Søkalven
| Velg språk | Norrønt | Islandsk | Norsk | Dansk | Svensk | Færøysk |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Denne teksten finnes på følgende språk ► |  |
Søkalven
i dansk oversættelse ved
Carl Andersen
1862
I Bredevig ved Borgarfjorden i Mulasyssel boede en Mand, der hed Bjarne med Tilnavnet »den Stærke«. Det skete en Sommer, en taaget og diset Dag, at han stod ude paa Hjemmemarken og hørte en Trampen af Kvæg ved Søen neden for Gaarden. Han gav sig til at see ud i Taagen, og fik da Øie paa en Flok af ikke færre end 18 Stykker Hornkvæg; en lille Dreng løb efter dem, men en Kalv fulgte ham i Hælene. Bjarne løb afsted og søgte at komme i Veien for Kvæget; thi han tænkte sig at det maatte være Søkvæg. Da Drengen saae dette, skyndte han paa, for at faae Kvæget til at løbe hurtigere. Bjarne saae, at der gik en Oxe i Spidsen, med Klokker i Hornene, der ringede, saasnart den begyndte at løbe. Bjarne og Drengen løb nu omkap med hinanden, indtil de kom ned til Søen. Da var Bjarne kommen imellem Kalven og det øvrige Kvæg; Drengen sprang med hele Flokken ud i Søen, men Bjarne vendte sig om imod Kalven og slog den midt paa Næsen, saa Blæren gik itu, der siges at være imellem Næseborene paa Søkvæget; den kunde da ikke komme ud i Søen, og Bjarne førte den hjem med sig. Dette var en Kviekalv, og det blev en Ko, der gav sine ti Potter Mælk, og de bedste Køer, der i mange Tider fandtes i Bredevig, nedstammede fra den.
