Sagabrudstykke om Einar Skulesøn

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Svensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif
Original.gif Dansk.gif
Original.gif
35px-Emblem-star.svg.png Kilde til denne oversættelse: Hulda, Hrokkinskinna, Morkinskinna og Heimskringla.


Islændingesagaer


Oldnordiske Sagaer
Bind 7


Om Einar Skulesøn



Udgiven i Oversættelse af
Det kongelige
 nordiske Oldskriftselskab
København, 1829



1. Kapitel

Einar Skulesøn var hos Brødrene Sigurd og Eisten; Kong Eisten var Hans Velynder, og det var ham, som fik ham til at digte Olafsdrape (1), som han sammensatte og fremførte i Throndhjem i selve Kristkirke, hvilket skede under mange Jærtegn, og en liflig Lugt opfyldte Kirken; man siger at Kongen selv gjorde den Bemærkning, at han satte megen Priis paa Kvædet. Kong Eisten gjorde meget af Einar, og en Gang fortælles der, at Kong Eisten var kommen til Sæde, men Einar var endnu ikke kommen. Kong Eisten havde den Gang gjort ham til sin Staller; det var i Throndhjem dette forefaldt. Einar havde været paa Nonnesæter (2) paa Bakke. Da sagde Kongen: „Strafskyldig er du nu, Skald, at du ikke kommer tilbords, skjønt du er Kongens Skald. Vi blive nu ikke gode Venner, uden du digter en, Vise, førend jeg drikker af Bægeret.” Da kvad Einar en Vise:

Os dydig Abbedisse
Har trøstet, dog ej mættet,
Til Drikkesynd ej lokker
Indviet Kvindeskare.
Den kjekke Konges Staller
Til Spisning ej med Nonner
Paa Bakke blev indbuden;
Ej saa han glædes skulde.

Kongen fandt Behag deri.


2. Kapitel

Der fortælles ogsaa, at da Kong Sigurd opholdt sig i Bergen, forefaldt den Tildragelse, at der holdtes Lege i Byen, og een forestillede en Jarlmand; denne Jarlmand tog et Kid og spiste det paa en Fredag (3), og Kongen vilde straffe ham derfor, og lod ham gribe og hudflette; og idet Einar kommer til, siger han: „Haardt handler I nu med Jarlmanden, vor Kamerad.” Kongen sagde: „Det skal nu komme an paa dig; du skal digte en Vise, og medens du digter, skal man hudflette ham.” Einar sagde: „Saa ønsker han nok, denne Jarlmand, at det ikke maa gaae altfor langsomt for mig;” men fem Hug gave de ham kun, da sagde Einar: „Nu er Visen digtet:

En ilde kristen Jarlmand
Som Fidlen slaaer, har taget,
I graadig Lyst til Kjødet,
Et Kid fra Bondemanden;
Fastbunden nu han føler,
At Vaanden, efter Takten,
Paa Skrog af Spillemanden
En lystig Dands mon holde."


3. Kapitel

Det hændte sig ogsaa en Sommer, at der kom en Kone til Bergen, som hed Ragnhild, en herlig Kone. Hun var gift med Povel Skoptesøn. Hun holdt et Langskib, førte sig saa prægtig op som nogen Leensmand, og opholdt sig noget der i Byen; da hun nu sejlede bort, betragtede Kongen hendes Bortrejse, og sagde: „Hvad for Skalde er der nu hos os?” Der var Snorre Baardsøn; men han digtede ikke let, og det gik ikke saa rask for ham, som Kongen ønskede. Da sagde Kongen: „Det vilde ikke gaae saaledes, naar vi havde Einar her hos os,” han var just den Gang bleven noget bortfjernet fra Kongen (4) formedelst Uagtsomhed; Kongen spurgte, om han var i Byen, og sagde, man skulde hente ham, og da han kom ned paa Bryggen, sagde Kongen: ”Velkommen, Skald! Se en Gang hvilken prægtig Sejlads denne Kvinde sætter op! Digt nu en Vise, saaledes at den er ude førend Skibet kommer ud for Holmen!” Einar svarede: ”Men det skal jeg vel ikke gjøre for intet.” Kongen spurgte, hvad han da vilde have derfor? Einar svarede: ”Du og syv af dine Hirdmænd, som nu ere dig nærmest, skal erindre hver sit Vers af Visen, og naar det slaaer fejl, give mig ligesaa mange Aske Honning, som I ikke kan erindre Ord.” Kongen lovede det. Da kvad Einar:

De hule Bølger brydes
Af raskest Kvindes Snekke,
Dog aaben Sø den søger,
Mens Sejl af Stormen viftes.
Paa hele Jorderige
Et Skib i Lyfting neppe
En bedre Byrde fører
Mod skumopsvulmet Brænding.

Da sagde Kongen: ”Det, tænker jeg, jeg kan huske: ”De hule Bølger brydes,” ja, det veed Gud: ”mod skumopsvulmet Brænding.” Men det, som var derimellem, kunde de slet ikke komme paa. Einar blev da i Kongens følge og var altid i Selskab med Hans Mænd.


Noter:
1) Ellers kaldt Geisle eller Straalen; oversat og indrykket bagved det 5. Bind af Oldnordiske Sagaer.
2) Et Nonnekloster af dette navn
3) Fastedag, da Kjødspise var forbuden.
4) eller: falden i Ugunst hos Kongen.