Søer og Damme (Ny række)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Danske sagn
som de har lydt i folkemunde
Ny række


Samlede og for størstedelen optegnede
af Evald Tang Kristensen
1931


Bind III


D. Forskjellige Stedsagn

1. Søer og Damme


1122. Ude paa Ras Kjærulfs Mark i Besser og op til Maden er der et lille Vandhul, som før har været et større Kjær. Dette kaldes Junkerhullet, fordi en Junker, som var paa Jagt, red ud i det og druknede.

Mikkel Sørensen. Besser S., Samsø.


1123. Der stod et Bryllup i Vedby i en af de Gaarde, der nu er nedbrudt. Det var Hygenusdag (d. 11te Januar), og den Gang var Vesterborg Sø meget større end nu, og Isen havde taget Broen paa Vejen til Vesterborg Kirke. Saa kjørte de over Søen i Slæder. Men den første Slæde gik igjennem Isen, og det hele sank. Det sidste, der blev set af Bruden, var, at hun rakte sin Haand op over Vandet med Brudekrandsen i Haanden. Det gav Anledning til den Tro, som mange Piger har haft, at de kunde spørge hende ud om Kjærestesager. Blandt andre blev hun adspurgt af den gamle Pige, som har fortalt mig Sagnet. Hun spurgte om hendes Kjæreste, Sømanden, var levende, og om han var hende tro, og Svaret skulde bestaa i en Blomst, der skulde vise sig paa Isen. Men hun fandtes død derude. Herredsfogden fra Nakskov sagde, da han tog Syn over hende: »Vi fandt hende dog med Krandsen under sit Hoved.« 

Vesterborg S., Lollands Nørre H. Lærer Hansen, Magletving.


1124. Der skulde være Bryllup i Vesterborg Kirke, og Brudetoget var fra Vedby-Siden. Det var en meget stræng Vinter, og saa vilde de kjøre over Vesterborg Sø, for det var jo meget nærmere, men Isen brast, og de druknede alle. Andre siger, at de druknede, da de kjørte fra Kirken.

A. Clausen, Orehavegaard. Vesterborg S., Lollands Nørre H.


1125. Der fortælles, at Vesterborg Sø er bortbyttet for to Bøndergaarde. Søen skal have hørt til Præstegaarden, og de to Gaarde skal være komne fra Jullinge. Teofili Skov hørte til Præstegaarden, og Jorden her syd for Søen ligeledes.

Vesterborg S., Lollands Nørre H. Peder Jakobsen Bonde, Vesterborg.


1126. I Herridslev Sogn, tæt ved Landevejen til Nysted, findes endnu en Park, som i daglig Tale kaldes Junkers Park. Efter hvad der fortælles, skal en Kammerjunker med 4 Spænds Befordring være kjørt i den Park, og det hele forsvandt tilligemed Kusk og Tjener og kom aldrig mere til Syne. Men der paavises for Resten tre forskjellige Parker, hvor det skal være sket. Den ene Park er nu fyldt.

Herridslev S., Musse H. Sognefoged Hans Jensen Møller, Herridslev.


1127. Der er en Sø ved Allerup i Nørre-Broby Sogn, og om dens Fremkomst fortælles følgende: Tre Brødre stod og arbejdede i en Tørvemose der, og saa kom de i Trætte med hinanden. Midt under deres Slagsmaal sank de alle tre ned i Dybet, og Søen fremstod. Den er meget fiskerig, og fra den udgaar mod Vest et lille Vandløb.

N. Broby S., Salling H. Efter Anders Larsen, Højerup. Opt. af P. C. Havbjærg, 1903.


1128. Nogle hundrede Alen syd for Gaarden Stensbæk i Bindslev ligger Fru Mettes Dam. Der er en Fru Mette paa Stensbæk druknet. Hun kom kjørende der forbi om Vinteren ved Nattetid i en Slæde og skulde hjem til Gaarden, men Kusken tog sig ikke nok i Agt og kjørte hende i Dammen.

Kristen Frederiksen, Bindslev. Bindslev S., Horns H.


1129. En halv Fjerdingvej sydøst for Gaarden Skjerum-Hede er en Plet ude paa Marken, hvor der intet kan gro, og Aarsagen dertil fortælles saaledes: To Mænd fra Vester-Skjerum var ovre i en Gaard, der hedder Haabendal, og sad der og blev fulde. Da de gik hjem, blev de enige om, at de vilde drukne dem i Aaen, de gik over. Den ene kom ogsaa af med Livet, men den anden besindede sig og vilde ikke gjøre ham Følgeskab. Den druknede blev saa fisket op og slæbt hen paa den Plet, hvor intet vil gro, og der begravet.

Skjerum S., Horns H. Frederiksborg Højskole.


1130. Udtørringen af omtrent Tredjeparten af Nors Sø gik til paa følgende Maade: Ejeren af Søgaard lod lægge en Dæmning over Søen, og da dette var udført, gravede han flere Smaarender fra Søen og op ad Nors Kirkegaard til. Tæt uden for Kirkegaardsdiget løb Vandet ned i Jorden, uden at der var Spor af Huller at opdage, og paa denne lette Maade er Søen bleven tørlagt og er tør den Dag i Dag.

Opt. af J. G. Pinholt. Nors S., Hillerslev H.


1131. Nu er Søen jo udtørret, men den har været tør en Gang før. Da nu Vandet kom af, fandtes paa den ene Side af æ Borg og norden for Rosvang en pikket Stenbro. Nogle siger, at æ Borg har været en Fæstning med Grave om. Uden for Voldene var der i den østre Side af dem en Stentrappe, som førte op paa dem.

Sjørring S., Hundborg H. Anders Bang, Jannerup.


1132.Nordvest for Forslev Præstegaard er der en lille Eng, som kaldes Brydbæk, og der, ovenfor Kjæret, har været en Fiskedam.

Ferslev S., Fieskum H. Pastor Flensborg, Ferslev.


1133.I ældre Tid siges der at have været en Bro tværs over Rosborg Sø, og da den blev udtørret, fandtes der en lang Række Egepæle i Bunden, som viste for, at den virkelig havde været der. Ved den vestre Side af Søen er en gammel Skandse med Brystværn ud til det Sted, hvor Broen har gaaet mod Land, og der fortælles, at Dronning Margrete har ligget i Lejr der, og at hun saa har haft den Bro til at komme bort paa, hvis det skulde knibe.

Mønsted S., Fjends H. Peder Navntoft, Gammelstrup.


1134. Ved Kragelund Skole findes en lille Dam, som kaldes Klosterdam. Sognefoged Anker Andersen, Klosterlund mente, at der havde ligget et Kloster der, og da det blev nedbrudt, blev en Del af Materialierne brugt til at bygge Gaarden Klosterlund.

Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale, 1900.


1135. I en Dal vesten for Falslev Kirke findes Spor af fem gamle Dæmninger, den ene lidt oven for den anden, og man siger, at her har været fem Fiskeparker til Ballegaard (i almindelig Tale kaldt Balle), en gammel Herregaard, der ligger nordvest for Kirken. Dalen kaldes Dammerne.

E. T. K. Falslev S., Onsild H.


1136. For mange Aar siden ejedes Skaarupgaarden af en Greve. Da han og hans Brud kjørte til Kirken i en Karet med 4 for og skulde vies, og de kom ud paa Brudesøbakke, hvor Vejen til Feldballe gik over, blev Bæsterne sky og løb ned ad en stejl Pold, hvor der var et stort Vandhul nedenfor, der mentes at være bundløs. Der blev det hele væk, og saa blev det Vandhul kaldt Brudesø, der siden er blevet til Brudesø-Mose. Man kan endnu se gamle Veje, der gaar fra Feldballe Kirke til Brudesø-Mose.

Jakob Jensen, Nødager. Feldballe S., Djurslands Sønder H.


1137. Endnu er i Feldballe Sogn en Sø, Langsø kaldet, ligger ved Hegaard, er en Fjerdingvej lang, har ingen Tilløb uden fra Bakkerne, som grændser til Mols Herred, og naar det er imod Dyrtid — efter gamle Folks Anmærkninger —, vogser Vandet en Alen eller to, og imod god Tid falder Vandet igjen lige saa meget.

Beker, Feldballe. Feldballe S., Djurslands Sønder H.


1138. Der er en Vildkjaald paa den ene af Fruergaardenes Mark i Skaade. Her er en Gang en Frue kjørt ned i en Karet med fire Bæster for. Som Børn saa vi tit efter i Kjaalden, om vi ikke kunde opdage Spor af Kareten.

Egaa. Holme S., Ning H.


1139. Lige øst for Oldrup er en Sump, som kaldes Provstens Hul, og det skal have Navn af, at en Provst en Gang kjørte der ud i og sank med sin Karet og 6 Heste for.

Hundslund S., Hads H. Lærer P. M. Pedersen, Sørup Højskole.


1140. Brudesø i Sønder-Vissing. Bruden var ude at sejle, og hun druknede, da Baaden kuldsejlede.

Anders Sørensen, S.-Vissing. S. Vissing S., Tyrsting H.


1141. Der fortælles, at et Brudepar, der var blevet viet i Vissing, paa Hjemvejen foer vild i et stærkt Snefog, kom ud paa Brudesøen og sank der. Der var Is og Sne paa. Deraf har den sit Navn.

S. Vissing S., Tyrsting H. Fru Wendt, S.-Vissing.


1142. Paa Vissing Kloster Mark nord for Gaarden er Brudesø lige tæt ved Ryvejen, og før man kommer til Ry Bro. Der skal et Brudepar være kjørt ned og druknet, da der var saa stærk Vinter og Sne paa, at de ikke kunde se Søen, og kjørte da lige tværs over den.

S. Vissing S., Tyrsting H. Vissing-Kloster.


1143. Brudesøen ligger sønden for gamle Ry Kro og ved Vejen til Vissing. I fordum Tid skulde et Brudefølge derover ved Vintertid. Brudgommen var fra Gaarden Bakbjærg og skulde til Vissing Kirke. De vilde saa kjøre over Isen; men den brast, og en hel Del af Vognene sank ned, og Folkene druknede. Siden den Tid har Folk kunnet se Gjenfærd ved Søen ved Aftenstid.

S. Vissing S., Tyrsting H. Fru Marie Jexen, Viby.


1144. Torp Sø i Underup Sogn er ret mærkelig, da det er et stort tragtformet Hul med meget stejle Skrænter næsten til alle Sider. Den kan vel være en 5, 6 Tønder Land stor. Nogle Fiskere omme fra Mos Sø havde for faa Aar siden af de tilstødende Lodsejere faaet Lov til at komme derom og fiske og havde ogsaa fisket en Del, da samtlige Beboere af Vorbjærg, Underup og Torp Byer kom og gjorde Indsigelse derimod. De hævdede, at det var en fælles Sø for disse Byer, der en Gang var givet som Faddergave til dem fra Ejeren af Serritslevgaard, da han havde Barn i Kirke. De mødte med Papirer i Lommen, og Sagen blev da forligt, saa Fiskerne afleverede de fangede Fisk og drog hjem. I nyere Tid har Vorbjærg By hørt under Hanstedgaard, men den, tilligemed de andre to Byer, har nok i ældre Tid hørt ind under Serritslevgaard.

Musiker R. P. Aase, Østbirk. Underup S., Nim H.


1145. Paa Vejle Søndermark, paa venstre Side af den Vej, der gaar op forbi Skolen og ud ad Svinholt-Gaardene til, findes der et lille Kjær, hvor en Gang en Guldkaret er kjørt ned i og sunken. Den var i en Brudeskare, og Brudeparret kjørte i den. Den forsvandt helt og er aldrig siden funden.

J. Ravn, Mølholm. Vejle.


1146. Lige norden for Fruegaard er en Dam, som er gravet af Mennesker, og Jorden er kastet op til den søndre Side. Der har boet en Frue paa Baastlundgaard, og hun lod den Dam kaste til Vanddam, derfor kaldes den ogsaa Fru-Dam.

[Ringive S., Nørvang H.]? Kristen Mortensen, Gjødsbøl. Lindeballe.


1147. Brudesøen kaldes her æ Brujjpøt.

Lindeballe S., Tørrild H. Lindeballe


1148. Naar man gaar fra Eltang By op til Kirken, ser man paa højre Side af Vejen og tæt ved den en Fordybning mellem Bakkerne omtrent saa stor som en almindelig Gaardsplads, og den har været en hel Bløde, men er nu saa vidt udtørret, at den er bleven til Engbund. I gamle Dage kjørte her et fornemt Herskab forbi i en Karet med 4 Heste for, og da de var fremmede paa Egnen, og Vejen var daarlig, væltede de ned i Hullet og omkom. Det var den Gang helt bundløst, og man har aldrig siden kunnet finde Spor af dem.

Eltang S., Brusk H. Chr. V. A. Simonsen, Kolding.


1149. En Mand, der var studekjørende, var en Dag kjørt ned til Mørk Sø for at hente et Læs Lyng, som han i Forvejen havde slaaet paa Skraaningen af Bakkerne ned imod Søen. Det laa nu i Dynger og var færdig til at læsse paa Vognen. Han havde hans Tjenestepige med sig, for at hun skulde lægge Lyngen paa, og selv vilde han jo forke den op til hende paa Vognen. De havde allerede faaet en hel Del paa, og Manden kjørte jo fra den ene Dynge til den anden. Men lige idet han vil kjøre videre fort, begynder Vognen at skride ned ad Bakken, formodentlig baglænds, og Studene kan ikke holde Vognen, saa baade Lynglæs og Stude og Vogn tager Fart ned ad, og herut i Søen med det hele. Der forsvandt det i Vandet, og Pigen med, men Manden slap levende fra det. Ved Landingen er der ogsaa ret brat ned, og Folk siger, at der midt ude i Søen er 20 Alen Vand, det forsikrer da de Mennesker, der stanger i Søen om Vinteren.

Estvad S., Ginding H. Vilh. Christensen, Maj 1919.


1150. Der er et lavt Sted, som Landevejen mellem Brøndum og Varde gaar over, en tre Fjerdingvej her fra Brøndum, der kaldes Barbras Sole. Der har en Kvinde, der hed Barbara, druknet sig i det Vandløb, og man fortæller, at hun skal gaa der endnu med Hovedet under Armen.

Pens. Lærer Jepsen, Brøndum. Brøndum S., Skads H.


1151. Den paa Skjoldager Grund opdæmmede Sø skal have været meget fiskerig. Fiskeretten i Søen tilhørte Greven, der forhen ogsaa havde ejet Skjoldager Gaarde, men Grunden tilhørte nu Beboerne. Inden Byen blev udskiftet, holdtes en fælles Hyrde, og det skal have været et godt Embede. Jeg har tidligere hørt Folk sige, at det var bedre at være Hyrde i Skjoldager end Præst i Endrupskov. Endnu kan paavises baade Mark og Eng og Have, som Hyrden havde til sit Brug. I Aaret 1767, Dagen før Skjærtorsdag, gik Hyrden om Morgenen til Gram for at hente nogle Fødevarer, da han skulde have et Barn i Kirke i Paasken. Vejen gik den Gang oven paa Dæmningen ved den nedre Ende af Søen. Der havde ligget megen Sne, og det var faldet i med et pludseligt Tøbrud. Da han nu kommer midt paa Dæmningen, ser han, at Vandet havde brudt et stort gabende Hul i den, og næsten alt Vandet i Søen var løbet ud, og hele Engen neden for og ned imod Aaen laa fuld af sprællende Fisk. Han behøvede nu ikke at gaa længere for at faa Madvarer og løb tilbage, det snareste han kunde, for at fortælle den mærkelige Nyhed i Byen. Alt Mandskabet stillede ogsaa snarest mulig med Vogne og Kurve, og der kom en rig Forsyning af Fisk til alle Gaardene. Hyrden gjorde saa et Barselgilde med den ene Ret Fisk efter den anden, saa det huskedes længe derefter.

Opt. af Søren Bennetsen, Skjoldager. Gram S., Haderslev Vester A.


Jeg har personlig været henne at se den her omtalte Dæmning, som endnu findes der med det gabende Hul i Midten, hvor Vandet er strømmet ud. Store nedstyrtede Sten ligger endnu i Hullet, der ser ud omtrent, som det har set ud den Gang. Dæmningen er nu tilgroet med Træer og Buske, og den er noget smallere, idet Jorden i Tidens Løb er skredet noget ud til Siderne. Men det er let at se, at Søen er dannet ved Kunst. Siden Vandet løb bort, har der ingen Sø været, da Dæmningen aldrig senere er bleven gjort i Stand. Samme Sø kan have været en 20 Tdr. Land stor og er maaske bleven lavet af Gram Ejere, der i sin Tid havde Fiskerettigheden.

E. T. K.


1152. Der er en Dam i Præstens Have i Gram, og den har forhen været meget stor. Foruden den har der været 3 til, den ene neden for den anden. Nu er de nederste helt fyldt, og der er bygget et Hus, hvor den nederste var. Vældet var den Gang saa rigt, at Vandet løb bestandig af den ene i den anden. Det saa ud til, som de var gravede, og det var sagtens Fiskedamme. Forhen er der blevet sagt til Børnene i Gram By, at de var komne derfra, og kun ganske faa kom Storken med.

Mads Dam, Gram. Gram S., Haderslev Vester A.


HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.