Ring-Opregning

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


GRÁGÁS

Islændernes Lovbog i Fristatens Tid


Udgivet efter det kongelige Bibliotheks Haandskrift

og oversat af Vilhjálmur Finsen


Det nordiske Literatur-Samfund
Kjøbenhavn
1870


Ring-Opregning




Indhold:


Oversættelsen skelner mellem bogstaverne ö og ø — her anvendes dog alene formen ø.
Den i parentes anførte kapiteloverskrift forekommer ikke i oversættelsen, men er — efter indholdet — tilføjet af jl




113. (Om Ring-Opregning) (1)

Fire ere de lovbestemte Ringe. Den første er tre Mark stor; den anden tyve Ører; den tredie to Mark; den fjerde tolv Ører. Med Hovedringen følge sex Ører i Ringdække og otte og fyrgetyve Hvid (2). Med tyve Ørers Ringen følger en halv Mark i Ringdække og to og tredive Hvid. Med to Marks Ringen følge tre Ører i Ringdække og fire og tyve Hvid. Med tolv Ørers Ringen følge to Ører i Ringdække og sexten Hvid. Til den første Ring ere tre Mænd baade Ringydere og Ringmodtagere, nemlig [den dræbtes og Drabsmandens] Fader, Søn og Broder. Til tyve Ørers Ringen ere fire Mænd baade Ringydere og Ringmodtagere, nemlig Farfader og Sønnesøn, Morfader og Dattersøn. Til to Marks Ringen ere ogsaa fire Mænd baade Ringydere og Ringmodtagere, nemlig Farbroder og Brodersøn, Morbroder og Søstersøn. Tolv Ørers Ringen skal modtages af [den dræbtes] Farbroders Sønner, Fasters og Morbroders sønner og Mosters sønner, og ydes af den dræbtes lige nære Frænder. Dermed ere Ringene forbi.

De Mænd, der ere [en Grad] fjernere beslægtede med den dræbte end Farbroders Sønner, Fasters og Morbroders Sønner eller Mosters sønner, skulle modtage een Mark af Drabsmandens lige nær Beslægtede. Drabsmandens Næstsødskendebørn — mandlige Slægtninge i tredie Led — skulle til den dræbtes mandlige Slægtninge i tredie Led bøde fem Ører og en Ørtug (3). De, der ere en Grad fjernere beslægtede med Drabsmanden end Næstsødskendebørn, skulle betale halvfjerde Øre til den dræbtes lige nær beslægtede Frænder. Den dræbtes mandlige Slægtninge i fjerde Led skulle af Drabsmandens mandlige Slægtninge i fjerde Led modtage to Ører og en Ørtug. De, der ere en Grad fjernere beslægtede med Drabsmanden end som saa, skulle bøde halvanden Øre til den dræbtes lige nære Frænder. Den dræbtes mandlige Slægtninge i femte Led skulle modtage en Øre af Drabsmandens mandlige Slægtninge i femte Led. Dermed sluttes Bødeopregningen. Men i alle de Tilfælde, hvor der skal bødes en Øre eller mere, kan Forbud nedlægges [af den dræbtes Frænder, mod Samkvem med Drabsmandens Frænder].

Dersom retløse Mænd dræbes, kan der ikke i saa Fald fordres Frændebøder. Dersom flere end een have deltaget i et Drab, skal Sagsøgeren, for Retten eller, ved Voldgift, for Voldgiftsmændene, udvælge en Mand til Drabsmand, hvem han vil af dem, der deltoge i Drabet, og af hans Æt skal han fordre Frændebøder; udvælger han ikke en Drabsmand, kan der ikke fordres Frændebøder. Dersom Sagsøgeren i en Drabssag indgaaer Forlig om Drabet uden forudgaaet Samtykke fra [Lovretten paa] Althinget, skal han ingen Del tage med de andre Frænder i Frændebøderne. Kun da kan Sagsøgeren i en Drabssag modtage [den for ham efter hans Slægtskab til den dræbte bestemte] Ring, naar han ikke [som Arving til den dræbte] skal modtage [personlige] Drabsbøder, og naar han ikke [ved Forlig] mod Pengebetaling indrømmer Drabsmanden større Formildelse af Straffen end at han bliver landsforvist; naar dette ikke er indrømmet, bør Sagsøgeren [tilligemed Ringen] modtage Ringtilgiften [Ringdække og Hvid]. Sagsøgeren berøver sig [disse] Tilgiftsbøder, dersom han fører Drabssagen mindre efter Lovens Strenghed eller til ringere Bøder, end han vilde have gjort, dersom han [selv] skulde have havt Bøderne, og en Kvid (4) bevidner dette ved sit Udsagn. Dersom en, der er yngre end 12 Aar, dræber en Mand, og ingen anden bliver overbevist om at have været med i Raad, faaer Sagsøgeren alene samtlige Frændebøder. Foretages der ikke Lysning af Drabet, eller skeer Lysningen paa urigtig Maade, kan dog ligefuldt Krav gjøres paa Frændebøder, og dette gjælder ogsaa, om end Drabssøgsmaalet [paa Grund af feilagtig Anlæggelsesmaade] bliver ugyldigt, naar blot ikke nogen Indsigelse tages til Følge, hvorefter den dræbte ansees at være falden paa sine Gjerninger. Bliver Drabsmanden [ifølge Dom i Drabssagen eller Forlig] fredløs eller forvist, eller han bliver dræbt, er der dog samme Krav paa Frændebøder som ellers.

Alle Ringe skulle udredes, hvor mange [eller faa] der er, som skal bøde, eller hvor mange eller faa der er, der skal modtage dem, og skal ingen bøde større Ringe, end han [naar han hørte til den dræbtes Frænder] skulde have modtaget. Den største Ring skal den dræbtes Fader og Søn og Broder tage, og de skulle modtage den af Drabsmandens Fader og Søn og Broder, og skal hver af dem tage en Mark af Ringen og to Ører af Ringdækket og sexten Hvid, og paa samme Maade skal hver af Yderne betale — dersom alle disse Slægtninge ere til baade paa den modtagende og bødende Æts Side. Er der een Søn af den dræbte, men mange Brødre, skulle Brødrene ligefuldt tage en Mark, og [ligesaa] skulle sønner tage en Mark, om der end er mange af dem, men kun een Broder; paa samme Maade skulle Drabsmandens Frænder dele Udredelsen mellem sig, uagtet der ikke er lige mange Brødre som Sønner. Dersom der baade lever en samfædre Broder og en sammødre Broder til den dræbte, skal sammødre Broder modtage Tofemtedele af Marken, men samfædre Broder Trefemtedele, og skal denne alene have Ringdække og Hvid. Fader skal tage Totrediedele af Ringen, dersom Søn ikke er til, og Søn Totrediedele, dersom Fader ikke er til. Lever der [kun] een lovlig Modtager af Hovedringen, hvem af dem det er [Fader, Søn eller Broder], skal han tage Ringen ubeskaaren, med Ringdække og Hvid. Lever hverken den dræbtes Fader eller Søn, men der dog lever nogle dels samfædre dels sammødre Brødre, skulle de sammødre Brødre tage Tofemtedele af Ringen og de samfædre Brødre Trefemtedele, og skulle disse sidste have hele Ringdækket og Hvidene. Lever Fader eller Søn og een Broder, som er sammødre, skal denne af Ringen tage fuld Broderlod, som om han var samfædre — dersom kun en af dem [Fader eller Søn] er til. Men er baade Fader og Søn til, og een Broder, som er sammødre, skal Broderen af Ringen modtage en halv veiet Penning mindre end halvsjette Øre, af Ringdækket en Øre, og otte Hvid. Er der ingen lovlig Modtager til Hovedringen, uden sammødre Broder, skal han tage Ringen ubeskaaren, med Ringdække, men ingen Hvid. Men ere lovlige Ydere af Hovedringen ikke til, skulle alle Modtagerne af ligestore Bøder miste lige meget, — stedse efter det Forhold, hvori de kaldes til at modtage Bøderne.

Den anden Ring er Tyveørersringen; den Ring skal den dræbtes Farfader og Sønnesøn, Morfader og Dattersøn tage, og modtage den af de fire Mænd, som ere i lige Slægtskab med Drabsmanden. Den Ring skal deles i fem Dele mellem dem, og skal Farfader og Sønnesøn have Trefemtedele af Ringen samt hele Ringdækket og Hvidene, men Morfader og Dattersøn Tofemtedele. Er kun een af dem, enten Farfader eller Sønnesøn, til, men begge de andre [Morfader og Dattersøn] ere til, eller er kun een af disse, enten Morfader eller Dattersøn, til, men hine begge ere til, skal Ringen ligefuldt deles mellem dem paa den Maade, som før er sagt, og kaldes det Mandssidesbøder, som de Mænd tage, der ere beslægtede [med den dræbte] paa Mandssiden, men Kvindesidesbøder, som de Mænd tage, der ere beslægtede paa Kvindesiden. Om der end er særdeles mange Sønnesønner eller Dattersønner, tage de ikke større Del af Ringen end ellers, og paa samme Maade skal ogsaa, naar der er andre Frænder, der skulle modtage Ringbøder, Bøderne deles lige mellem alle [lige nære] Linier, uden Hensyn til, om der er een Mand i den ene Linie, men særdeles mange i den anden, naar [dog] begge Linier ere paa Kvindesiden, eller begge paa Mandssiden. Er der ingen lovlige Modtagere til Tyveørersringen, uden enten Farfader eller Sønnesøn, skal han tage Ringen ubeskaaren, med Ringdække og Hvid. Men er der ingen til, undtagen Morfader eller Dattersøn, skulle de ligefuldt tage Ringen ubeskaaren, med Ringdække, men ingen Hvid.

Tomarksringen skulle den dræbtes Farbroder og Brodersøn, Morbroder og Søstersøn modtage af de fire Mænd, der ere lige beslægtede med Drabsmanden, og skal Morbroder og Søstersøn have Tofemtedele af Ringen, men Farbroder og Brodersøn Trefemtedele, og skulle disse have Ringdækket og Hvidene. Dersom der enten alene er Farbroder, eller alene Brodersøn, til at modtage Ringbøderne, skal han dog tage den fulde Ring med Ringdække og Hvid. Men er der kun enten Morbroder alene, eller Søstersøn alene, til at modtage Ringbøderne, skal han dog tage den fulde Ring, med Ringdække, men ingen Hvid. I samme Forhold skal denne Ring tildeles Slægtninge paa Kvindesiden, som Tyveørersringen.

Tolvørersringen tilfalder den dræbtes Farbroderssønner, Fasters- og Morbroderssønner, samt Mosterssønner, og de skulle modtage den af alle de Mænd, der staae i lige Slægtskab til Drabsmanden. Den Ring skal ogsaa deles i fem Dele mellem dem, og skulle Farbroderssønner tage Trefemtedele af Ringen, samt Ringdækket og Hvidene, men Mosterssønner samt Fasters- og Morbroderssønner Tofemtedele af Ringen. Om der end kun er een Farbroderssøn, men særdeles mange Mosterssønner eller Fasters- og Morbroderssønner, skal han dog tage den hele Farbroderssøns Lod. Er der een Mosterssøn, men særdeles mange Farbroderssønner, skal han [dog] have den hele Mosterssøns-Lod. Lige Andel skulle sønner af [den dræbtes] Faster eller Morbroder tage af disse Kvindesidesbøder, som sønner af [den dræbtes] Moster. Men er der ingen til [i denne Slægtskabsgrad], undtagen een Farbroderssøn, skal han dog tage Ringen ubeskaaren, med Ringdække og Hvid. Er ingen af dem til, undtagen een Mosterssøn, skal han dog tage den fulde Ring med Ringdække, men ingen Hvid.

Dersom ingen lovlige Modtagere til Tremarksringen ere til, men de lovlige Ydere af den ere til, skal Farfader og Sønnesøn, Morfader og Dattersøn modtage Hovedringen, formindsket med en halv Mark — og skulle Slægtningene paa Kvindesiden i samme Forhold tage Del i den Ring, som i Tyveørersringen; deres [egen] Ring skulle de tage med Ringdække og Hvid, men med en beskaaren Ring skal aldrig følge Ringdække eller Hvid. Er der ingen nærmere Ringmodtagere til, end Farbroder og Broderson, Morbroder og Søstersøn, da skulle de tage tre Ringe. Deres [egen] Ring skulle de tage, med Hvid, ubeskaaren og bedækket [med Ringdække], Hovedringen, formindsket med en Mark, og Tyveørersringen, formindsket med en halv Mark; da ere alle [tre] Ringe hver to Mark stor. Kun i det Tilfælde skulle de modtage paa denne Maade, dersom der er nogen lovlige Ydere af hver Ring til, og skulle de ligefuldt modtage det, om der end kun er Slægtninge paa Kvindesiden til, der skulle modtage eller udrede Bøderne. Men er ingen i Live af den dræbtes Slægt, der skal modtage Ringe, undtagen Farbroderssønner eller Mosterssønner eller Fasters- og Morbroderssønner — medens lovlige Ydere ere til i alle Slægtskabsgrader — da skulle de tage fire Ringe. Sin Ring skulle de tage ubeskaaren, med Ringdække og Hvid; de skulle fremdeles tage Hovedringen, beskaaren med det halve; da bliver i saa Fald den største Ring lige med den mindste Ring; de skulle endvidere tage Farfaders-Ringen, beregnet til tolv Ører og Brodersøns-Ringen, beregnet til tolv Ører; da er Tyveørersringen beskaaren med en Mark og Tomarksringen med en halv Mark. Med ingen af Ringene skal Ringdække eller Hvid følge, undtagen med Farbroderssøns-Ringen. Alle disse Ringe skulle deles i fem Dele, og skulle Trefemtedele tilfalde Farbroderssønner, men Tofemtedele Sødskendebørnene paa Kvindesiden. Er der kun een Mosterssøn til, men ingen Farbroderssønner, skal han ligefuldt tage alle Ringene.

Dersom ingen Ringmodtagere ere i Live, undtagen Fader eller Søn eller Broder, men alle de Frænder paa Drabsmandens Side ere til, som skulle udrede Ringe — men det ansees, som om alle ere til, naar der for hver Ring er nogle til af de lovlige Ydere — da skal Fader og Søn og Broder, hvad enten alle disse ere til, eller een af dem, modtage alle Ringene ubeskaarne; de skulle dele de andre Ringe imellem sig paa samme Maade, som deres [egen] Ring, og skal alene med Hovedringen følge Ringdække og Hvid.

Er der een Farbroderssøn til, men ingen Mosterssønner eller Fasters- og Morbroderssønner, skal han ligefuldt [naar ingen af de nærmere Frænder er i Live] modtage alle Ringene som foranført.

Er der af den dødes Frænder, der skulle modtage Ringe, ingen i Live, undtagen Farfader eller Sønnesøn, Morfader eller Dattersøn, men alle Drabsmandens Frænder, der skulle udrede Ringe, ere i Live, da skulle de [Farfader o. s. v.], hvad enten de alle ere til eller een af dem, tage alle Ringene ubeskaarne, med Undtagelse alene af Hovedringen; den skal formindskes med en halv Mark; med ingen af Ringene skal Ringdække eller Hvid følge, uden med Tyveørersringen. Er der af den dræbtes Frænder, der skulle modtage Ringe, ingen i Live, undtagen Farbroder eller Brodersøn, Morbroder eller Søstersøn, men Bodyderne ere til i alle Slægtskabsgrader, da skulle hine, hvad enten de alle ere til eller nogle af dem, tage alle Ringene. Hovedringen skulle de tage, formindsket med en Mark, og Tyveørersringen, formindsket med en halv Mark; deres [egen] Ring skulle de tage ubeskaaren, og ligesaa Farbroderssøns-Ringen. Med ingen af Ringene skal Ringdække eller Hvid følge uden med Tomarksringen. Men er der ingen nærmere Ringmodtagere til, end Farbroderssønner, skal der forholdes som foranført. Ere de til, der skulle modtage Hovedringen og Tomarksringen, men ingen af dem, der skulle modtage Tyveørersringen, skal denne følge med den største Ring, forudsat at de ere til, der skulle udrede den. Men er der nogen Ring, hvortil der hverken er lovlige Udredere eller Modtagere, da bortfalder den Ring.

Drabsmandens Frænder ere de lovlige Ringydere og skulle deltage i Udredelsen af hver Ring efter den Orden, hvori de ere anførte. Drabsmandens Frænder paa Mandssiden skulle af hver Ring udrede en saa meget større Del end Frænder paa Kvindesiden, som den dødes Frænder paa Mandssiden modtage mere end Frænder paa Kvindesiden, og paa samme Maade [som gjælder med Hensyn til Modtagelsen af Bøderne] skulle Drabsmandens Frænder — hvad enten der er flere eller færre, som skulle deltage i Udredelsen af hver Ring — fordele Udredelsen af alle Bøderne imellem sig, og yde en dertil svarende Del af alle Bøder, om det end kun er Frænder paa Kvindesiden, der ere de lovlige Udredere af Bøderne. Den dræbtes Frænder skulle fordele Modtagelsen af Bøderne mellem sig i alle Tilfælde. Er der ingen lovlige Udredere af Hovedringen, men de ere til, som skulle modtage den, skal Drabsmanden udrede Hovedringen, ubeskaaren, med Ringdække og Hvid, dersom han slipper fri for Fredløshed eller Forvisning og er i Landet, men flere Ringe skal han ikke bøde. Men er han ikke til, skulle de, der skulle udrede Tyveørersringen, bøde to Ringe: deres [egen] Ring, ubeskaaren, og Hoved ringen, formindsket med en halv Mark. Er der ingen nærmere Ydere end Farbroder og Brodersøn, Morbroder og Søstersøn, da skulle de udrede tre Ringe: deres [egen] Ring, ubeskaaren, to Mark af Tremarksringen, og to Mark af Tyveørersringen — forudsat at Modtagerne til disse Ringe ere til. Er der ingen nærmere beslægtede Ringydere, end Farbroderssønner, da skulle de, dersom Modtagerne ere til, bøde fire Ringe, tolv Ører i hver Ring; med ingen af Ringene skal Ringdække og Hvid følge, undtagen med Farbroderssøns-Ringen. Er der ingen af de Frænder, der skulle udrede Ringe, i Live, uden Fader og Søn og Broder, da skulle de — dersom Modtagerne ere til bøde alle Ringene ubeskaarne, og skal alene med Hovedringen følge Ringdække. Men er der ingen Ydere til, undtagen Farfader og Sønnesøn, Morfader og Dattersøn, da skulle de bøde fire Ringe; Hovedringen skal udredes, formindsket med en halv Mark, men de tre [andre] Ringe ubeskaarne, og skal alene Tyveørersringen ledsages af Ringdække — [alt] under Forudsætning af at de, der skulle modtage enhver af Ringene, ere til. Er der ingen Ydere til, uden Farbroder og Brodersøn, Morbroder og Søstersøn, men alle den dræbtes Frænder, der skulle modtage Ringe, ere i Live, da skulle de bøde fire Ringe; de skulle udrede to Mark i Hovedring, to Mark i Tyveørersring, deres [egen] Ring ubeskaaren — og med den alene skal følge Ringdække — og tolv Ører som den mindste Ring. Ere [kun] Udrederne af den største og den mindste Ring i Live, og de, der skulle modtage enhver af Ringene, ere til, da skal Fader og Søn og Broder bøde tre Ringe, ubeskaarne; med Hovedringen alene skal Ringdække og Hvid følge; er ingen af dem til, undtagen sammødre Broder, skal han ligefuldt udrede den hele Bod, med Undtagelse af Hvid.

Een Kvinde er der også, som baade skal bøde Ring og modtage Ring, dersom hun er eneste Barn, og den Kvinde hedder Ringkvinde; det er den dødes Datter — forudsat at ingen lovlig Modtager af Hovedringen er til, men de, der skulle udrede den, ere i Live; i saa Fald skal hun, saafremt hun ikke ifølge Forlig har modtaget fulde [personlige] Drabsbøder, modtage Tremarksringen som [om hun var] Søn, indtil hun er gift, men fra den Tid af [at hun er bleven gift] skulle Frænderne tage Bøderne. Er hun Drabsmandens Datter, og ingen rette Udreder af Hovedringen er til, men Modtagerne ere til, da skal hun bøde Tremarksringen som Søn, indtil hun kommer i Ægtemands Seng, men da kaster hun Bøderne i Frændernes Skjød.

Der er ogsaa fem Mænd, der hedde Bodforøgere. Den første er Søn, avlet med en Trælkvinde, eller uægtefødt Søn; den anden er Stifsøn, og endvidere tre nærbesvogrede: naar man er gift med den dræbtes Moder eller Datter eller Søster. De skulle alle tilsammen tage tolv Ører og fem veiede Penninge, og tage et saadant Beløb, hvad enten een af dem eller de alle ere til, og hver af dem skal have en ligestor Del af Bøderne, og skulle de modtage dem af de fem Mænd, der staae i lige Slægtskabs- eller Svogerskabsforhold til Drabsmanden, og et lige saa stort Beløb skulle disse da bøde, om der end [kun] er een af dem, der skal betale, som om de alle vare til. Men er der enten paa den dræbtes eller Drabsmandens Side ingen af disse Mænd til, da bortfalder denne Frændebod.

Men dersom ingen af de Frænder til den dræbte, der ere en Grad fjernere beslægtede med ham end Sødskendebørn (5), ere til at modtage Bøder, skulle de mandlige Slægtninge i tredie Led tage hines Lod, formindsket med en Trediedel, men deres egen Lod ubeskaaren. Naarsomhelst, efter at Ringene ere forbi (6), ingen Frænder [i en Grad] ere til at modtage Bøderne, skulle altid de, der ere nærmere beslægtede [med den dræbte] næst foran dem, tage deres Lod ubeskaaren, men ere disse [nærmere Frænder] ikke til, skulle de fjernere Frænder tage deres Lod: den Lod, deres Fader skulde have taget, formindsket med en Trediedel — forudsat at de, der skulle udrede Bøderne, ere til. Dersom i de Grader, hvor Bøderne ikke betales med Ringe, nogle af de rette Bodudredere ikke ere til, skulle de nærmere beslægtede udrede hele Boden; er der ingen nærmere beslægtede til, skulle de fjernere Frænder udrede de Frænders Bøder, som ikke ere til: den Bod, deres Fader skulde have udredet, formindsket med en Trediedel. Men de Bøder falde bort, hvor der i en Slægtskabsgrad hverken er Frænder til at udrede, eller til at modtage Bøderne. Alle Bøder i de Grader, hvor Bøderne ikke betales med Ringe, skulle i lige Lodder tilfalde alle [lige nære] Linier [uden Hensyn til Personernes Antal i hver Linie].

Dersom en frigiven Træl bliver dræbt, skal den største Ring være tolv Ører og Ringdækket to Ører; den anden Ring ti Ører og Ringdækket fire Ørtuger; den tredie Ring en Mark og Ringdækket en Øre; den mindste Ring sex Ører og Ringdækket to Ørtuger.

Trælleringe skulle finde Sted, naar Trælle ere rette Modtagere [af Bøder]. Nu skulle de mindste Ringe opregnes, de, som Træl skal bøde til Træl. Hovedringen bestaaer da af tre og tyve Hvid og Ringdækket af syv Hvid; men Farfadersringen af tyve Hvid og Ringdækket af tre Hvid; Farbrodersringen af femten Hvid og Ringdækket af tre Hvid; Farbroderssønsringen af tolv Hvid og Ringdækket af to Hvid. Der skal ogsaa, efter at Ringene ere forbi, [i de fjernere Slægtskabsgrader] betales i Frændebøder: otte Hvid, fire og en Trediedel Hvid, tre og en halv Hvid, to og en Trediedel Hvid, og halvanden Hvid. Een Hvid skulle Slægtninge i femte Sidelinie tage og give, og bliver dette den mindste Frændebøde. Kun da skulle Trælle bøde, naar de, der skulle udrede Bøderne, have særlig Formue.

Der er endvidere fire Mænd, som kaldes Dødninge, uagtet de leve: naar en Mand bliver hængt, eller kværket, eller sat i Grav, eller paa Skjær, eller bunden paa Fjæld eller i Flodmaal; det hedder Galgedødning og Gravdødning og Skjærdødning og Fjælddødning. For alle disse Mænd, om de end blive i Live, skulle Frændebøder betales ligesaa fuldt, som om de ere blevne dræbte.

Det er fastsat, at Krav paa Frændebøder skal reises samme Sommer, som Drabssagen [angaaende Straffen for Drabet] bliver forligt eller anlagt eller skulde anlægges, og er man da berettiget til at lyse strax til Søgsmaal imod alle de Mænd [af Drabsmandens Slægt], som have faaet Kundskab om Drabet. Sagsøgeren skal for Domstolen opregne Frændskabet mellem den sagsøgte og Drabsmanden, og mellem sig og den dræbte. Derefter skal han tilkalde Vidner: »til Vidnesbyrd om« — skal han sige — »at jeg erklærer paa min Ære, at dette er sand og ret Opregning af vort Frændskab paa begge Sider, som nu er anført, og der er disse uafgjorte Drabssager mellem mig og N. N.« Han skal og have to Mededsmænd, som erklære paa deres Ære, at de troe, at den Frændskabsopregning er rigtig, men forøvrigt forholdes der med [Maaden at anlægge] disse Sager, som med andre Bødesager. Man er ogsaa berettiget til [istedetfor Lysning paa Thinget] at foretage Stævning hjemme i Bøigden angaaende Frændebøder. Men dersom den sagsøgte regner nogen for at være ligesaa nær eller nærmere beslægtet [med Drabsmanden], da skal han opregne dette Frændskab for Sagsøgeren og bekræfte det med Ed, og skal da hver af dem dømmes til at udrede hvad Loven [efter deres Slægtskab med Drabsmanden] hjemler. Ogsaa skal Fredsløfte altid gives til Gjengjæld for Frændebøder; ellers kan der ikke gjøres Krav paa disse.

Dersom der mellem Mænd henstaaer Drabssager, i hvilke Frændebøder ikke ere udredede, og som ere af den Beskaffenhed, at Forbud kan nedlægges (7) skal Drabsmandens Frænde ingensteds dele Ophold med den dræbtes Frænde, med mindre han forinden har taget fast Ophold der, eller han der har taget Natteherberg, uden at vide, at den anden dengang kunde ventes der. Men retter han sig ikke herefter, er den dræbtes Frænde berettiget til at nedlægge Forbud imod, at den anden opholder sig sammen med ham. Begiver Drabsmandens Frænde sig [da] ikke bort, paadrager han sig Straf af Landsforvisning, og skal i den Sag Stævning foretages hjemme i Bøigden, og skal der paa Thinge tilkaldes ni Nabobønder til den sagsøgte, for at afgive Kvidudsagn, om han har været sammen i Hus med den dræbtes Frænde efterat Forbud var nedlagt, eller ikke, men Slægtskabet [som Sagsøgeren og den sagsøgte staae i til den dræbte og Drabsmanden] skal dog bevises som foranført.

Dersom man bryder Fredsløfte, der er givet efterat Frændebøder ere betalte, da forhøies den personlige Bod for enhver af dem, der har udredet Bøderne, med det halve ligeoverfor Fornærmeren, og er man i saadanne Sager ikke berettiget til at slutte Forlig uden [Lovrettens] Tilladelse.

Dersom de, der skulle modtage [Frænde-] Bøder, ikke ere fuldvoxne, eller ere reiste ud af Landet, da kunne de [senere] fordre hvad der tilkommer dem af dem, der have modtaget deres Andel. Men dersom Bøderne ere dengang blevne betalte med et formindsket Beløb [fordi de ere modtagne af fjernere Slægtninge], skulle Drabsmandens Frænder udrede det, som blev fradraget. Dersom Drabsmandens Frænder ikke vare fuldvoxne, eller de vare udenlands, da Ringene bleve udredede, skulle de, naar de blive voxne eller komme her til Landet, udrede, hvad der tilkom dem, og [med Hensyn til Bødernes Størrelse, naar disse i sin Tid ere blevne udredede med et ringere Beløb] forholde sig som nys anført.

Saadant Sølv er gyldigt til Frændebøder: til Ringe og Ringdække og Hvid, som ei er slettere, end det gamle Lov-Sølv, hvoraf ti Penninge udgjøre en Øre, og som har mere Farve af Sølv end af Messing og taaler Indsnit [uden at forandre Farven] og er eens udvendig som indvendig. Ogsaa kan man gyldigen betale Frændebøder med alle [andre] lovlige Betalingsmidler.

  1. ɔ: Opregnng af Frændebøder for Drab; Guld og Sølv-ringe brugtes som Betalingsmiddel.
  2. Saaledes have vi troet af kunne oversætte þveiti, et Omsætningsmiddel af uvis Værdi.
  3. En Mark = 8 Ører; en Øre = 3 Ørtug; en Øre = 10 Penninge; see S. 203, jvfr. dog c. 245; þveiti, som vi oversætte ved Hvid, regnes af nogle for ⅓ af en Ørtug
  4. Jury.
  5. Den ulige Sidelinies andet og tredie Led.
  6. ɔ: i de fjernere Slægtskabsgrader, hvor Bøderne ikke udrededes med Ringe, see ovenfor S. 192.
  7. See ovenfor S. 193.


114. Leide-Formular

»Alle vide Omstændighederne ved N. N.’s og N. N.’s Uenighed, men nu ere deres Venner komne tilstede og ville forlige dem. Nu tilstaaer N. N., for sig og sin Arving og alle de Mænd, paa hvis Vegne han kan tilstaae Leide, N. N. Leide til det Forligsmøde, som de have berammet, men N. N. modtager Leide af N. N., for sig og sine Arvinger og alle de Mænd, som han behøver at tage Leide for. Men den første af dem [der skulle overholde Leidet] er Gud selv, som er den bedste, og alle hellige Mænd og alle hellige Ting, Paven i Rom og Patriarken, vor Konge og vore Biskopper og alle boglærde Mænd og alt kristent Folk. Jeg udnævner tolv Mænd til at haandhæve dette Leide imellem N. N. og N. N., som nu staae hver paa sin Side som Modparter« — og skulle de tolv Mænd navngives.

Derefter skal den Mand, som fremsiger Leideformelen, tilkalde to eller flere Vidner: »til Vidnesbyrd om, at dette Leide, som nu er anført, skal være fuldt og fast imellem alle de Mænd, som komme her paa denne Forsamling, og i hvor lang en Tid Mænd ere her paa denne Forsamling, og indtil hver Mand kommer til sit Hjem, og om der end oftere bliver berammet Møder i Anledning af Parternes Sager, skal dog Leidet holdes, indtil deres Sager ere afsluttede, saaledes som de bedst kunne afsluttes. Nu holder Jorden Leidet oppe, men Himmelen omgjærder det foroven, men mod uden det mægtige Hav, der ligger omkring alle de Lande, som vi have Kundskab om. Men indenfor disse Grændser, som jeg nu her har opregnet for Folk, skal den Mand ingensteds trives, der bryder dette Leide, som jeg her har omtalt, og han skal binde sig saa tung en Byrde, at han aldrig kan undslippe den, men det er Gud Herrens Fortørnelse og en Leidebryders Navn. Men alle de Mænd, som holde dette Leide vel, skulle have Guds Miskundhed og alle Helgenes Forbønner for al deres Nødtørft hos den almægtige Gud. Være Gud huld den, som holder Leidet, men gram mod den, som bryder Leidet, huld imod den, som holder det. Hil være Eder, at I have forenet Eder om dette Leide.«

Det er gammel Lov i vort Land, at dersom en Mand gjør sig skyldig i Leidebrud, skulle de tolv Mænd, der ere udnævnte til at haandhæve Leidet, tage personlige Bøder af hans Gods: otte og fyrgetyve Ører. Men det er Lov i Norge og overalt, hvor den danske Tunge tales, at dersom nogen ikke holder Leide, er han forvist langs over hele Norge og forbryder baade sine Jorder og Løsøre, og skal aldrig senere komme til Landet.


115. Formular for Fredsløfte

»Imellem N. N. og N. N. har der henstaaet [Drabs-] Sager men nu ere de forligte og Bøder betalte derfor, saaledes som Skjønsmænd vurderede det, og Opregningsmænd opregnede det, og Domstolen dømte det, og Modtagerne modtoge det og bragte det derfra, med fuldt Beløb og udredet Betaling, afgivet til dem, der skulde have den. I skulle være forligte og enige Mænd, ved Øl og ved Mad, paa Thinge og paa Folkestævne, ved Kirkeforsamlinger og i Kongens Hus, og overalt, hvor Folk komme sammen, skulle I være saa enige, som om dette aldrig var opstaaet mellem Eder. I skulle dele Kniv og Kjødstykke og alle Ting med hinanden, som Frænder, men ikke som Fjender. Dersom Sager senere opstaae imellem dem, andet end hvad godt er, det skal med Bøder sones, men Spyd ei med Blod farves. Men den af Eder, som bryder indgaaet Forlig eller begaaer Drab efter givet Fredsløfte, han bør og skal saa vide jages som Ulv, som Mænd videst jage Ulve, saa vide som kristne Mænd søge Kirker, hedenske Mænd offre i Templer, Ild brænder til Aske, Jorden groer, Søn kalder paa sin Moder, Moder fostrer sin Søn, Folk tænde Baal, Skib skrider over Havet, Skjolde blinke, Solen skinner, Sneen falder, Finnen løber paa Skier, Fyrren voxer, Falken flyver den lange Vaardag, medens Børen blæser den lige under begge Vinger, Himmelen dreier sig omkring Jorden, Verden er beboet, Vinden suser, Vande strømme til Havet, Mandfolk saae Korn; han skal flye Kirker og kristne Mænd, Guds og Menneskers Huse, enhver Verden uden Helvede. Nu holde I begge paa een Bog (8), og paa Bogen ligge nu de Bøder, som N. N. betaler for sig og sin Arving, født og ufødt, undfangen og ikkeundfangen, nævnet og unævnet. N. N. modtager Fredsløfte, men N. N. giver evigt Fredsløfte, som stedse skal holdes, saalænge Jorden er til og Mennesker leve. Nu ere de, N. N. og N. N., forligte og enige, hvorsomhelst de træffes, paa Land eller Sø, paa Skib eller paa Skier, paa Havet eller til Hest, til at dele med hinanden Aarer eller Øsekar, Roerbænk eller Skibsdæk, naar behov gjøres, ligesaa forligte, den ene med den anden, som Fader med Søn, eller Søn med Fader, i al Samværen. Nu lægge de, N. N. og N. N., deres Hænder sammen; holder Fredsløftet vel, efter Kristi Villie og alle de Mænds Villie, som nu hørte Fredsløfteformelen. Have den Guds Naade, som holder Fredsløftet, men den hans Vrede, som bryder ret Fredsløfte, hans Naade den som holder det. Hil være Eder, at I have sluttet Forlig, men lader os være Vidner, som ere tilstede derved«.

  1. Ved Edsaflæggelse lagdes Haanden paa Bibelen eller en anden hellig eller gudelig Bog.