Sagan om Didrik af Bern - Attilia konung oc Waldemar aff Rytzeland

Fra heimskringla.no
Hopp til navigering Hopp til søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


Sagan om Didrik af Bern


Attilia konung oc Waldemar aff Rytzeland



Kap. 246.

Konungarne Aktilii och Didriks härtåg emot konung Osantrix i Wilkina land.

Attilia konung kerde for Didrik konung hwre storan skada han haffde fongit aff konungen i Wilcina land, som brent hans land oc dræpit hans folk. Her Didrik swarade: «Theth skule i ekke længer lida. Wilia i theth hempnas mædan iak ær her, tha will iak gerna fylgia ider.» Tha kom en man for Attilia konung oc sagde at konungen i Wilcina land war komen i hans land oc brenner oc skenar, alt theth han framfar. Tha lot Attilia konung blæsa i alla sina ludra oc bad sinæ men wapna sik theth snariste som the kunde. Konung Didrik sagde till Hillebrand: «Tag mit banner snart oc alla myna men wapna sik, wij skulæ hielpa Attilia konung.» Tha rider Attilia konung wtaff Susa, oc konung Didrik oc margreffue Rodgerd. Als haffde han 10 000 riddara tha han kom till Brandeborg, ther møtte hanum konungen aff Wilcina land.


Kap. 247.

Konung Osantrix' fall.

The skickade theris spedzsa oc slogo theris banner wt oc stridde manneliga. Ther matte tha see mangen raskan dreng, meth hwita brynior oc harda hielma oc hwassa swerd. Konung Didrik oc hans men brøt theris spedzs æ nær hanum tektis oc bad sinæ men søkia hardeliga fram. Her Hillebrand rider meth konung Didriks banner oc hugger om kull bada men oc hæsta. Effter hanum rider Didrik konung oc hugger vppa bada hænder. Wlffard hans frende fylgier hanum dierffueliga. Hillebrand førde bannerit sa manneliga gynom thera hær. Konung Didrik oc hans men fylgia hart effter hanum oc giorde myken skadæ. Wilcini konung wænde hardeliga mot them. Wlffard red mot hanum, the slogos sa lenge at konungen aff Wilcina land fiøll død aff sin hæst. Hynar søkte fast fram oc drapo mangen man oc somliga flydde. Konung Attilia fik siger oc wan stridena, tha haffde han mist 500 riddara oc Didrik konung 60 riddara. Sidan red Attilia konung hem till Susa. Osanttrix konung haffde en broderson i Wilcina land som Hernid het. Han wart tha till konung tagen offuer Wilcina land.


Kap. 248.

Konungarne Aktilii och Didriks härtåg emot konung Waldermar af Ryssland.

Tha Attilia konung haffde hema warit ena litla stwnd, tha war ther en dag at konung Didrik stod i theth høgxta torn i Susa war, oc sa langt bort i Hunaland. Tha sag han mykin røk oc loga wida offuer Hunaland. Han gik till Attilia konung oc sagde hanum the tidende han seet haffde, oc bad hanum wt rida oc reddæ sit egit land. Tha kom bud at theth war Waldemar konung aff Rytzeland. Attilia lot blæsa i alla sina ludra oc bad wapna alla sinæ men. Konung Didrik giorde thesligis. Sidan rido the wtaff Susa.

Tha haffde konung Waldemar brent 1000 torp oc 15 kastalla, oc dræpit 1000 folk, oc wunnet et mwret feste oc gripit hin gode riddare Rodolff oc bunnit hanum. Tha han sporde at Attilia konung kom oc Didrik konung aff Bern meth en storan hær, tha flydde han wtaff landit oc hem till Rytzeland igen. Konung Attilia drog effter hanum in i Rytzeland, brende oc skenede alt theth han fram drager. Tha drog Waldemar konung mot hanum, oc haffde mera folk en Attilia. Ther begintis en mektugh strid. Konung Waldemar haffde en son som Tydrik het, han war en mektwg kæmpe. Didrik aff Bern lot bæra sit banner mot hanum. Attilia konung lot bæra sit banner mot Waldemar konung. Ther skedde mykin skada vpa bade sidor.


Kap. 249.

Konung Didrik tager Didrik Waldemarsson till fånga. Konung Aktilii flykt.

Konung Didrik aff Bern red mit i striden oc hiog vppa bada hænder. Mot hanum kom Didrik Waldemarsson, the kampade længe sik i mellom. Gaffuo huar annar stor hwgh oc mang saar, ty at Didrik aff Bern haffde 9 saar, æn Didrik Waldemarsson haffde 5 saar. Didrik aff Bern red wredeliga fram, oc hiog bade tit oc hart sa lenge athan grep Didrik Waldemarsson oc lot hanum strax binda. Tha ropade hans men oc bade till trædæ manneliga, som striden stod hardeligastæ oc folkit fiøll vpa bade sidor. Tha flydde Attilia konung meth alt sit folk. Theth sa konung Didrik. Han ropade grymmeliga oc sagde: «Hwilka ther fly aff myna men, han skall hængia i en galga!» Tha wænde alla hans men igen som honom tillhørde oc stridde manneliga. Her Didrik sagde: «Iak will ekke fly, mik tykker nw ær beszt at leka oc mona wij æn siger faa.» Han hiog vpa bada hænder oc kløff bade skioll oc hielmar. Konung Attilia red hem till Hunaland oc haffde mist 500 folk. Didrik aff Bern stridde all then dag wt manneliga, tha haffde han mist 200 folk oc konung Waldemar haffde mist 2000 riddara.


Kap. 250.

Konung Didrik drager till ett öde slott, och bestallas af konung Waldemar.

Om quelden tha drog konung Didrik till et øda slot som ther nær lag meth theth folk han igen haffde. Konung Woldemar bestallede hanum ther inne oc lagde sik kringom slottit meth 12 000 riddaræ. Konung Didrik slogx meth them hwar dag oc drap mykit aff theris folk. Om sider hade han engen matt. En dag stod konung Didrik vpa wærnen oc sag at konung Waldemar gik till bord. Tha lot han wapna 500 riddara, lot helfftena wtganga meth sin banner at then ena port, oc helfftena gynom then annan port, oc komæ meth en hast vpa twa sidor vppa Waldemar konung. Konung Tidrik lot oc blæsa alla sina ludra, oc the komo hastogt vpa rytzanar. Konung Waldemar mente at konung Attilia haffde komit meth en storan hær. Thy flydde han strax vndan oc wart ther mykit slagit aff hans folk. Konung Tidrik fik ther wiin oc spisning nog. Tha fornam Waldemar konung hwre ther om skafft war, ty wænde han sig igen oc lægrade sik kringom slottit. Oc lag ther lenge fore, till at her Tidrik haffde ængen matt, vtan ato thera egna hæsta.


Kap. 251.

Konung Didrik sänder Ulfard med bud till konung Aktilius.

Tha sagde Didrik konung till Hillebrand: «Hwat rad skule wij nw till taga mædan wij engen mat haffuom?» Wij warda senda en man till Attilia konung, wiste wij ho som sa trøstoger ware, at han wilde theth gøra oc rida gynom rytzarna.» Her Hillebrand swarade: «Ther ær ængen bæter till fallen æn Wildefer, han haffuer et got hierta.» Konung Didrik bad hanum rida. Wildefer swarade: «Jak haffuer stor saar, ty kan iak ekke rida gynom sa storan hær. Oc annat ær theth at æ mædan iak kan bæra min skioll oc myn hielm, tha will iak aldrig fra tik skilias. Bid tin frende Wlfard. Han ær ther best till fallin, han ær bade starker oc diarffuer.»

Konung Didrik sagde till Wlfard: «Rid gynom rytzsarna her oc till margreffuen Rodger oc sig honom i hwat nød wij ærom.» Wlfard swarade: «Wille Willefer rida, han ær then beszte kæmpe i all wor hær ær. Jak ær fast vnger oc litit forsøkter till sadann manhet.» Didrik konung swarade: «Wildefer ær illa saar, ty kan han ekke rida.» Wlfard sagde: «Han tor ekke rida, ty wisade han ider till mik. Fa mik tin hielm Hildegrim oc tit swerd Ekkesax, oc tin raske hæst Falken, tha will iak rida hwart tw wilt.» Her Didrik swarade: «Tw far theth tw bider.


Kap. 252.

Huru Ulfard red om natten midt igenom Ryssarnes här och kom till margrefven Rodgerd. Konung Aktilius drager konung Didrik till hjelp.

Sidan tog hwar annars wapn oc hæst. Wlffard red wt aff borgana som natten war myrkast till en eld oc tog en logande brand, oc red mit i hæren oc hedningena mente alla theth ware en aff thera, ty at han sa dierffueliga red. Tha han kom mit i hæren sag han mang tield oc et som kosteligit war. Ther kastade han elder vti, oc ther lag konung Waldemar sielffuer inne, oc mest hans høffdinge ther alt om kring. Tha fastnade elden strax i silkit, oc tiallit byriade till at loga. Tha sprang alla op i tiallit. I theth sama sprang Wlfard aff sin hæst oc løp in i tiællit oc slog i hæll 11 høffdinge. Æy kunde han skøn vm han rakade konungen meth, ty naten war mørk. Sidan løp Wlfard till sin hæst oc skyndade sig thædan theth beszta han kunde. Didrik stod vppa fæstit oc nær hanum Hillebrand oc Wildefer, oc sago konungens beszta tiæll brunno. Tha gladdes the mykit oc gingo sidan at soffua.

Wlfard red natt oc dag till han kom i Hunaland till Attilia konung oc margreffue Rodger. Tha margreffue Rodger sa wapn Didrik konungs thænkte han wara Didrik konung oc red mot honom. Tha the møttis tha sagde Wlfard: «Welkomen margreffue Rodgerd. Tidrik konung sænder tik hilsæ.» Tha sag margreffue Rodgerd at theth war Didriks man, oc æy han siellfuer, oc sagde: «Gud se thes loffuat at Didrik ær hell. Wij wilia skøt koma oc hielpa hanum.» Tha sagde Wlfard margreffue Rødger alt hwre ther war gangit. Margreffuen gik strax for konungen oc sagde hanum the tidende. Atilia konung lot strax blæsa alla sinæ ludra oc taga op alla sinæ land tiæll oc wænda strax om at hielpa Didrik konung. Oc drog meth sin hær till thess at han kom till borgana.


Kap. 253.

Ryssarnes flykt. Konung Didrik öfverlemnar sin fånge, Didrik Waldemarsson, åt konung Aktilius.

Tha Waldemar konung aff Nogard wort war at en owinneligin hær war komen i Rytzeland, tha lot han blæsa alla sinæ ludra oc lot sigia alt sit folk at ryma alt theth the kunde. Tha Didrik konung war thes war, at rytzsarna flydde, lopo han oc hans men aff borgana oc slogo 200 i hæll aff rytzsarna, oc wænde sa om oc drogo mot Atilia konung. Tha the møttis vntfik huar annan well. Attilia konung sagde: «Gud se thes loffuat at iak finner tik Didrik helan.» Tha sagde margreffue Rodger: «Gud laste thenna harm, at wij æy skulde komma før till mata, at hielpa ider aff thenna nød, æn thenna fula hunda æro sa bort rymde.» Tha sagde Hillebrand: «Jak ær nw 100 wintra gamall, æn aldra war i tølkan wanda. Her haffua wij warit 500 men oc ætit 500 hæsta, oc liffua æy vtan 7 aff the wij hadhom hiit.»

Sidan lot Didrik konung Attilia konung see Dydrik konung Waldemars søn oc sagde: «Thethta ær konung Waldemarsson. Then grep iak i stridenæ, for winskap skuld giffuer iak hanum tik, at tw matt hanum dræpa eller latan till løsn eller huat tw will.» Tha swarade Attilia konung: «Didrik konung, haffuer mykla tak. Heller will iak the gaffuo æn et skippund røt gwll.» Sidan foro Attilia konung oc Didrik konung hem i Hunaland., Didrik konungs sar waro stor oc ill, tha lot han sik leke. Æn Didrik konung Waldemarsson war lagd i torn, tog war han illa saar.


Kap. 254.

Drottning Ercha beder att få taga Didrik Waldemarsson ur tornet och läka hans sår.

Tha Attilia konung haffde æy lenge hema warit, tha giorde han sig redo meth 8000 riddara oc otalliga andra men, oc lot blæsa i alla sina ludra, oc bad sit folk wapna sik. Konung Didrik war sa saar athan kunde ekke fylgia hanum. Tha gik Ercha drotning till Attilia konung oc sagde: «Ena bøn will iak ider bidia herre, ati loffua mik lekæ Didrik Waldemarsson min frende oc taga hanum wtaff tornit. I kunne æn forlikas, hans fadher oc i, oc ær tha bæter at han liffuer æn han ware dræpen.» Konungen swarade: «Theth mag iak ekke wete tik. Worder han heell aff sinæ saar mædan iak ær borte, tha mag han rida hwart han will oc tha far iak hanum aldre igen.» Hon swarade: «Iak will sætia mit huffuod i wæd. Ær han borte tha tw hem komber, tha skall tw lata hugga mit huffuod aff.» Tha wreddis Attilia konung oc sagde: «Wiltw taka aff tornit myna mæsta owinir Didrik Waldemarsson oc lekia hanum, oc om han rider fra mik oc in i Rytzseland, tha haffuer iak ther mere skada aff æn iak haffde mist mit slot Susa! For ty at hans fader giffuer mik peninga for hanum oc stora borger oc mykit rike, oc tw biuder tit huffuod for hanum.» Han sagde mera: «Jeffwa ther encte vti at komber han bort for en iak hem komber, tha skall iak lata hwgga tit huffuod aff.»


Kap. 255.

Didrik Waldemarsson rider sin väg.

Sidan for Attilia konung in i Polarna land oc sa in i Rytzseland. Tha tog Ercha drotning Dydrik Waldemarsson aff tornit oc lekte hanum sielff theth beszta hon kunde oc gaff hanum hwar dag kosteliga rettar. Didrik aff Bern fik hon ena tiænista quinnæ som hanum lækia skulde. Hon kunde ekke sa wæll som drotningen, ty foro hans saar illa oc luktade fast. Tha Didrik war lekter, tha wapnade han sik theth beszta han kunde, oc bant sin hielm vppa sit huffuod, blank som glass oc hard som staall oc sagde sidan: «Tw hin godæ hielm, mang hwg haffuer tw tolt aff Didrik aff Bern. Theth haffuer iak hanum wæll lønt, ty ligger han æn saar. Haffde en annar man theth giort oc ekke sa god dreng som han ær, tha skulde iak wara hans død om han lagæ ekke siwk. Oc nw will iak rida bort hædan oc hem i Rytzseland, theth kan mik nw engen formena, huaske Atila konung eller Didrik aff Bern.»

Tha sag Ercha drotning athan wilde bort rida, tha sporde hon hanum hwart han haffde sik thænkt. Han swarade: «Jak haffuer nog lenge warit i Hunaland, ty will iak nw hem fara i mit rike.» «Tha rider tw hædan meth litin mandom oc løner tw mik illa for myna god gerninga oc star mit huffuod i wæd for tik. Tw wardar ey hure ther om gaar om tw bort komber.» Didrik swarade: «Tw æst en mektug drotning, konung Attila læter ekke dræpa tik, æn bider iak hanum hema tha warder han wist min død.»

Tha gik Didrik Waldemarsson till konung Didrik aff Bern ther han lag, oc sporde hwre hanum gik oc om han ware brat lekter. Han swarade: «Min saar ære mang oc stor oc lukta fast, oc mag iak huarke rida eller ganga vtan theth kunde bæter wara.» Tha gik Didrik Waldemarsson fra hanum oc tok en aff konung Attilia hæsta, oc lagde sadell vpa. Tha sagde Ercha drotning till honum: «Bliff her frende nær mik. Iak skall well forlika tik meth Attilia konung. Willtw theth ekke gøra, tha worder huffuod aff meg huggæth nar konungen hem komber.» Didrik red sin wæg oc lot som han ekke hørde huat hon sagde.


Kap. 256.

Drottning Ercha klagar sin nöd för konung Didrik af Bern.

Drotningen gret gantsze sara oc reff sinæ klæder sunder, oc gik tit som Didrik van Bern lag oc sagde till honum: «Tidrik gode drenger, huat ær nw till rad at taga? Iak haffuer lekt Didrik Waldemarsson oc sat mit huffuod i wæd for hanum. Nw red han bort som ængen god man, oc frykter iak for mit liiff nar konungen hem komber, vtan iak niwter tig att.» Konung Didrik swarade: «Theth ær well athan sa lønte tik tinæ godgerninga. Tw lagde mykin win vpa at lækia hanum, mik sende tw ena onda konnæ. Hon kunde mik illa lækia, ty hon lag huar natt meth en man, oc ære min saar wærræ æn the først wara, the ære sara swolne oc lukta illa. Jak ær nw sar oc siwker, iak mag ey ganga eller standa oc meth engen man slass. Oc aldre kom tw till mik før, sidan iak nider lagdes, før æn nw.»

Drotningen gret oc gaff sik skyldug i theth ærinde. Tha sagde hon: «Kære herre Dydrik, tw æst en herra offuer alla herra i wærildena ære bade aff hierta oc manhet. We worde mik,» sagde hon, «at iak tik ekke lekte, sa at tw matte nw hiælpæ mik, tha hafde Didrik Waldemarsson ekke bort ridit. Nw haffuer iak engen i mit rike ther honum kan igen hempta, oc mag konungen hugga mit huffuod aff tha han hem komber, sidan spørs theth offuer alla land. O herre Didrik konung,» sagde hon, «ware tw nw hell, tha matte iak well liffua, oc rada mit rike lenge sidan.» Offta kærde hon theth samma oc reff sinæ klæder oc sit haar oc slog sik for sit bryst.


Kap. 257.

Konung Didrik rider efter Didrik Waldemarsson, och kommer till Wilcina borg.

Tha ønkade Didrik offuer henne. Han stod strax op oc for i sina brynia, oc tog bade skioll ok hielm, oc bad hempta sik sin hæst. Han steg a hans bak oc red sin wæg theth snariste han kunde. Wid han red, tha ran bloden ginom hans brynia sa at hans hæst war all bloduger. Han kom for ena borg som Wilcina heter. Ther miste Frædrik sit liiff, konung Ermentriks son, som Seueke haffde wtsent. Ther stod en jomfrw vppa tornit. Hon haffde seet Didrik Waldemarsson rida. Tha hon sag Didrik aff Bern, tha gik hon nider gynom porten lønliga. Hon war jerlans dotter som slottit atte.

Her Didrik talade till henne: «Sag tw nogon man, jomfrv, rida her fram meth hwita brynia oc hwitan skioll oc gran hest? Theth war min gode wen, iak will gerna finna hanum.» Jomfrvn sagde: «Han ær ekke lankt hædan, han red her fram om slottit i sted.» Tha slog her Didrik Falken meth sporana oc red theth fastaste han kunde. Tha tyktis iomfrwn finna, at theth war hans owin som føre red, oc angrade henne at hon wiste hanum hwart hin red. Hon kallade vpa her Didrik: «Kære herre, rid hiit, iak seer at thu æst illa saar, oc tina saar bløda fast. Iak will binda idra saar oc sidan giter tw bæter ridit. Tw komber snart effter hanum.» Her Didrik swarade encte, han red theth fastaste han kunde. Tha sag iomfrvn at the wore owener, oc at the ware bade gode drenge. Hon wilde ekke inga før æn hon wiste hwre the atskildis.


Kap. 258.

Konung Didrik kommer till Borga-skog, och träffar Didrik Waldemarsson. Deras samtal.

Tha kom her Didrik effter hanum wid en skog som heter Borga skog, han ligger mellom Palerna oc Hunaland. Konung Didrik sagde till Didrik Waldemarsson: «Went igen, jak will giffua tik sa mykit gwll oc syllfuer som iak haffuer i Hunaland, oc koma tik i winskap meth Attilia konung.» Tha swarade Didrik Waldemarsson: «Tw dieffuill! Hwi biuder tw mik gull oc silffuer? Iak will aldre wara tin wen mer. Loto iak theth ekke for skam skuld, aldre skulde tw see drotning Ercha mer. Rid bort, iak giter ekke kent lukten aff tin saar.»

Tha sagde Didrik konung: «Went om goder drenger, tik ær skam at rida sa aff Hunaland, at Ercha drotning mister sit huffuod for tina skuld. Wiltw wænda, wij bada wilia skipa tik Attilia konungs winskap.» Konung Didrik Waldemarsson swarade som før. Tha sagde Didrik aff Bern: «Will tw æy wænda igen till Hunaland for gull eller silffuer, oc ey for thinæ frænkæ Ercha drotnings winskap eller liiff, oc ey for tin mandom eller frender skuld oc rider tw sa bort, tha skaltw bliffua aff allom forsmadder, oc kallas nidung aff hwariom manne, oc aldre heta dandeman. For theth at tw flyr for enom manne, oc ær min hæst sa goder tog at tw will æn fly, tha skall tik theth encte hielpa. Oc dræper iak tik i flwkt tha estw aldre werder, at nempnas iblan røstoge men.»


Kap. 259.

Didrik Waldemarssons död.

Tha Didrik Waldemarsson theth hørde wende han sin hæst. Sa sprungo the aff hestanæ oc gingo saman oc slogos langa stwnd gansk manligæ oc dierffliga oc spilte hwar annars harnisk. Oc hioggo hwar annar stor saar oc diwp, till thes the wore bade trøtte, oc trøtnade Didrik aff Bern mest aff sin gamall saar. Tha satte hwar thera sin skioll nider a iordena, oc hwilte sig wid. Tha sagde Didrik aff Bern: «Kære wen, went om oc fylgioms aatt bada i Hunaland. Iak will fly till tik Attila konungs winskap, oc giter iak tik then ey fliit, tha will iak meth alla myna men fylgia tik hem igen i tit rike.» Didrik Waldemarsson wilde theth engalund. Sidan slogos the aff mykla wrede sa at Didrik aff Bern hiog Didrik Waldemarssons huffuod aff at theth fløg fran kroppen.


Kap. 260.

Konung Didrik återkommer till Wilcina borg.

Konung Didrik tog Didrik Waldemarssons hoffuod oc bant wid sin sadellboge oc steg vppa sin hæst oc red till theth samma fæste ther jomfrwn haffde wist hanum wægin oc fan henne ther igen som førre bøds at binda hans saar, oc bad han ther tha kerliga om at hon wilde binda hans saar som hon oc tha giorde. Tha red han till henne, oc kastade han et klæde offuer Didrik Waldemarssons huffuod at hon skulde theth æy see. Tha kom jarlen henne fader oc sporde hanum huat man han war. «Jak wet æy om iak skall sigia tik mit nampn, ty ær theth sa som mik tænker, tha haffuer iak her mist min frende. Tog will iak æy mit nampn dylia, iak heter Didrik konung Detmarsson aff Bern.» Tha iarlen thethta hørde bød han Didrik wyrdeliga till sik at bliffua ther the natt. Theth tok han meth takka, ty at han war mykit illa saar oc trøtter. Ther war han tiænad oc wart wæll vntfangen, oc lag iarlens dotter ther nær hanum then samma natt.

Om morgonen, tha dagadis, gik iarlen till sinæ men oc sporde them till rad, hwat han skulde biuda konung Didrik for sin frende, theth the bade haffde hedher aff. Tha swarade en riddare: «Han war Seuekes frende, konung Didrik ær her nw allene. Tagom war wapn oc dræpom hanum, tha ære wij skilde wid hanum. Latom wij hanum hædan slippa, tha kommer han igen oc winner oss bade land oc slot aff oc ther vppa giæller theth allas liiff. Han ær sa grymmer, han skonar engen man, oc æy them myndre brot haffua æn wij.»

Jarlen swarade: «Sla wij her Didrik i hæll, tha mwga wij wenta oss ofrid aff Attila konung, oc mistæ wij tha bade land oc slott, ty han ær mykit rikere æn iak.» Tha swarade en aff iarlens men: «Wij wiliom taga et bædre rad. Plægær her Didrik theth beszta i kunne oc giffuer hanum gwll oc dyrbara stena, oc later idra riddara fylgia hanum hem. Tha fa i mykin tak aff hanum, ty han ær en goder man.» Thethte likade allom well. Her Didrik dwaldis ther en litin stwnd. Jarlen stod hanum kosteliga fore. Jarlen lot klædæ 6 riddara i purpura ok kosteliga klæder, oc gik sa in for Didrik aff Bern oc sagde: «Thesse 6 riddara will iak giffua tik at wij mattom tess bætre wenner worde, oc giff mik till tin frændes død.» Her Didrik takkade hanum høgeliga oc gaff hanum alla brutæ till.


Kap. 261.

Konung Didrik rider hem till Susa.

Tha wilde Didrik thædan rida oc satte sig a sin hæst, oc jarlen fik at see theth huffuod wid hans sadell hengde. Oc sporde huat theth haffde at tydæ. Her Didrik sagde hanum hwre theth gangit haffde. Sidan red han oc the 6 riddara meth honum sin wæg. Tha han kom hem till Susa, tha gik Ercha drotning mot hanum gladeliga oc mente at Didrik Waldemarsson haffde ridit meth hanum, ty the ware sa manga saman. Her Didrik sat aff sin hæst oc haffde huffuodit i sin hand oc kastade for drotningena føter. Drotningen gret oc gaff sik illa athan skulde dø for henne. Konung Didrik gik till sinæ sæng oc lagde sik ther han før lag. The 6 riddara thiente hanum theth besztæ the kunde meth mykin trohet.


Kap. 262.

Om fältslaget emellan konung Aktilius och konung Waldemar.

Konung Attilia war i Rytzseland oc brende ther manga slot oc stæder. Konung Waldemar møtte hanum meth en owinneligen hær. Han haffde 10 000 riddara oc otalligit annat folk. The drogo tillsaman oc stridde aff myken mandom. Konung Attilia red fræmist i sin her, oc haffde sit banner i sinæ hand. Hillebrand førde konung Didriks banner oc stridde gansze manneligæ, han felde mangen man till iorda. Her Didriks men folde hanum alla, oc Margreffue Rodger. Waldemar konung red fram hardeliga oc lot blæsa i alla sina ludra oc bad rytzsana træda hardeliga till. Tha fioll mykit aff Attilia folk, well 1000.

Tha Attilia konung theth sag, tha flydde han vndan huat han kunde. Theth sag Hillebrand oc margreffue Rodger. Tha tænkte Hillebrand ther a hwre manneliga her Didriks men kunde at stridæ. Han bad them træda hardeliga till. Thesligis giorde margreffue Rodger meth sinæ men. The byriade tha aff nyæ atstrida, tha felde the i en litin stwnd 2000 aff konung Waldemars folk. Tha møtte them en jarll aff Greken. Han stak till Hillebrand meth sit spiwt, sa at han kom langt fra hestin. Theth sag margreffue Rodger, at Hillebrand war fallen. Han skyndade sinæ men hardeliga fram oc bad them hielpa her Hillebrand. Margreffuen fik her Hillebrands hæst oc førde hanum till Hillebrand oc halp hanum op i sadelen. Tha Hillebrand kom vpa sin hæst, tha stridde han aff myken wrede oc fullo rytzsarnar hwar vppa annar. Konung Waldemar haffde sa myket folk, at Hillebrand oc Margreffuen matta fly. The haffde mist 200 aff thera folk. The flydde huat the kunde till thess the komo i Hunaland oc angrade sara, at the haffde fongit osiger oc myken skam.


Kap. 263.

Mäster Hillebrand klager för konung Didrik om sin färd i Ryssland. Didrik uppmanar konung Aktilius till hämnd.

Hillebrand gik tit som her Tidrik lag oc sagde till hanum: «Tess ær iak glad at tw æst i liffue, æn wore iak mykit gladare at tin saar ware lekt.» Her Didrik sporde: «Hwre haffuer tik gangit i Rytzseland?» Hillebrand swarade: «Oss haffuer illa gangit. Tw haffuer mik offta sakt at konung Attila ær en rasker man oc dierff i strid oc orlig. Mik tykker sa at han ær engen kempe eller fultage man. Mik tykker hanum wara en rædder man. Tha wij komo i Rytzeland, wij stridde meth Waldemar konung oc striden stod hardast, oc iak wentade at wij skuldom haffua priis fongit, tha rende han vndan som en onder hund oc lot falla sit banner nid, oc haffde meth sik allan hunaher. Tha trøste iak vppa tina men oc wænde iak trøssuar mot them igen oc margreffue Rodger meth mik, oc slogo 1000 rytszar i hæll sidan konungen rymde. Ther kom en jarll aff Greken, han war konung Waldemars broder. Han stak mik langt fra min hest. Theth mag tw løna margreffue Rodger, han ræddade mit liiff, ty han førde mik min hæst igen oc sidan rymde iak vndan oc fingo bade skam oc osiger i Rytzseland.»

Konung Didrik swarade: «Tik Hillebrand, sik mik encte mere aff tina ferd, ty hon duger ekke mykit. Worder iak heell aff myna saar, tha skall iak æn et sin i Rytszeland oc røna ho ther førre flyr. Ekke skulo rytzsarna lenge rosa ther aff at the haffua fongit siger aff oss.» Tha konung Tidrik war lekter aff sinæ saar, tha talade han till Attilia konung: «Mynnes tw nokot hwre myken skam tw fik i Rytzseland aff Waldemar konung? Wiltw theth aldre hempnas mer?» Konungen swarade: «Iak wilde gerna hempnas om tw will hielpa mik. Jak tror mykit oppa tin mandom.» Konung Didrik swarade: «Jak will tik gerna hielpa, oc samla tw folk offuer alt tit rike. Konung Waldemar skall fly sit rike for oss, eller han skall dø ther om, eller wij skole ey igen koma.»


Kap. 264.

Konung Aktilius drager in i Ryssland, och bestallar borgen Palteskia. Konungarne Aktilii och Didriks rådplägning.

Attilia konung samlade folk offuer alt sit rike theth mæste han kunde, ther matte engen hema wara som 20 ara gamall war. Han drog vtaff Hunaland meth 20 000 riddara, vtan annat folk. Han kom i Rytzeland, brende oc skenede alt theth han framdrog. Han bestallede ena borg som Palteskia heter. Han skickade sin hær i 3 parte kringom slottit. han haffde sielff 10 000 vnder sit banner oc 10 000 haffde konung Didrik aff Bern vnder sit banner oc 10 000 margreffuen vnder sit banner. The slogos hwar dag meth borgarna, oc fingo storan skada vpa bada sidor.

Tha the haffde ther fore leget i 3 manade, tha sagde konung Didrik till Attila konung: «Iak will her ekke lenger liggia. Annat hwart rid tw i Rytzseland, oc margreffue Rodger meth tik meth theth folk i haffua oc iak bliffuer her for slottit, eller lig tw her for slottit. Tha will iak rida meth myna men.» Attilia swarade: «Mykin wilia haffuer iak till thenna stad. Iak will ey før hædan, æn mit banner star in for mwren. Jak will oc ey skilia folkit aat. Theth wore beszt at wij saman bliffua. Komber konung Waldemar dragande, tha torffue wij well folkit wid.

Konung Didrik swarade: «Sent winna wij Rytzeland meth wij liggia alla for thenna stad. Wij haffua før slages meth rytzsarna meth minne folk æn wij nw haffua. Lig tw her effter herre oc margreffue Rodger meth then største heren. Iak will rida i Rytzseland meth myna men. Jak hopas at wij skule siger faa.» Konung Attila swarade: «Tw skalt rada.» Tog haffde han heller seet at her Didrik haffde bliffuit quar. Han fryktede at konung Waldemar skulde komma till hanum oc driffua hanum ther fra slottet.


Kap. 265.

Om fältslaget emellan konung Didrik och konung Waldemar. Konung Waldemars fall.

Tha brøt konung Tydrik op all sin tiæll, oc drog in i Rytzeland, brenner oc skener bada stæder oc torp oc dræper ther mongen man. Han lagde sik for en stad som Smaaland heter oc slogs ther lenge meth borgarna. Tha kom Waldemar konung tit meth 60 000 rytzar. Konung Didrik lot blæsa i alla sina ludra. Han bad sina men wapna sik, oc rida mot Waldemar konung oc sagde sa at: «Konung Waldemar skall antegge dø eller fly, eller iak skall dø oc alla myna men.»

Tidrik red hardeliga fram oc alla hans men. Honom folde her Hillebrand meth hans banner oc Wulfard oc Wildefer hine gode drengia. The rido mit i rytzarna hær oc hioggo vppa bada hender, sa at rytzsarna størte hwar ower annan. Konung Didriks men worde glada oc katæ oc stridde allan dag meth mykin hogmod. Konung Didrik for i thera hær som et leon far i blan andra diwr, sa at ængen torde møta hanum. Alla reddes for hans swerd, han ær aller bloduger oc sa hans hæst.

Tha møtte han konung Waldemars banner. Her Didrik hiog till then riddara som bannerit førde a hans høgre axll, sa at armen oc bannerit fiøll till iordena. Sidan hiog han till Waldemar konung vpa hans hielm, sa at swerdit stod nider i sadelen oc størte død aff hæsten. Tha giordes myken gny i bland her Didriks folk. The gingo tha hardeliga fram. Tha fiollo rytzsarna gansze fast. Her Didrik oc hans men striddo then dagen wt oc annan dagen meth oc drapo sa mykit aff rytzsarna som vnder war. The som æfftir liffde flydde tha vndan, oc her Didrik fik siger.


Kap. 266.

Konung Aktilius vinner borgen Palteskia, och drager för slottet Smalendska. Iron Jarl uppgifver slottet.

Tha haffde konungen wunnet then stad som han fore lag, oc brutit hanum nider i grwnd, oc dræpit ther mangen man oc fingo ther gwll oc peninga nog. Sidan drog Attila konung in i Rytzseland till Didrik konung. The møttis for theth sama slot som Smalendska heter. Theth slot haffde Iron jarll, konung Waldemars broder. Han trøste sig æy wæria slottit for them, ty wart han sa ens meth Attilia konung, at han skulde affganga barfot oc leggia aff alt harnisk. Oc alla hans høffdingia gingo meth honom, oc alla hans men wapnløse oc barfote oc gaffuo sig i hans wall. Attila sporde her Didrik om han skulde dræpa jarlen. Konung Didrik sagde: «Theth ware litin heder, ty han stonder her for en fonge. Later hanum oc alla hans men swæria ider ede, at han skall wara ider hull oc tro.» Ok sa giorde iarlen. Sidan sette Attila konung hanum nær andra sina høffdinga oc skulde tha bliffua hans man.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 246.

Konungarne Aktilii och Didriks härtåg emot konung Osantrix i Wilkina land.

Attilia konung kerde for didrik konung ꜧwre ſtoraŋ ſkada ꜧaŋ ꜧaffde fongit aff konungeŋ i wilcina land . [soɱ] brent ꜧans land oc drꜹpit ꜧans folk . ꜧer didrik ſwarade/ tꜧʒ ſkule i ekke lꜹnger lida/ wilia i tꜧʒ ꜧempnas mꜹdaŋ iak ꜹr ꜧer/ tꜧa will iak gerna fẏlgia ider . tꜧa koɱ eŋ maŋ for attilia konung oc ſagde at konungeŋ i wilcina land . war komeŋ i ꜧans land oc brenner oc ſkenar . alt tꜧʒ ꜧaŋ framfar/ Tꜧa lot attilia konung blꜹſa i alla ſina ludra . oc bad ſinꜹ meŋ wapna ſik tꜧʒ ſnariſte ſoɱ tꜧe kunde . konung didrik ſagde till ꜧillebrand tag mit banner ſnart oc alla mẏna meŋ wapna ſik./ wij ſkulꜹ ꜧielpa Attilia konung . Tꜧa rider Attilia konung wtaff ſuſa . oc konung didrik . oc margreffue rodgerd . Als ꜧaffde ꜧaŋ xM. riddara/ tꜧa ꜧaŋ koɱ till brandeborg./ tꜧer møtte ꜧanuɱ konungeŋ aff wilcina land .


Kap. 247.

Konung Osantrix' fall.

tꜧe ſkickade tꜧeris ſpedʒſa . oc ſlogo tꜧeris banner wt . oc ſtridde manneliga . tꜧer matte tꜧa ſee mangeŋ raſkaŋ dreng . mʒ ꜧwita brẏnior oc ꜧarda ꜧielma oc ꜧwaſſa ſwerd . konung didrik oc ꜧans meŋ brøt tꜧeris ſpedʒs ꜹ nꜹr |[1] ꜧanuɱ tektis . oc bad ſinꜹ meŋ ſøkia ꜧardeliga fraɱ/ ꜧer ꜧillebrand rider mʒ konung didriks banner . oc ꜧugger oɱ kull bada meŋ oc ꜧꜹſta . effter ꜧanuɱ rider Didrik konung oc ꜧugger vppa bada ꜧꜹnder . wlffard ꜧans frende fẏlgier ꜧanuɱ dierffueliga . ꜧillebrand førde bannerit ſa manneliga gẏnoɱ tꜧera ꜧꜹr . konung didrik oc ꜧans meŋ fẏlgia ꜧart effter ꜧanuɱ oc giorde mẏkeŋ ſkadꜹ . wilcini konung wꜹnde ꜧardeliga mot tꜧeɱ/ wlffard red mot ꜧanuɱ . tꜧe ſlogos ſa lenge at konungeŋ aff wilcina land fiøll død aff ſiŋ ꜧꜹſt . ꜧẏnar ſøkte faſt fraɱ oc drapo mangeŋ maŋ oc ſomliga flẏdde . konung attilia fik ſiger oc waŋ ſtridena . tꜧa ꜧaffde ꜧaŋ miſt vC. riddara . oc didrik konung lx riddara . ſidaŋ red attilia konung ꜧeɱ till ſuſa . Oſanttrix konung ꜧaffde eŋ broderſoŋ i wilcina land . ſoɱ ꜧernid ꜧet . ꜧaŋ wart tꜧa till konung tageŋ . offuer wilcina land .


Kap. 248.

Konungarne Aktilii och Didriks härtåg emot konung Waldermar af Ryssland.

Tꜧa attilia konung ꜧaffde ꜧema warit ena litla ſtwnd . tꜧa war tꜧer eŋ dag . at konung didrik ſtod i tꜧʒ ꜧøgxta torŋ . i ſuſa war oc ſa langt bort i ꜧunaland . tꜧa ſag ꜧaŋ mẏkiŋ røk . oc loga wida offuer ꜧunaland . ꜧaŋ gik till Attilia konung oc ſagde ꜧanuɱ tꜧe tidende ꜧaŋ ſeet ꜧaffde/ oc bad ꜧanuɱ wt rida oc reddꜹ ſit egit land . tꜧa koɱ bud at tꜧʒ war waldemar konung aff rẏtʒeland . Attilia . lot blꜹſa i alla ſina ludra . oc bad wapna alla ſinꜹ meŋ . konung didrik giorde tꜧeſligis . Sidaŋ rido tꜧe wtaff ſuſa . tꜧa |[2] ꜧaffde konung waldemar brent xC torp . oc xv . kaſtalla . oc drꜹpit jM folk . oc wunnet et mwret feſte oc gripit ꜧiŋ gode riddare Rodolff oc bunnit ꜧanuɱ/ tꜧa ꜧaŋ ſporde at Attilia konung koɱ oc didrik konung aff berŋ mʒ eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr . tꜧa flẏdde ꜧaŋ wtaff landit oc ꜧeɱ till rẏtʒeland igeŋ . konung attilia drog effter ꜧanuɱ iŋ i rẏtʒeland . brende oc ſkenede alt tꜧʒ ꜧaŋ fraɱ drager . tꜧa drog waldemar konung mot ꜧanuɱ/ oc ꜧaffde mera folk eŋ Attilia . Tꜧer begintis eŋ mektugꜧ ſtrid . konung waldemar ꜧaffde eŋ ſoŋ ſoɱ tẏdrik ꜧet . ꜧaŋ war eŋ mektwg kꜹmpe . didrik aff berŋ lot bꜹra ſit banner mot ꜧanuɱ . Attilia konung lot bꜹra ſit banner mot waldemar konung . Tꜧer ſkedde mẏkiŋ ſkada vpa bade ſidor .


Kap. 249.

Konung Didrik tager Didrik Waldemarsson till fånga. Konung Aktilii flykt.

Konung didrik aff berŋ red mit i ſtrideŋ oc ꜧiog vppa bada ꜧꜹnder . mot ꜧanuɱ koɱ didrik waldemarſſ tꜧe kampade lꜹnge ſik i melloɱ . gaffuo ꜧuar annar ſtor ꜧwgꜧ oc mang ſaar . tẏ at didrik aff berŋ ꜧaffde ix ſaar . ꜹŋ didrik waldemarſſ ꜧaffde .v. ſaar Didrik aff berŋ red wredeliga fraɱ/ oc ꜧiog bade tit oc ꜧart ſa lenge atꜧaŋ grep didrik waldemarssoŋ oc lot ꜧanuɱ ſtrax binda . Tꜧa ropade ꜧans meŋ oc bade till trꜹdꜹ manneliga/ ſoɱ ſtrideŋ ſtod ꜧardeligaſtꜹ oc folkit fiøll vpa bade ſidor . tꜧa flẏdde attilia konung mʒ alt ſit folk . tꜧʒ ſa konung didrik . ꜧaŋ ropade grymmeliga oc ſagde . ꜧwilka tꜧer fly aff myna meŋ ꜧaŋ ſkall ꜧꜹngia i eŋ galga/ tꜧa wꜹnde alla ꜧans meŋ igeŋ ſoɱ ꜧonoɱ tillꜧørde oc ſtridde manneliga . ꜧer didrik |[3] ſagde/ iak will ekke flẏ mik tẏkker nw ꜹr beſʒt at leka oc mona wij ꜹŋ ſiger faa ꜧaŋ ꜧiog vpa bada ꜧꜹnder . oc kløff bade ſkioll oc ꜧielmar ./ konung attilia red ꜧeɱ till ꜧunaland . oc ꜧaffde miſt vC. folk/ Didrik aff berŋ ſtridde all tꜧeŋ dag wt manneliga/ tꜧa ꜧaffde ꜧaŋ miſt ijC. folk . oc konung waldemar ꜧaffde miſt ijM. riddara .


Kap. 250.

Konung Didrik drager till ett öde slott, och bestallas af konung Waldemar.

Oɱ queldeŋ tꜧa drog konung didrik till et øda ſlot ſoɱ tꜧer nꜹr lag . mʒ tꜧʒ folk ꜧaŋ igeŋ ꜧaffde . konung woldemar beſtallede ꜧanuɱ tꜧer inne . oc lagde ſik kringoɱ ſlottit mʒ xijM. riddarꜹ . konung didrik ſlogx mʒ tꜧeɱ ꜧwar dag . oc drap mẏkit aff tꜧeris folk . oɱ ſider ꜧade ꜧaŋ engeŋ matt . Eŋ dag ſtod konung didrik vpa wꜹrneŋ oc ſag at konung waldemar gik till bord . tꜧa lot ꜧaŋ wapna . vC. riddara . lot ꜧelfftena wtganga mʒ ſiŋ banner . at tꜧeŋ ena port/ oc ꜧelfftena gẏnoɱ tꜧeŋ annaŋ port/ oc komꜹ mʒ eŋ ꜧaſt vpa twa ſidor . vppa waldemar konung/ konung tidrik lot oc blꜹſa alla ſina ludra/ oc tꜧe komo ꜧaſtogt vpa rẏtʒanar . konung waldemar mente at konung attilia ꜧaffde komit mʒ eŋ ſtoraŋ ꜧꜹr . Tꜧẏ flydde ꜧaŋ ſtrax vndaŋ . oc wart tꜧer mẏkit ſlagit aff ꜧans folk/ konung tidrik fik tꜧer wiiŋ oc ſpiſning . nog . tꜧa fornaɱ waldemar konung ꜧwre tꜧer oɱ ſkafft war ./ tẏ wꜹnde ꜧaŋ ſig igeŋ oc lꜹgrade ſik kringoɱ ſlottit . oc lag tꜧer lenge fore . till at ꜧer tidrik ꜧaffde ꜹngeŋ matt . vtaŋ ato tꜧera egna ꜧꜹſta .


Kap. 251.

Konung Didrik sänder Ulfard med bud till konung Aktilius.

Tꜧa ſagde didrik konung till ꜧillebrand |[4] ꜧwat rad ſkule wij nw till taga mꜹdaŋ wij engeŋ mat ꜧaffuoɱ . wij warda ſenda eŋ maŋ till attilia konung wiſte wij ꜧo ſoɱ ſa trøſtoger ware . at ꜧaŋ wilde tꜧʒ gøra oc rida gẏnoɱ rẏtʒarna . ꜧer ꜧillebrand ſwarade . tꜧer ꜹr ꜹngeŋ bꜹter till falleŋ [æŋ] wildefer . ꜧaŋ ꜧaffuer et got ꜧierta . konung didrik bad ꜧanuɱ rida . wildefer ſwarade . jak ꜧaffuer ſtor ſaar . tẏ kaŋ iak ekke rida gẏnoɱ ſa ſtoraŋ ꜧꜹr . oc annat ꜹr tꜧʒ at ꜹ mꜹdaŋ iak kaŋ bꜹra miŋ ſkioll oc mẏŋ ꜧielɱ tꜧa will iak aldrig fra tik ſkilias . bid tiŋ frende wlfard . ꜧaŋ ꜹr tꜧer beſt till falliŋ . ꜧaŋ ꜹr bade ſtarker oc diarffuer . konung didrik ſagde till wlfard . rid gynoɱ rẏtʒſarna ꜧer oc till margreffueŋ rodger oc ſig ꜧonoɱ i ꜧwat [nød] wij ꜹroɱ . wlfard ſwarade/ wille willefer rida/ ꜧaŋ ꜹr tꜧeŋ beſʒte kꜹmpe . i all wor ꜧꜹr ꜹr . Jak ꜹr faſt vnger oc litit forſøkter till ſadanŋ manꜧet . Didrik konung ſwarade/ wildefer ꜹr illa ſaar/ tẏ kaŋ ꜧaŋ ekke rida . wlfard ſagde . ꜧaŋ tor ekke rida . tẏ wiſade ꜧaŋ ider till mik . fa mik tiŋ ꜧielɱ ꜧildegriɱ oc tit ſwerd ekkeſax/ oc tiŋ raſke ꜧꜹſt falkeŋ . tꜧa will iak rida ꜧwart tw wilt . ꜧer didrik ſwarade . tw far tꜧʒ tw bider .


Kap. 252.

Huru Ulfard red om natten midt igenom Ryssarnes h;är och kom till margrefven Rodgerd. Konung Aktilius drager konung Didrik till hjelp.

Sidaŋ tog ꜧwar annars wapŋ oc ꜧꜹſt/ wlffard red wt aff borgana ſoɱ natteŋ war mẏrkaſt . till eŋ eld oc tog eŋ logande brand . oc red mit i ꜧꜹreŋ oc ꜧedningena mente alla tꜧʒ ware eŋ aff tꜧera . tẏ at ꜧaŋ ſa dierffueliga red . tꜧa ꜧaŋ koɱ mit i ꜧꜹreŋ ſag ꜧaŋ mang tield oc et ſoɱ koſteligit war . tꜧer kaſtade ꜧaŋ elder vti/ oc tꜧer lag konung waldemar . ſielffuer inne/ oc meſt ꜧans ꜧøffdinge tꜧer alt oɱ kring/ tꜧa faſtnade eldeŋ ſtrax i ſilkit/ oc tiallit bẏriade |[5] till at loga . tꜧa ſprang alla op i tiallit i tꜧʒ [sama] ſprang wlfard aff ſiŋ ꜧꜹſt oc løp iŋ i tiꜹllit oc ſlog i ꜧꜹll xj ꜧøffdinge . ꜹẏ kunde ꜧaŋ ſkøŋ vɱ ꜧaŋ rakade konungeŋ mʒ tẏ nateŋ war mørk . ſidaŋ [løp] wlfard till ſiŋ ꜧꜹſt oc ſkẏndade ſig tꜧꜹdaŋ tꜧʒ beſʒta ꜧaŋ kunde . Didrik ſtod vppa fꜹſtit oc nꜹr ꜧanuɱ ꜧillebrand oc wildefer . oc ſago konungens beſʒta tiꜹll brunno . tꜧa gladdes tꜧe mẏkit oc gingo ſidaŋ at ſoffua/ wlfard red natt oc dag . till ꜧaŋ koɱ i ꜧunaland . till attilia konung oc margreffue rodger . Tꜧa margreffue rodger ſa wapŋ didrik konungs tꜧꜹnkte ꜧaŋ wara didrik konung . oc red mot ꜧonoɱ/ tꜧa tꜧe møttis/ tꜧa ſagde wlfard . welkomeŋ margreffue rodgerd . tidrik konung ſꜹnder tik ꜧilſꜹ . tꜧa ſag margreffue rodgerd . at tꜧʒ war Didriks maŋ . oc ꜹẏ ꜧaŋ ſiellfuer oc ſagde/ gud ſe tꜧes loffuat at didrik ꜹr ꜧell . wij wilia ſkøt koma oc ꜧielpa ꜧanuɱ . tꜧa ſagde wlfard . margreffue rødger alt ꜧwre tꜧer war gangit . Margreffueŋ gik ſtrax for konungeŋ oc ſagde ꜧanuɱ tꜧe tidende . Atilia konung lot ſtrax blꜹſa alla ſinꜹ ludra oc taga op alla ſinꜹ land tiꜹll . oc wꜹnda ſtrax oɱ at ꜧielpa didrik konung . oc drog mʒ ſiŋ ꜧꜹr till tꜧeſſ . at ꜧaŋ koɱ till borgana


Kap. 253.

Ryssarnes flykt. Konung Didrik öfverlemnar sin fånge, Didrik Waldemarsson, åt konung Aktilius.

Tꜧa waldemar konung aff nogard wort war at j owinneligiŋ ꜧꜹr war komeŋ i rẏtʒeland tꜧa lot ꜧaŋ blꜹſa alla ſinꜹ ludra/ oc lot ſigia alt ſit folk . at rẏma alt tꜧʒ tꜧe kunde/ tꜧa didrik konung war tꜧes war/ at rẏtʒſarna flẏdde lopo ꜧaŋ oc ꜧans meŋ aff borgana oc ſlogo ijC i ꜧꜹll aff rẏtʒſarna . oc wꜹnde ſa oɱ oc drogo mot Atilia konung . Tꜧa tꜧe møttis |[6] vntfik ꜧuar annaŋ well . Attilia konung ſagde . gud ſe tꜧes loffuat . at iak finner tik didrik ꜧelaŋ . Tꜧa ſagde margreffue rodger . gud laſte tꜧenna ꜧarɱ . at wij ꜹẏ ſkulde komma før till mata . at ꜧielpa ider aff tꜧenna nød . ꜹŋ tꜧenna fula ꜧunda ꜹro ſa bort rẏmde Tꜧa ſagde ꜧillebrand . Jak ꜹr nw .C. wintra gamall ꜹŋ aldra war i tølkaŋ wanda . ꜧer ꜧaffua wij warit . VC. meŋ . oc ꜹtit vC. ꜧꜹſta . oc liffua ꜹẏ vtaŋ vij aff tꜧe wij ꜧadꜧoɱ ꜧiit/ ſidaŋ lot didrik konung . attilia konung ſee dẏdrik konung waldemars ſøŋ oc ſagde . tꜧʒta ꜹr konung waldemarſſ . tꜧeŋ grep iak i ſtridenꜹ/ for winſkap ſkuld giffuer iak ꜧanuɱ tik . at tw matt ꜧanuɱ drꜹpa eller lataŋ till løſŋ eller ꜧuat tw will . tꜧa ſwarade attilia konung . didrik konung ꜧaffuer mẏkla tak . ꜧeller will iak tꜧe gaffuo ꜹŋ et ſkippund røt gwll . Sidaŋ foro Attilia konung oc didrik konung ꜧeɱ i ꜧunaland./ didrik konungs ſar waro ſtor oc ill . tꜧa lot ꜧaŋ ſik leke . ꜹŋ didrik konung waldemarſſ war lagd i torŋ . tog war ꜧaŋ illa ſaar .


Kap. 254.

Drottning Ercha beder att få taga Didrik Waldemarsson ur tornet och läka hans sår.

Tꜧa Attilia konung ꜧaffde ꜹẏ lenge ꜧema warit tꜧa giorde ꜧaŋ ſig redo mʒ viijM. riddara oc otalliga andra meŋ . oc lot blꜹſa i alla ſina ludra . oc bad ſit folk wapna ſik . konung didrik war ſa ſaar . atꜧaŋ kunde ekke fylgia ꜧanuɱ . Tꜧa gik Ercꜧa drotning till Attilia konung oc ſagde/ ena bøŋ will iak ider bidia ꜧerre . ati loffua mik lekꜹ didrik waldemarſſ miŋ frende oc taga ꜧanuɱ wtaff tornit i kunne ꜹŋ forlikas . ꜧans fadꜧer oc i/ oc ꜹr |[7] tꜧa bꜹter at ꜧaŋ liffuer ꜹŋ ꜧaŋ ware drꜹpeŋ/ konungeŋ ſwarade/ tꜧʒ mag iak ekke wete tik . worder ꜧaŋ ꜧeell aff ſinꜹ ſaar mꜹdaŋ iak ꜹr borte/ tꜧa mag ꜧaŋ rida ꜧwart ꜧaŋ will . oc tꜧa far iak ꜧanuɱ aldre igeŋ/ ꜧoŋ ſwarade iak will ſꜹtia mit ꜧuffuod i wꜹd . ꜹr ꜧaŋ borte tꜧa tw ꜧeɱ komber . tꜧa ſkall tw lata ꜧugga mit ꜧuffuod aff . tꜧa wreddis attilia konung oc ſagde/ wiltw taka aff tornit mẏna mꜹſta owinir didrik waldemarſſ oc lekia ꜧanuɱ/ oc oɱ ꜧaŋ rider fra mik . oc iŋ i rẏtʒſeland/ tꜧa ꜧaffuer iak tꜧer mere ſkada aff ꜹŋ iak ꜧaffde miſt mit ſlot ſuſa . for tẏ at ꜧans fader giffuer mik peninga for ꜧanuɱ oc ſtora borger oc mẏkit rike/ oc tw biuder tit ꜧuffuod for ꜧanuɱ/ ꜧaŋ ſagde mera . Jeffwa tꜧer encte vti at komber ꜧaŋ bort for eŋ iak ꜧeɱ komber/ tꜧa ſkall iak lata ꜧwgga tit ꜧuffuod aff .


Kap. 255.

Didrik Waldemarsson rider sin väg.

Sidaŋ for Attilia konung iŋ i polarna land . oc ſa iŋ i rẏtʒſeland . tꜧa tog Ercꜧa drotning dẏdrik waldemarſſ aff tornit oc lekte ꜧanuɱ ſielff tꜧʒ beſʒta ꜧoŋ kunde . oc gaff ꜧanuɱ ꜧwar dag . koſteliga rettar . didrik aff berŋ fik ꜧoŋ ena tiꜹniſta quinnꜹ ſoɱ ꜧanuɱ lꜹkia ſkulde . ꜧoŋ kunde ekke ſa wꜹll ſoɱ drotningeŋ tẏ foro ꜧans ſaar illa oc luktade faſt . tꜧa didrik war lekter/ tꜧa wapnade ꜧaŋ ſik tꜧʒ beſʒta ꜧaŋ kunde/ oc bant ſiŋ ꜧielɱ vppa ſit ꜧuffuod . blank ſoɱ glaſſ oc ꜧard ſoɱ ſtaall oc ſagde ſidaŋ . tw ꜧiŋ godꜹ ꜧielɱ mang ꜧwg |[8] ꜧaffuer tw tolt aff didrik aff berŋ . tꜧʒ ꜧaffuer [iak] ꜧanuɱ wꜹll lønt . tẏ ligger ꜧaŋ ꜹŋ ſaar . ꜧaffde eŋ annar maŋ tꜧʒ giort oc ekke ſa god dreng ſoɱ ꜧaŋ ꜹr tꜧa ſkulde iak wara ꜧans død . oɱ ꜧaŋ lagꜹ ekke ſiwk . oc nw will iak rida bort ꜧꜹdaŋ oc ꜧeɱ i rẏtʒſeland . tꜧʒ kaŋ mik nw engeŋ formena . ꜧuaſke Atila konung eller didrik aff berŋ . Tꜧa ſag Ercꜧa drotning atꜧaŋ wilde bort rida/ tꜧa ſporde ꜧoŋ ꜧanuɱ ꜧwart ꜧaŋ ꜧaffde ſik tꜧꜹnkt . ꜧaŋ ſwarade. jak ꜧaffuer nog lenge warit i ꜧunaland . tẏ will iak nw ꜧeɱ fara i mit rike . Tꜧa rider tw ꜧꜹdaŋ mʒ litiŋ mandoɱ oc løner tw mik illa for mẏna god gerninga oc ſtar mit ꜧuffuod i wꜹd for tik . tw wardar eẏ ꜧure tꜧer oɱ gaar . oɱ tw bort komber . Didrik ſwarade/ tw ꜹſt eŋ mektug drotning/ konung attila lꜹter ekke drꜹpa tik/ ꜹŋ bider iak ꜧanuɱ ꜧema tꜧa warder ꜧaŋ wiſt miŋ død . Tꜧa gik didrik waldemarssoŋ till konung didrik aff berŋ tꜧer ꜧaŋ lag/ oc ſporde ꜧwre ꜧanuɱ gik oc oɱ ꜧaŋ ware brat lekter . ꜧaŋ ſwarade miŋ ſaar ꜹre mang oc ſtor . oc lukta faſt/ oc mag iak ꜧuarke rida eller ganga vtaŋ tꜧʒ kunde bꜹter wara . tꜧa gik didrik waldemarssoŋ fra ꜧanuɱ oc tok eŋ aff konung attilia ꜧꜹſta/ oc lagde ſadell vpa . tꜧa ſagde Ercꜧa drotning till ꜧonuɱ . bliff ꜧer frende nꜹr mik . iak ſkall well forlika tik mʒ Attilia konung . willtw tꜧʒ ekke gøra/ tꜧa worder ꜧuffuod aff meg ꜧuggꜹtꜧ nar konung ꜧeɱ komber . Didrik |[9] red ſiŋ wꜹg . oc lot ſoɱ ꜧaŋ ekke ꜧørde ꜧuat ꜧoŋ ſagde


Kap. 256.

Drottning Ercha klagar sin nöd för konung Didrik af Bern.

Drotningeŋ gret gantſʒe ſara oc reff ſinꜹ klꜹder ſunder . oc gik tit ſoɱ didrik vaŋ berŋ lag . oc ſagde till ꜧonuɱ . Tidrik gode drenger . ꜧuat ꜹr nw till rad at taga . iak ꜧaffuer lekt didrik waldemarſſ oc ſat mit ꜧuffuod i wꜹd for ꜧanuɱ . nw red ꜧaŋ bort ſoɱ ꜹngeŋ god maŋ . oc frẏkter iak for mit liiff nar konungeŋ ꜧeɱ komber . vtaŋ iak niwter tig att/ konung didrik ſwarade . tꜧʒ ꜹr well atꜧaŋ ſa lønte tik tinꜹ godgerninga tw lagde mẏkiŋ wiŋ vpa at lꜹkia ꜧanuɱ . mik ſende tw ena onda konnꜹ ꜧoŋ kunde mik illa lꜹkia/ tẏ ꜧoŋ lag ꜧuar natt mʒ eŋ maŋ . oc ꜹre miŋ ſaar wꜹrrꜹ ꜹŋ tꜧe førſt wara tꜧe ꜹre ſara ſwolne oc lukta illa . Jak ꜹr nw ſar oc ſiwker iak mag eẏ ganga eller ſtanda oc mʒ engeŋ maŋ ſlaſſ . oc aldre koɱ tw till mik før/ ſidaŋ iak nider lagdes . før ꜹŋ nw Drotningeŋ gret oc gaff ſik ſkẏldug . i tꜧʒ ꜹrinde/ tꜧa ſagde ꜧoŋ . kꜹreerre dẏdrik tw ꜹſt eŋ ꜧerra offuer alla ꜧerra i wꜹrildena ꜹre bade aff ꜧierta oc manꜧet./ we worde mik ſagde ꜧoŋ . at iak tik ekke lekte . ſa at tw matte nw ꜧiꜹlpꜹ mik . tꜧa ꜧafde didrik waldemarssoŋ ekke bort ridit . Nw ꜧaffuer iak engeŋ i mit rike tꜧer ꜧonuɱ kaŋ igeŋ ꜧempta . oc mag konungeŋ ꜧugga mit ꜧuffuod aff . tꜧa ꜧaŋ ꜧeɱ komber . ſidaŋ ſpørs tꜧʒ offuer alla land . O . ꜧerre didrik konung . ſagde ꜧoŋ ware tw nw ꜧell tꜧa matte iak well liffua . oc rada mit rike lenge ſidaŋ . Offta kꜹrde ꜧoŋ tꜧʒ ſamma oc reff ſinꜹ klꜹder . oc ſit |[10] ꜧaar oc ſlog ſik for ſit brẏſt


Kap. 257.

Konung Didrik rider efter Didrik Waldemarsson, och kommer till Wilcina borg.

Tꜧa ønkade didrik offuer ꜧenne . ꜧaŋ ſtod ſtrax op oc for i ſina brẏnia/ oc tog bade ſkioll ok ꜧielɱ/ oc bad ꜧempta ſik ſiŋ ꜧꜹſt./ ꜧaŋ ſteg a ꜧans bak . oc red ſiŋ wꜹg tꜧʒ ſnariſte ꜧaŋ kunde . wid ꜧaŋ red . tꜧa raŋ blodeŋ ginoɱ ꜧans brẏnia ſa at ꜧans ꜧꜹſt war all bloduger . ꜧaŋ koɱ for ena borg ſoɱ wilcina ꜧeter . tꜧer miſte frꜹdrik ſit liiff . konung ermentriks ſoŋ . ſoɱ ſeueke ꜧaffde wtſent . tꜧer ſtod eŋ jomfrw vppa tornit . ꜧoŋ ꜧaffde ſeet didrik waldemarſſ rida/ tꜧa ꜧoŋ ſag didrik aff berŋ tꜧa gik ꜧoŋ nider gẏnoɱ porteŋ lønliga . ꜧoŋ war jerlans dotter ſoɱ ſlottit atte . Her Didrik talade till ꜧenne . ſag tw nogoŋ maŋ jomfrv rida ꜧer fraɱ mʒ ꜧwita brẏnia oc ꜧwitaŋ ſkioll . oc graŋ ꜧeſt . tꜧʒ war miŋ gode weŋ . iak will gerna finna ꜧanuɱ . Jomfrvŋ ſagde ꜧaŋ ꜹr ekke lankt ꜧꜹdaŋ . ꜧaŋ red ꜧer fraɱ oɱ ſlottit i ſted . Tꜧa ſlog ꜧer Didrik falkeŋ mʒ ſporana . oc red tꜧʒ faſtaſte ꜧaŋ kunde . tꜧa tẏktis iomfrwŋ finna . at tꜧʒ war ꜧans owiŋ ſoɱ føre red . oc angrade ꜧenne at ꜧoŋ wiſte ꜧanuɱ ꜧwart ꜧiŋ red . ꜧoŋ kallade vpa ꜧer didrik . kꜹreerre rid ꜧiit iak ſeer at tꜧu ꜹſt illa ſaar/ oc tina ſaar bløda faſt . iak will binda idra ſaar . oc ſidaŋ giter tw bꜹter ridit . tw komber ſnart effter ꜧanuɱ . ꜧer didrik ſwarade encte/ ꜧaŋ red tꜧʒ faſtaſte ꜧaŋ kunde/ tꜧa ſag iomfrvŋ at tꜧe wore owener . oc at tꜧe ware bade |[11] gode drenge . ꜧoŋ wilde ekke inga før ꜹŋ ꜧoŋ wiſte ꜧwre tꜧe atſkildis


Kap. 258.

Konung Didrik kommer till Borga-skog, och träffar Didrik Waldemarsson. Deras samtal.

Tꜧa koɱ ꜧer didrik effter ꜧanuɱ wid eŋ ſkog ſoɱ ꜧeter borga ſkog . ꜧaŋ ligger melloɱ palerna oc ꜧunaland . konung Didrik ſagde till didrik waldemarssoŋ . Went igeŋ jak will giffua tik ſa mẏkit gwll oc ſyllfuer . ſoɱ iak ꜧaffuer i ꜧunaland . oc koma tik i winſkap mʒ . Attilia konung . Tꜧa ſwarade didrik waldemarssoŋ . tw dieffuill ꜧwi biuder tw mik gull oc ſilffuer . iak will aldre wara tiŋ weŋ mer . loto iak tꜧʒ ekke for ſkaɱ ſkuld . aldre ſkulde tw ſee drotning Ercꜧa mer . rid bort iak giter ekke kent lukteŋ aff tiŋ ſaar . Tꜧa ſagde didrik konung . went oɱ goder drenger . tik ꜹr ſkaɱ at rida ſa . aff ꜧunaland . at Ercꜧa . drotning miſter ſit ꜧuffuod for tina ſkuld . wiltw wꜹnda/ wij bada wilia ſkipa tik Attilia konungs winſkap/ konung didrik waldemarssoŋ ſwarade ſoɱ før . Tꜧa ſagde didrik aff berŋ will tw ꜹy wꜹnda igeŋ till ꜧunaland . for gull eller ſilffuer . oc eẏ for tꜧinꜹ frꜹnkꜹ Ercꜧa drotnings winſkap eller liiff/ oc eẏ for tiŋ mandoɱ eller frender ſkuld . oc rider tw ſa bort . tꜧa ſkaltw bliffua aff alloɱ forſmadder . oc kallas nidung aff ꜧwarioɱ manne . oc aldre ꜧeta dandemaŋ . for tꜧʒ at tw flẏr for enoɱ manne/ oc ꜹr miŋ ꜧꜹſt ſa goder tog at tw will ꜹŋ flẏ/ tꜧa ſkall tik tꜧʒ encte ꜧielpa . oc drꜹper iak tik i flwkt tꜧa eſtw aldre |[12] werder . at nempnas iblaŋ røſtoge meŋ .


Kap. 259.

Didrik Waldemarssons död.

Tꜧa didrik waldemarsſoŋ tꜧʒ ꜧørde wende ꜧaŋ ſiŋ ꜧꜹſt . ſa ſprungo tꜧe aff ꜧeſtanꜹ oc gingo ſamaŋ oc ſlogos langa ſtwnd ganſk manligꜹ oc dierffliga oc ſpilte ꜧwar annars ꜧarniſk . oc ꜧioggo ꜧwar annar ſtor ſaar . oc diwp till tꜧes tꜧe wore bade trøtte/ oc trøtnade didrik aff berŋ meſt aff ſiŋ gamall ſaar . tꜧa ſatte ꜧwar tꜧera ſiŋ ſkioll nider a iordena/ oc ꜧwilte ſig wid . tꜧa ſagde didrik aff berŋ/ kꜹre weŋ went oɱ oc fẏlgioms aatt bada i ꜧunaland . iak will flẏ till [?tik] attila konungs winſkap . oc giter iak tik tꜧeŋ eẏ fliit tꜧa will iak mʒ alla mẏna meŋ fylgia tik ꜧeɱ igen- i tit rike . didrik waldemarssoŋ wilde tꜧʒ engalund . Sidaŋ ſlogos tꜧe aff mẏkla wrede ſa at didrik aff berŋ ꜧiog didrik waldemarssons ꜧuffuod aff at tꜧʒ fløg fraŋ kroppeŋ .


Kap. 260.

Konung Didrik återkommer till Wilcina borg.

konung didrik tog didrik waldemarssons ꜧoffuod oc bant wid ſiŋ ſadellboge oc ſteg vppa ſiŋ ꜧꜹſt oc red till tꜧʒ ſamma fꜹſte tꜧer jomfrwŋ ꜧaffde wiſt ꜧanuɱ wꜹgiŋ oc faŋ ꜧenne tꜧer igeŋ ſoɱ førre bøds at binda ꜧans ſaar/ oc bad ꜧaŋ tꜧer tꜧa kerliga oɱ . at ꜧoŋ wilde binda ꜧans ſaar . ſoɱ ꜧoŋ oc tꜧa giorde/ Tꜧa red ꜧaŋ till ꜧenne/ oc kaſtade ꜧaŋ et klꜹde offuer didrik waldemarssons ꜧuffuod . at ꜧoŋ ſkulde tꜧʒ ꜹy ſee . Tꜧa koɱ jarleŋ ꜧenne fader oc ſporde ꜧanuɱ ꜧuat maŋ ꜧaŋ war Jak wet ꜹẏ oɱ iak ſkall ſigia tik mit |[13] nampŋ . tẏ ꜹr tꜧʒ ſa ſoɱ mik tꜹnker . tꜧa ꜧaffuer iak ꜧer miſt miŋ frende . tog will iak ꜹẏ mit nampŋ dẏlia . iak ꜧeter didrik konung detmarſſ aff berŋ . tꜧa iarleŋ tꜧʒta ꜧørde bød ꜧaŋ didrik wẏrdeliga till ſik . at bliffua tꜧer tꜧe natt . tꜧʒ tok ꜧaŋ mʒ takka tẏ at ꜧaŋ war mẏkit illa ſaar . oc trøtter . tꜧer war ꜧaŋ tiꜹnad . oc wart wꜹll vntfangeŋ . oc lag iarlens dotter tꜧer nꜹr ꜧanuɱ tꜧeŋ ſamma natt . Oɱ morgoneŋ tꜧa dagadis gik iarleŋ till ſinꜹ meŋ . oc ſporde tꜧeɱ till rad . ꜧwat ꜧaŋ ſkulde biuda konung didrik for ſiŋ frende/ tꜧʒ tꜧe bade ꜧaffde ꜧedꜧer aff . Tꜧa ſwarade eŋ riddare ꜧaŋ war ſeuekes frende . konung didrik ꜹr ꜧer nw allene . tagoɱ war wapŋ oc drꜹpoɱanuɱ . tꜧa ꜹre wij ſkilde wid ꜧanuɱ . latoɱ wij ꜧanuɱ ꜧꜹdaŋ ſlippa/ tꜧa kommer ꜧaŋ igeŋ oc winner oſſ bade land oc ſlot aff . oc tꜧer vppa giꜹller tꜧʒ allas liiff . ꜧaŋ ꜹr ſa grymmer . ꜧaŋ ſkonar engeŋ maŋ . oc ꜹẏ tꜧeɱ myndre brot ꜧaffua ꜹŋ wij . Jarleŋ ſwarade ſla wij ꜧer didrik i ꜧꜹll . tꜧa mwga wij wenta oſſ ofrid aff attila konung . oc miſtꜹ wij tꜧa bade land oc ſlott . tẏ ꜧaŋ ꜹr mẏkit rikere ꜹŋ iak . Tꜧa ſwarade eŋ aff iarlens meŋ . wij wilioɱ taga et bꜹdre rad . plꜹgꜹr ꜧer Didrik tꜧʒ beſʒta i kunne oc giffuer ꜧanuɱ gwll oc dẏrbara ſtena/ oc later idra riddara fẏlgia ꜧanuɱ ꜧeɱ . tꜧa fa i mẏkiŋ tak aff ꜧanuɱ . tẏ ꜧaŋ ꜹr eŋ goder |[14] maŋ . tꜧʒte likade alloɱ well . ꜧer didrik dwaldis tꜧer eŋ litiŋ ſtwnd . Jarleŋ ſtod ꜧanuɱ koſteliga fore . jarleŋ lot klꜹdꜹ vj riddara i purpura ok koſteliga klꜹder/ oc gik ſa iŋ for didrik aff bern . Oc ſagde tꜧeſſe vj riddara will iak giffua tik at wij mattoɱ teſſ bꜹtre wenner worde/ oc giff mik till tiŋ frꜹndes død . ꜧer didrik takkade ꜧanuɱ ꜧøgeliga . oc gaff ꜧanuɱ alla brutꜹ till .


Kap. 261.

Konung Didrik rider hem till Susa.

Tꜧa wilde didrik tꜧꜹdaŋ rida . oc ſatte ſig a ſiŋ ꜧꜹſt/ oc jarleŋ fik at ſee tꜧʒ ꜧuffuod . wid ꜧans ſadell ꜧengde/ Oc ſporde ꜧuat tꜧʒ ꜧaffde at tẏdꜹ . ꜧer didrik ſagde ꜧanuɱ ꜧwre tꜧʒ gangit ꜧaffde Sidaŋ red ꜧaŋ oc tꜧe vj riddara mʒ ꜧonuɱ ſiŋ wꜹg . tꜧa ꜧaŋ koɱ ꜧeɱ till ſuſa . Tꜧa gik Ercꜧa drotning mot ꜧanuɱ gladeliga oc mente at Didrik waldemarssoŋ ꜧaffde ridit mʒ ꜧanuɱ tẏ tꜧe ware ſa manga ſamaŋ . ꜧer didrik ſat aff ſiŋ ꜧꜹſt . oc ꜧaffde ꜧuffuodit i ſiŋ ꜧand oc kaſtade for drotningena føter . drotningeŋ gret oc gaff ſik illa atꜧaŋ ſkulde dø for ꜧenne . konung didrik gik till ſinꜹ ſꜹng . oc lagde ſik tꜧer ꜧaŋ før lag . tꜧe vj . riddara tꜧiente ꜧanuɱ tꜧʒ beſʒtꜹ tꜧe kunde mʒ mẏkiŋ troꜧet .


Kap. 262.

Om fältslaget emellan konung Aktilius och konung Waldemar.

Konung attilia war i Rẏtʒſeland oc brende tꜧer manga ſlot . oc ſtꜹder . Konung waldemar møtte ꜧanuɱ mʒ eŋ owinneligeŋ ꜧꜹr . Haŋ ꜧaffde xM. riddara . oc otalligit annat folk . tꜧe drogo tillſamaŋ oc ſtridde aff mykeŋ mandoɱ/ konung Attilia red frꜹmiſt i ſiŋ ꜧer/ oc ꜧaffde ſit banner i |[15] ſinꜹ ꜧand . Hillebrand førde konung didriks banner oc ſtridde ganſʒe manneligꜹ/ ꜧaŋ felde mangeŋ maŋ till iorda/ ꜧer didriks meŋ folde ꜧanuɱ alla/ oc Margreffue Rodger/ Waldemar konung red fraɱ ꜧardeliga . oc lot blꜹſa i alla ſina ludra . oc bad rẏtʒſana trꜹda ꜧardeliga till/ tꜧa fioll mẏkit aff Attilia folk . well xC. tꜧa attilia konung tꜧʒ ſag . tꜧa flydde ꜧaŋ vndaŋ ꜧuat ꜧaŋ kunde . tꜧʒ ſag ꜧillebrand oc margreffue Rodger/ Tꜧa tꜹnkte ꜧillebrand tꜧer a ꜧwre manneliga ꜧer didriks meŋ kunde at ſtridꜹ . ꜧaŋ bad tꜧeɱ trꜹda ꜧardeliga till . tꜧeſligis giorde margreffue Rodger mʒ ſinꜹ meŋ Tꜧe bẏriade tꜧa aff nẏꜹ atſtrida/ tꜧa felde [tꜧe] i eŋ litiŋ ſtwnd ijM. aff konung waldemars folk . Tꜧa møtte tꜧeɱ eŋ jarll aff grekeŋ . ꜧaŋ ſtak till ꜧillebrand mʒ ſit ſpiwt . ſa at ꜧaŋ koɱ langt fra ꜧeſtiŋ . tꜧʒ ſag margreffue rodger . At ꜧillebrand war falleŋ . ꜧaŋ ſkẏndade ſinꜹ meŋ ꜧardeliga fraɱ . oc bad tꜧeɱ ꜧielpa ꜧer ꜧillebrand./ Margreffueŋ fik ꜧer ꜧillebrands ꜧꜹſt oc førde ꜧanuɱ till ꜧillebrand oc ꜧalp ꜧanuɱ op i ſadeleŋ/ tꜧa ꜧillebrand koɱ vpa ſiŋ ꜧꜹſt . tꜧa ſtridde ꜧaŋ aff mẏkeŋ wrede . oc fullo rẏtʒſarnar ꜧwar vppa annar . konung waldemar ꜧaffde ſa myket folk . At ꜧillebrand oc Margreffueŋ matta flẏ . tꜧe ꜧaffde miſt ijC. aff tꜧera folk . tꜧe flẏdde ꜧuat tꜧe kunde till tꜧeſſ tꜧe komo i ꜧunaland . oc angrade ſara . at tꜧe ꜧaffde fongit oſiger oc mẏkeŋ ſkaɱ .


Kap. 263.

Mäster Hillebrand klager för konung Didrik om sin färd i Ryssland. Didrik uppmanar konung Aktilius till hämnd.

|[16] Hillebrand gik tit ſoɱ ꜧer tidrik lag . oc ſagde till ꜧanuɱ . teſſ ꜹr iak glad . at tw ꜹſt i liffue . ꜹŋ wore iak mẏkit gladare at tiŋ ſaar ware lekt . Her Didrik ſporde ꜧwre ꜧaffuer tik gangit i Rẏtʒſeland . ꜧillebrand ſwarade oſſ ꜧaffuer illa gangit . tw ꜧaffuer mik offta ſakt at konung Attila . ꜹr eŋ raſker maŋ . oc dierff i ſtrid oc orlig . mik tẏkker ſa at ꜧaŋ ꜹr engeŋ kempe . eller fultage maŋ . mik tẏkker ꜧanuɱ wara eŋ rꜹdder maŋ . tꜧa wij komo i Rẏtʒeland wij ſtridde mʒ waldemar konung oc ſtrideŋ ſtod ꜧardaſt/ oc iak wentade at wij ſkuldoɱ ꜧaffua priiſ fongit/ tꜧa rende ꜧaŋ vndaŋ ſoɱ eŋ onder ꜧund . oc lot falla ſit banner nid . oc ꜧaffde mʒ ſik allaŋ ꜧunaꜧer . tꜧa trøſte iak vppa tina meŋ oc wꜹnde iak trøſſuar mot tꜧeɱ igeŋ oc margreffue rodger mʒ mik ./ oc ſlogo et .M. Rẏtſʒar i ꜧꜹll ſidaŋ konungeŋ rẏmde/ tꜧer koɱ eŋ jarll aff grekeŋ . ꜧaŋ war konung waldemars broder . ꜧaŋ ſtak mik langt fra miŋ ꜧeſt/ tꜧʒ mag tw løna margreffue Rodger ꜧaŋ rꜹddade mit liiff tẏ ꜧaŋ førde mik miŋ ꜧꜹſt igeŋ oc ſidaŋ rẏmde iak vndaŋ oc fingo bade ſkaɱ oc oſiger i rẏtʒſeland . konung Didrik ſwarade/ tik ꜧillebrand ſik mik encte mere aff tina ferd . tẏ ꜧoŋ duger ekke mẏkit . worder iak ꜧeell aff mẏna ſaar . tꜧa ſkall iak ꜹŋ et ſiŋ i rẏtſʒeland . oc røna ꜧo tꜧer førre flẏr |[17] ekke ſkulo rẏtʒſarna lenge roſa tꜧer aff at tꜧe ꜧaffua fongit ſiger aff oſſ . Tꜧa konung tidrik war lekter aff ſinꜹ ſaar . tꜧa talade ꜧaŋ till Attilia konung . mynnes tw nokot ꜧwre mẏkeŋ ſkaɱ tw fik i rẏtʒſeland aff waldemar konung . wiltw tꜧʒ aldre ꜧempnas mer/ konungeŋ ſwarade iak wilde gerna ꜧempnas oɱ tw will ꜧielpa mik . Jak tror mẏkit oppa tiŋ mandoɱ . konung Didrik ſwarade . jak will tik gerna ꜧielpa/ oc ſamla tw folk offuer alt tit rike . konung waldemar ſkall flẏ ſit rike . for oſſ eller ꜧaŋ ſkall dø tꜧer oɱ eller wij ſkole eẏ igeŋ koma .


Kap. 264.

Konung Aktilius drager in i Ryssland, och bestallar borgen Palteskia. Konungarne Aktilii och Didriks rådplägning.

Attilia konung ſamlade folk offuer alt ſit rike tꜧʒ mꜹſte ꜧaŋ kunde/ tꜧer matte engeŋ ꜧema wara ſoɱ xx ara gamall war/ ꜧaŋ drog vtaff ꜧunaland mʒ xxM. riddara . vtaŋ annat folk . ꜧaŋ koɱ i rẏtʒeland brende oc ſkenede alt tꜧʒ ꜧaŋ framdrog . ꜧaŋ beſtallede ena borg ſoɱ palteſkia ꜧeter . ꜧaŋ ſkickade ſiŋ ꜧꜹr i iij parte kringoɱ ſlottit . ꜧaŋ ꜧaffde ſielff xM. vnder ſit banner oc xM. ꜧaffde konung didrik aff berŋ vnder ſit banner oc xM. margreffueŋ vnder ſit banner./ tꜧe ſlogos ꜧwar dag mʒ borgarna/ oc fingo ſtoraŋ ſkada vpa bada ſidor/ tꜧa tꜧe ꜧaffde tꜧer fore leget i iij manade/ tꜧa ſagde konung didrik till attila konung . iak will ꜧer ekke lenger liggia . Annat ꜧwart rid tw i rẏtʒſeland . oc margreffue rodger mʒ tik mʒ tꜧʒ folk i ꜧaffua/ oc iak bliffuer ꜧer for ſlottit./ eller lig tw ꜧer for ſlottit . tꜧa will |[18] iak rida mʒ mẏna meŋ . Attilia [swarade] mẏkiŋ wilia ꜧaffuer iak till tꜧenna ſtad . iak will eẏ før ꜧꜹdaŋ/ ꜹŋ mit banner ſtar iŋ for mwreŋ . Jak will oc eẏ ſkilia folkit aat . tꜧʒ wore beſʒt at wij ſamaŋ bliffua . komber konung waldemar dragande . tꜧa torffue wij well folkit wid . konung Didrik ſwarade . ſent winna wij rẏtʒeland . mʒ wij liggia alla for tꜧenna ſtad . wij ꜧaffua før ſlages mʒ rẏtʒſarna mʒ minne folk ꜹŋ wij nw ꜧaffua . lig tw ꜧer efftererre oc margreffue rodger mʒ tꜧeŋ ſtørſte ꜧereŋ . iak will rida i rẏtʒſeland mʒ mẏna meŋ . jak ꜧopas at wij ſkule ſiger faa . konung attila ſwarade/ tw ſkalt rada tog ꜧaffde ꜧaŋ ꜧeller ſeet at ꜧer Didrik ꜧaffde bliffuit [quar] . ꜧaŋ frẏktede at konung waldemar ſkulde komma till ꜧanuɱ oc driffua ꜧanuɱ tꜧer fra ſlottet .


Kap. 265.

Om fältslaget emellan konung Didrik och konung Waldemar. Konung Waldemars fall.

Tꜧa brøt konung tydrik op all ſiŋ tiꜹll/ oc drog iŋ i rẏtʒeland . brenner oc ſkener bada ſtꜹder oc torp oc drꜹper tꜧer mongeŋ maŋ . ꜧaŋ lagde [sik] for eŋ ſtad ſoɱ ſmaaland ꜧeter . oc ſlogs tꜧer lenge mʒ borgarna . tꜧa koɱ waldemar konung tit mʒ lxM. rẏtʒar . konung didrik lot blꜹſa i alla ſina ludra. ꜧaŋ bad ſina meŋ wapna ſik/ oc rida mot waldemar konung . oc ſagde ſa . at konung waldemar ſkall antegge dø eller flẏ . eller iak ſkall dø oc alla mẏna meŋ . Tidrik red ꜧardeliga fraɱ oc alla ꜧans meŋ . ꜧonoɱ folde ꜧer ꜧillebrand mʒ ꜧans banner oc wulfard oc wildefer ꜧine gode drengia/ tꜧe rido mit i rẏtʒarna |[19] ꜧꜹr oc ꜧioggo vppa bada ꜧender . ſa at rẏtʒſarna ſtørte ꜧwar ower annaŋ . konung Didriks meŋ worde glada oc katꜹ oc ſtridde allaŋ dag mʒ mẏkiŋ ꜧogmod . konung didrik for i tꜧera ꜧꜹr ſoɱ et leoŋ far i blaŋ andra diwr ſa at ꜹngeŋ torde møta ꜧanuɱ . Alla reddes for ꜧans ſwerd ꜧaŋ ꜹr aller bloduger oc ſa ꜧans ꜧꜹſt . tꜧa møtte ꜧaŋ konung waldemars banner/ ꜧer didrik ꜧiog till tꜧeŋ riddara ſoɱ bannerit førde a ꜧans ꜧøgre axll ſa at armeŋ oc bannerit fiøll till iordena . Sidaŋ ꜧiog ꜧaŋ till waldemar konung vpa ꜧans ꜧielɱ ſa at ſwerdit ſtod nider i ſadeleŋ . oc ſtørte død aff ꜧꜹſteŋ/ Tꜧa giordes mẏkeŋ gnẏ i bland . ꜧer didriks folk . tꜧe gingo tꜧa ꜧardeliga fraɱ . tꜧa fiollo rẏtʒſarna ganſʒe faſt . ꜧer didrik oc ꜧans meŋ ſtriddo tꜧeŋ dageŋ wt oc annaŋ dageŋ mʒ oc drapo ſa mẏkit aff rẏtʒſarna ſoɱ vnder war/ tꜧe ſoɱ ꜹfftir liffde flẏdde tꜧa vndaŋ/ oc ꜧer didrik fik ſiger


Kap. 266.

Konung Aktilius vinner borgen Palteskia, och drager för slottet Smalendska. Iron Jarl uppgifver slottet.

Tꜧa ꜧaffde konungeŋ wunnet tꜧeŋ ſtad . ſoɱ ꜧaŋ fore lag oc brutit ꜧanuɱ nider i grwnd . oc drꜹpit tꜧer mangeŋ maŋ oc fingo tꜧer gwll oc peninga nog . Sidaŋ drog Attila konung iŋ i rẏtʒſeland . till Didrik konung . Tꜧe møttis for tꜧʒ ſama ſlot ſoɱ ſmalendſka ꜧeter . tꜧʒ ſlot ꜧaffde iroŋ jarll . konung waldemars broder . ꜧaŋ trøſte ſig ꜹẏ wꜹria ſlottit for tꜧeɱ tẏ wart ꜧaŋ ſa ens mʒ Attilia konung. at ꜧaŋ ſkulde affganga barfot/ oc leggia aff alt ꜧarniſk . oc alla ꜧans ꜧøffdingia gingo mʒ ꜧonoɱ/ oc alla ꜧans meŋ wapnløſe |[20] oc barfote oc gaffuo ſig i ꜧans wall . Attila ſporde ꜧer didrik oɱ ꜧaŋ ſkulde drꜹpa jarleŋ . konung didrik ſagde tꜧʒ ware litiŋ ꜧeder . tẏ ꜧaŋ ſtonder ꜧer for eŋ fonge . later ꜧanuɱ oc alla ꜧans meŋ ſwꜹria ider ede . at ꜧaŋ ſkall wara ider ꜧull oc tro . ok ſa giorde iarleŋ . Sidaŋ ſette Attila konung ꜧanuɱ nꜹr andra ſina ꜧøffdinga . oc ſkulde tꜧa bliffua ꜧans maŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. Bl. 107.
  2. Bl. 107. Verso.
  3. Bl. 108.
  4. Bl. 108. Verso.
  5. Bl. 109.
  6. Bl. 109. Verso.
  7. Bl. 110.
  8. Bl. 110. Verso.
  9. Bl. 111.
  10. Bl. 111. Verso.
  11. Bl. 112.
  12. Bl. 112. Verso.
  13. Bl. 113.
  14. Bl. 113. Verso.
  15. Bl. 114.
  16. Bl. 114. Verso.
  17. Bl. 115.
  18. Bl. 115. Verso.
  19. Bl. 116.
  20. Bl. 116. Verso.