Søfærden (Kalevala)

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Har du husket å støtte opp om ditt favoritt kulturprosjekt? → Bli en Heimskringla-venn og gi et bidrag til Heimskringla.no.

Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Dansk.gif


Väinämöinen
Skulptur af Johannes Takanen

Læs også F. Ohrts kommentarer til denne tekst i Kalevala II
Kalevala
Ferdinand Ohrt



Søfærden



Trygge gamle Väinämöinen    XXXIX. 1
tog nu til Orde selv og sagde:
»Hør mig, du Smeden Ilmarinen,
lad os op til Pohjola drage
for at vinde den gode Sampo,
for det brogede Laag at syne!«


Gamle Väinö var den ene,    129
Smeden Ilmari den anden.
Bidsel lagde de paa Hesten,    143
Tøj paa sommergammel Ganger,
fremad humper de ad Vejen,
farer, to Mand høj, ad Stranden;
op fra Stranden lød en Klage,
Graad og Suk fra Baadehavnen.


Sagde gamle Väinämöinen:
»Det er en Jomfru der jamrer,     151
det er en Hønelil der klager;
lad os gaa hen og se efter!« 


Ingen Jomfru var det som jamred,    157
ingen lille Høne der klaged;
den der jamred, det var hans Snække,
Baaden var det som græd og klaged.    160


Ytred gamle Väinämöinen,
da han naaed nær til Baaden:
»Hvorfor græder tømret Snække,
hvorfor jamrer faste Fartøj?« 


Gensvar gav den tømrede Snække,     167
faste Fartøj taled og sagde:
»Snækkernes Hu staar til Havet
selv fra tjærede Rullestokke,    170
Jomfruers Hu til Mandehjemmet
selv fra højeste Faderhuse;
derfor græder jeg stakkels Skude,
klager jeg kummerfulde Snække
efter den, mig skyder fra Strande,
slipper mig ud paa vide Vande.


Sagt det blev den Stund jeg bygtes,
sunget blev det da jeg skabtes,
at et Orlogsskib man tømred,
at en Fejdebaad man bygged;    180
andre Skuder, selv usle Skuder,    185
skikkes ud i Strid og Stimmel    187
trende Sinde hver en Sommer,
bringer Penge med tilbage.
Lasten stuvet fuld af Skatte, —    190
jeg den vakkert tømrede Skude
raadner op mellem egne Spaaner,     193
tøver endnu paa Tømrepladsen;
Jordens aller usleste Orme
bygger og bor i mine Spanter,
Luftens aller fæleste Fugle
har deres Rede højt i Masten,
alle Ødemarkernes Tudser
hopper stadig omkring paa Stævnen.«    200


Sagde gamle Väinämöinen:    207-8
»Græd ej længer, tømrede Skude;
nu faar du færdes i Fejde,    211
skikkes af Sted i Strid og Stimmel!« 


Gamle Väinämöinen derpaa    275
gav sig til at nynne sagte,
sang i Skibets ene Side
unge glathaarede Knøse,
glathaarede, flintnævede,
støvleklædte, stovte Svende;    280
sang i Skibets anden Side
unge tinsmykkede Piger,
tinsmykkede, malmbæltede,
ranke Møer med gyldne Ringe.


Stadig synger Väinämöinen
Mandskab tæt paa alle Tofter,
gamle Folk ombord han kvæder;
selv han satte sig ved Roret,    291
hen i birketømret Bagstavn.


Svende satte han til Aaren,    299
lod de Piger sidde ledig,
Svendene roed, Aaren sig krummed,
dog vil Færden slet ikke fremmes.


Piger satte han til Aaren,
lod de Svende sidde ledig.
Pigerne roed. Fingre sig snoed,
dog vil Færden ikke fremmes.


Gamle løser af ved Aaren,
unge sidder sysselløse.
Gamlinger roed, Ho'derne rokked,
endnu vil Færden ikke fremmes.    310


Smeden Ilmarinen derpaa
sætter sig hen og griber Aaren,
og nu løber tømret Skude,
Skuden løber, Færden lider.


Fremad roed han, saa det rasled,    317
Bordene gav sig, Bænkene braged,
stærke Rønnetræs-aarer knaged,
Aarenies Greb, de peb som Hjærper,    320
Stavnen snadred løs som en Svane,    322
Toldene hvined op som Vildgæs.    324


Selve gamle Väinämöinen
sej led frem, saa Søen bovned,
i den røde Skudes Bagstavn,
støttet til sit stærke Styrblad;
øjnes paa hans Vej en Odde,
skimtes fjærnt en fattig Landsby.    330


Ahti, den unge, bor ved Odden,
fjærnt ved en Krog af Kaukoniemi;
Kauko græder, thi Fisk ham fattes,
Lemminkäinen, for Brød ham fattes.


Hæved han nu sin Røst og hujed,    361
skreg og skingred alt hvad han orked.
Manden mæled fra Oddens Ende,
raske Knøs over Vandet raabte:
»Hvor gaar Farten hen, I Helte?    381
Gæve Mænd, hvorhen gaar Færden?« 


Sagde gamle Väinämöinen:
»Op mod Nord vor Færd os fører,
op i Bølgebraad og Brænding,
over fraadedækte Kamme,
op at vi kan vinde Sampo
ud af Koberklippens Gæmme.«    389


Sagde muntre Lemminkäinen:    391
»O du gamle Väinämöinen,
tag saa mig paa Følge med jer
som den tredje Helt paa Færden!
Endnu kan for Karl jeg gælde,    397
om det skal komme til Slagsmaal,
byder over begge Næver,
bruger mine brede Skuldre.«    400


Trygge gamle Väinämöinen
tager Manden med paa Færden,
Skælmen med ombord i Skuden;
Kauko brat i Baaden iler,    405
let og smidig han sig svinger
op i Väinämöinens Snække.    408



_________________________



Trygge gamle Väinämöinen    XL. 1
sejled frem, saa Søen bovned,
bort fra den lange Oddes Ende;
een Dag gik det ad Indlandsvande,    14
anden Dag gennem Mosevande,
tredje Dag gennem Fossevande.


Og den muntre Lemminkäinen
kom i Hu et Ord fra fordum
her ved Flammefossens Hældning,
Helligstrømmens vilde Hvirvel:    20
»Stands, o Fos, din Skummen og Syden,    23
vældige Vande, stands jer Svulmen!
Fossens Datter, du Skummets Pige,
sæt dig paa Stenen, stænket af Vandet,
fat i din Favn de vilde Vover,    28
svøb om din Haand de svulmende Bølger,
at paa vort Bryst de ej skal sprøjte    31
eller stænke højt mod vort Hoved!« 


Trygge gamle Väinämöinen    83
sejled frem, saa Søen bovned,
midt imellem Skær han styred,
gennem Bølgebraad og Brænding;
ikke stødte tømret Skude,
ikke stranded Vismands Snække.


Netop da han frem er vundet,
sejlet ud paa videre Vande,    90
støder Skuden, just som den springer,
Baaden, allerbedst som den iler:
Fast sidder Heltenes Fartøj,
Baaden rokkes ej af Pletten.


Det var muntre Lemminkäinen    113
bøjed sig ned for at skue:
»Ej over Sten er Baaden strandet,     117
ikke paa Sten, ikke paa Stammer,
Baaden staar paa en Geddes Skulder,
hviler paa Vandhundens Krogben.«    120


Trygge gamle Väinämöinen    151
trækker Staalet ud af Skeden,    160
Sværdet svinger han ned i Havet,
sænker det under Skibets Side:
Sværdet bider sig fast i Fisken,    165
tager et sikkert Tag i Gællen.


Gamle Väinämöinen derpaa
hæved Gedden op af Havet,    169
Gedden brast i tvende Stykker,
ned mod Norden faldt dens Hale,
ned i Snækken smælded dens Hoved.


Nu tog Baaden til at løbe,
bort fra Stedet slap hans Snække.

HEIMSKRINGLA er et privat initiativ. Prosjektet mottar ikke noen form for offentlig støtte. Vi har kun utgifter og ingen faste inntekter. Kostnader til teknisk drift og utstyr bæres av privatpersoner. Alle økonomiske bidrag mottas derfor med stor takk. Ønsker du eller ditt foretak å støtte prosjektet økonomisk? Ta gjerne kontakt med oss, eller bruk vårt norske kontonummer 97105024499. Du kan også støtte oss via vårt Vipps-nummer 78431. For utenlandske bidrag bruk vårt IBAN-nummer NO6897105024499, med SWIFT-kode: DNBANOKK eller SEPA-kode: SKIANOBB. En kan også overføre penger til HEIMSKRINGLA via PayPal eller vippse via mobilen til 78431. Vi selger også fast annonseplass på venstre sidemeny til rimelig pris. Alle bidragsytere krediteres med navn for sine bidrag.