestin var pave de følgende 3 år. |
1193 | Biskop Torlak og Hruna-Gunnar døde. |
1194 | Bård G-son[166] døde. Slaget i Florvåg. Sverre blev viet som konge. Svalbard blev opdaget. |
1195 | Biskop Pål[167] kom til Island. Den svenske kong Knut[168] døde. Innocent var pave de følgende 21 år. |
1196 | Markus på Sand blev dræbt. Rødssagen. Jora Biskopsdatter[169] døde. |
1197 | Ønundsbranden. Jon Loftson[170] døde. |
1198 | Biskop Torlaks hellige levninger blev gravet op. Drabet i Laufås. Sigmund Ormson døde. |
1199 | Den engelske kong Rikard[171] døde. Falke blev dræbt. Torlaksmessen[172] blev lovfæstet. |
1200 | Jonsmessen[173] blev lovfæstet. Torleif den Bitre døde. |
1201 | Ærkebiskop Absalon[174] og biskop Brand døde. Gudmund[175] blev valgt til biskop. Hall[176] blev lovsigemand. |
1202 | Kong Sverre og den danske kong Knud[177] og jarl Birger Brosa[178] døde. Abbed Vilhelm[179] døde. |
1203 | Undersommer. Biskop Gudmund blev viet og kom til Island. Den første bærvin blev lavet. |
1204 | Kong Håkon[180] og kong Guttorm[181] døde. Stenvæg[182] kom til magten. |
1205 | Inge[183] blev taget til konge. |
1206 | Jarl Harald[184] og Gissur Hallson[185] døde. Ærkebiskop Tore[186] kom til landet[187]. Hekla gik i udbrud. |
1207 | Kong Filippus[188] kom til magten. Torvard Torgeirson og Herdis Ketilsdatter døde[189]. |
1208 | Kampen på Vidjenæs. England blev lyst i band. Slaget ved Lena. |
1209 | Kampen ved Holar. Den engelske kong Johan[190] vandt Irland. |
1210 | Gudmund Gris døde. Branden på Holmen[191]. Styrmer[192] blev lovsigemand. |
1211 | Jordskælv, 14 mennesker omkom. Biskop Pål døde. Kong Sv...[193] faldt. |
1212 | Hall Klepjarnson blev dræbt. Jon Sigmundson døde. Biskop Helge[194] var på Flatø. |
1213 | Ravn Sveinbjørnson blev dræbt. Ærkebiskop Tore døde. Torvald Gissurson rejste ud. |
1214 | Gervasio blev viet til patriark[195]. Jarl Håkon[196] og jarl David[197] døde. Biskop Gudmund rejste ud. |
1215 | Præstemøde i Lateranet. Den skotske kong Vilhelm den Hellige[198] døde. Snorre[199] blev lovsigemand. |
1216 | Pave Innocent og den svenske kong Erik[200] og Pål Sæmundson døde. Biskop Magnus[201] kom til Island. Kampen på Mel. Den engelske kong Johan døde. Kong Johan[202] kom til magten i Sverige. |
1217 | Kong Inge og kong Filippus døde. Kong Håkon[203] kom til magten. Skule[204] blev jarl. Gods for 300 hundreder blev beslaglagt på Øre. Abbed Ketil[205] blev viet. Den store Jerusalemsfærd[206] begyndte. |
1218 | Kejser Otto[207] døde. Orm Jonson blev dræbt. Biskop Gudmund kom til Island. Snorre Sturlason rejste ud. Biskoppen[208] blev taget fra embedet. |
1219 | Teit Torvaldson[209] tiltrådte som lovsigemand. Biskoppen blev hentet til Hvidå af Eyjolf. Bjørn Arneson blev dræbt. |
1220 | Kampen på Helgestad. Biskoppen var i Odde. Snorre kom til Island. En hær blev udrustet til Islandsfærd. Tord Bødvarson døde. |
1221 | Kampen på Bredebolstad. Arnor Tumeson døde. Ribbungernes kong Sigurd kom til magten. Ærkebiskop Thomas[210] blev skrinlagt Non. Januarii.[211]. Øgmund og de andre Ljosevandsfolk blev dræbt. Gudny Bødvarsdatter døde. |
1222 | Tume Sighvatson blev dræbt. Kampen på Grimsø. Rød sol. Sæmund Jonson og biskop Bjarne[212] døde. Snorre[213] blev lovsigemand. Biskop Gudmund blev bortført. Biskop Adam[214] blev brændt inde. Den skotske konge lod 80 mand lemlæste. Kong Johan Sverkerson døde. Slaget i Oslo [80] af kong Sigurd. Andres og Ivar drog på hærtogt til Bjarmeland. Beine blev dræbt. |
1223 | Teit Oddson døde. Loft Biskopssøn kom til Island. Kong Valdemar[215] blev taget til fange. Kong Sigurd gav sig i hertug Skules vold. Oddbjørns skib gik tabt. Kong Olav Gudrødson mishandlede kong Ragnvalds søn, Gudrød[216]. |
1224 | Ærkebiskop Guttorm[217] og biskop Håvard[218] og magister Bjarne og biskop Henrik[219] og abbed Torstein[220] døde. Kong Sigurd slap fri og vandt Hedmark. Dagfinn brændte ribbungerne inde. |
1225 | Biskop Nikolas[221] og præsten Brand Dalkson døde. Kong Valdemar blev frikøbt for 8 læster. Kong Håkon blev gift med fru Margrete[222]. |
1226 | [Ærkebiskop Peter[223] døde]. Vulkanudbrud ud for Reykjanæs. Klosteret i Vidø[224] blev grundlagt. Gudolf på Blakkestad blev dræbt. Ribbungernes kong Sigurd døde. Biskop Gudmund kom til Island. Kong Ludvig[225] døde. Harald Jonson druknede, |
1227 | Askevinter. Overfaldet på Hvamm. Jon den Fagres skib forliste. Pave Honorius døde. Knut[226] og kong Håkon indgik forlig. Hjørleif Gilsson døde. Gregorius var pave de følgende 14 år. |
1228 | Torvald blev brændt inde. Snorre Sturlasons færd til Dalene. Kejser Frederik[227] blev lyst i band, men skabte fred i Jerusalem. |
1229 | Overfaldet på Saudafell. Det folkerige ting. Ravnsønnerne blev dømt fredløse. Biskop Magnus og Jon Murt rejste ud. Kampen mellem kong Erik[228] og folkungerne. Ærkebiskop Øystein[229] blev helgenkåret. |
1230 | Ærkebiskop Tore[230] og abbed Hall[231] og kong Uspag på Suderøerne[232] og den græske konge døde. Sankt Elisabeth, hertuginde af Thüringen og datter af kongen af Ungarn, døde. |
1231 | Jon Snorreson[233] blev dræbt. Fåresyge[234]. Ingemund Jonson døde. Ravnsønnerne druknede. Jarl Jon Haraldson[235] blev dræbt. 7[236]. |
1232 | Torvaldsønnerne blev dræbt. Ærkebiskop Sigurd[237] kom til landet[238]. Biskop Magnus kom til Island. Biskop Gudmund blev afsat fra embedet. 4 skibsforlis på Island, 47 stormænd omkom. Gunnar Grynryg[239] døde. |
1233 | Sturla Sighvatson rejste ud. Urøkja kom til Vatnsfjord. Vigfus Kalvson og Valgard Styrmeson blev dræbt. Biskop Gudmund var i Høfde. |
1234 | Odd Åleson blev dræbt, og Sighvat Sturlason blev overfaldet. Kalv og Guttorm blev dræbt. Mødet i Flatatunge. Ranet på Lerbakke. Færden til Bjørnshavn. Ærkebiskop Olof[240] i Sverige døde. Kong Knut Lange[241] døde. Domkirken i Lund brændte. |
1235 | Torvald Gissurson døde. Sighvat Sturlason kom til Island. Kolbein Arnorson rejste ud. |
1236 | Sighvats[242] Borgfjordsfærd med 10 hundrede mand. Teit[243] blev lovsigemand. Snorre var hos Orm. Urøkja blev lemlæstet. |
1237 | Biskop Gudmund og Tord Sturlason døde. Kampen i Bø. Snorre Sturlason og Tord Kakale[244] rejste ud. Kong Håkon forpligtede sig til korsfærd. |
1238 | Slaget på Ørlygsstad[245]. Vulkanudbrud på Reykjanæs. Abbed Sankt Vilhelms levninger blev skrinlagt i Æbelholt[246]. |
1239 | Snorre Sturlason og Urøkja og biskop Sigvard[247] og biskop Botolf[248] kom til Island. Torarin Jonson og Sokke døde. |
1240 | En komet var synlig. Hertug Skule mistede livet[249]. Einar Torvaldson døde. |
1241 | Den danske kong Valdemar[250] og Orm på Svinefjeld døde. Snorre Sturlason og Kløng Bjørnson og Illuge Torvaldson blev dræbt. Hallveig O.-datter[251] døde. Pave Gregorius og pave Eugenius[252] døde. Innocent var pave de følgende 13 år. Tatarerne kæmpede i Ungarn. |
1242 | Kampen i Skålholt. Mødet ved broen. Tord Kakale kom til Island. Ranet i Hitådalen. Plyndringen i Alftaåtunge. Ærkebiskoppen af Köln kæmpede mod kejser Frederik og blev taget til fange. |
1243 | Torarin Bjørn og Jon Oddeson og Simon Knude blev dræbt. Vatnsdalfærden. Pave Innocent kæmpede mod kejser Frederiks hær, og 3000 mand mistede livet. |
1244 | Holarfærden. Slaget i Floe. Vilhelm Diakons hellighed viste sig i Bergen. |
1245 | Kolbein Unge og Urøkja døde. Udbrud i Solheimsjøklen. |
1246 | Slaget på Haugsnæs. Tord Kakale og Gissur[253] rejste ud. Tatarkongen Kan den Mægtige blev døbt. Herr Gregorius døde. |
1247 | Kong Håkon blev viet. Kardinal Vilhelm var i Norge. Tord Kakale og biskop Henrik[254] kom til Island. Biskop Olav[255] rejste til Grønland. |
1248 | Bybrand i Bergen. Den suderøske kong Harald[256] druknede. Olav[257] blev lovsigemand. Jarl Ulf Fase[258] døde. Herr Holmgeir blev dræbt. Grundvolden til Kristkirken[259] blev sat. |
1249 | Den svenske kong Erik døde. Mødet mellem kong Håkon og jarl Birger[260]. Alexander Skottekonge[261] døde. |
1250 | Tord Kakale og biskop Sigvard rejste ud. Arne Urede døde. Valdemar Birgerson[262] kom til magten. Den danske kong Erik[263] blev dræbt. Abel[264] tog magten. |
1251 | Kejser Frederik døde. Junkerne i Sverige blev dræbt. Stridigheder blandt østfjordingerne. Sturla[265] blev lovsigemand. Sæmundsønnerne druknede. |
1252 | Ærkebiskop Sigurd døde. Ormsønnerne Sæmund og Gudmund blev dræbt. Gissur og biskop Henrik kom til Island. Den danske kong Abel faldt[266]. Den danske kong Christoffer[267] kom til magten. |
1253 | Kong Håkon og danskerne indgik forlig. Branden på Flugumyre[268]. Øystein den Hvides skib forliste. |
1254 | Kolbein og seks andre blev dræbt. Solveig Sæmundsdatter døde. Rane og tre andre blev dræbt. Jon Sturlason og ærkebiskop Sørle[269] og biskop Askel[270] og Sigurd Kongesøn[271] døde. Brand i Oslo. Biskop Sigvard kom til Island. Biskop Henrik blev taget til fange. Sylvester blev pave[272]. |
1255 | Odd Torarinson og syv andre blev dræbt. Kampen på øren ved Tværå, 16 mand mistede livet. Ivar Engleson[273] kom til Island. Raudsvoll[274] sank i jorden. |
1256 | Biskop Arne[275] døde. Biskop Henrik og Ivar rejste ud. Tord Kakale døde. Halland blev brændt[276]. |
1257 | Kong Håkon den Unge[277] døde. Ledingstogt til Danmark, og kongerne indgik forlig. Torleif i Gardar døde. |
1258 | Torgils Skarde blev dræbt. Gissur[278] fik jarlsnavn og kom til Island. Lovsigemanden Teit[279] blev dræbt. Brand i Tønsberg. Sindres skib forliste. Solformørkelse II idus Novembris.[280] Mandefald i Midfjord. |
1259 | Subdiakonen Olav Tordson[281] og den danske kong Christoffer døde. Hans søn Erik[282] tog magten. Ranet på Rangåvold. Der blev indgået forlig vedrørende drabene på sturlungerne. Guds riddere blev forrådt i Semgallen. |
1260 | Det store jordskælv på det nordlige Flatø. Biskop Henrik døde. Jon Lodinson druknede. En tatarhær blev nedkæmpet i Jerusalem. En biskop blev dræbt i Jylland[283]. Herr Jarmer døde. |
1261 | Island var omgivet af havis. Loft Biskopssøn døde. Pave Alexander døde. Holsten blev brændt, og greve Johan blev taget til fange af [. . .] hertugen af Braunschweig[284]. Kong Magnus blev gift med fru Ingeborg[285]. Jarl Birger blev gift med dronningen af Danmark[286]. Jarl Knut døde. Slaget på Lohede. Dér blev den danske konge og hans mor taget til fange[287]. |
1262 | Der blev svaret skat på Island[288]. Den grønlandske biskop Olav kom til Herdisvig. |
1263 | Ledingstogt til Skotland. Kong Håkon døde. Kong Magnus[289] tog magten. Ærkebiskop Einar[290] døde. Hertug Albrecht af Braunschweig blev taget til fange i Thüringen. Kong Lavallin af Bretland[291] besejrede englænderne. |
1264 | Pave Urban døde. Den engelske kong Henrik[292] blev besejret af sine landsmænd. Tord Andreasson blev dræbt. Biskop Brand[293] døde. |
1265 | Clemens var pave de følgende 6 år. Jarlerne og baronerne i England blev lyst i band. Da kæmpede sire Edvard mod Simon de Montfort[294], og kong Henrik blev tvunget til at kæmpe på Simons side imod sin søn. Dér faldt Simon og hans to sønner og 18 tusind mand. |
1266 | Karl[295], en bror til den franske kong Ludvig[296], blev af paven viet til konge af Sicilien trettende juledag. Han besejrede prins Manfred[297] i februar måned. Sammen med prinsen faldt 3 tusind 7 hundrede mand, mens Karl mistede 50 mand. Siden vandt kong Karl Apulien på 20 dage. Kong Magnus og Alexander Skottekonge indgik forlig. Jarl Birger og Sighvat Bødvarson døde. |
1267 | Konrad, der var søn af kong Konrad af Alemannien, som var søn af kejser Frederik, gjorde rejsning mod kong Karl. Junker Olav[298] døde. Biskop Håkon modtog palliet[299]. Edvard og jarlerne i England indgik forlig. Den hellige Maria Magdalena blev skrinlagt. Filip[300], søn af kong Ludvig i Frankrig, blev pinsedag slået til ridder i Paris. Ærkebiskop Håkon døde. |
1268 | Konrad blev besejret af kong Karl og halshugget sammen med hertug Henrik af Lothringen[301] Henrik, en bror til kong Alfonso af Castilien, blev taget til fange. Pave Clemens og biskop Sigvard og jarl Gissur og kong Duvgal[302] og biskop Gaute[303] på Færøerne døde. Junker Erik[304] blev født. Ærkebiskop Jon[305] kom til landet[306]. |
1269 | Kong Magnus var på Frostatinget. Arne[307] blev viet til biskop på Island, Erlend[308] til biskop på Færøerne. |
1270 | Dronning Margrete[309], biskop Peter[310] i Bergen og kong Ludvig i Frankrig og kong Teobald af Navarra[311] døde. Sultanen af Tunis blev skattepligtig til kong Karl. Kong Jakob af Aragonien[312] drog til Jerusalem. Orm fra Svinefjeld forliste med sit skib ved Herdla fiskevær. Ravn kom til Island. |
1271 | Kong Filip af Frankrig blev kronet på den første Mariamessedag[313]. Kong Bela[314] af Ungarn og kongen af Bøhmen[315] stred om det rige, der hedder Østrig. Kongen af Bøhmen sejrede. Simon de Montforts sønner dræbte Henrik af Alemannien, søn af kong Rikard, i en kirke. Sturla[316] kom til Island med lovbogen Jernside. |
1272 | Biskop Arne og Ravn og Torvard rejste ud. Jernside[317] blev indført som lov. |
1273 | Den engelske kong Henrik og jarl Magnus[318] på Orkney døde. Pave Gregorius blev viet. Den danske kong Erik sejrede over tyskerne. Kongemøde i Sarpsborg. Biskop Arne og Ravn og Torvard kom til Island. Biskop Jørund[319] rejste ud. Præsten Ketil Torleikson døde. |
1274 | Pave Gregorius holdt ting i Lyon og udbedrede grækernes tro. Ærkebiskop Jakob[320] i Lund døde. Den engelske kong Edvard[321] blev kronet. Ærkebiskop Jon kom til landet[322] med et stykke af Vorherres krone, som den franske kong Filip havde foræret kong Magnus. |
1275 | Erik, søn af hertug[323] Birger, kom fra Danmark med støtte fra den danske konge og stred mod sin bror Valdemar med hjælp fra deres bror, hertug Magnus[324]. Valdemar flygtede til Norge. |
1276 | Pave Gregor og pave Innocent og pave Hadrian døde. Han[325] var ikke præst og hed Ottobouno. |
1277 | Pave Johannes døde. Da dræbte tatarerne sultanen af Babylon og 30 tusind mand sammen med ham. Pave Nikolas blev viet. Eilif i Naustdal blev dræbt. Biskop Askatin[326] døde. Kong Magnus gav lendermændene navn af baroner og ridderne navn af herrer. Ravn og Torvard og Sturla Lovmand rejste ud. Den danske kong Erik og den svenske kong Valdemar drog til Vestergötland og hærgede i det svenske rige. |
1278 | Den svenske kong Valdemar fik sin magt igen[327]. Ingemar blev dræbt i Götaland. Svenskerne truede på den danske konges tilskyndelse med at hærge i Norge. Kong Magnus sendte ledingshæren til Elven. Sturla kom til Island. |
1279 | Biskop Arne og biskop Jørund rejste ud. Ravn og Lodin fra Bakke kom til Island med lovsigeembedet. |
1280 | Kong Magnus døde. Hans søn kong Erik blev kronet. Biskop Arne og biskop Jørund og Lodin Lap og Asgrim og Jon Lovmand kom til Island. Pave Nikolas døde. |
1281 | Lodin Lap og Torvard rejste ud. Pave Martin blev viet. |
1282 | Bybrand i Nidaros. Ærkebiskop Jon døde. Herr Ravn Oddson rejste ud. |
1283 | Erling Alfson og præsten Tord Sturlason og præsten Torarin Egilson døde. Ravn kom til Island. Ærkebiskop Jons lig blev ført hjem til Nidaros og begravet dér. Dronning Margrete[328] døde. Herr Ravn Oddson kom til Island. |
1284 | Pave Martin og kong Karl af Apulien og biskop Peter[329] på Orkney og jarl Magnus[330] på Orkney og herr lovmand Sturla Tordson døde. |
1285 | Pave Honorius blev viet. Den franske kong Filip faldt. Biskop Torfinn af Hamar[331] døde i Flandern. Biskop Andres[332] af Oslo kom til landet med pavens breve. Herr Asgrim Torsteinson og Bjørn Sæmundson døde. |
1286 | Alexander Skottekonge[333] døde. Den danske kong Erik Christoffersøn[334] blev dræbt. Biskop Andres i Oslo viede biskop Jørund[335] til Hamar og biskop Dolgfinn[336] til Orkney. Tatarkongens sendebud kom til den norske kong Erik |
1287 | Pave Honorius 4. og biskop Andres i Oslo og dronning Ingeborg Eriksdatter[337] døde. Halkel Øgmundson blev dræbt. Bybrand i Tønsberg. Biskop Jørund rejste ud. |
1288 | Pave Nikolas 4. blev viet. Biskop Jørund og herr Torvard Torarinson kom til Island. Biskop Arne og herr Ravn Oddson rejste ud. Biskop Jørund af Hamar modtog palliet[338]. Biskop Tord[339] blev viet til Grønland. |
1289 | Den norske kong Eriks hærfærd til Danmark. Biskop Tord rejste til Grønland. Herr Ravn Oddson døde. |
1290 | MCCXC. Den norske kong Erik bar kronen fjerde påskedag. Biskop Jørund rejste ud. Jomfru Margrete[340], den norske kong Eriks datter, døde. Den svenske kong Magnus Birgerson døde. Den norske kong Erik brændte Langeland og Svendborg på Fyn og Falster. |
1291 | Hedninge indtog borgen i Akko. Biskop Arne kom til Island. Den store, uforglemmelige faldvinter[341]. |
1292 | Pave Nikolas 4. døde. Den hellige biskop Torlak[342] blev skrinlagt. Biskop Jørund kom til Island. |
1293 | Abbed Eyjolf[343] på Tværå døde. Den norske kong Erik blev gift med Isobel[344], som var datter af sire Robert, der var søn af jarl Robert af Skotland. Abbedisse Agathe[345] blev viet til Kirkebø. |
1294 | Striden mellem kong Filip[346] af Frankrig og kong Edvard af England begyndte. Herr Visleif brændte Hisingen. Et skred gik i Fagradal. Dér omkom 11 mennesker. |
1295 | På Helligåndsdagen[347] blev eremitten Hadrian viet til pave og kaldt Celestin 5., men han var ikke pave helt til Johannesmessedag[348] og vendte tilbage til sit eneboerliv. Da blev Benedikt, en af kardinalerne, valgt og viet og kaldt Bonifatius 3.[349] |
Noter:
- ↑ Oversættelsen følger håndskriftet AM 424 4to, som er Árni Magnússons afskrift af en islandsk middelalderannal, der tilhørte Peder Hansen Resen (1625-88) — deraf annalens navn. Gustav Storm tidsfæster annalen til »Håkon Magnussons tid (1299-1319)«. Originalen gik tabt ved Københavns brand i 1728. Forlægget begynder ved året 228. »Ikke så lidt mangler i begyndelsen«, anfører Árni. Det er uvist, om noget mangler i slutningen. Oversættelsen indledes med året 810 og den første oplysning vedr. nordiske forhold. Teksten er forsynet med mange fodnoter; der kunne dog være mange flere henvisninger til især Sturlunga saga og de norske kongesagaer. Der gøres kun i ganske begrænset omfang opmærksom på fejlagtige årstalsangivelser.
- ↑ Snarere 7 måneder
- ↑ Ludvig den Fromme, tysk-romersk kejser 814-40
- ↑ Norsk konge ca. 872-930
- ↑ Ansgar (f. 801) døde som ærkebiskop af Hamborg-Bremen
- ↑ Sankt Rimbert (830-88). Ærkebiskop Ansgars efterfølger
- ↑ Konge af Wessex 871-99
- ↑ Edmund Martyren (d. 869)
- ↑ Måske sagnkongen Erik Emundson
- ↑ Bressanone
- ↑ ɔ: Alperne
- ↑ Ludvig 2. af Italien, tysk-romersk kejser 850-75
- ↑ Den niende time, ɔ: midt på eftermiddagen
- ↑ Karl den Tykke, romersk kejser 881-88
- ↑ Måske har der stået Formosus var pave de følgende 6 år
- ↑ Arnulf af Kärnten (d. 899), romersk kejser 896-99
- ↑ Harald Blåtand, dansk konge ca. 962-85
- ↑ Ludvig Barnet (d. 911)
- ↑ Kong Konrad 1. af Franken (d. 918)
- ↑ Norsk konge ca. 933-61, se Håkon den Godes saga
- ↑ Lovsigemand ca. 930-49
- ↑ Erik Blodøkse, norsk konge ca. 930-35
- ↑ Der har formentlig stået Stefan var pave de følgende 2 år. Stefan 7. var pave 929-31.
- ↑ Formentlig Henrik Fuglefænger (d. 936), østfrankisk konge
- ↑ Se Vigaglums Saga
- ↑ Se Gisle Surssøns Saga
- ↑ Dansk konge 986-1014
- ↑ Se fx Hønse-Tores saga
- ↑ Jarl Håkon Sigurdson, norsk hersker ca. 970-95
- ↑ Se Gisle Surssøns Saga
- ↑ Se Harald Gråfelds saga
- ↑ Norsk konge ca. 995-99
- ↑ Helperic af Auxerre, en lærd benediktinermunk, der skrev værket Liber de computo om tidsregningen m.m.
- ↑ Se Vápnfirðinga saga
- ↑ Se Olav Tryggvasons saga
- ↑ Otto 2., tysk-romersk kejser 973-83
- ↑ Se fx Laksdøla Saga
- ↑ Må være Bonifatius 7., som i 30 dage var modpave til paverne Benedikt 6. og Benedikt 7. Se under året 980.
- ↑ En saksisk biskop, den første kristne missionær på Island.
- ↑ Otto 3., tysk koonge 983-1002 og tysk-romersk kejser 996-1002
- ↑ Se Jomsvikingernes saga
- ↑ Olav Haraldson, norsk konge 1015-28
- ↑ Se Laksdøla Saga
- ↑ Se Laksdøla Saga
- ↑ Se Eyrbyggja saga
- ↑ (?)
- ↑ Se Njals saga
- ↑ Dansk konge 1018-35, engelsk konge 1016-35, norsk konge 1028-35
- ↑ Ethelred den Rådvilde (d. 1016)
- ↑ Edmund Jernside (d. 1016), engelsk konge
- ↑ Erik Håkonson, søn af jarl Håkon den Mægtige
- ↑ Se Olav den Helliges saga, kap. 30
- ↑ Se Olav den Helliges saga, kap. 49
- ↑ Se Olav den Helliges saga, kap. 55
- ↑ Orkneyjarlen Einar Sigurdson
- ↑ Olof Skötkonnung, svensk konge ca. 995-1022
- ↑ Eller Ønund. Svensk konge ca. 1022-50
- ↑ Norsk konge 1035-47 og dansk konge 1042-47
- ↑ Henrik den Hellige, tysk-romersk kejser fra 1014
- ↑ Se Laksdøla Saga
- ↑ Se Olav den Helliges saga, kap. 150
- ↑ Jarlen Ulf Torgilsson var far til kong Svend Estridsøn, se Olav den Helliges saga, kap. 153
- ↑ Kong Knud den Store
- ↑ Stormanden Erling Skjalgson, se Olav den Helliges saga, kap. 176
- ↑ Kong Knud den Stores søn, som regerede i Norge på faderens vegne.
- ↑ Skafte Toroddson, lovsigemand 1004-30
- ↑ En påstået søn af kong Olav Tryggveson
- ↑ Harald Harefod, kong Knud den Stores søn, engelsk konge 1037-40
- ↑ Kong Knuds datter var gift med den tyske kong Henrik 3. (d. 1056).
- ↑ Søn af kong Knud den Store. Engelsk konge 1035-37 og 1040-42, dansk konge 1035-42
- ↑ Edvard Bekenderen, engelsk konge 1042-66. Se Edvard den Helliges saga
- ↑ Svend Ulfsøn (Estridsøn), dansk konge 1047-74
- ↑ Se Skt. Hallvards saga
- ↑ Harald Hårdråde Sigurdson, norsk konge 1046-66
- ↑ Se Harald Hårdrådes saga, kap. 23 f.
- ↑ Geller Bølverkson, lovsigemand 1054-62 og 1072-74
- ↑ Islands første biskop, se Fortællingen om biskop Isleif
- ↑ Se Harald Hårdrådes saga, kap. 63
- ↑ Ved hhv. slaget ved Stamford Bro (25. sept.) og slaget ved Hastings (14. okt.)
- ↑ Ari froði Þorgilsson, forfatteren af bl.a. Íslendingabók
- ↑ Eudokia Makrembolitissa, der var byzantinsk kejserinde for sin mindreårige søn.
- ↑ Olav Kyrre Haraldson, norsk konge 1067-93
- ↑ Byzantinsk kejser 1068-71
- ↑ Den vestfjordske høvding døde i Danmark på vej hjem fra Rom.
- ↑ Formentlig Michael Doukas, byzantinsk kejser 1071-78
- ↑ Gunnar den Vise Torgrimson var lovsigemand 1063-65 og 1075, hvor han døde.
- ↑ Sighvat Surtson, lovsigemand 1076-83
- ↑ Nikephoros Botaneiates, byzantisk kejser 1078-81
- ↑ Dansk konge 1074-80
- ↑ Alexios 1. Komnenos, byzantisk kejser 1081-1118
- ↑ Gissur Isleifson, Skålholtbiskop 1082-1118
- ↑ Vilhelm Erobreren, engelsk konge 1066-87
- ↑ Dansk konge 1080-86
- ↑ Magnus Olavson, norsk konge 1093-1103
- ↑ Oluf Hunger, dansk konge 1086-95
- ↑ Vilhelm den Røde, engelsk konge 1087-1100, søn af Vilhelm Erobreren
- ↑ Henrik 1., engelsk konge 100-1135, en bror til Vilhelm den Røde
- ↑ Dansk konge 1095-1103
- ↑ Magnus Barfods sønner
- ↑ Niels eller Nikolaus Svendsøn, dansk konge 1104-34
- ↑ Jon Øgmundson, den første biskop i Holar bispedømme
- ↑ Datter af Snorre Gode
- ↑ Hvamm-Sturla, Snorre Sturlasons far
- ↑ Olav Magnusson, norsk medkonge 1103-15
- ↑ Orkneyjarlen Magnus Erlendson, se Den korte saga om Sankt Magnus
- ↑ Filip Hallstenson, svensk konge ca. 1100-1118
- ↑ Se Torgils og Havlides saga
- ↑ Den grønlandske biskop Erik
- ↑ Øystein Magnusson, norsk konge fra 1103
- ↑ Lothar 3. var tysk konge fra 1125 og tysk-romersk kejser 1133-37
- ↑ Grev Karl af Flandern var søn af kong Knud den Hellige (d. 1086) og dennes kone, Edel af Flandern.
- ↑ Pietro Pierleoni
- ↑ Norsk konge fra 1103
- ↑ 30. marts
- ↑ Torlak Runolfson, Skålholtbiskop 1118-33
- ↑ Magnus Einarson, Skålholtbiskop 1134-45
- ↑ Se Magnus den Blindes og Harald Gilles saga, kap. 9
- ↑ Søn af kong Erik Ejegod. Tilnavnet betyder spyd.
- ↑ Norsk konge 1130-36
- ↑ Ragnvald Kale Kollson (Ragnvald den Hellige), Orkneyjarl 1136-58
- ↑ Ærkebiskop i Lund og Nordens første ærkebiskop fra 1104
- ↑ Finn Hallson, lovsigemand 1139-45
- ↑ Dansk konge 1134-37
- ↑ Konrad 3. af Franken, tysk konge 1138-52
- ↑ Erik Håkonsøn, dansk konge 1137-46
- ↑ Ketil Torsteinson, Holarbiskop 1122-45
- ↑ Gunnar Ulfhedinson, lovsigemand 1146-55
- ↑ Bjørn Gilsson, Holarbiskop 1147-62
- ↑ Skålholtbiskoppen Magnus Einarson og 71 andre brændte inde
- ↑ Hall Teitson blev valgt til Skålholtbiskop, men døde inden tiltrædelsen på vejen hjem fra Rom, se under året 1150.
- ↑ Kløng Torsteinson, Skålholtbiskop 1152-76
- ↑ Kong Knud blev dræbt i 1157 ved Blodgildet i Roskilde.
- ↑ Slaget fandt sted i 1157
- ↑ Svend Grathe, dansk konge 1146-57
- ↑ Retteligt Haraldson, Orkneyjarl 1151-54
- ↑ Sigurd Mund, norsk konge 1136-55
- ↑ Valdemar den Store (d. 1182)
- ↑ Øystein Haraldson, norsk konge 1142-57
- ↑ Jon Birgerson, den første ærkebiskop i Nidaros
- ↑ Håkon Sigurdson, norsk konge 1159-62
- ↑ Inge Krokrygg Haraldson, norsk konge 1136-61
- ↑ Norsk konge 1161-84
- ↑ Øystein Erlendson, ærkebiskop i Nidaros 1158-88
- ↑ Brand Sæmundson, Holarbiskop 1163-1201
- ↑ Kong Magnus Erlingson
- ↑ Snorre Sturlasons bror og far til lovmanden Sturla Tordson
- ↑ Ottaviano di Monticelli var under navnet Viktor 4. modpave til Alexander 3.
- ↑ Et Augustinermunkekloster
- ↑ Thomas Becket blev dræbt i katedralen i Canterbury
- ↑ Se Fortællingen om Sunniva og Alban
- ↑ Styrkår Oddeson, lovsigemand 1171-80
- ↑ Torlak Torhallson, Skålholtbiskop 1178-93
- ↑ ɔ: Norge
- ↑ Tronprætendenten Øystein Øysteinson
- ↑ Sverre Sigurdson, norsk konge 1177-1202
- ↑ Eskil (d. 1181) var ærkebiskop i Lund 1137-77.
- ↑ Clairvaux
- ↑ Erling Skakke Ormson, kong Magnus Erlingsons far
- ↑ Gissur Hallson, lovsigemand 1181-1202
- ↑ Øgmund Kalvson var den første abbed på Helligfjeld kloster. Han fratrådte embedet i 1187 og druknede i 1189.
- ↑ Øystein Erlendson, ærkebiskop i Nidaros 1158-88
- ↑ Jon Arneson, grønlandsk biskop 1189-1209
- ↑ Henrik 2., engelsk konge fra 1154
- ↑ Tilnavnet betyder »som kaster, vrikker med bagdelen.« (Finnur Jónsson)
- ↑ Søn af kong Sigurd Mund (d. 1155), se Sverres saga, kap. 115
- ↑ (?)
- ↑ Pål Jonson, Skålholtbiskop 1195-1211, se Biskop Pauls saga
- ↑ Knut Erikson, konge fra 1167
- ↑ En datter af Skålholtbiskoppen Kløng Torsteinson (d. 1176)
- ↑ Høvding på Odde. Snorre Sturlasons fosterfader
- ↑ Richard Løvehjerte, engelsk konge 1189-99
- ↑ 23. december. Efter Skålholtbiskoppen Torlak Torhallson (d. 1193).
- ↑ 23. april. Efter Holarbiskoppen Jon Øgmundson (d. 1121).
- ↑ Ærkebiskop i Lund fra 1178
- ↑ Gudmund den Gode Areson, Holarbiskop 1203-37
- ↑ Hall Gissurson, lovsigemand 1203-09
- ↑ Knud Valdemarsøn, dansk konge 1182-1202
- ↑ Svensk jarl 1174-1202
- ↑ Abbed på Æbelholt kloster nær Hillerød. Dødsåret er retteligt 1203.
- ↑ Håkon Sverreson (f. 1182), norsk konge 1202-04
- ↑ Guttorm Sigurdson (f. 1199), søn af Sigurd Lavard, kong Sverres søn
- ↑ Erling Magnusson med tilnavnet Stenvæg, baglerkonge
- ↑ Inge Bårdson, norsk konge 1204-17
- ↑ Orkneyjarlen Harald Maddadson
- ↑ Lovsigemand 1181-1202
- ↑ Tore Gudmundson, ærkebiskop i Nidaros 1206-14
- ↑ ɔ: Norge
- ↑ Filippus Simonson, baglerkonge
- ↑ Biskop Pål Jonsons hustru druknede i Tyreå.
- ↑ Johan uden Land, engelsk konge 1199-1216
- ↑ Klosteret på Nidarholmen i Trondheimsfjorden
- ↑ Styrmer Kåreson, lovsigemand 1210-14 og 1232-35
- ↑ Sverker Karlson, svensk konge 1196-1208
- ↑ Den grønlandske biskop Helge Øgmundson
- ↑ Forlægget har Vig Geirarðar patriarcha, men det skal formentlig være Vígðr. Gervasio var patriark af Konstantinopel 1215-19.
- ↑ Håkon Galen
- ↑ Orkneyjarlen David Haraldson
- ↑ Vilhelm 1., skotsk konge 1165-1214
- ↑ Snorre Sturlason var lovsigemand første gang 1215-18
- ↑ Erik Knutson, svensk konge 1208-16
- ↑ Magnus Gissurson, Skålholtbiskop 1216-37
- ↑ Johan Sverkerson, svensk konge 1216-22
- ↑ Håkon Håkonson, norsk konge 1217-63
- ↑ Skule Bårdson, en halvbror til kong Inge Bårdson
- ↑ Ketil Hallson, abbed på Munke-Tværå
- ↑ Det 5. korstog
- ↑ Otto 4. af Braunschweig, tysk-romersk kejser 1209-18
- ↑ Holarbiskoppen Gudmund den Gode Areson
- ↑ Lovsigemand 1219-21 og 1236-42
- ↑ Ærkebiskop Thomas Becket af Canterbury (d. 1170)
- ↑ 5. januar, men Árni Magnússon har tilføjet »corr. Julii«, dvs. 7. juli. Det korrekte år er 1220, 50-året for ærkebiskoppens død.
- ↑ Bjarne Kolbeinson, biskop på Orkney 1188-1222
- ↑ Snorre Sturlason var lovsigemand anden gang 1222-31
- ↑ Se Om indebrændingen af biskop Adam
- ↑ Valdemar Sejr, dansk konge 1202-41
- ↑ Olav den Sorte, konge på Suderøerne og Man 1226-37, blindede og kastrerede Gudrød Ragnvaldson.
- ↑ Ærkebiskop i Nidaros fra 1214
- ↑ Biskop i Bergen 1217-24
- ↑ Biskop i Stavanger 1207-24
- ↑ Torstein Tumeson, den sidste abbed i Saurbø
- ↑ Nikolas Arneson, biskop i Oslo 1190-1225
- ↑ Datter af hertug Skule Bårdson
- ↑ Peter Brynjulfson, ærkebiskop i Nidaros 1225-26
- ↑ Et munkekloster under Augustinerordenen, bortset fra perioden 1344-52, hvor det var et benediktinerkloster.
- ↑ Ludvig 8., fransk konge 1223-26
- ↑ Knut Håkonson, søn af Håkon Galen og leder af ribbungerne
- ↑ Frederik 2., tysk-romersk kejser 1220-50
- ↑ Erik Erikson den Læspende og Halte, svensk konge 1222-29 og 1234-50
- ↑ Øystein Erlendson, ærkebiskop i Nidaros 1159-88
- ↑ Tore den Trøndske, ærkebiskop i Nidaros 1227-30
- ↑ Hall Gissurson, abbed på Tykkebø kloster
- ↑ Hebriderne
- ↑ Jon Murt, Snorre Sturlasons søn
- ↑ Parotitis
- ↑ Jon Harldson, Orkneyjarl 1206-31
- ↑ (?)
- ↑ Sigurd Eindrideson, ærkebiskop i Nidaros 1231-52
- ↑ Efter at være blevet viet af pave Gregor 9. i Rom i 1231.
- ↑ Far til Einar Gunnarson (ærkebiskop i Nidaros 1255-63) med tilnavnet Smørryg
- ↑ Ærkebiskop i Uppsala 1224-34
- ↑ Knut Holmgerson, svensk konge 1229-34
- ↑ Sighvat Sturlason
- ↑ Teit Torvaldson, lovsigemand 1219-21 og 1236-47
- ↑ Snorres nevø, søn af Sighvat Sturlason
- ↑ Se Slaget på Ørlygsstad
- ↑ Se under året 1202
- ↑ Sigvard Dettmarson, Skålholtbiskop 1238-68
- ↑ Holarbiskop 1238-47
- ↑ Skule Bårdson blev dræbt ved Elgeseter kloster i Trondheim
- ↑ Valdemar Sejr, konge 1202-41
- ↑ Hallveig Ormsdatter var samboende, men ikke gift med Snorre Sturlason.
- ↑ Må retteligt være Celestin, der var pave i 16 dage i 1241.
- ↑ Gissur Torvaldson
- ↑ Henrik Kårson, Holarbiskop 1247-60
- ↑ Grønlandsk biskop 1246-80
- ↑ Harald Olavson, konge 1237-48
- ↑ Olav Tordson Hvideskjald, Snorre Sturlasons nevø, var lovsigemand 1248-50 og 1252
- ↑ Svensk jarl 1231-48
- ↑ I Bergen
- ↑ Se Haakon Haakonssøns saga, kap. 267-268
- ↑ Alaxandair mac Uilliam, skotsk konge 1214-49
- ↑ Svensk konge 1250-75
- ↑ Erik Plovpenning, dansk konge 1241-50
- ↑ Dansk konge 1250-52. Abel stod sandsynligvis bag mordet på broderen kong Erik Plovpenning
- ↑ Sturla Tordson, lovsigemand 1251-53. Dog var broderen Olav lovsigemand i 1252.
- ↑ På et hærtogt til Frisland.
- ↑ Christoffer 1. Valdemarsøn, dansk konge 1252-59
- ↑ Se Branden på Flugumyre
- ↑ Ærkebiskop i Nidaros 1253-54
- ↑ Askel Jonson, biskop i Stavanger 1226-54
- ↑ En frillesøn af kong Håkon Håkonson
- ↑ Der var imidlertid ingen pave ved navn Sylvester på denne tid. Alexander 4. blev pave i december 1254 og døde i 1261 (se under dette år).
- ↑ Kong Håkon Håkonsons embedsmand
- ↑ I Norge
- ↑ Biskop i Bergen, 1226-56
- ↑ Se Haakon Haakonssøns saga, kap. 285-286
- ↑ f. 1232. Søn af kong Håkon Håkonson
- ↑ Gissur Torvaldson
- ↑ Teit Einarson, lovsigemand 1253-58
- ↑ 12. november
- ↑ Lovsigemanden Olav Hvideskjald
- ↑ Erik Klipping, dansk konge 1259-86
- ↑ Børglumbispen Oluf blev ifølge overleveringen dræbt af sin frænde Jens Glob i Hvidbjerg kirke på Thyholm.
- ↑ Albrecht den Store (1236-79)
- ↑ Magnus Lagabøters hustru var datter af den danske kong Erik Plovpenning (d. 1250)
- ↑ Birger Magnusson blev gift med Mechtilde, som var enke efter kong Abel (d. 1252)
- ↑ Enkedronning Margrete Sambiria og den unge kong Erik Klipping blev taget til fange af Erik Abelsøn, hertug af Sønderjylland.
- ↑ Til den norske konge
- ↑ Magnus Lagabøter Håkonson, norsk konge 1263-80
- ↑ Einar Gunnarson med tilnavnet Smørryg, ærkebiskop i Nidaros 1255-63
- ↑ Llywelyn ap Gruffudd, prins af Wales ca. 1258-82
- ↑ Henrik 3., engelsk konge 1216-72
- ↑ Brand Jonson, Holarbiskop 1263-64
- ↑ 6. jarl af Leicester
- ↑ Karl 1. af Sicilien (1227-85)
- ↑ Ludvig 9. den Hellige, fransk konge 1226-70
- ↑ Manfred, konge af Sicilien 1258-66
- ↑ Kong Magnus Håkonsøns søn (f. 1262)
- ↑ Håkon var biskop i Oslo, da han blev udnævnt til ærkebiskop i Nidaros. Han døde efter 4 måneder i embedet (se senere dette samme år). Et Pallium er et hvidt bånd med sorte kors, der bæres af paver og ærkebiskopper som tegn på deres værdighed.
- ↑ Filip 3., fransk konge 1270-85
- ↑ Konrad(in) blev retteligt henrettet sammen med markgreve Frederik 1. af Baden.
- ↑ Dubhghall mac Ruaidhrí, den sidste gæliske konge af Suderøerne og Man
- ↑ Biskop 1262-68
- ↑ Erik Magnusson med tilnavnet Præstehader, norsk konge 1280-99
- ↑ Jon Røde, ærkebiskop i Nidaros 1267-82
- ↑ ɔ: Norge
- ↑ Arne Torlakson, Skålholtbiskop 1269-98
- ↑ Biskop på Færøerne 1269-1308
- ↑ Kong Håkon Håkonsons enke
- ↑ Biskop i Bergen 1257-70
- ↑ Theobald 2., konge 1253-70
- ↑ Jakob 1. Erobreren, konge 1213-76
- ↑ 15. august
- ↑ Bela 4., konge 1235-70
- ↑ Ottokar 2., konge 1253-78
- ↑ Sturla Tordson
- ↑ Kong Magnus Lagabøters love, som var gældende på Island indtil 1281
- ↑ Magnus Gilbertson, Orkneyjarl 1256-73
- ↑ Jørund Torsteinson, Holarbiskop 1267-1313
- ↑ Jakob Erlandsen, ærkebiskop 1253-74
- ↑ Edward 1. med tilnavnene Longshanks og Hammer of the Scots, konge 1272-1307
- ↑ ɔ: Norge
- ↑ Retteligt jarl
- ↑ Magnus Ladelås Birgerson, svensk konge 1275-90
- ↑ ɔ: pave Hadrian
- ↑ Biskop i Bergen 1270-77
- ↑ Valdemar blev hertug af Götaland mod at anerkende broderen Magnus Ladelås som sin overherre.
- ↑ Margrete af Skotland (f. 1261), gift med kong Erik Magnusson
- ↑ Orkneybiskop 1270-84
- ↑ Magnus Magnusson, Orkneyjarl fra 1273
- ↑ Sankt Torfinn, Hamars skytshelgen. Biskop fra 1278
- ↑ Biskop i Oslo 1267-87
- ↑ Alexander 3., skotsk konge fra 1249
- ↑ Erik Klipping
- ↑ Jørund (d. 1309) blev i 1288 udnævnt til ærkebiskop i Nidaros.
- ↑ Orkneybiskop 1286-1309
- ↑ Kong Magnus Lagabøters enke
- ↑ ɔ: blev viet til ærkebiskop
- ↑ Tord Buk, grønlandsk biskop 1288-1314
- ↑ f. 1283. Dronning af Skotland fra 1286
- ↑ ɔ: en vinter med mange dødsfald
- ↑ Skålholtbiskoppen Torlak Torhallson (d. 1193)
- ↑ Eyjolf Brandson, abbed på Munke-Tværå fra 1253 eller -54
- ↑ Isabella Bruce (d. 1358)
- ↑ Agathe Helgesdatter, en søster til Skålholtbiskoppen Arne Helgeson, var abbedisse på Kirkebø kloster 1293-1343
- ↑ Filip 4. den Smukke, fransk konge 1285-1314
- ↑ Pinsedag
- ↑ 24. juni
- ↑ Retteligt Bonifatus 8.
- BILAG
- Islandske biskopper, der omtales i årbogen
|
|