Resens årbog

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif


Islandske annaler


Resens årbog [1]
for årene 810-1295

Resensannáll     Annales Reseniani


oversat af Jesper Lauridsen

Heimskringla.no

© 2024


Bilag: Kronologisk fortegnelse over de islandske biskopper



Tekstgrundlaget for denne oversættelse er Gustav Storm: Islandske Annaler indtil 1578, Christiania 1888


  810   Rørek, frisernes høvding, og jydernes kong Gudfred blev dræbt.
Kejser Karl den Store
  811  
  812  
  813  
  814  
  815   Kejser Karl den Store døde.
  816  
  817   Pave Leo 3. døde. Han er den samme som pave Milon. Stefan var pave de følgende 7 år[2].
  818  
  819  
  820  
  821  
  822  
  823  
  824   Paschalis var pave de følgende 7 år.
  825  
  826  
  827  
  828  
  829  
  830  
Sankt Bartholomæi martyrium
  831   Eugenius var pave de følgende 4 år.
  832  
  833  
  834  
  835   Valentin var pave i 9 måneder.
  836   Gregorius var pave de følgende 16 år. Gorm den Gamle kom til magten.
  837  
  838  
  839   Levningerne af apostlen Bartholomæus kom til Benevento.
  840  
  841  
  842   Kejser Ludvig[3] døde. Hamborg brændte.
  843  
  844  
  845  
  846  
  847  
  848  
  849  
  850  
  851   Sergius var pave de følgende 3 år
  852   Harald Hårfager[4] blev født.
  853  
  854  
Ansgar og Rimbert
  855   Leo var pave de følgende 8 år.
  856  
  857  
  858  
  859  
  860  
  861  
  862   Harald Hårfager kom til magten. Kamp mellem Hårek og den jyske kong Guttorm. Dér faldt hele kongeslægten på nær en dreng, der hed Hårek.
  863   Benedikt var pave de følgende 2 år.
  864   Nikolas var pave de følgende 9 år.
  865   Biskop Ansgar døde[5].
  866  
  867   Biskop Rimbert[6] blev viet.
  868  
  869   Alfred den Store[7] vandt England.
  870   Den engelske kong Edmund[8] faldt.
  871   Den svenske kong Erik[9] døde.
  872   Det fortælles, at det i Brixen[10] i Italien regnede med blod i tre dage og tre nætter, og nord for fjeldet[11] i Frankrig kom der en sværm af den slags græshopper, som havde seks vinger og seks ben og to tænder, som er hårdere end sten. De ødelagde landet meget, og der fulgte så stor en hungersnød, at næsten en tredjedel af hele befolkningen døde.
  873  
  874   Bosætningen på Island indledtes. Hadrian var pave de følgende 5 år.
  875  
  876  
  877  
  878   Kejser Ludvig[12] døde.
Pave Johannes 8.
  879   Johannes var pave de følgende 11 år.
  880   Ved nons-tid[13] blev solen så mørk, at man kunne se stjernerne på himlen.
  881  
  882  
  883  
  884   Da sejlede danskere op ad Rhinen og brændte Köln. De blev anført af Sigfred og Godfred.
  885  
  886  
  887  
  888  
  889   Kong Karl[14] døde. Marinus var pave i 1 år.
  890   Hadrian var pave i 1 år og 3 måneder.
  891   Stefan var pave de følgende 6 år.
  892   Kong Harald Hårfager fordelte riget mellem sine sønner.
  893  
  894  
  895  
  896  
  897 . . . 6 år.[15]
  898   Ganger-Rolf vandt en del af Frankrig, og dette land er siden blevet kaldt Normandiet.
Kejser Arnulf af Kärnten
  899  
  900   Slaget mellem kejser Arnulf[16] og danskerne. Dér faldt 900 mand.
  901   Kejser Arnulf døde.
  902   Bonifatius var pave i 15 dage. Stefan var pave i 1 år.
  903   Romanus var pave i 4 måneder.
  904   Theodor var pave i 20 dage.
  905   Johannes var pave de følgende 2 år.
  906   Benedikt var pave de følgende 3 år. Kong Harald Gormsøn[17] kom til magten.
  907  
  908  
  909   Leo var pave i 2 måneder.
  910   Kristoforus var pave i 7 måneder.
  911   Sergius var pave de følgende 7 år, 3 måneder og 23 dage.
  912  
  913   Kejser Ludvig[18] døde.
  914  
  915  
  916  
Kong Konrad af Franken
  917  
  918   Anastasius var pave de følgende 2 år.
  919  
  920   Lando var pave i 6 måneder. Kejser Konrad[19] døde.
  921   Håkon den Gode[20] blev født. Johannes var pave de følgende 14 år.
  922   Den svenske kong Bjørn døde. Hans sønner, Erik Sejrsæl og Olaf, tog magten.
  923  
  924  
  925  
  926  
  927  
  928  
  929   Ravn Høngson[21] tiltrådte som lovsigemand.
  930   Harald gjorde Erik[22] til overkonge over hans brødre.
  931  
  932  
  933   Kong Harald Hårfager døde.
  934  
  935  
  936  
  937   Stef...[23]
  938   . . . Henri... døde.[24]
  939   Johannes var pave de følgende 4 år.
Henrik Fuglefængers våben
  940  
  941  
  942   Leo var pave de følgende 3 år.
  943   Leo var pave de følgende 3 år.
  944   Sigmund Torkelson blev dræbt[25].
  945   Stefan var pave de følgende 3 år.
  946   Stefan var pave de følgende 3 år.
  947  
  948   Marinus var pave de følgende 3 år.
  949  
  950  
  951   Agapitus var pave de følgende 10 år.
  952   Torbjørn Sur[26] kom til Island.
  953  
  954  
  955  
  956  
  957  
  958   Svend Tveskæg[27] tog kongemagten og kæmpede imod sin far.
  959  
  960  
  961   Håkon den Gode faldt. Eriks sønner tog magten. Johannes var pave i 9 måneder.
  962   Blund-Ketil blev brændt inde[28].
  963   Sigurd Ladejarl faldt. Jarl Håkon den Mægtige[29] kom til magten. Torgrim, Snorre Godes far, blev dræbt[30].
  964  
  965  
  966  
Kejser Otto 2.
  967  
  968  
  969   Kong Tryggve og kong Gudrød Bjørnson faldt[31]. Olav Tryggveson[32] blev født.
  970   Benedikt var pave i 2 måneder.
  971   Leo var pave i 1 år.
  972   Johannes var pave de følgende 6 år.
  973   Helpricus[33] skrev sin bog.
  974   Brod-Helge blev dræbt[34].
  975   Det første uår.
  976   Harald Gråfeld[35] faldt. Otto den Røde[36] herskede de følgende 9 år.
  977  
  978   Benedikt var pave i 1 år.
  979   Torkel Eyjolfson[37] blev født. Bonus[38] var pave i 1 år.
  980   Bonifatius var pave i 1 måned. Benedikt var pave de følgende 9 år.
  981   Biskop Fridrik[39] kom til Island.
  982   Harald Gormsøn hærgede i Norge.
  983   Kampen på Hrisateig.
  984   Torvard Spak-Bødvarson opførte en kirke.
  985   Kong Harald Gormsøn faldt. Otto den Unge[40] herskede de følgende 18 år.
  986   Grønland blev befolket.
  987   Geite blev dræbt.
  988   Bremenbiskoppen Adaldag døde. [Han var biskop i 54 år].
  989   Kampen i Bødvarsdal. Johannes var pave i 8 måneder.
  990   Johannes var pave i 4 måneder.
  991   Johannes var pave de følgende 10 år.
  992  
  993  
  994   Slaget i Hjørungavåg[41].
  995   Olav Tryggveson kom til magten. Jarl Håkon den Mægtige blev dræbt. Olav den Hellige[42] blev født.
Pave Sylvester 2. og Djævelen
  996  
  997   Arnor fra Skogar blev dræbt.
  998   Kampen i Ejvindsdal.
  999  
1000   Kong Olav Tryggveson faldt. Kristendommen blev lovfæstet på Island. Der var et stort jordskælv i de tyske lande.
1001   Gregorius var pave i 1 år.
1002   Johannes var pave i 10 måneder.
1003   Sylvester var pave de følgende 4 år. Otto den Unge døde. Kjartan Olavson[43] blev dræbt.
1004  
1005  
1006  
1007   Kong Olav steg ombord på hærskibene. Bolle[44] blev dræbt.
1008   Kong Svend Tveskæg døde. Styr[45] blev dræbt. Johannes var pave i 5 måneder. Johannes var pave i 1 år.
1009   Kong Olav erobrede borgen i London. Torstein G-son[46] blev dræbt. Sergius var pave de følgende 4 år.
1010   Njalsbranden[47].
1011   Hall Gudmundson blev dræbt. Ljot Hallson blev dræbt.
1012   Knud den Store[48] kom til magten i England. Kong Adelråd[49] døde.
1013   Kong Edmund[50] blev dræbt. Jarl Erik[51] døde. Benedikt var pave de følgende 12 år.
1014   Hededrabene.
1015   Olav den Hellige kom til Norge. Jarl Håkon blev taget til fange[52].
1016   Slaget ved Nesjar[53]. Kong Olav kom til magten. Jarl Sven døde[54].
1017  
1018  
1019  
1020   Jarl Einar Vrangmund[55] blev dræbt.
Olav den Helliges død
1021  
1022   Kong Olof den Svenske[56] døde. Anund[57] tog magten.
1023  
1024   Magnus den Gode[58] blev født. Kejser Henrik[59] døde.
1025   Johannes var pave de følgende 9 år.
1026   Torkel Eyjolfson druknede[60].
1027   Slaget i Helligåen[61]. Jarl Ulf blev dræbt[62]. Torstein Kuggeson blev dræbt.
1028   Knud[63] kom til Norge. Jarl Håkon kom til magten. Erling fra Jæren[64] faldt.
1029   Jarl Håkon druknede. Kong Olav tog østpå til Gardarige.
1030   Slaget på Stiklestad. Svend Alfifason[65] kom til Norge. Skafte Lovsigemand[66] døde.
1031   Kong Olav blev helgenkåret. Snorre Gode døde.
1032  
1033   Kong Tryggve Olavson[67] faldt.
1034   Benedikt var pave de følgende 13 år.
1035   Kong Knud den Store døde. Magnus den Gode tog magten i Norge, Harald[68] i England.
1036   Svend Alfifason døde.
1037   Gunhild Knudsdatter[69] døde.
1038  
1039  
1040   Den engelske kong Harald døde. Hardeknud[70] tog magten.
Hardeknud
1041  
1042   Hardeknud døde. Edvard den Gode[71] tog magten i England, men Magnus i Danmark.
1043   Kong Magnus brændte Jomsborg. Slaget på Lyrskov Hede og tre kampe mod Svend[72]. Den hellige Hallvard blev dræbt[73].
1044  
1045   Harald[74] kom til Sverige. Slaget ved Helgenæs.
1046   Mødet mellem Magnus den Gode og Harald Sigurdson[75].
1047   Kong Magnus den Gode døde. Den store frostvinter. Sylvester var pave i 2 måneder.
1048   Gregorius var pave de følgende 2 år.
1049  
1050   Klemens var pave i 9 måneder.
1051   Damasus var pave i 23 dage.
1052   Leo var pave de følgende 5 år.
1053  
1054   Geller[76] tiltrådte som lovsigemand.
1055  
1056   Biskop Isleif[77] blev viet. Viktor var pave de følgende 2 år.
1057  
1058   Stefan var pave i 7 måneder. Benedikt var pave i 10 måneder.
1059   Nikolas var pave de følgende 2 år.
Slaget ved Hastings (1066)
1060  
1061   Alexander blev viet og var pave i de følgende 11 år, 6 måneder og 21 dage.
1062   Slaget ved Nissan[78].
1063   Kong Harald og kong Svend Ulfsøn indgik forlig.
1064  
1065  
1066   Kong Harald Sigurdson og kong Harald Gudineson faldt[79].
1067   Are den Vise[80] blev født. Eudoclia[81] herskede de følgende 2 år.
1068   Kong Olav den Fredeliges[82] regeringstid begyndte.
1069   Romano Diogenes[83] herskede de følgende 4 år.
1070  
1071  
1072   Geller tiltrådte som lovsigemand for anden gang.
1073   Geller Torkelson døde[84]. Gregorius var pave de følgende 12 år. Romano Panuia[85] herskede de følgende 4 år
1074  
1075   Gunnar[86] tiltrådte som lovsigemand for anden gang.
1076   Sighvat[87] tiltrådte som lovsigemand. Svend Ulfsøn døde.
1077   Nikephoros Butamoth[88] herskede de følgende 4 år.
1078   Den store snevinter.
Pave Urban 2.
1079  
1080   Biskop Isleif og Harald Hén[89] døde.
1081   Den græske kong Kirjalax[90] kom til magten.
1082   Biskop Gissur[91] blev viet.
1083  
1084  
1085   Viktor var pave i 6 måneder.
1086   Urban var pave de følgende 12 år.
1087   Den engelske kong Vilhelm[92] og kong Knud den Hellige[93] døde. Levningerne af Sankt Nikolaus blev overført til Bari.
1088  
1089  
1090  
1091  
1092  
1093  
1094   Kong Magnus Barfod[94] kom til magten. Olav den Fredelige døde.
1095   Den danske kong Oluf[95] døde.
1096  
1097   Tiende blev lovfæstet.
1098  
1099   Paschalis var pave de følgende 19 år og 3 måneder.
1100   Den engelske kong Vilhem[96] døde. Henrik[97] tog magten.
1101  
1102  
1103   Kong Erik Ejegod[98] døde.
Kong Henrik 1. af England
1104   Kong Magnus Barfod faldt. Øystein, Sigurd og Olav[99] kom til magten.
1105   Den danske kong Niels[100] kom til magten.
1106   Biskop Jon[101] blev viet.
1107  
1108  
1109  
1111  
1112  
1113   Turid Snorresdatter[102] døde, 83 år gammel.
1114  
1115   Sturla Tordson[103] blev født.
1116   Kong Olav[104] døde. Jarl Magnus den Hellige blev dræbt[105].
1117  
1118   Biskop Gissur og pave Paschalis og kong Balduin af Jerusalem og grækerkongen Kirjalax og den svenske kong Filip[106] døde. Gelasius var pave i 1 år.
1119   Stormen knuste en knar under Øfjeld. Callistus var pave de følgende 4 år.
1120   Havlide Mårson blev såret[107]. Mandedød.
1121   Biskop Jon døde. Havlide og Torgils indgik forlig. Biskop Erik[108] drog ud for at finde Vinland.
1122   Kong Øystein[109] døde.
1123   Honorius var pave de følgende 6 år.
1124   Kejser Lothar herskede [. . .][110]. Arnald blev viet til Grønland.
1125  
1126  
Grev Karl af Flandern dræbes i kirken
1127   Jonsvinteren. Jarl Karl[111] blev i Flandern dræbt af sine riddere i kirken. Svarfadsdalssagen.
1128   Tore blev dræbt.
1129   Innocent var pave de følgende 14 år. Anakletus var modpave i 8 år. Han hed Peter Leonis[112].
1130   Kong Sigurd Jorsalfar[113] døde.
1131   En solformørkelse af omtrent en times varighed fandt sted III kal. Aprilis.[114]
1132   Biskop Torlak[115] døde.
1133   Præsten Sæmund den Vise døde.
1134   Biskop Magnus[116] blev viet. Slaget ved Fodevig og den danske kong Niels blev dræbt.
1135   Den engelske kong Henrik døde. Underet i Kongshelle[117]. Harald Kesja[118] blev dræbt.
1136   Kong Harald Gille[119] blev dræbt. Jarl Ragnvald[120] vandt Orkney.
1137   Ærkebiskop Asser[121] døde.
1138   Finn[122] tiltrådte som lovsigemand. Erik Emune[123] blev dræbt. Kejser Konrad herskede [. . .][124].
1139   Erik Lam[125] tog magten i Danmark.
1140   [. . .]
1141  
1142   Olav, søn af Harald Kesja, faldt.
1143   Celestin var pave i 3 måneder. Lucius var pave i 9 måneder.
1144   Eugenius var pave de følgende 7 år.
1145   Biskop Ketil[126] døde.
1146   Gunnar[127] tiltrådte som lovsigemand. [Torgrim] Ørn blev dræbt. Kong Erik Lam døde.
Blodgildet i Roskilde
1147   Biskop Bjørn[128] kom til Island.
1148   Branden i Hitådalen[129]. Are den Vise døde.
1149   Hall blev valgt til biskop[130]. Markus Mårdson blev dræbt.
1150   Hall Teitson døde.
1151   Torgils Oddeson døde. Kløng blev valgt til biskop[131]. Anastasius var pave de følgende 3 år.
1152   Sottevinter. Biskop Kløng kom til Island.
1153   Et ærkebispesæde blev oprettet i Norge. Kong Knud Magnussøn blev dræbt[132].
1154   Slaget på Grathe Hede[133]. Kong Svend den Sviende[134] faldt. Jarl Erlend Pålson[135] faldt. Hadrian var pave de følgende 4 år.
1155   Kong Sigurd[136] faldt. Kong Valdemar[137] kom til magten.
1156   Nøstbranden.
1157   Kong Øystein[138] døde. Ærkebiskop Jon[139] døde.
1158   Jarl Ragnvald faldt. Håkon Hærdebred[140] kom til magten. Hekla gik i udbrud. Alexander var pave de følgende 23 år.
1159   Kampen ved Götaelven.
1160   Kampen i Kongshelle og i Saurbø.
1161   Kong Inge[141] faldt. Kong Magnus Erlingson[142] kom til magten. Ærkebiskop Øystein[143] blev viet.
1162   Kong Håkon faldt. Kampen i fårefolden. Biskop Bjørn døde.
1163   Biskop Brand[144] blev viet. Kampen i lovretten.
Thomas Beckets begravelse
1164   Magnus[145] blev viet til konge. Jordskælv.
1165   Tord Sturlason[146] blev født.
1166   Alexander blev pave og Oktavian var modpave[147].
1167   Kampen på Stangar.
1168   Kampen på Tunge. Et kloster blev grundlagt på Vær[148].
1169   Kår Kodranson og Høskuld Hereson blev dræbt.
1170   Ærkebiskop Thomas døde[149]. Kampen i Saurbø. Sunniva[150] blev ført til Bergen.
1171   Hededrabene. Et skred afstedkom mandskade. Styrkår[151] blev lovsigemand.
1172   Branden i Saurbø.
1173   Præsten Bjørnhedin døde.
1174   Torlak[152] blev valgt til biskop. Sverre forlod Færøerne.
1175   Helge Skafteson blev dræbt. Reidar Sendemand kom til Island.
1176   Sverre kom til landet[153]. Biskop Kløng døde.
1177   Kong Øystein[154] faldt på Re. Sverre[155] kom til magten. Ærkebiskop Eskil[156] gik i kloster i Klaravalle[157].
1178   Biskop Torlak blev viet og kom til Island. Lovretten var i Haukadal.
1179   Jarl Erling[158] faldt. Orm Kodranson døde. Snorre Sturlason blev født.
1180   Slaget på Ilevollene. Deildartungesagen. Fjeldskred i Sogn.
1181   Kampen ved Nordnæs. Gissur[159] blev lovsigemand. Sottevinter. Lucius var pave de følgende 3 år.
1182   Den danske kong Valdemar døde.
1183   Sturla Tordson døde. Slaget i Bergen.
1184   Kong Magnus Erlingson faldt. Tume Kolbeinson døde. Urban var pave de følgende 4 år.
1185   Einar Torgilsson blev dræbt. En Grønlandsfarer gik tabt.
1186   Runolf Biskopssøn og Torvard Asgrimson døde.
1187   Kvægdødsvinter. Torkel Geireson døde. Abbed Øgmund[160] døde.
1188   Ærkebiskop Øystein[161] døde. Gregorius var pave i 1 måned. Clemens var pave de følgende 3 år. Alle jøder i England blev dræbt. Biskop Jon[162] blev viet til Grønland.
Kong Knut Erikson af Sverige
1189   Den engelske kong Henrik[163] og Kodran Hermundson døde. Stangarfolen forliste. Asmund Kastanrassi[164] kom fra Grønland.
1190   Jarl Erik[165] døde. Asmunds skib gik tabt. Torstein Gydason døde.
1191   Grim Gissurson døde. Oversvømmelse.
1192   Præsten Jon Ketilson døde. Celestin var pave de følgende 3 år.
1193   Biskop Torlak og Hruna-Gunnar døde.
1194   Bård G-son[166] døde. Slaget i Florvåg. Sverre blev viet som konge. Svalbard blev opdaget.
1195   Biskop Pål[167] kom til Island. Den svenske kong Knut[168] døde. Innocent var pave de følgende 21 år.
1196   Markus på Sand blev dræbt. Rødssagen. Jora Biskopsdatter[169] døde.
1197   Ønundsbranden. Jon Loftson[170] døde.
1198   Biskop Torlaks hellige levninger blev gravet op. Drabet i Laufås. Sigmund Ormson døde.
1199   Den engelske kong Rikard[171] døde. Falke blev dræbt. Torlaksmessen[172] blev lovfæstet.
1200   Jonsmessen[173] blev lovfæstet. Torleif den Bitre døde.
1201   Ærkebiskop Absalon[174] og biskop Brand døde. Gudmund[175] blev valgt til biskop. Hall[176] blev lovsigemand.
1202   Kong Sverre og den danske kong Knud[177] og jarl Birger Brosa[178] døde. Abbed Vilhelm[179] døde.
1203   Undersommer. Biskop Gudmund blev viet og kom til Island. Den første bærvin blev lavet.
1204   Kong Håkon[180] og kong Guttorm[181] døde. Stenvæg[182] kom til magten.
1205   Inge[183] blev taget til konge.
1206   Jarl Harald[184] og Gissur Hallson[185] døde. Ærkebiskop Tore[186] kom til landet[187]. Hekla gik i udbrud.
1207   Kong Filippus[188] kom til magten. Torvard Torgeirson og Herdis Ketilsdatter døde[189].
1208   Kampen på Vidjenæs. England blev lyst i band. Slaget ved Lena.
1209   Kampen ved Holar. Den engelske kong Johan[190] vandt Irland.
1210   Gudmund Gris døde. Branden på Holmen[191]. Styrmer[192] blev lovsigemand.
1211   Jordskælv, 14 mennesker omkom. Biskop Pål døde. Kong Sv...[193] faldt.
1212   Hall Klepjarnson blev dræbt. Jon Sigmundson døde. Biskop Helge[194] var på Flatø.
1213   Ravn Sveinbjørnson blev dræbt. Ærkebiskop Tore døde. Torvald Gissurson rejste ud.
Kong Håkon og hertug Skule
1214   Gervasio blev viet til patriark[195]. Jarl Håkon[196] og jarl David[197] døde. Biskop Gudmund rejste ud.
1215   Præstemøde i Lateranet. Den skotske kong Vilhelm den Hellige[198] døde. Snorre[199] blev lovsigemand.
1216   Pave Innocent og den svenske kong Erik[200] og Pål Sæmundson døde. Biskop Magnus[201] kom til Island. Kampen på Mel. Den engelske kong Johan døde. Kong Johan[202] kom til magten i Sverige.
1217   Kong Inge og kong Filippus døde. Kong Håkon[203] kom til magten. Skule[204] blev jarl. Gods for 300 hundreder blev beslaglagt på Øre. Abbed Ketil[205] blev viet. Den store Jerusalemsfærd[206] begyndte.
1218   Kejser Otto[207] døde. Orm Jonson blev dræbt. Biskop Gudmund kom til Island. Snorre Sturlason rejste ud. Biskoppen[208] blev taget fra embedet.
1219   Teit Torvaldson[209] tiltrådte som lovsigemand. Biskoppen blev hentet til Hvidå af Eyjolf. Bjørn Arneson blev dræbt.
1220   Kampen på Helgestad. Biskoppen var i Odde. Snorre kom til Island. En hær blev udrustet til Islandsfærd. Tord Bødvarson døde.
1221   Kampen på Bredebolstad. Arnor Tumeson døde. Ribbungernes kong Sigurd kom til magten. Ærkebiskop Thomas[210] blev skrinlagt Non. Januarii.[211]. Øgmund og de andre Ljosevandsfolk blev dræbt. Gudny Bødvarsdatter døde.
1222   Tume Sighvatson blev dræbt. Kampen på Grimsø. Rød sol. Sæmund Jonson og biskop Bjarne[212] døde. Snorre[213] blev lovsigemand. Biskop Gudmund blev bortført. Biskop Adam[214] blev brændt inde. Den skotske konge lod 80 mand lemlæste. Kong Johan Sverkerson døde. Slaget i Oslo [80] af kong Sigurd. Andres og Ivar drog på hærtogt til Bjarmeland. Beine blev dræbt.
1223   Teit Oddson døde. Loft Biskopssøn kom til Island. Kong Valdemar[215] blev taget til fange. Kong Sigurd gav sig i hertug Skules vold. Oddbjørns skib gik tabt. Kong Olav Gudrødson mishandlede kong Ragnvalds søn, Gudrød[216].
1224   Ærkebiskop Guttorm[217] og biskop Håvard[218] og magister Bjarne og biskop Henrik[219] og abbed Torstein[220] døde. Kong Sigurd slap fri og vandt Hedmark. Dagfinn brændte ribbungerne inde.
1225   Biskop Nikolas[221] og præsten Brand Dalkson døde. Kong Valdemar blev frikøbt for 8 læster. Kong Håkon blev gift med fru Margrete[222].
1226   [Ærkebiskop Peter[223] døde]. Vulkanudbrud ud for Reykjanæs. Klosteret i Vidø[224] blev grundlagt. Gudolf på Blakkestad blev dræbt. Ribbungernes kong Sigurd døde. Biskop Gudmund kom til Island. Kong Ludvig[225] døde. Harald Jonson druknede,
1227   Askevinter. Overfaldet på Hvamm. Jon den Fagres skib forliste. Pave Honorius døde. Knut[226] og kong Håkon indgik forlig. Hjørleif Gilsson døde. Gregorius var pave de følgende 14 år.
1228   Torvald blev brændt inde. Snorre Sturlasons færd til Dalene. Kejser Frederik[227] blev lyst i band, men skabte fred i Jerusalem.
Kejser Frederik 2. ekskommunikeres
1229   Overfaldet på Saudafell. Det folkerige ting. Ravnsønnerne blev dømt fredløse. Biskop Magnus og Jon Murt rejste ud. Kampen mellem kong Erik[228] og folkungerne. Ærkebiskop Øystein[229] blev helgenkåret.
1230   Ærkebiskop Tore[230] og abbed Hall[231] og kong Uspag på Suderøerne[232] og den græske konge døde. Sankt Elisabeth, hertuginde af Thüringen og datter af kongen af Ungarn, døde.
1231   Jon Snorreson[233] blev dræbt. Fåresyge[234]. Ingemund Jonson døde. Ravnsønnerne druknede. Jarl Jon Haraldson[235] blev dræbt. 7[236].
1232   Torvaldsønnerne blev dræbt. Ærkebiskop Sigurd[237] kom til landet[238]. Biskop Magnus kom til Island. Biskop Gudmund blev afsat fra embedet. 4 skibsforlis på Island, 47 stormænd omkom. Gunnar Grynryg[239] døde.
1233   Sturla Sighvatson rejste ud. Urøkja kom til Vatnsfjord. Vigfus Kalvson og Valgard Styrmeson blev dræbt. Biskop Gudmund var i Høfde.
1234   Odd Åleson blev dræbt, og Sighvat Sturlason blev overfaldet. Kalv og Guttorm blev dræbt. Mødet i Flatatunge. Ranet på Lerbakke. Færden til Bjørnshavn. Ærkebiskop Olof[240] i Sverige døde. Kong Knut Lange[241] døde. Domkirken i Lund brændte.
1235   Torvald Gissurson døde. Sighvat Sturlason kom til Island. Kolbein Arnorson rejste ud.
1236   Sighvats[242] Borgfjordsfærd med 10 hundrede mand. Teit[243] blev lovsigemand. Snorre var hos Orm. Urøkja blev lemlæstet.
1237   Biskop Gudmund og Tord Sturlason døde. Kampen i Bø. Snorre Sturlason og Tord Kakale[244] rejste ud. Kong Håkon forpligtede sig til korsfærd.
1238   Slaget på Ørlygsstad[245]. Vulkanudbrud på Reykjanæs. Abbed Sankt Vilhelms levninger blev skrinlagt i Æbelholt[246].
1239   Snorre Sturlason og Urøkja og biskop Sigvard[247] og biskop Botolf[248] kom til Island. Torarin Jonson og Sokke døde.
1240   Kometen var synlig. Hertug Skule mistede livet[249]. Einar Torvaldson døde.
1241   Den danske kong Valdemar[250] og Orm på Svinefjeld døde. Snorre Sturlason og Kløng Bjørnson og Illuge Torvaldson blev dræbt. Hallveig O.-datter[251] døde. Pave Gregorius og pave Eugenius[252] døde. Innocent var pave de følgende 13 år. Tatarerne kæmpede i Ungarn.
1242   Kampen i Skålholt. Mødet ved broen. Tord Kakale kom til Island. Ranet i Hitådalen. Plyndringen i Alftaåtunge. Ærkebiskoppen af Köln kæmpede mod kejser Frederik og blev taget til fange.
1243   Torarin Bjørn og Jon Oddeson og Simon Knude blev dræbt. Vatnsdalfærden. Pave Innocent kæmpede mod kejser Frederiks hær, og 3000 mand mistede livet.
1244   Holarfærden. Slaget i Floe. Vilhelm Diakons hellighed viste sig i Bergen.
1245   Kolbein Unge og Urøkja døde. Udbrud i Solheimsjøklen.
1246   Slaget på Haugsnæs. Tord Kakale og Gissur[253] rejste ud. Tatarkongen Kan den Mægtige blev døbt. Herr Gregorius døde.
Kong Erik Plovpennings død
1247   Kong Håkon blev viet. Kardinal Vilhelm var i Norge. Tord Kakale og biskop Henrik[254] kom til Island. Biskop Olav[255] rejste til Grønland.
1248   Bybrand i Bergen. Den suderøske kong Harald[256] druknede. Olav[257] blev lovsigemand. Jarl Ulf Fase[258] døde. Herr Holmgeir blev dræbt. Grundvolden til Kristkirken[259] blev sat.
1249   Den svenske kong Erik døde. Mødet mellem kong Håkon og jarl Birger[260]. Alexander Skottekonge[261] døde.
1250   Tord Kakale og biskop Sigvard rejste ud. Arne Urede døde. Valdemar Birgerson[262] kom til magten. Den danske kong Erik[263] blev dræbt. Abel[264] tog magten.
1251   Kejser Frederik døde. Junkerne i Sverige blev dræbt. Stridigheder blandt østfjordingerne. Sturla[265] blev lovsigemand. Sæmundsønnerne druknede.
1252   Ærkebiskop Sigurd døde. Ormsønnerne Sæmund og Gudmund blev dræbt. Gissur og biskop Henrik kom til Island. Den danske kong Abel faldt[266]. Den danske kong Christoffer[267] kom til magten.
1253   Kong Håkon og danskerne indgik forlig. Branden på Flugumyre[268]. Øystein den Hvides skib forliste.
1254   Kolbein og seks andre blev dræbt. Solveig Sæmundsdatter døde. Rane og tre andre blev dræbt. Jon Sturlason og ærkebiskop Sørle[269] og biskop Askel[270] og Sigurd Kongesøn[271] døde. Brand i Oslo. Biskop Sigvard kom til Island. Biskop Henrik blev taget til fange. Sylvester blev pave[272].
1255   Odd Torarinson og syv andre blev dræbt. Kampen på øren ved Tværå, 16 mand mistede livet. Ivar Engleson[273] kom til Island. Raudsvoll[274] sank i jorden.
1256   Biskop Arne[275] døde. Biskop Henrik og Ivar rejste ud. Tord Kakale døde. Halland blev brændt[276].
1257   Kong Håkon den Unge[277] døde. Ledingstogt til Danmark, og kongerne indgik forlig. Torleif i Gardar døde.
1258   Torgils Skarde blev dræbt. Gissur[278] fik jarlsnavn og kom til Island. Lovsigemanden Teit[279] blev dræbt. Brand i Tønsberg. Sindres skib forliste. Solformørkelse II idus Novembris.[280] Mandefald i Midfjord.
1259   Subdiakonen Olav Tordson[281] og den danske kong Christoffer døde. Hans søn Erik[282] tog magten. Ranet på Rangåvold. Der blev indgået forlig vedrørende drabene på sturlungerne. Guds riddere blev forrådt i Semgallen.
1260   Det store jordskælv på det nordlige Flatø. Biskop Henrik døde. Jon Lodinson druknede. En tatarhær blev nedkæmpet i Jerusalem. En biskop blev dræbt i Jylland[283]. Herr Jarmer døde.
1261   Island var omgivet af havis. Loft Biskopssøn døde. Pave Alexander døde. Holsten blev brændt, og greve Johan blev taget til fange af [. . .] hertugen af Braunschweig[284]. Kong Magnus blev gift med fru Ingeborg[285]. Jarl Birger blev gift med dronningen af Danmark[286]. Jarl Knut døde. Slaget på Lohede. Dér blev den danske konge og hans mor taget til fange[287].
1262   Der blev svaret skat på Island[288]. Den grønlandske biskop Olav kom til Herdisvig.
1263   Ledingstogt til Skotland. Kong Håkon døde. Kong Magnus[289] tog magten. Ærkebiskop Einar[290] døde. Hertug Albrecht af Braunschweig blev taget til fange i Thüringen. Kong Lavallin af Bretland[291] besejrede englænderne.
1264   Pave Urban døde. Den engelske kong Henrik[292] blev besejret af sine landsmænd. Tord Andreasson blev dræbt. Biskop Brand[293] døde.
Kong Filip 3. af Frankrig
1265   Clemens var pave de følgende 6 år. Jarlerne og baronerne i England blev lyst i band. Da kæmpede sire Edvard mod Simon de Montfort[294], og kong Henrik blev tvunget til at kæmpe på Simons side imod sin søn. Dér faldt Simon og hans to sønner og 18 tusind mand.
1266   Karl[295], en bror til den franske kong Ludvig[296], blev af paven viet til konge af Sicilien trettende juledag. Han besejrede prins Manfred[297] i februar måned. Sammen med prinsen faldt 3 tusind 7 hundrede mand, mens Karl mistede 50 mand. Siden vandt kong Karl Apulien på 20 dage. Kong Magnus og Alexander Skottekonge indgik forlig. Jarl Birger og Sighvat Bødvarson døde.
1267   Konrad, der var søn af kong Konrad af Alemannien, som var søn af kejser Frederik, gjorde rejsning mod kong Karl. Junker Olav[298] døde. Biskop Håkon modtog palliet[299]. Edvard og jarlerne i England indgik forlig. Den hellige Maria Magdalena blev skrinlagt. Filip[300], søn af kong Ludvig i Frankrig, blev pinsedag slået til ridder i Paris. Ærkebiskop Håkon døde.
1268   Konrad blev besejret af kong Karl og halshugget sammen med hertug Henrik af Lothringen[301] Henrik, en bror til kong Alfonso af Castilien, blev taget til fange. Pave Clemens og biskop Sigvard og jarl Gissur og kong Duvgal[302] og biskop Gaute[303] på Færøerne døde. Junker Erik[304] blev født. Ærkebiskop Jon[305] kom til landet[306].
1269   Kong Magnus var på Frostatinget. Arne[307] blev viet til biskop på Island, Erlend[308] til biskop på Færøerne.
1270   Dronning Margrete[309], biskop Peter[310] i Bergen og kong Ludvig i Frankrig og kong Teobald af Navarra[311] døde. Sultanen af Tunis blev skattepligtig til kong Karl. Kong Jakob af Aragonien[312] drog til Jerusalem. Orm fra Svinefjeld forliste med sit skib ved Herdla fiskevær. Ravn kom til Island.
1271   Kong Filip af Frankrig blev kronet på den første Mariamessedag[313]. Kong Bela[314] af Ungarn og kongen af Bøhmen[315] stred om det rige, der hedder Østrig. Kongen af Bøhmen sejrede. Simon de Montforts sønner dræbte Henrik af Alemannien, søn af kong Rikard, i en kirke. Sturla[316] kom til Island med lovbogen Jernside.
1272   Biskop Arne og Ravn og Torvard rejste ud. Jernside[317] blev indført som lov.
1273   Den engelske kong Henrik og jarl Magnus[318] på Orkney døde. Pave Gregorius blev viet. Den danske kong Erik sejrede over tyskerne. Kongemøde i Sarpsborg. Biskop Arne og Ravn og Torvard kom til Island. Biskop Jørund[319] rejste ud. Præsten Ketil Torleikson døde.
1274   Pave Gregorius holdt ting i Lyon og udbedrede grækernes tro. Ærkebiskop Jakob[320] i Lund døde. Den engelske kong Edvard[321] blev kronet. Ærkebiskop Jon kom til landet[322] med et stykke af Vorherres krone, som den franske kong Filip havde foræret kong Magnus.
1275   Erik, søn af hertug[323] Birger, kom fra Danmark med støtte fra den danske konge og stred mod sin bror Valdemar med hjælp fra deres bror, hertug Magnus[324]. Valdemar flygtede til Norge.
1276   Pave Gregor og pave Innocent og pave Hadrian døde. Han[325] var ikke præst og hed Ottobouno.
1277   Pave Johannes døde. Da dræbte tatarerne sultanen af Babylon og 30 tusind mand sammen med ham. Pave Nikolas blev viet. Eilif i Naustdal blev dræbt. Biskop Askatin[326] døde. Kong Magnus gav lendermændene navn af baroner og ridderne navn af herrer. Ravn og Torvard og Sturla Lovmand rejste ud. Den danske kong Erik og den svenske kong Valdemar drog til Vestergötland og hærgede i det svenske rige.
Kong Erik Klipping
1278   Den svenske kong Valdemar fik sin magt igen[327]. Ingemar blev dræbt i Götaland. Svenskerne truede på den danske konges tilskyndelse med at hærge i Norge. Kong Magnus sendte ledingshæren til Elven. Sturla kom til Island.
1279   Biskop Arne og biskop Jørund rejste ud. Ravn og Lodin fra Bakke kom til Island med lovsigeembedet.
1280   Kong Magnus døde. Hans søn kong Erik blev kronet. Biskop Arne og biskop Jørund og Lodin Lap og Asgrim og Jon Lovmand kom til Island. Pave Nikolas døde.
1281   Lodin Lap og Torvard rejste ud. Pave Martin blev viet.
1282   Bybrand i Nidaros. Ærkebiskop Jon døde. Herr Ravn Oddson rejste ud.
1283   Erling Alfson og præsten Tord Sturlason og præsten Torarin Egilson døde. Ravn kom til Island. Ærkebiskop Jons lig blev ført hjem til Nidaros og begravet dér. Dronning Margrete[328] døde. Herr Ravn Oddson kom til Island.
1284   Pave Martin og kong Karl af Apulien og biskop Peter[329] på Orkney og jarl Magnus[330] på Orkney og herr lovmand Sturla Tordson døde.
1285   Pave Honorius blev viet. Den franske kong Filip faldt. Biskop Torfinn af Hamar[331] døde i Flandern. Biskop Andres[332] af Oslo kom til landet med pavens breve. Herr Asgrim Torsteinson og Bjørn Sæmundson døde.
1286   Alexander Skottekonge[333] døde. Den danske kong Erik Christoffersøn[334] blev dræbt. Biskop Andres i Oslo viede biskop Jørund[335] til Hamar og biskop Dolgfinn[336] til Orkney. Tatarkongens sendebud kom til den norske kong Erik
1287   Pave Honorius 4. og biskop Andres i Oslo og dronning Ingeborg Eriksdatter[337] døde. Halkel Øgmundson blev dræbt. Bybrand i Tønsberg. Biskop Jørund rejste ud.
1288   Pave Nikolas 4. blev viet. Biskop Jørund og herr Torvard Torarinson kom til Island. Biskop Arne og herr Ravn Oddson rejste ud. Biskop Jørund af Hamar modtog palliet[338]. Biskop Tord[339] blev viet til Grønland.
1289   Den norske kong Eriks hærfærd til Danmark. Biskop Tord rejste til Grønland. Herr Ravn Oddson døde.
1290   MCCXC. Den norske kong Erik bar kronen fjerde påskedag. Biskop Jørund rejste ud. Jomfru Margrete[340], den norske kong Eriks datter, døde. Den svenske kong Magnus Birgerson døde. Den norske kong Erik brændte Langeland og Svendborg på Fyn og Falster.
1291   Hedninge indtog borgen i Akko. Biskop Arne kom til Island. Den store, uforglemmelige faldvinter[341].
1292   Pave Nikolas 4. døde. Den hellige biskop Torlak[342] blev skrinlagt. Biskop Jørund kom til Island.
1293   Abbed Eyjolf[343] på Tværå døde. Den norske kong Erik blev gift med Isobel[344], som var datter af sire Robert, der var søn af jarl Robert af Skotland. Abbedisse Agathe[345] blev viet til Kirkebø.
1294   Striden mellem kong Filip[346] af Frankrig og kong Edvard af England begyndte. Herr Visleif brændte Hisingen. Et skred gik i Fagradal. Dér omkom 11 mennesker.
1295   På Helligåndsdagen[347] blev eremitten Hadrian viet til pave og kaldt Celestin 5., men han var ikke pave helt til Johannesmessedag[348] og vendte tilbage til sit eneboerliv. Da blev Benedikt, en af kardinalerne, valgt og viet og kaldt Bonifatius 3.[349]




Noter:

  1. Oversættelsen følger håndskriftet AM 424 4to, som er Árni Magnússons afskrift af en islandsk middelalderannal, der tilhørte Peder Hansen Resen (1625-88) — deraf annalens navn. Gustav Storm tidsfæster annalen til »Håkon Magnussons tid (1299-1319)«. Originalen gik tabt ved Københavns brand i 1728. Forlægget begynder ved året 228. »Ikke så lidt mangler i begyndelsen«, anfører Árni. Det er uvist, om noget mangler i slutningen. Oversættelsen indledes med året 810 og den første oplysning vedr. nordiske forhold. Teksten er forsynet med mange fodnoter; der kunne dog være mange flere henvisninger til især Sturlunga saga og de norske kongesagaer. Der gøres kun i ganske begrænset omfang opmærksom på fejlagtige årstalsangivelser.
  2. Snarere 7 måneder
  3. Ludvig den Fromme, tysk-romersk kejser 814-40
  4. Norsk konge ca. 872-930
  5. Ansgar (f. 801) døde som ærkebiskop af Hamborg-Bremen
  6. Sankt Rimbert (830-88). Ærkebiskop Ansgars efterfølger
  7. Konge af Wessex 871-99
  8. Edmund Martyren (d. 869)
  9. Måske sagnkongen Erik Emundson
  10. Bressanone
  11. ɔ: Alperne
  12. Ludvig 2. af Italien, tysk-romersk kejser 850-75
  13. Den niende time, ɔ: midt på eftermiddagen
  14. Karl den Tykke, romersk kejser 881-88
  15. Måske har der stået Formosus var pave de følgende 6 år
  16. Arnulf af Kärnten (d. 899), romersk kejser 896-99
  17. Harald Blåtand, dansk konge ca. 962-85
  18. Ludvig Barnet (d. 911)
  19. Kong Konrad 1. af Franken (d. 918)
  20. Norsk konge ca. 933-61, se Håkon den Godes saga
  21. Lovsigemand ca. 930-49
  22. Erik Blodøkse, norsk konge ca. 930-35
  23. Der har formentlig stået Stefan var pave de følgende 2 år. Stefan 7. var pave 929-31.
  24. Formentlig Henrik Fuglefænger (d. 936), østfrankisk konge
  25. Se Vigaglums Saga
  26. Se Gisle Surssøns Saga
  27. Dansk konge 986-1014
  28. Se fx Hønse-Tores saga
  29. Jarl Håkon Sigurdson, norsk hersker ca. 970-95
  30. Se Gisle Surssøns Saga
  31. Se Harald Gråfelds saga
  32. Norsk konge ca. 995-99
  33. Helperic af Auxerre, en lærd benediktinermunk, der skrev værket Liber de computo om tidsregningen m.m.
  34. Se Vápnfirðinga saga
  35. Se Olav Tryggvasons saga
  36. Otto 2., tysk-romersk kejser 973-83
  37. Se fx Laksdøla Saga
  38. Må være Bonifatius 7., som i 30 dage var modpave til paverne Benedikt 6. og Benedikt 7. Se under året 980.
  39. En saksisk biskop, den første kristne missionær på Island.
  40. Otto 3., tysk koonge 983-1002 og tysk-romersk kejser 996-1002
  41. Se Jomsvikingernes saga
  42. Olav Haraldson, norsk konge 1015-28
  43. Se Laksdøla Saga
  44. Se Laksdøla Saga
  45. Se Eyrbyggja saga
  46. (?)
  47. Se Njals saga
  48. Dansk konge 1018-35, engelsk konge 1016-35, norsk konge 1028-35
  49. Ethelred den Rådvilde (d. 1016)
  50. Edmund Jernside (d. 1016), engelsk konge
  51. Erik Håkonson, søn af jarl Håkon den Mægtige
  52. Se Olav den Helliges saga, kap. 30
  53. Se Olav den Helliges saga, kap. 49
  54. Se Olav den Helliges saga, kap. 55
  55. Orkneyjarlen Einar Sigurdson
  56. Olof Skötkonnung, svensk konge ca. 995-1022
  57. Eller Ønund. Svensk konge ca. 1022-50
  58. Norsk konge 1035-47 og dansk konge 1042-47
  59. Henrik den Hellige, tysk-romersk kejser fra 1014
  60. Se Laksdøla Saga
  61. Se Olav den Helliges saga, kap. 150
  62. Jarlen Ulf Torgilsson var far til kong Svend Estridsøn, se Olav den Helliges saga, kap. 153
  63. Kong Knud den Store
  64. Stormanden Erling Skjalgson, se Olav den Helliges saga, kap. 176
  65. Kong Knud den Stores søn, som regerede i Norge på faderens vegne.
  66. Skafte Toroddson, lovsigemand 1004-30
  67. En påstået søn af kong Olav Tryggveson
  68. Harald Harefod, kong Knud den Stores søn, engelsk konge 1037-40
  69. Kong Knuds datter var gift med den tyske kong Henrik 3. (d. 1056).
  70. Søn af kong Knud den Store. Engelsk konge 1035-37 og 1040-42, dansk konge 1035-42
  71. Edvard Bekenderen, engelsk konge 1042-66. Se Edvard den Helliges saga
  72. Svend Ulfsøn (Estridsøn), dansk konge 1047-74
  73. Se Skt. Hallvards saga
  74. Harald Hårdråde Sigurdson, norsk konge 1046-66
  75. Se Harald Hårdrådes saga, kap. 23 f.
  76. Geller Bølverkson, lovsigemand 1054-62 og 1072-74
  77. Islands første biskop, se Fortællingen om biskop Isleif
  78. Se Harald Hårdrådes saga, kap. 63
  79. Ved hhv. slaget ved Stamford Bro (25. sept.) og slaget ved Hastings (14. okt.)
  80. Ari froði Þorgilsson, forfatteren af bl.a. Íslendingabók
  81. Eudokia Makrembolitissa, der var byzantinsk kejserinde for sin mindreårige søn.
  82. Olav Kyrre Haraldson, norsk konge 1067-93
  83. Byzantinsk kejser 1068-71
  84. Den vestfjordske høvding døde i Danmark på vej hjem fra Rom.
  85. Formentlig Michael Doukas, byzantinsk kejser 1071-78
  86. Gunnar den Vise Torgrimson var lovsigemand 1063-65 og 1075, hvor han døde.
  87. Sighvat Surtson, lovsigemand 1076-83
  88. Nikephoros Botaneiates, byzantisk kejser 1078-81
  89. Dansk konge 1074-80
  90. Alexios 1. Komnenos, byzantisk kejser 1081-1118
  91. Gissur Isleifson, Skålholtbiskop 1082-1118
  92. Vilhelm Erobreren, engelsk konge 1066-87
  93. Dansk konge 1080-86
  94. Magnus Olavson, norsk konge 1093-1103
  95. Oluf Hunger, dansk konge 1086-95
  96. Vilhelm den Røde, engelsk konge 1087-1100, søn af Vilhelm Erobreren
  97. Henrik 1., engelsk konge 100-1135, en bror til Vilhelm den Røde
  98. Dansk konge 1095-1103
  99. Magnus Barfods sønner
  100. Niels eller Nikolaus Svendsøn, dansk konge 1104-34
  101. Jon Øgmundson, den første biskop i Holar bispedømme
  102. Datter af Snorre Gode
  103. Hvamm-Sturla, Snorre Sturlasons far
  104. Olav Magnusson, norsk medkonge 1103-15
  105. Orkneyjarlen Magnus Erlendson, se Den korte saga om Sankt Magnus
  106. Filip Hallstenson, svensk konge ca. 1100-1118
  107. Se Torgils og Havlides saga
  108. Den grønlandske biskop Erik
  109. Øystein Magnusson, norsk konge fra 1103
  110. Lothar 3. var tysk konge fra 1125 og tysk-romersk kejser 1133-37
  111. Grev Karl af Flandern var søn af kong Knud den Hellige (d. 1086) og dennes kone, Edel af Flandern.
  112. Pietro Pierleoni
  113. Norsk konge fra 1103
  114. 30. marts
  115. Torlak Runolfson, Skålholtbiskop 1118-33
  116. Magnus Einarson, Skålholtbiskop 1134-45
  117. Se Magnus den Blindes og Harald Gilles saga, kap. 9
  118. Søn af kong Erik Ejegod. Tilnavnet betyder spyd.
  119. Norsk konge 1130-36
  120. Ragnvald Kale Kollson (Ragnvald den Hellige), Orkneyjarl 1136-58
  121. Ærkebiskop i Lund og Nordens første ærkebiskop fra 1104
  122. Finn Hallson, lovsigemand 1139-45
  123. Dansk konge 1134-37
  124. Konrad 3. af Franken, tysk konge 1138-52
  125. Erik Håkonsøn, dansk konge 1137-46
  126. Ketil Torsteinson, Holarbiskop 1122-45
  127. Gunnar Ulfhedinson, lovsigemand 1146-55
  128. Bjørn Gilsson, Holarbiskop 1147-62
  129. Skålholtbiskoppen Magnus Einarson og 71 andre brændte inde
  130. Hall Teitson blev valgt til Skålholtbiskop, men døde inden tiltrædelsen på vejen hjem fra Rom, se under året 1150.
  131. Kløng Torsteinson, Skålholtbiskop 1152-76
  132. Kong Knud blev dræbt i 1157 ved Blodgildet i Roskilde.
  133. Slaget fandt sted i 1157
  134. Svend Grathe, dansk konge 1146-57
  135. Retteligt Haraldson, Orkneyjarl 1151-54
  136. Sigurd Mund, norsk konge 1136-55
  137. Valdemar den Store (d. 1182)
  138. Øystein Haraldson, norsk konge 1142-57
  139. Jon Birgerson, den første ærkebiskop i Nidaros
  140. Håkon Sigurdson, norsk konge 1159-62
  141. Inge Krokrygg Haraldson, norsk konge 1136-61
  142. Norsk konge 1161-84
  143. Øystein Erlendson, ærkebiskop i Nidaros 1158-88
  144. Brand Sæmundson, Holarbiskop 1163-1201
  145. Kong Magnus Erlingson
  146. Snorre Sturlasons bror og far til lovmanden Sturla Tordson
  147. Ottaviano di Monticelli var under navnet Viktor 4. modpave til Alexander 3.
  148. Et Augustinermunkekloster
  149. Thomas Becket blev dræbt i katedralen i Canterbury
  150. Se Fortællingen om Sunniva og Alban
  151. Styrkår Oddeson, lovsigemand 1171-80
  152. Torlak Torhallson, Skålholtbiskop 1178-93
  153. ɔ: Norge
  154. Tronprætendenten Øystein Øysteinson
  155. Sverre Sigurdson, norsk konge 1177-1202
  156. Eskil (d. 1181) var ærkebiskop i Lund 1137-77.
  157. Clairvaux
  158. Erling Skakke Ormson, kong Magnus Erlingsons far
  159. Gissur Hallson, lovsigemand 1181-1202
  160. Øgmund Kalvson var den første abbed på Helligfjeld kloster. Han fratrådte embedet i 1187 og druknede i 1189.
  161. Øystein Erlendson, ærkebiskop i Nidaros 1158-88
  162. Jon Arneson, grønlandsk biskop 1189-1209
  163. Henrik 2., engelsk konge fra 1154
  164. Tilnavnet betyder »som kaster, vrikker med bagdelen.« (Finnur Jónsson)
  165. Søn af kong Sigurd Mund (d. 1155), se Sverres saga, kap. 115
  166. (?)
  167. Pål Jonson, Skålholtbiskop 1195-1211, se Biskop Pauls saga
  168. Knut Erikson, konge fra 1167
  169. En datter af Skålholtbiskoppen Kløng Torsteinson (d. 1176)
  170. Høvding på Odde. Snorre Sturlasons fosterfader
  171. Richard Løvehjerte, engelsk konge 1189-99
  172. 23. december. Efter Skålholtbiskoppen Torlak Torhallson (d. 1193).
  173. 23. april. Efter Holarbiskoppen Jon Øgmundson (d. 1121).
  174. Ærkebiskop i Lund fra 1178
  175. Gudmund den Gode Areson, Holarbiskop 1203-37
  176. Hall Gissurson, lovsigemand 1203-09
  177. Knud Valdemarsøn, dansk konge 1182-1202
  178. Svensk jarl 1174-1202
  179. Abbed på Æbelholt kloster nær Hillerød. Dødsåret er retteligt 1203.
  180. Håkon Sverreson (f. 1182), norsk konge 1202-04
  181. Guttorm Sigurdson (f. 1199), søn af Sigurd Lavard, kong Sverres søn
  182. Erling Magnusson med tilnavnet Stenvæg, baglerkonge
  183. Inge Bårdson, norsk konge 1204-17
  184. Orkneyjarlen Harald Maddadson
  185. Lovsigemand 1181-1202
  186. Tore Gudmundson, ærkebiskop i Nidaros 1206-14
  187. ɔ: Norge
  188. Filippus Simonson, baglerkonge
  189. Biskop Pål Jonsons hustru druknede i Tyreå.
  190. Johan uden Land, engelsk konge 1199-1216
  191. Klosteret på Nidarholmen i Trondheimsfjorden
  192. Styrmer Kåreson, lovsigemand 1210-14 og 1232-35
  193. Sverker Karlson, svensk konge 1196-1208
  194. Den grønlandske biskop Helge Øgmundson
  195. Forlægget har Vig Geirarðar patriarcha, men det skal formentlig være Vígðr. Gervasio var patriark af Konstantinopel 1215-19.
  196. Håkon Galen
  197. Orkneyjarlen David Haraldson
  198. Vilhelm 1., skotsk konge 1165-1214
  199. Snorre Sturlason var lovsigemand første gang 1215-18
  200. Erik Knutson, svensk konge 1208-16
  201. Magnus Gissurson, Skålholtbiskop 1216-37
  202. Johan Sverkerson, svensk konge 1216-22
  203. Håkon Håkonson, norsk konge 1217-63
  204. Skule Bårdson, en halvbror til kong Inge Bårdson
  205. Ketil Hallson, abbed på Munke-Tværå
  206. Det 5. korstog
  207. Otto 4. af Braunschweig, tysk-romersk kejser 1209-18
  208. Holarbiskoppen Gudmund den Gode Areson
  209. Lovsigemand 1219-21 og 1236-42
  210. Ærkebiskop Thomas Becket af Canterbury (d. 1170)
  211. 5. januar, men Árni Magnússon har tilføjet »corr. Julii«, dvs. 7. juli. Det korrekte år er 1220, 50-året for ærkebiskoppens død.
  212. Bjarne Kolbeinson, biskop på Orkney 1188-1222
  213. Snorre Sturlason var lovsigemand anden gang 1222-31
  214. Se Om indebrændingen af biskop Adam
  215. Valdemar Sejr, dansk konge 1202-41
  216. Olav den Sorte, konge på Suderøerne og Man 1226-37, blindede og kastrerede Gudrød Ragnvaldson.
  217. Ærkebiskop i Nidaros fra 1214
  218. Biskop i Bergen 1217-24
  219. Biskop i Stavanger 1207-24
  220. Torstein Tumeson, den sidste abbed i Saurbø
  221. Nikolas Arneson, biskop i Oslo 1190-1225
  222. Datter af hertug Skule Bårdson
  223. Peter Brynjulfson, ærkebiskop i Nidaros 1225-26
  224. Et munkekloster under Augustinerordenen, bortset fra perioden 1344-52, hvor det var et benediktinerkloster.
  225. Ludvig 8., fransk konge 1223-26
  226. Knut Håkonson, søn af Håkon Galen og leder af ribbungerne
  227. Frederik 2., tysk-romersk kejser 1220-50
  228. Erik Erikson den Læspende og Halte, svensk konge 1222-29 og 1234-50
  229. Øystein Erlendson, ærkebiskop i Nidaros 1159-88
  230. Tore den Trøndske, ærkebiskop i Nidaros 1227-30
  231. Hall Gissurson, abbed på Tykkebø kloster
  232. Hebriderne
  233. Jon Murt, Snorre Sturlasons søn
  234. Parotitis
  235. Jon Harldson, Orkneyjarl 1206-31
  236. (?)
  237. Sigurd Eindrideson, ærkebiskop i Nidaros 1231-52
  238. Efter at være blevet viet af pave Gregor 9. i Rom i 1231.
  239. Far til Einar Gunnarson (ærkebiskop i Nidaros 1255-63) med tilnavnet Smørryg
  240. Ærkebiskop i Uppsala 1224-34
  241. Knut Holmgerson, svensk konge 1229-34
  242. Sighvat Sturlason
  243. Teit Torvaldson, lovsigemand 1219-21 og 1236-47
  244. Snorres nevø, søn af Sighvat Sturlason
  245. Se Slaget på Ørlygsstad
  246. Se under året 1202
  247. Sigvard Dettmarson, Skålholtbiskop 1238-68
  248. Holarbiskop 1238-47
  249. Skule Bårdson blev dræbt ved Elgeseter kloster i Trondheim
  250. Valdemar Sejr, konge 1202-41
  251. Hallveig Ormsdatter var samboende, men ikke gift med Snorre Sturlason.
  252. Må retteligt være Celestin, der var pave i 16 dage i 1241.
  253. Gissur Torvaldson
  254. Henrik Kårson, Holarbiskop 1247-60
  255. Grønlandsk biskop 1246-80
  256. Harald Olavson, konge 1237-48
  257. Olav Tordson Hvideskjald, Snorre Sturlasons nevø, var lovsigemand 1248-50 og 1252
  258. Svensk jarl 1231-48
  259. I Bergen
  260. Se Haakon Haakonssøns saga, kap. 267-268
  261. Alaxandair mac Uilliam, skotsk konge 1214-49
  262. Svensk konge 1250-75
  263. Erik Plovpenning, dansk konge 1241-50
  264. Dansk konge 1250-52. Abel stod sandsynligvis bag mordet på broderen kong Erik Plovpenning
  265. Sturla Tordson, lovsigemand 1251-53. Dog var broderen Olav lovsigemand i 1252.
  266. På et hærtogt til Frisland.
  267. Christoffer 1. Valdemarsøn, dansk konge 1252-59
  268. Se Branden på Flugumyre
  269. Ærkebiskop i Nidaros 1253-54
  270. Askel Jonson, biskop i Stavanger 1226-54
  271. En frillesøn af kong Håkon Håkonson
  272. Der var imidlertid ingen pave ved navn Sylvester på denne tid. Alexander 4. blev pave i december 1254 og døde i 1261 (se under dette år).
  273. Kong Håkon Håkonsons embedsmand
  274. I Norge
  275. Biskop i Bergen, 1226-56
  276. Se Haakon Haakonssøns saga, kap. 285-286
  277. f. 1232. Søn af kong Håkon Håkonson
  278. Gissur Torvaldson
  279. Teit Einarson, lovsigemand 1253-58
  280. 12. november
  281. Lovsigemanden Olav Hvideskjald
  282. Erik Klipping, dansk konge 1259-86
  283. Børglumbispen Oluf blev ifølge overleveringen dræbt af sin frænde Jens Glob i Hvidbjerg kirke på Thyholm.
  284. Albrecht den Store (1236-79)
  285. Magnus Lagabøters hustru var datter af den danske kong Erik Plovpenning (d. 1250)
  286. Birger Magnusson blev gift med Mechtilde, som var enke efter kong Abel (d. 1252)
  287. Enkedronning Margrete Sambiria og den unge kong Erik Klipping blev taget til fange af Erik Abelsøn, hertug af Sønderjylland.
  288. Til den norske konge
  289. Magnus Lagabøter Håkonson, norsk konge 1263-80
  290. Einar Gunnarson med tilnavnet Smørryg, ærkebiskop i Nidaros 1255-63
  291. Llywelyn ap Gruffudd, prins af Wales ca. 1258-82
  292. Henrik 3., engelsk konge 1216-72
  293. Brand Jonson, Holarbiskop 1263-64
  294. 6. jarl af Leicester
  295. Karl 1. af Sicilien (1227-85)
  296. Ludvig 9. den Hellige, fransk konge 1226-70
  297. Manfred, konge af Sicilien 1258-66
  298. Kong Magnus Håkonsøns søn (f. 1262)
  299. Håkon var biskop i Oslo, da han blev udnævnt til ærkebiskop i Nidaros. Han døde efter 4 måneder i embedet (se senere dette samme år). Et Pallium er et hvidt bånd med sorte kors, der bæres af paver og ærkebiskopper som tegn på deres værdighed.
  300. Filip 3., fransk konge 1270-85
  301. Konrad(in) blev retteligt henrettet sammen med markgreve Frederik 1. af Baden.
  302. Dubhghall mac Ruaidhrí, den sidste gæliske konge af Suderøerne og Man
  303. Biskop 1262-68
  304. Erik Magnusson med tilnavnet Præstehader, norsk konge 1280-99
  305. Jon Røde, ærkebiskop i Nidaros 1267-82
  306. ɔ: Norge
  307. Arne Torlakson, Skålholtbiskop 1269-98
  308. Biskop på Færøerne 1269-1308
  309. Kong Håkon Håkonsons enke
  310. Biskop i Bergen 1257-70
  311. Theobald 2., konge 1253-70
  312. Jakob 1. Erobreren, konge 1213-76
  313. 15. august
  314. Bela 4., konge 1235-70
  315. Ottokar 2., konge 1253-78
  316. Sturla Tordson
  317. Kong Magnus Lagabøters love, som var gældende på Island indtil 1281
  318. Magnus Gilbertson, Orkneyjarl 1256-73
  319. Jørund Torsteinson, Holarbiskop 1267-1313
  320. Jakob Erlandsen, ærkebiskop 1253-74
  321. Edward 1. med tilnavnene Longshanks og Hammer of the Scots, konge 1272-1307
  322. ɔ: Norge
  323. Retteligt jarl
  324. Magnus Ladelås Birgerson, svensk konge 1275-90
  325. ɔ: pave Hadrian
  326. Biskop i Bergen 1270-77
  327. Valdemar blev hertug af Götaland mod at anerkende broderen Magnus Ladelås som sin overherre.
  328. Margrete af Skotland (f. 1261), gift med kong Erik Magnusson
  329. Orkneybiskop 1270-84
  330. Magnus Magnusson, Orkneyjarl fra 1273
  331. Sankt Torfinn, Hamars skytshelgen. Biskop fra 1278
  332. Biskop i Oslo 1267-87
  333. Alexander 3., skotsk konge fra 1249
  334. Erik Klipping
  335. Jørund (d. 1309) blev i 1288 udnævnt til ærkebiskop i Nidaros.
  336. Orkneybiskop 1286-1309
  337. Kong Magnus Lagabøters enke
  338. ɔ: blev viet til ærkebiskop
  339. Tord Buk, grønlandsk biskop 1288-1314
  340. f. 1283. Dronning af Skotland fra 1286
  341. ɔ: en vinter med mange dødsfald
  342. Skålholtbiskoppen Torlak Torhallson (d. 1193)
  343. Eyjolf Brandson, abbed på Munke-Tværå fra 1253 eller -54
  344. Isabella Bruce (d. 1358)
  345. Agathe Helgesdatter, en søster til Skålholtbiskoppen Arne Helgeson, var abbedisse på Kirkebø kloster 1293-1343
  346. Filip 4. den Smukke, fransk konge 1285-1314
  347. Pinsedag
  348. 24. juni
  349. Retteligt Bonifatus 8.




 BILAG


 Islandske biskopper, der omtales i årbogen
Skålholt bispedømme
1056-1080: Isleif Gissurson
1082-1118: Gissur Isleifson
1118-1133: Torlak Runolfson
1134-1148: Magnus Einarson
1152-1176: Kløng Torsteinson
1178-1193: Torlak den Hellige Torhallson
1195-1211: Pål Jonson
1216-1237: Magnus Gissurson
1238-1268: Sigvard Dettmarson
1269-1298: Arne Torlakson
Holar bispedømme
1106-1121: Jon Øgmundson
1122-1145: Ketil Torsteinson
1147-1162: Bjørn Gilsson
1163-1201: Brand Sæmundson
1203-1237: Gudmund den Gode Areson
1238-1247: Botolf
1247-1260: Henrik Kårson
1263-1264: Brand Jonson
1267-1313: Jørund Torsteinson