Sagan om Didrik af Bern - Detzleff Danske

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Detzleff Danske



Kap. 112.

Om Heyms och Widikes ovänskap. Heym drifves bort från Bern, far till skogen Falster, och gifver sig i följe med röfvaren Yngram.

En dag sat her Didrik wid bord, nær sin fader oc manga godemen flere. [Heym de kleyne[1] skenkte for hanum oc hafde et gullkar vpa sinæ hand. Didrik tog sit swerd Nagellring oc gaff theth Heym oc bad hanum theth haffua for synæ tiæniste: «Iak an theth swerd ængom bæter æn tik. Theth war i stora fræstelse sidan iak red nw sidzst aff Bern.» Heym thakkade sin herra mykit oc alla the godemen ther hoss sato, vtan Widike Welandsson. Han sagde sa: «Nw ær Nagellring illa niderkomen, theth borde haffua en fultaga man,» oc sagde till Heym: «Jak hade sa gerna ena kona till hielp som tik, ty tw giorde illa mot mik. Wij slogoss two mot 5. Thw hiolt oc sag ther vpa, oc wilde oss enchte hielpa. Nær iak far tik theth lønt, tha skall theth ekke glømt warda.» Tidrik swarade: «Theth waræ stor skam, wilde tw ekke hielpa thin stalbroder mædhan han war stadder i nød. Thu ware wærder at iak tik hængde wt fore Berne oc gak fra min øgon oc lat mik aldre se tik mer!» Tha wreddis Heym oc gik sin wæg at dør, tog sin hæst oc wapn oc red sin wæg till en skog som Falster heter. Ther war en skog røffuare som Yngram[2] het, nær hanum dwaldis han længe. Then skog lag mellom[3] Danmark oc Sassen.


Kap. 113.

Yngram och hans tolf stallbröder öfvervinna sextio köpmän.

The orligade vppa en hærtwg i Sassen, oc giorde hanum alt theth ilt som the kunde. Ymgram war en mektwgh kæmpe, offuer then skog matte engen komma, ty Yngram war ther siellf 12e. Et sin foro 60 køpmen mellom Sassen oc Danmark, the haffde alle god wapn. Tha the komæ i Falster skog, tha wart Yngram war wid them. Han sagde till synæ stalbrøder: «Wij wilia rida mot them, æn tog at the ære flere æn wij. Wij warda waga liffuit om wij wilia winna gwll oc peninga.» The wapnade sik snart oc rido mot them. Køpmennena sprungo aff thera hæstæ oc gripo manneliga till wæriæ. The slogos ena langa stwnd, ther till at the 60 ware slagnæ. Yngram miste ængen aff synæ men, the fingo ther gwll oc peninga wapn oc [goda hæsta[4] oc bliffuo æn i skogen lenge sidan.


Kap. 114.

Om Biterulf och hans son Detzleff.

En by ligger i Skana som Twmbatorp heter, ther bodde en man som Biterolff het. Hans hwstrv het Oda, hon war jarlans dotter aff Sassen. The haffde en søn som Detzleff[5] het.


Kap. 115.

Om Detzleffs uppvext. Biterulf blir bjuden till gästabud, och Detzleff vill följa med; men får icke.

Biterolff[6] war then beszte kæmpe i Danmark[7], war hans son waxte op badhe mannelig oc starkelig. Han ælskade ekke mykit riddaraskapit, altiid war han i stegarehwss[it], nødugt wilde han rida meth sin fader, oc ænga herra wilde han tiæna. Ther fore ælskade fader oc moder hanum litit oc kallade hanum dare oc skiffting. Offtæ sag han hoffwærk nog, han gaff ther engen akt vpa. Alldrey wilde han sit huffuod two æller kæmba, vtan lag i askana. Tha wart Biterolff buden till et gæstabud till en man som het [Wlff Sotesson i Willands hærid[8]. Tha fik Detzleff se at faderen redde sik till gæstabud. Han stod op oc ristade askana aff sik, oc gik i stuffunæ till moder sin, oc sagde till hennæ: «Jak will faræ meth ider till gæstæbud.» Hon swarade: «Hwat will thin skiffting ther gøræ? [Tw hauer nw ligat ther alt jampt i asken[9], ty komber tw ekke i war færd.» Tha swarade Detzleff: «Hwat skulde iak hoss ider gøræ? I haffua mer hatat mik æn ælskat. [Wiltw loffwa mik atfara meth ider, tha ær theth min bøn[10]. Wiltw ekke tha skall iak allt likawæll fara.» Sidan gik han till sin fader oc kraffde harnisk oc wæriæ, oc bad hanum loffua sik atfaræ. Faderen swarade: «Hwat wiltw gøra bland godemen, tw kant hwarken twgt eller synne. Tw kant bæter skwra grytor oc tænda op eld i [stekara hwsset[11] oc will iak æy tro at tw æst min søn, tw gør tinæ slækt mera skam æn hedher.» Detzleff swarade: «Ekke wet iak ho min fader ær, mer æn mik ær sakt aff at tw æst min fader oc iak ær thin søn. Haffuer tw nokon mistro ther vdi, tha spør myna moder att hon ær then som theth beszt wet. Ekke lyster mik atspøriæ æffter annan fader. Wiste iak æy at min moder ware sa god som hon ær, tha wilde iak tro thin ord oc haffde hon nogra goda frænder. Theth likade them ekke wæll, at tw giffuer henne sadane sak.» Biterulff swarade: «Tig tw wap oc gak i stegarehwsit oc lig ther i askana! Theth skall engen man høra at iak haffuer nokon mistro till myna hustrv, ty hon ær theth ekke wærd. Iak siger at tw æst en skiffting, tw æst hwaske henna barn eller mit.»


Kap. 116.

Huru Detzleff fick kläder och vapen af sin fader.

Detzleff swarade: «Tw haffuer æn ekke mykit vppa mik wagat, ty torff tw ekke mykit skylla mik. Wiltw ekke haffua mik meth tik, ty tik tykker theth skam wara, tha skall iak likawæll fara.» Sidan gik han till sin faders stall, oc tog then besztæ hæst han atte, sadell oc beszll oc red till næstæ byn, oc lente ther harnisk aff en bondæ, oc red sidan hem till sin fadher. Theth war tha stark winter, [theth badæ Øraswnd oc Bælt baræ offuer.[12] Tha faderen sag athan wilde meth hanum oc manga aff swenana badæ for hanum, tha fik faderen hanum god wapn. Han haffde hanum først i badzstoffua, ok fik hanum sidan god klæder oc got harnisk. Tha han war klæd oc wapnad, tha sagde hwar man at the sago aldrey en manneligare man ekke eldre æn han war. Tha steg han vpa sin hæst oc folde sin fader oc moder till gæstabudit oc stelte sigh ther wæll[13].


Kap. 117.

Biterulf och Detzleff dräpa alla röfvarena i Falster skog, utom Heym, som rider till Bern och förlikes med Didrik.

Sidan for moderen hem igen oc [alla Biterulffs tiænare meth henne[14]. Biterwlff oc hans søn foro i et annat gæstebud oc dwaldis ther ena stwnd. Tha the foro hem igen, tha foro the gømon Falster skog, ther the 12 røffwara lago vppa. Ingram møtte them strax sielff 12e. Biterwlff talade till sin son: «Jak wilde at thw ware nw hema nær moder thin, [søn min.[15]. [Ekke rædhes iak thesse 12 om iak ware æn alleyne[16].» Detzleff swarade: «Tykker tik at iak rædhes nokot for thesse men, tha rader iak at wij stigom aff hæstana oc wændom bakana saman. Oc tor iak æy wæria mik, tha holt mik aldrey for tin søn, tha røner tw før wij foro heman at tw sagde at iak war ekke thin son.» Sidan sprungo the fra thera hæsta oc drogo thera swerd. Heym hiolt tha oc kom oc sagde sinæ kumpana: «Her rida twa men meth two swarta hielma, meth sa storom naglom samman slagna, theth wist tænker iak at fennen sielffuer hauer them smidit, ty ære the wist two kæmpor, oc wæntar mik at wij komma nw i fullæ rønæ.» Yngram mælte: «Hwilkæ skulde the wara som ære for starkæ at bærias meth oss, ty wij 12 drapom snimman 60 men, oc sænde wt 5 at the skulde them dræpa oc beholla thera haffuor.» Æn Biterwlff oc hans son drapo the 5 oc fingo æn tha enchte saar. Tha Jngram theth sag bad han them alla ridæ meth sig. Tha wart ther lang strid oc stark. Biterwlff hiog at Ingram oc kløff hielmen oc huffuodit hans, swa at hwar lyt fiøll seer. Mædan drap Detzleff two aff them oc wænde sidan æy igen før æn alla røffwarna waro døde, vtan Heym, han stod ensamber igen. Tha hiog Heym i Biterwlffs hielm sa athan fioll till iordena i swimæ. Tha Detzleff sag hans fader war fallen, tha hiog han a Heims hielm at [Hem fioll nider vpa knæ[17]. Sidan sprang Heim vpa sin hæst [oc rymde alt theth han kunde en ganszkan dag[18] wt, oc sagde at enchte iarn war swa [hwsbonde hwld[19] som sporan, ty han ræddade hans liiff then dag, æ till hwaria a. Heim tilkom tha war hans hæst Rispa, sa snart ther ouer [som kolff i skute[20], oc torde æy bida før æn han kom till Bern [oc sættis sidan wid Didrik, sa athan bleff nær hanum[21].

Biterwlff oc Detzleff togo alla theris wapn oc haffuor oc rido sa hem igen. Sidan hulla Detzleffs fader oc moder hanum for øgon, ty the wiste han war rasker drenger.


Kap. 118.

Detzleff lagar sig att rida till sin morfader, jarlen af Saxen, och får goda råd af sin fader.

Sidan bad Detzleff sin moder oc sin fader redæ sig wæll wt at rida till [sin] moderfader Jarlen aff Sassen oc see sider i fræmede land, oc kennas wid frænder finæ, oc bad hielpæ sig meth hæsta harnisk oc klædæ som hanum wæll sømde[22]. Faderen swarade: «Wæll ma iak fa tik hæst, wapn, gwll oc siluer sa mykit som tw bedis. Æn iak will radæ tik at nar tw kommer i frømede land, tha far spakeliga[23] oc ey meth hugmod. Oc komber tw sa langt vtaff Sassen till et slot som Bern heter, oc hitter ther Didrik konung Thetmarsson, tha wær aldrey sa diarffuer at thu bærs meth hanum eller meth nokræ en aff hans kæmpar. Ty tw orkar æy standa thera stora hwg. Hans hielm heter Hillegrim[24] ther kan encte swerd vpa bita. Hans swerd heter Ekkiasax, [aldra swerda beszt[25]. Hans hest heter Falke, han ær sa snar æn tho at tik trænger vndan rida, tha mag han wara tik sa nær oc fierre som han will. Ty far ekke længre æn till jarlen tin moderfader oc war ther sa lenge tik tykker oc sidan kom hem igen.» Detzleff sagde wilia gøra som faderen bad. Oc æn sagde Biterwlff: «Før æn tw finner thin moderfader skaltw offuer en skogh som heter Borga skogh, oc vtan for skogen ligger en stader som Marsten heter, oc ther ær et fæste, tw sag aldre fægre. Ther finner tw engen man vdi. Jnnan i festit star en køsteligen stoll, ther ligger en lud vpa. Ther blæs vdi, tha komber then snart som fæstit eger. Han ær min goda kompan Sigiord, oc mattw kenna hanum ther vpa athan ær stor oc gamall oc haffuer lankt har oc skæg[26], hwit som en duwæ. Tha tw finner hanum, tha sig hanum snart tit oc thin faders nampn før han warder wreder. Sidan fagnar han tik wæll nar han hører hwat man tw æst, haffde tw æn 12 manna starkæ, tw hade æy macht at slass meth hanum.» Detzleff swarade wilia gøra som faderen bad. Hans fader oc moder lærda hanum god rad. The bade hanum wara mild, ther warder tw wæll kænder aff. Moderen gaff hanum en gwllring, ffaderen gaff hanum 20 marc gwll oc sidan skildis the att.


Kap. 119.

Detzleff kommer i Borga-skogen till slottet Marsten, blåser i ludren, och träffar Sigiord. Deras kamp.

Detzleff rider sin wæg ok kom i then skog, som hanum war aff sakt. Ther stod et slot, ther lag oc then lud som faderen sagde hanum aff. Han tog luderen oc blæste, ther kom en man ridande [sa skafft[27] som faderen haffde sakt. Theth war then samma Sigiord, han red vpa et diwr, fiill heter. Sigiord sporde hwat man theth war hans luder tordæ blæsa. «Jak heter Wildenriker[28].» Sigiord swarade: «Tw æst liker Biterwlff jarll i Thummatorp. Sig mik om tw æst hans son.» Detzleff swarade: «Then man kenner jak ekke som tw siger mik aff.» Sidan gingo the sammans oc kampade ena langa stwnd, oc sidan sattiss the nider oc hwildis. Sigiord war gamall, ty møddis han. Sigiord sagde: «Sig mik æn om tw æst Biterwlffs son, tha haffua wij nog længe kampad.» Detzleff sagdis ekke wara hans son oc «encte aff hanum wet[a]. Wij wiliæ bæter fresta war wapn oc see hwilken prisen far, før æn wij skilias.» The byriade tha vpa nya at strida till at solbergat war, tha haffde æn engen siger aff annan wunnet. Sigiord sagde: «Iak will ekke slaass om nætter. Følg mek heym oc war min gæst, i morgon arla welie wy byria thenna samma lek.»


Kap. 120.

Detzleff följer Sigiord hem, kommer i strid med hans dotter, och sofver hos henne om natten.

Sigiord war fast trøtter, han hafde oc fongit et saar. Tha kom hanum i hwgh at hema lag hans sigersten. Detzleff folde Sigiord hem, hans hwstrv oc hans dotter gingo wt mote them. Sigiords dotter war stark som en man. Hon sag at hennes faders harnisk war illæ huggit. Hon griper meth bade hænder till Detzleff oc slog hanum wid ørat meth sin næffua, sa athan fioll om kull, oc mente athans halss hade sunder warit. Detzleff tykte skam wara athan haffde fallit for ena konæ. Han grep meth enne hand om henne arm, sa fast at bloden sprang aff hwar henne nagell. Han tog oc i henne strupa, sa at watn ran aff baden hennæs øgen, tha beddis hon frid aff hanum. Honom tykte oc skam wara at dræpa ena iomfrw, [æn tog han thes wæll makt haffde[29]. The slepto hwart annat oc gingo i stuffuna oc war Detzleff ther wælkomen. Jomfrwn skenkte for hanum om afftanen, æn theth hon war stark, tha war hon fager till atse. Hon sag blideliga till Detzleff oc theth fann han wæll, ty kryste han henne finger nar han skulde taka wid skalena. Tha hon igen kom meth en annar skaall tha trod hon vppa hans fot, [oc fioll sa thera kerlek till hopa,[30] athon lag nær detleff om nattena vtan faders oc moders witu oc wilde bøta mot hanum theth hon brutit haffde.


Kap. 121.

Jungfrun tager sin faders seger-sten och gifver åt Detzleff. Detzleff öfvervinner Sigiord, och upptäcker sitt rätta namn.

Hon vnte hanum got sidan hon wiste athan war Biterwlffs son. Om nattena gik hon fra hanum oc tok en sigersten aff sin faders pwng, som han haffde in stwngit om qweldit oc bar till Detzleff oc lagde sik sidan nid nær hanum oc soff till dagx, ok vnte tha bæter Detzleff æn fader sin. Om morgonen gik hon fra hanum, tha gik Sigiord[31] oc bad Detzleff vpsta, oc gik oc wiste hanum alt sit gwll oc silffuer, oc gingo sidan till bords oc fingo sig mat. [Tha the waro mætte[32] tha rido the [till kastellit[33] oc stigo aff finæ hæstæ, oc gingo samman oc kampade. Tha fik Sigiord 3 saar oc alla stor, ty gaff han sin wapn op oc sagde sig ouer wunnen. Sidan Detzleff hade wunnet then kamp, tha sagde han Sigiord ho hans fader war. Sigiord haffde hanum tha hem meth sig igen oc bad hanum ther bliffua sa lenge hanum tæktis[34]. Sigiord sagde: «Ekke war theth thin faders rad, at tw skulde lønæ tit nampn for mik.» Detzleff swarade: «Min fader forbød mik at slass meth tik, tok wilde iak fresta mik.»


Kap. 122.

Sigiord fäster Detzleff sin dotter. Detzleff rider till Saxen, och spörjer att Didrik icke är i Bern utan ridit till Rom.

[Sigiord mælte[35]: «Mædan tw æst then førstæ man som mik hauer wunnit i kamp oc tin fader oc iak waro gode wenner, tha will iak giffua tik dotter myna, oc sa mykit gwll oc silffuer som tw wilt haffua.» Detzleff sagde: «Ja.» Sigiord sporde dotter sina att. Hon swarade: «Mik vndrar hwi thu wilt giffua mik then man som tik hauer giffuit stora saar oc mykin swida. Tog hauer iak loffuat at iak skall engen man haffua, vden han ær sa god kæmpe som tw.» Faderen swarade: «Han ær mykit bætre kæmpe æn iak.» Hon sagde: «Tha will jak gerna gøra ider wilia.» Tha swarade Detzleff: «Haffuer tak jumfrv. Jak will først rida till jarlen i Sassen min moderfader. Tha iak igen komber, tha skaltw fylgia mik hem till min fader.» Sigiord[36] gaff hanum 10 mark gwll oc ther meth red Detzleff sin wæg. Tha han kom i Sassen, tha møtte hanum en man som ridit hade fra Bern. Detzleff sporde: «Kenner tw Didrik aff Bern? eller ær han hema?» «Jak kenner hanum wist,» sade han, «han ær konung Thetmarsson oc ær høffuitzman offuer alla kempar, bade for manheit oc milheit oc blidhet. Han ær oc grymmer wid syna w wenner. Didrik ær ekke hema, han red til Rom, som hans frænde hanum budit haffde, konung Ermentrik.» Detzleff sporde wægin thiit. Mannen swarade: «Didrik red till Venedi oc sidan till Rom.» [Detleff gaff hanum en gullring[37] før æn the skildis.


Kap. 123.

Detzleff kommer till slottet Fritilia och finner Didrik.

Detzleff wilde ekke rida[38] till sin moderfader. Han tog then genaste wæg som till Rom lag. Han kom till et slot som Fritilia[39] heter, theth atte hertug Ake, konung Ermentriks oc konung Thitmars[40] broder. Ther fan han Didrik aff Bern for sig. Didrik sporde hwat hans nampn war. [Han sagdis heta Wildenrik Søresson aff Wellandzherrit[41] i Danmark. Didrik[42] sporde: «Hwart wil tw fara medan tw komt hiit?» Detleff swarade: «Jak will tiæna en mektwg høffdinge. Theth ær mit ærinde oc ware hans stallswen, oc skwra hans harnisk. Kunde iak finna Didrik af Bern, hanum wilde jak tiænæ helzst.» Widike oc Heym wore nær Didrik, Detzleff sporde hwat thera naffn war eller høffuitzman[43], «taker æy till mystycke theth iak sa fakunneliga spør, ty jak ær nyliga heman ridin, oc fa goda sider set.» Widike swarade: «Tw haffuer ekke illa talat. Her mattw nw se Didrik aff Bern, oc en meth hanum som Heim heter oc flere gode men. Wiltw hanum tiænæ, tha æstw welkomen.»


Kap. 124.

Detzleff bjuder Didrik sin tjenst och följer honom till Rom. Huru Detzleff pantsätter sin herres hästar och vapen, och håller gästabud.

Detzleff gik till Didrik oc helsade hanum oc sagde: «Theth ær well at iak skall æy længer søkia effter tik, oc biwder iak tik mynæ tiæniste.» Didrik annamede henne oc beffoll hanum sinæ hæstæ oc harnisk at wakta. Annan dagin ther affter red her Didrik till Rom, oc hertwg Ake oc 20 riddara meth them. Ther war for them manga høffdingia, Didrik oc hertwgen gingo vppa slottit, Detzleff bleff i byn meth thera [hæstæ oc wæriæ[44]. Detzleff forsmadde at kraffwia matt aff slottit, han wilde heller fortære sinæ ægna peninga. Han gik vppa torgit [oc køpte alzskyns matt[45], oc theth bæszta wiin han finna kunde, oc lot føra i sit hærberge oc lot reda theth kosteligaste han kunde, sa at konungen haffde ekke flera rætta ouer sit bord. Han haffde oc till sig budit alla the stalswenna i stadin waro oc hiolt them ther i 3 daghæ. Tha war fortærit the 30 mark gwll som han sielff atte. Tha gik han i byn oc pantade bort Heyms hæst, harnisk [ok] swerd[it] Nagelring for 10 marc gwll. Han drak oc rwsade[46] æ mædan theth warade. Tha satte han till pant Widekes hæst Skimling, harnisk oc swerdit hans Mimming for 20 marc gwll. Han økade sit gæstabud oc lot draga sit hws wtoffuer meth gyllenstycke [oc dyrliga pæll[47], oc bød frwr oc mør, oc liffde theth kosteligaste som han kunde, till thes the 20 marc gull fortærede waro. Æn wilde han økia sit gæstabudh, theth haffde tha standit i 7 daga. Han satte sig vppa Falken, her Didrikx hæst, meth alla hans wapn, oc red vppa torgit oc satte till pant for 20 marc gwll. War nokot theth a torgit som falt war for 12 peninga, ther gaff han 20 fore. Han satte oc till pant her Didrikx swerd Ekkiasax oc hielmen Hillegrim, han køpte wijn oc alla handa matt. Han bød till sig pipara oc basunara oc ho ther æta oc drikka wilde, sa at the wara 3 000 folk. Han gaff then beszta pipara som Ysnung[48] het then gwllring hans moder gaff hanum, then andra gaff han her Didrikx kiortill aff purpura, oc gaff them androm peninga oc klæde sa at the hanum takkade.


Kap. 125.

Didrik sänder bud efter sina vapen. Detzleff omtalar sin förtäring, och huru han färdats med konungens stekare.

Tha theth hoff war offuer standit, tha sende Didrik bud till Detzleff oc bad gøra sinæ hesta redo oc koma for husit. Tha gik han till Didrik oc sporde: «Wili[49] betale theth iak fortærit hauer mædan i haffua her warit? Mik tyckte langt wara at ga hwar dag atkraffwia matt aff konungens stekara hwss, ty iak ær her fræmende.» Didrik sagde theth betala wilia, oc sporde hwre mykit theth war theth ær. «30 marc gwll som mit egit war, theth skaltu ekke betala. Ther wtoffuer fortærede jak 60 marc gwll, theth betale om tw will. Thy ther stander fore till pant thin hæst oc wapn for 30 marc gwll, oc Wædekes hæst oc wapn for 20 marc gwll oc Heyms hæst oc harnisk for 10 marc gwll. Ther till gaff iak Hisung pipara ganga klæder tin the bezsta, oc ther meth min gwlring som min moder gaff mik. Nw tha iek skulde till tik ga slog portenæren porten till for mik. Tha støtte iak a porten meth min foot, sa at iarnen brusto sunder oc porten gik aller i sunder. Tha komo wt [knapar oc stogare, wilde bæria mik[50]. Sidan jak hade enchte i hænderna at wæria mik mæder, tha tog iak en thera om føtarna som at mik lopa oc slog strax i hæll two aff the andra sa rymde [the andra alla[51] bort, oc then iak hiolt om føterna war moxen døder, tha iak sleptan. Nw wænter jak at konungen warder wreder, tha han spør. Ty skaltw oc thethta swara om mik nogor skyllar.»


Kap. 126.

Detzleff igenkännes af Heym. Didrik går till konung Ermentrik, och spörjer om han vill betala för hästa-svennerna.

Detzleff kende wæll Heym, æn tha tog Heim først [atkenna han oc sagde[52] till her Didrik oc till Wedeke: «Nw ser jak hwem wij haffua fangit till hæsta swen. Han ær sa drænger at tha han tog alla wara wapn [oc klæde[53], oc kastade i skarnit for war øgon, wij skuldum hanum theth likawæll tolæ.» Tha gik Tidrik till konung Erentrik: «wiltu betala theth som wara hæsta swena haffua fortærit mædan hoffuet stod?» Konungen swarade brat: «Wisseliga will iak theth betala. Kalla Seuueken myn fatabur swen oc bid hanum fa wt sa mykit ther till widertorff,» oc sporde sidan [hwre] mykit theth war. Didrik bad kalla hæsta swennana, the skule theth sielffua sigia.


Kap. 127.

Detzleff säger konung Ermentrik sin förtäring.

Detzleff kom fore konungen. Konungen sporde: «Vngerman, hwre mykit haffuer tw fortært oc thina kompana, meth edra hæstæ?» Detzleff swarade: «Herre, theth kan litit forsla. Theth war først 30 marc gwll som jak sielffuer atte, betale theth om tw will. Ther till fortærde jak 60 marc gwll. Ther star her Didrikx, Widikes oc Heyms hæstæ, harnisk oc klæde till pant fore.» Konung Erentrik swarade: «Tw dare! Hwi haffuer thw sa kosteliga fortæret i fa dagom, eller hwat mandom kantw gøra mædan tw rosar tik sa, oc sa kosteliga tærer.»


Kap. 128.

Detzleffs måltid. Walter af Wasekensten manar Detzleff till kamp i att skjuta stång och kasta sten.

Detzleff swarade: «Hwar iak haffuer warit i androm landom for stora herra, tha wiste the alla stadz then hedher, at biwda fræmede man till bords oc giffua hanum matt om han waræ fastande, før æn the sporde hanum tidende.» Konungen lot giffua hanum matt, tha aat han mer æn 3 the starkaste men. Sidan bar skenken fram ena gwll skaall som han størst orkade bæra fulla meth starkaste wiin, then drak han wt at enom dryk. Konungen oc alla høffdingia [talade oc[54] vndrade ther vpa, theth skøtte Detzleff encte. Sidan sagde [Walter aff Wasekensten[55], konung Ermentrikx oc konung Thitmars systerson, han war starkiste kæmpe i konungens gard: «Kan thenne man [enchte annat, vtan mykit æta oc dricka oc fortæra gots[56]? Oc kantw skiwta stong eller kasta sten?» Detzleff swarade: «Jak tror jak kan badæ æ meth hwilkom idrom som torss meth mik prøffwa.» Walter swarade: «Jak will theth meth tik øffwæ [om thens wor huffuod som tapar. Oc[57] winner iak, tha skaltw aldre fortæra sa mykit mer, eller [gøra nokrom førstæ tylke nesa som tw hauer nw giort min herre,[58] ty folkit siger tit gæstabud hauer warit kosteligare æn hans.» Detleff swarade: «Lekar iak æy som mik bør, huat skadartheth tha mer æn iak mister mit liiff. Litit monnæ myna frænder mik sakna, æn alt skall iak rønæ om tw tor meth mik leka.


Kap. 129.

Detzleff segrar i leken. Konung Ermentrik löser Walters lif. Detzleff säger sitt rätta namn, och blir upptagen till Didriks jämning.

The gingo wt vppa wallen. Tha tog Walter en sten som wog 2 skippund oc kastade 9 føter. Sidan kastade Detzleff 10 føter. [Sa kastade Walter 13 føter. Detzleff kastade 18 føter.[59] Tha wilde Walter æy mer then lek. Tha gingo the till konung Attilius bannera stang, hon war størst oc tyngst aff all the spiwt som ther wore. Tha skøt Walter stangena twert wtoffuer konungens sall. [Theth sagde alla konungxmen at theth war wæll skutit[60]. Tha tog Detzleff stongena oc skøt langx at salen i gømon two dørrer oc løp sa snart effter, athan tog stongena før æn hon nokorstadz møtte eller rørde, oc gik sa jn i salen. Tha sagde allæ at Detzleff haffde wunnet the two leka oc Walters huffuod. Tha sagde konung Erentrik: «Tw goder drenger! vn mik løsa huffuod frænda myns, iak will giffua tik ther fore gwll oc klenodie sa mykit som tw bedis.» Detzleff swarade: «Mik ær encte om thin frænda huffuod, ty han ær en goder drenger. Iak will giffua tik hans huffuod, [oc løn mik[61] huat tik tækkis, tog warder tw løsa [myn herris wapn oc hæstæ oc hans tiænare[62]. Thu skalt mik ekke annat atbetale æn som tw sialffuer will.» Konungen sagde: «Haff ther thak fore, theth skall jak tik wæll lønæ.» Konungen tog gwll oc silff oc løste theris hæsta oc harnisk igen oc betalede alt theth Detzleff fortarit haffde aff sit egit. Sidan gaff han Detzleff kosteliga clæder oc slog hanum till riddare, oc fik hanum 30 mark guls som han fortærit haffde aff sit egit. [Her Didrik tok hanum till sin iampnunger[63]. Detzleff war tha bekender hwat hans naffn war, oc athan war Biterwllf jarls son aff Twmmathorp. Sidan wart han prjsat offuer alla land.


Kap. 130.

Didrik rider hem. Amlinge kommer till Bern.

Tidrik takkade Ermentrik konung oc red sidan hem till Bern. Detzleff folde hanum oc flere gode drenge. Ffaa daga [ther epter] kom ther en vnger man ridande, han het Amlinge, ty hans fader war meth Didrik som het Hornboge. Han war Didrik wælkomen oc ære the nw 11 jampninge i Bern.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 112.

Om Heyms och Widikes ovänskap. Heym drifves bort från Bern, far till skogen Falster, och gifver sig i följe med röfvaren Yngram.

Eŋ dag ſat ꜧer Didrik wid bord . nꜹr ſiŋ fader oc manga godemeŋ flere . [ꜧeẏɱ de kleẏne[64] ſkenkte for ꜧanuɱ oc ꜧafde et gullkar vpa ſinꜹ ꜧand . Didrik tog ſit ſwerd nagellring . oc gaff tꜧʒ ꜧeẏɱ oc bad ꜧanuɱ tꜧʒ ꜧaffua for ſẏnꜹ tiꜹniſte . iak aŋ tꜧʒ ſwerd ꜹngoɱ bꜹter ꜹŋ tik . tꜧʒ war i ſtora frꜹſtelſe ſidaŋ iak red nw ſidʒſt aff berŋ . ꜧeẏɱ tꜧakkade ſiŋ ꜧerra mẏkit . oc alla tꜧe godemeŋ tꜧer ꜧoſſ ſato . vtaŋ widike welandſſoŋ ꜧaŋ ſagde ſa . nw ꜹr nagellring illa niderkomeŋ . tꜧʒ borde ꜧaffua eŋ fultaga maŋ . oc ſagde till ꜧeẏɱ . jak ꜧade ſa gerna ena kona till ꜧielp ſoɱ tik . tẏ tw giorde illa mot mik . wij ſlogoſſ two mot .v. tꜧw ꜧiolt oc ſag tꜧer vpa/ oc wilde oſſ encꜧte ꜧielpa . nꜹr iak far tik tꜧʒ lønt/ tꜧa ſkall tꜧʒ ekke glømt warda./ |[65] Tidrik ſwarade tꜧʒ warꜹ ſtor ſkaɱ wilde tw ekke ꜧielpa tꜧiŋ ſtalbroder . mꜹdꜧaŋ ꜧaŋ war ſtadder i nød . tꜧu ware wꜹrder at iak tik ꜧꜹngde wt fore berne . oc gak fra miŋ øgoŋ oc lat mik aldre ſe tik mer . tꜧa wreddis ꜧeẏɱ . oc gik ſiŋ wꜹg at dør/ tog ſiŋ ꜧꜹſt oc wapŋ oc red ſiŋ wꜹg . till eŋ ſkog ſoɱ falſter ꜧeter/ tꜧer war eŋ ſkog røffuare ſoɱ ẏngraɱ[66] ꜧet . nꜹr ꜧanuɱ dwaldis ꜧaŋ lꜹnge . tꜧeŋ ſkog lag melloɱ[67] danmark oc ſaſſeŋ .


Kap. 113.

Yngram och hans tolf stallbröder öfvervinna sextio köpmän.

Tꜧe orligade vppa eŋ ꜧꜹrtwg i ſaſſeŋ/ oc giorde ꜧanuɱ alt tꜧʒ ilt ſoɱ tꜧe kunde . ẏmgraɱ war eŋ mektwgꜧ kꜹmpe . offuer tꜧeŋ ſkog matte engeŋ komma . tẏ yngraɱ war tꜧer ſiellf xije . Et ſiŋ foro lx køpmeŋ melloɱ ſaſſeŋ oc danmark . tꜧe ꜧaffde alle god wapŋ/ tꜧa tꜧe komꜹ i falſter ſkog . tꜧa wart ẏngraɱ war wid tꜧeɱ/ ꜧaŋ ſagde till ſẏnꜹ ſtalbrøder . wij wilia rida mot tꜧeɱ . ꜹŋ tog at tꜧe ꜹre flere ꜹŋ wij/ wij warda waga liffuit oɱ wij wilia winna gwll oc peninga . tꜧe wapnade ſik ſnart oc rido mot tꜧeɱ/ køpmennena ſprungo aff tꜧera ꜧꜹſtꜹ oc gripo manneliga till wꜹriꜹ . tꜧe ſlogos ena langa ſtwnd . tꜧer till at tꜧe lx ware ſlagnꜹ/ ẏngraɱ miſte ꜹngeŋ aff ſẏnꜹ meŋ . tꜧe fingo tꜧer gwll oc peninga wapŋ oc [goda ꜧꜹſta[68] . oc bliffuo ꜹŋ i ſkogeŋ lenge ſidaŋ/


Kap. 114.

Om Biterulf och hans son Detzleff.

Eŋ bẏ ligger i ſkana ſoɱ twmbatorp ꜧeter . tꜧer bodde eŋ maŋ ſoɱ biterolff ꜧet/ ꜧans ꜧwſtrv ꜧet oda . ꜧoŋ war jarlans dotter aff ſaſſeŋ . tꜧe ꜧaffde eŋ ſøŋ ſoɱ detʒleff[69] ꜧet .


Kap. 115.

Om Detzleffs uppvext. Biterulf blir bjuden till gästabud, och Detzleff vill följa med; men får icke.

Biterolff[70] war tꜧeŋ beſʒte kꜹmpe i danmark[71] war ꜧans ſoŋ waxte op badꜧe mannelig . oc ſtarkelig . ꜧaŋ ꜹlſkade ekke mẏkit riddaraſkapit . altiid war ꜧaŋ i ſtegareꜧwſſ[it] . nødugt wilde ꜧaŋ rida mʒ ſiŋ fader/ oc ꜹnga ꜧerra wilde ꜧaŋ tiꜹna/ tꜧer fore ꜹlſkade fader oc moder ꜧanuɱ litit oc kallade ꜧanuɱ dare oc ſkiffting . offtꜹ ſag ꜧaŋ ꜧoffwꜹrk nog . ꜧaŋ gaff |[72] tꜧer engeŋ akt vpa . alldreẏ wilde ꜧaŋ ſit ꜧuffuod two . ꜹller kꜹmba vtaŋ lag i aſkana . tꜧa wart biterolff budeŋ till et gꜹſtabud . till eŋ maŋ ſoɱ ꜧet [wlff ſoteſſoŋ i willands ꜧꜹrid[73] . tꜧa fik detʒleff ſe at fadereŋ redde ſik till gꜹſtabud . ꜧaŋ ſtod op oc riſtade aſkana aff ſik/ oc gik i ſtuffunꜹ till moder ſiŋ/ oc ſagde till ꜧennꜹ/ jak will farꜹ mʒ ider till gꜹſtꜹbud . ꜧoŋ ſwarade/ ꜧwat will tꜧiŋ ſkiffting tꜧer gørꜹ [tw ꜧauer nw ligat tꜧer alt jampt i aſkeŋ[74]/ ty komber tw ekke i war fꜹrd . tꜧa ſwarade detʒleff . ꜧwat ſkulde iak ꜧoſſ ider gørꜹ i ꜧaffua mer ꜧatat mik ꜹŋ ꜹlſkat/ [wiltw loffwa mik atfara mʒ ider/ tꜧa ꜹr tꜧʒ miŋ bøŋ[75]/ wiltw ekke tꜧa ſkall iak allt likawꜹll fara . ſidaŋ gik ꜧaŋ till ſiŋ fader oc kraffde ꜧarniſk oc wꜹriꜹ/ oc bad ꜧanuɱ loffua ſik atfarꜹ/ fadereŋ ſwarade ꜧwat wiltw gøra bland godemeŋ . tw kant ꜧwarkeŋ twgt eller ſynne . tw kant bꜹter ſkwra grẏtor oc tꜹnda op eld i [ſtekara ꜧwſſet[76] . oc will iak ꜹẏ tro at tw ꜹſt miŋ ſøŋ tw gør tinꜹ ſlꜹkt mera ſkaɱ ꜹŋ ꜧedꜧer/ Detʒleff ſwarade/ ekke wet iak ꜧo miŋ fader ꜹr mer ꜹŋ mik ꜹr ſakt aff at tw ꜹſt miŋ fader . oc iak ꜹr tꜧiŋ ſøŋ . ꜧaffuer tw nokoŋ miſtro tꜧer vdi . tꜧa ſpør myna moder att ꜧoŋ ꜹr tꜧeŋ ſoɱ tꜧʒ beſʒt wet . ekke lyſter mik atſpøriꜹ ꜹffter annaŋ fader/ wiſte iak ꜹẏ at miŋ moder ware ſa god ſoɱ ꜧoŋ ꜹr . tꜧa wilde iak tro tꜧiŋ ord . oc ꜧaffde ꜧoŋ nogra goda frꜹnder . tꜧʒ likade tꜧeɱ ekke wꜹll . at tw giffuer ꜧenne ſadane ſak . biterulff ſwarade tig tw wap oc gak i ſtegareꜧwſit oc lig tꜧer i aſkana . tꜧʒ ſkall engeŋ maŋ ꜧøra at iak ꜧaffuer nokoŋ miſtro till myna ꜧuſtrv . tẏ ꜧoŋ ꜹr tꜧʒ ekke wꜹrd . iak ſiger at tw ꜹſt eŋ ſkiffting tw ꜹſt ꜧwaſke ꜧenna barŋ eller mit .


Kap. 116.

Huru Detzleff fick kläder och vapen af sin fader.

Detʒleff ſwarade tw ꜧaffuer ꜹŋ ekke mẏkit vppa mik wagat . tẏ torff tw ekke mẏkit ſkẏlla mik . wiltw ekke ꜧaffua mik mʒ tik tẏ tik tẏkker tꜧʒ ſkaɱ wara . tꜧa ſkall iak likawꜹll fara . ſidaŋ gik ꜧaŋ |[77] till ſiŋ faders ſtall/ oc tog tꜧeŋ beſʒtꜹ ꜧꜹſt ꜧaŋ atte . ſadell oc beſʒll oc red till nꜹſtꜹ bẏŋ/ oc lente tꜧer ꜧarniſk aff eŋ bondꜹ/ oc red ſidaŋ ꜧeɱ till ſiŋ fadꜧer . tꜧʒ war tꜧa ſtark winter [tꜧʒ badꜹ øraſwnd oc bꜹlt barꜹ offuer/[78] tꜧa fadereŋ ſag atꜧaŋ wilde mʒ ꜧanuɱ oc manga aff ſwenana badꜹ for ꜧanuɱ tꜧa fik fadereŋ ꜧanuɱ god wapŋ/ ꜧaŋ ꜧaffde ꜧanuɱ førſt i badʒſtoffua/ ok fik ꜧanuɱ ſidaŋ god klꜹder/ oc got ꜧarniſk . tꜧa ꜧaŋ war klꜹd oc wapnad . tꜧa ſagde ꜧwar maŋ at tꜧe ſago aldreẏ eŋ manneligare maŋ ekke eldre ꜹŋ ꜧaŋ war/ tꜧa ſteg ꜧaŋ vpa ſiŋ ꜧꜹſt oc folde ſiŋ fader oc moder till gꜹſtabudit . oc ſtelte ſigꜧ tꜧer wꜹll[79] .


Kap. 117.

Biterulf och Detzleff dräpa alla röfvarena i Falster skog, utom Heym, som rider till Bern och förlikes med Didrik.

Sidaŋ for modereŋ ꜧeɱ igeŋ oc [alla biterulffs tiꜹnare mʒ ꜧenne[80] . Biterwlff oc ꜧans ſøŋ foro i et annat gꜹſtebud . oc dwaldis tꜧer ena ſtwnd . tꜧa tꜧe foro ꜧeɱ igeŋ/ tꜧa foro tꜧe gømoŋ falſter ſkog . tꜧer tꜧe xij røffwara lago vppa . ingraɱ møtte tꜧeɱ ſtrax ſielff xije . Biterwlff talade till ſiŋ ſoŋ . Jak wilde at tꜧw ware nw ꜧema nꜹr moder tꜧiŋ . [ſøŋ miŋ.[81]/ [ekke rꜹdꜧes iak tꜧeſſe xij oɱ iak ware ꜹŋ alleẏne[82] . Detʒleff ſwarade tẏkker tik at iak rꜹdꜧes nokot for tꜧeſſe meŋ/ tꜧa rader iak at wij ſtigoɱ aff ꜧꜹſtana . oc wꜹndoɱ bakana ſamaŋ . oc tor iak ꜹẏ wꜹria mik . tꜧa ꜧolt mik aldreẏ for tiŋ ſøŋ/ tꜧa røner tw før wij foro ꜧemaŋ at tw ſagde at iak war ekke tꜧiŋ ſoŋ . ſidaŋ ſprungo tꜧe fra tꜧera ꜧꜹſta . oc drogo tꜧera ſwerd . ꜧeyɱ ꜧiolt tꜧa oc koɱ oc ſagde ſinꜹ kumpana . ꜧer rida twa meŋ mʒ two ſwarta ꜧielma . mʒ ſa ſtoroɱ nagloɱ ſammaŋ ſlagna tꜧʒ wiſt tꜹnker iak at fenneŋ ſielffuer ꜧauer tꜧeɱ ſmidit . tẏ ꜹre tꜧe wiſt two kꜹmpor . oc wꜹntar mik at wij komma nw i fullꜹ rønꜹ/ ẏngraɱ mꜹlte/ ꜧwilkꜹ ſkulde tꜧe wara ſoɱ ꜹre for ſtarkꜹ at bꜹrias mʒ oſſ tẏ wij xij drapoɱ ſnimmaŋ lx meŋ/ oc ſꜹnde wt .v. |[83] at tꜧe ſkulde tꜧeɱ drꜹpa . oc beꜧolla tꜧera ꜧaffuor . Æŋ biterwlff oc ꜧans ſoŋ drapo tꜧe .v. oc fingo ꜹŋ tꜧa encꜧte ſaar . tꜧa jngraɱ tꜧʒ ſag . bad ꜧaŋ tꜧeɱ alla ridꜹ mʒ ſig . tꜧa wart tꜧer lang ſtrid . oc ſtark . Biterwlff ꜧiog at ingraɱ/ oc kløff ꜧielmeŋ oc ꜧuffuodit ꜧans ſwa at ꜧwar lyt fiøll ſeer . mꜹdaŋ drap detʒleff two aff tꜧeɱ . oc wꜹnde ſidaŋ ꜹẏ igeŋ før ꜹŋ alla røffwarna waro døde . vtaŋ ꜧeẏɱ ꜧaŋ ſtod enſamber igeŋ . tꜧa ꜧiog ꜧeẏɱ i biterwlffs ꜧielɱ ſa atꜧaŋ fioll till iordena i ſwimꜹ/ tꜧa detʒleff ſag ꜧans fader war falleŋ . tꜧa ꜧiog ꜧaŋ a ꜧeims ꜧielɱ at [ꜧeɱ fioll nider vpa knꜹ[84] . ſidaŋ ſprang ꜧeiɱ vpa ſiŋ ꜧꜹſt [oc rẏmde alt tꜧʒ ꜧaŋ kunde eŋ ganſʒkaŋ dag[85] wt/ oc ſagde at encꜧte iarŋ war ſwa [ꜧwſbonde ꜧwld[86] ſoɱ ſporaŋ . tẏ ꜧaŋ rꜹddade ꜧans liiff tꜧeŋ dag . ꜹ till ꜧwaria a . ꜧeiɱ tilkoɱ tꜧa war ꜧans ꜧꜹſt riſpa . ſa ſnart tꜧer ouer . [ſoɱ kolff i ſkute[87] . oc torde ꜹẏ bida før ꜹŋ ꜧaŋ koɱ till berŋ [oc ſꜹttis ſidaŋ wid didrik . ſa atꜧaŋ bleff nꜹr ꜧanuɱ[88] .

Biterwlff oc detʒleff togo alla tꜧeris wapŋ oc ꜧaffuor . oc rido ſa ꜧeɱ igeŋ/ ſidaŋ ꜧulla detʒleffs fader oc moder ꜧanuɱ for øgoŋ tẏ tꜧe wiſte ꜧaŋ war raſker drenger .


Kap. 118.

Detzleff lagar sig att rida till sin morfader, jarlen af Saxen, och får goda råd af sin fader.

Sidaŋ bad detʒleff ſiŋ moder oc ſiŋ fader redꜹ ſig wꜹll wt at rida till [ſiŋ] moderfader Jarleŋ aff ſaſſeŋ oc ſee ſider i frꜹmede land/ oc kennas wid frꜹnder finꜹ/ oc bad ꜧielpꜹ ſig mʒ ꜧꜹſta ꜧarniſk oc klꜹdꜹ ſoɱ ꜧanuɱ wꜹll ſømde[89] . fadereŋ ſwarade . wꜹll ma iak fa tik ꜧꜹſt wapŋ gwll oc ſiluer ſa mẏkit ſoɱ tw bedis . ꜹŋ iak will radꜹ tik at nar tw kommer i frømede land . tꜧa far ſpakeliga[90] oc eẏ mʒ ꜧugmod . oc komber tw ſa langt vtaff ſaſſeŋ . till et ſlot ſoɱ berŋ ꜧeter . oc ꜧitter tꜧer Didrik konung tꜧetmarſſoŋ . tꜧa wꜹr aldreẏ ſa diarffuer at tꜧu bꜹrs mʒ ꜧanuɱ eller mʒ nokrꜹ eŋ aff ꜧans kꜹmpar . tẏ tw orkar ꜹy ſtanda tꜧera ſtora ꜧwg . ꜧans ꜧielɱ ꜧeter ꜧillegriɱ[91] tꜧer kaŋ encte ſwerd vpa bita/ ꜧans ſwerd ꜧeter ekkiaſax . [aldra ſwerda beſʒt[92] . |[93] ꜧans ꜧeſt ꜧeter falke ꜧaŋ ꜹr ſa ſnar/ ꜹŋ tꜧo at tik trꜹnger vndaŋ rida/ tꜧa mag ꜧaŋ wara tik ſa nꜹr oc fierre ſoɱ ꜧaŋ will/ tẏ far ekke lꜹngre ꜹŋ till jarleŋ tiŋ moderfader oc war tꜧer ſa lenge tik tẏkker . oc ſidaŋ koɱ ꜧeɱ igeŋ/ Detʒleff ſagde wilia gøra ſoɱ fadereŋ bad . Oc ꜹŋ ſagde biterwlff/ før ꜹŋ tw finner tꜧiŋ moderfader . ſkaltw offuer eŋ ſkogꜧ ſoɱ ꜧeter borga ſkogꜧ . oc vtaŋ for ſkogeŋ ligger eŋ ſtader ſoɱ marſteŋ ꜧeter . oc tꜧer ꜹr et fꜹſte/ tw ſag aldre fꜹgre . tꜧer finner tw engeŋ maŋ vdi . jnnaŋ i feſtit ſtar eŋ køſteligeŋ ſtoll . tꜧer ligger eŋ lud vpa . tꜧer blꜹs vdi/ tꜧa komber tꜧeŋ ſnart ſoɱ fꜹſtit eger . ꜧaŋ ꜹr miŋ goda kompaŋ . ſiord. oc mattw kenna ꜧanuɱ tꜧer vpa . atꜧaŋ ꜹr ſtor oc gamall . oc ꜧaffuer lankt ꜧar/ oc ſkꜹg[94] . ꜧwit ſoɱ eŋ duwꜹ/ tꜧa tw finner ꜧanuɱ tꜧa ſig ꜧanuɱ ſnart tit oc tꜧiŋ faders nampŋ før ꜧaŋ warder wreder . ſidaŋ fagnar ꜧaŋ tik wꜹll nar ꜧaŋ ꜧører ꜧwat maŋ tw ꜹſt/ ꜧaffde tw ꜹŋ xij manna ſtarkꜹ tw ꜧade ꜹy macꜧt at ſlaſſ mʒ ꜧanuɱ . Detʒleff ſwarade wilia gøra ſoɱ fadereŋ bad . ꜧans fader oc moder lꜹrda ꜧanuɱ god rad . tꜧe bade ꜧanuɱ wara mild . tꜧer warder tw wꜹll kꜹnder aff . Modereŋ gaff ꜧanuɱ eŋ gwllring . ffadereŋ gaff ꜧanuɱ xx marc gwll oc ſidaŋ ſkildis tꜧe att .


Kap. 119.

Detzleff kommer i Borga-skogen till slottet Marsten, blåser i ludren, och träffar Sigiord. Deras kamp.

Detʒleff rider ſiŋ wꜹg . ok koɱ i tꜧeŋ ſkog . ſoɱanuɱ war aff ſakt . tꜧer ſtod et ſlot/ tꜧer lag oc tꜧeŋ lud ſoɱ fadereŋ ſagde ꜧanuɱ aff/ ꜧaŋ tog ludereŋ oc blꜹſte/ tꜧer koɱ eŋ maŋ ridande . [ſa ſkafft[95] ſoɱ fadereŋ ꜧaffde ſakt . tꜧʒ war tꜧeŋ ſamma ſigiord . ꜧaŋ red vpa et diwr . fiill ꜧeter . ſigiord ſporde ꜧwat maŋ tꜧʒ war ꜧans luder tordꜹ blꜹſa jak ꜧeter wildenriker[96] . ſigiord ſwarade tw ꜹſt liker biterwlff jarll . i tꜧummatorp . ſig mik oɱ tw ꜹſt ꜧans ſoŋ . Detʒleff ſwarade tꜧeŋ maŋ kenner jak ekke ſoɱ tw ſiger mik aff. Sidaŋ gingo tꜧe ſammans oc kampade/ ena langa ſtwnd . oc ſidaŋ ſattiſſ tꜧe |[97] nider oc ꜧwildis . Sigiord war gamall tẏ møddis ꜧaŋ/ ſigiord ſagde . ſig mik ꜹŋ oɱ tw ꜹſt biterwlffs ſoŋ tꜧa ꜧaffua wij nog lꜹnge kampad . Detʒleff ſagdis ekke wara ꜧans ſoŋ oc encte aff ꜧanuɱ wet[a]/ wij wiliꜹ bꜹter freſta war wapŋ . oc ſee ꜧwilkeŋ priſeŋ far . før ꜹn wij ſkilias/ tꜧe byriade tꜧa vpa nẏa at ſtrida till at ſolbergat war . tꜧa ꜧaffde ꜹn engeŋ ſiger aff annaŋ wunnet . ſigiord ſagde iak will ekke ſlaaſſ oɱ nꜹtter . følg mek ꜧeyɱ oc war miŋ gꜹſt i morgoŋ arla welie wy bẏria tꜧenna ſamma lek .


Kap. 120.

Detzleff följer Sigiord hem, kommer i strid med hans dotter, och sofver hos henne om natten.

Sigiord war faſt trøtter . ꜧaŋ ꜧafde oc fongit et ſaar . tꜧa koɱ ꜧanuɱ i ꜧwgꜧ at ꜧema lag ꜧans ſigerſteŋ . Detʒleff folde ſigiord ꜧeɱ . ꜧans ꜧwſtrv oc ꜧans dotter gingo wt mote tꜧeɱ/ ſigiords dotter war ſtark ſoɱ eŋ maŋ . ꜧoŋ ſag at ꜧennes faders ꜧarniſk war illꜹ ꜧuggit . ꜧoŋ griper mʒ bade ꜧꜹnder till detʒleff . oc ſlog ꜧanuɱ wid ørat mʒ ſiŋ nꜹffua . ſa atꜧaŋ fioll oɱ kull . oc mente atꜧans ꜧalſſ ꜧade ſunder warit . Detʒleff tẏkte ſkaɱ wara atꜧaŋ ꜧaffde fallit for ena konꜹ/ ꜧaŋ grep mʒ enne ꜧand oɱ ꜧenne arɱ . ſa faſt at blodeŋ ſprang aff ꜧwar ꜧenne nagell . ꜧaŋ tog oc i ꜧenne ſtrupa . ſa at watŋ raŋ aff badeŋ ꜧennꜹs øgeŋ/ tꜧa beddis ꜧoŋ frid aff ꜧanuɱ/ ꜧonoɱ tẏkte oc ſkaɱ wara at drꜹpa ena iomfrw . [ꜹŋ tog ꜧaŋ tꜧes wꜹll makt ꜧaffde[98] . tꜧe ſlepto ꜧwart annat oc gingo i ſtuffuna . oc war detʒleff tꜧer wꜹlkomeŋ. Jomfrwŋ ſkenkte for ꜧanuɱ oɱ afftaneŋ . ꜹŋ tꜧʒ ꜧoŋ war ſtark . tꜧa war ꜧoŋ fager till atſe . ꜧoŋ ſag blideliga till detʒleff . oc tꜧʒ fanŋ ꜧaŋ wꜹll . tẏ krẏſte ꜧaŋ ꜧenne finger nar ꜧaŋ ſkulde taka wid ſkalena . tꜧa ꜧoŋ igeŋ koɱ mʒ eŋ annar ſkaall tꜧa trod ꜧoŋ vppa ꜧans fot . [oc fioll ſa tꜧera kerlek till ꜧopa/[99] atꜧoŋ lag nꜹr detleff oɱ nattena vtaŋ faders oc moders witu oc wilde bøta mot ꜧanuɱ |[100] tꜧʒ ꜧoŋ brutit ꜧaffde .


Kap. 121.

Jungfrun tager sin faders seger-sten och gifver åt Detzleff. Detzleff öfvervinner Sigiord, och upptäcker sitt rätta namn.

Hoŋ vnte ꜧanuɱ got ſidaŋ ꜧoŋ wiſte atꜧaŋ war biterwlffs ſoŋ/ oɱ nattena gik ꜧoŋ fra ꜧanuɱ oc tok eŋ ſigerſteŋ aff ſiŋ faders pwng . ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffde iŋ ſtwngit oɱ qweldit . oc bar till detʒleff oc lagde ſik ſidaŋ nid nꜹr ꜧanuɱ oc ſoff till dagx . ok vnte tꜧa bꜹter detʒleff ꜹn fader ſiŋ . Oɱ morgoneŋ gik ꜧoŋ fra ꜧanuɱ . tꜧa gik ſigiord[101] oc bad detʒleff vpſta . oc gik oc wiſte ꜧanuɱ alt ſit gwll oc ſilffuer . oc gingo ſidaŋ till bords . oc fingo ſig mat . [tꜧa tꜧe waro mꜹtte[102] tꜧa rido tꜧe [till kaſtellit[103] oc ſtigo aff finꜹ ꜧꜹſtꜹ . oc gingo ſammaŋ oc kampade/ tꜧa fik ſigiord iij ſaar oc alla ſtor . ty gaff ꜧaŋ ſiŋ wapŋ op . oc ſagde ſig ouer wunneŋ . Sidaŋ detʒleff ꜧade wunnet tꜧeŋ kamp . tꜧa ſagde ꜧaŋ ſigiord ꜧo ꜧans fader war . Sigiord ꜧaffde ꜧanuɱ tꜧa ꜧeɱ mʒ ſig igeŋ oc bad ꜧanuɱ tꜧer bliffua ſa lenge ꜧanuɱ tꜹktis[104] . Sigiord ſagde . ekke war tꜧʒ tꜧiŋ faders rad . at tw ſkulde lønꜹ tit nampŋ for mik . Detʒleff ſwarade miŋ fader forbød mik at ſlaſſ mʒ tik . tok wilde iak freſta mik .


Kap. 122.

Sigiord fäster Detzleff sin dotter. Detzleff rider till Saxen, och spörjer att Didrik icke är i Bern utan ridit till Rom.

[Sigiord mꜹlte[105] mꜹdaŋ tw ꜹſt tꜧeŋ førſtꜹ maŋ . ſoɱ mik ꜧauer wunnit i kamp . oc tiŋ fader oc iak waro gode wenner . tꜧa will iak giffua tik dotter mẏna . oc ſa mẏkit gwll oc ſilffuer ſoɱ tw wilt ꜧaffua . Detʒleff ſagde ja . Sigiord ſporde dotter ſina att . ꜧoŋ ſwarade mik vndrar ꜧwi tꜧu wilt giffua mik tꜧeŋ maŋ ſoɱ tik ꜧauer giffuit ſtora ſaar oc mẏkiŋ ſwida/ tog ꜧauer iak loffuat at iak ſkall engeŋ maŋ ꜧaffua vdeŋ ꜧaŋ ꜹr ſa god kꜹmpe ſoɱ tw . fadereŋ ſwarade ꜧaŋ ꜹr mẏkit bꜹtre kꜹmpe ꜹn iak/ ꜧoŋ ſagde/ tꜧa will jak gerna gøra ider wilia . tꜧa ſwarade detʒleff ꜧaffuer tak jumfrv . Jak will førſt rida till jarleŋ i ſaſſeŋ miŋ moderfader . tꜧa iak igeŋ komber/ tꜧa ſkaltw |[106] fẏlgia mik ꜧeɱ till miŋ fader . Sigiord[107] gaff ꜧanuɱ x mark gwll oc tꜧer mʒ red detʒleff ſiŋ wꜹg tꜧa ꜧaŋ koɱ i ſaſſeŋ tꜧa møtte ꜧanuɱ eŋ maŋ ſoɱ ridit ꜧade fra berŋ . Detʒleff ſporde . kenner tw didrik aff berŋ . eller ꜹr ꜧaŋ ꜧema . Jak kenner ꜧanuɱ wiſt ſade ꜧaŋ/ ꜧaŋ ꜹr konung tꜧetmarſſoŋ/ oc ꜹr ꜧøffuitʒmaŋ offuer alla kempar . bade for manꜧeit oc milꜧeit oc blidꜧet . ꜧaŋ ꜹr oc grymmer wid ſẏna w wenner/ Didrik ꜹr ekke ꜧema ꜧaŋ red til roɱ . ſoɱ ꜧans frꜹnde ꜧanuɱ budit ꜧaffde . konung ermentrik . Detʒleff ſporde wꜹgiŋ tꜧiit . Manneŋ ſwarade . Didrik red till venedi oc ſidaŋ till roɱ . [Detleff gaff ꜧanuɱ eŋ gullring[108] før ꜹn tꜧe ſkildis .


Kap. 123.

Detzleff kommer till slottet Fritilia och finner Didrik.

Detʒleff wilde ekke rida[109] till ſiŋ moderfader . ꜧaŋ tog tꜧeŋ genaſte wꜹg ſoɱ till Roɱ lag . ꜧaŋ koɱ till et ſlot ſoɱ fritilia[110] ꜧeter/ tꜧʒ atte ꜧertug ake . konung ermentriks . oc konung tꜧitmars[111] broder/ tꜧer faŋ ꜧaŋ didrik aff berŋ . for ſig . Didrik ſporde ꜧwat ꜧans nampŋ war . [ꜧaŋ ſagdis ꜧeta wildenrik ſøresſoŋ aff wellandʒꜧerrit[112] i Danmark . Didrik[113] ſporde ꜧwart wil tw fara medaŋ tw komt ꜧiit . Detleff ſwarade jak will tiꜹna eŋ mektwg ꜧøffdinge/ tꜧʒ ꜹr mit ꜹrinde oc ware ꜧans ſtallſweŋ/ oc ſkwra ꜧans ꜧarniſk . kunde iak finna didrik af berŋ ꜧanuɱ wilde jak tiꜹnꜹ ꜧelʒſt/ widike oc ꜧeyɱ wore nꜹr didrik/ Detʒleff ſporde ꜧwat tꜧera naffŋ war eller ꜧøffuitʒmaŋ[114]/ taker ꜹẏ till mẏſtẏcke tꜧʒ iak ſa fakunneliga ſpør./ tẏ jak ꜹr nẏliga ꜧemaŋ ridiŋ/ oc fa goda ſider ſet/ widike ſwarade tw ꜧaffuer ekke illa talat . ꜧer mattw nw ſe didrik aff berŋ/ oc eŋ mʒ ꜧanuɱ ſoɱ ꜧeiɱ ꜧeter oc flere gode meŋ/ wiltw ꜧanuɱ tiꜹnꜹ tꜧa ꜹſtw welkomeŋ .


Kap. 124.

Detzleff bjuder Didrik sin tjenst och följer honom till Rom. Huru Detzleff pantsätter sin herres hästar och vapen, och håller gästabud.

Detʒleff gik till didrik oc ꜧelſade ꜧanum- oc ſagde/ tꜧʒ ꜹr well at iak ſkall ꜹẏ lꜹnger ſøkia effter tik/ oc biwder iak tik mẏnꜹ tiꜹniſte . didrik annamede ꜧenne oc beffoll ꜧanuɱ ſinꜹ ꜧꜹſtꜹ |[115] oc ꜧarniſk at wakta . Annaŋ dagiŋ tꜧer affter red ꜧer didrik till roɱ . oc ꜧertwg ake oc xx riddara mʒ tꜧeɱ/ tꜧer war for tꜧeɱ manga ꜧøffdingia didrik oc ꜧertwg gingo vppa ſlottit/ detʒleff bleff i bẏŋ mʒ tꜧera [ꜧꜹſtꜹ oc wꜹriꜹ[116] . Detʒleff forſmadde at kraffwia matt aff ſlottit . ꜧaŋ wilde ꜧeller fortꜹre ſinꜹ ꜹgna peninga . ꜧaŋ gik vppa torgit [oc køpte alʒſkẏns matt[117] . oc tꜧʒ bꜹſʒta wiiŋ ꜧaŋ finna kunde/ oc lot føra i ſit ꜧꜹrberge oc lot reda tꜧʒ koſteligaſte ꜧaŋ kunde/ ſa at konungeŋ ꜧaffde ekke flera rꜹtta ouer ſit bord . ꜧaŋ ꜧaffde oc till ſig budit alla tꜧe ſtalſwenna i ſtadiŋ waro . oc ꜧiolt tꜧeɱ tꜧer i iij dagꜧꜹ/ tꜧa war fortꜹrit tꜧe xxx mark gwll . ſoɱ ꜧaŋ ſielff atte . tꜧa gik ꜧaŋ i bẏŋ oc pantade bort ꜧeyms ꜧꜹſt ꜧarniſk [ok] ſwerd[it] nagelring for x marc gwll ꜧaŋ drak oc rwſade[118] ꜹ mꜹdaŋ tꜧʒ warade/ tꜧa ſatte ꜧaŋ till pant widekes ꜧꜹſt ſkimling ꜧarniſk oc ſwerdit ꜧans mimming . for xx marc gwll . ꜧaŋ økade ſit gꜹſtabud oc lot draga ſit ꜧws wtoffuer mʒ gẏllenſtẏcke [oc dyrliga pꜹll[119]/ oc bød frwr oc mør/ oc liffde tꜧʒ koſteligaſte ſoɱ ꜧaŋ kunde/ till tꜧes tꜧe xx marc gull fortꜹrede waro . ꜹŋ wilde ꜧaŋ økia ſit gꜹſtabudꜧ/ tꜧʒ ꜧaffde tꜧa ſtandit i vij daga . ꜧaŋ ſatte ſig vppa falkeŋ ꜧer didrikx ꜧꜹſt mʒ alla ꜧans wapŋ/ oc red vppa torgit oc ſatte till pant for xx marc gwll . war nokot tꜧʒ a torgit ſoɱ falt war . for xij peninga tꜧer gaff ꜧaŋ xx fore/ ꜧaŋ ſatte oc till pant ꜧer didrikx ſwerd ekkiaſax oc ꜧielmeŋ ꜧillegriɱ/ ꜧaŋ køpte wijŋ oc alla ꜧanda matt . ꜧaŋ bød till ſig pipara oc baſunara oc ꜧo tꜧer ꜹta oc drikka wilde ſa at tꜧe wara iijM. folk/ ꜧaŋ gaff tꜧeŋ beſʒta pipara ſoɱ ẏſnung[120] ꜧet . tꜧeŋ gwllring ꜧans moder gaff ꜧanuɱ tꜧeŋ andra gaff ꜧaŋ ꜧer didrikx kiortill aff purpura . oc gaff tꜧeɱ androɱ peninga oc klꜹde ſa at tꜧe |[121] ꜧanuɱ takkade .


Kap. 125.

Didrik sänder bud efter sina vapen. Detzleff omtalar sin förtäring, och huru han färdats med konungens stekare.

Tꜧa tꜧʒ ꜧoff war offuer ſtandit tꜧa ſende didrik bud till detʒleff oc bad gøra ſinꜹ ꜧeſta redo oc koma for ꜧuſit/ tꜧa gik ꜧaŋ till didrik oc ſporde/ wili[122] betale tꜧʒ iak fortꜹrit ꜧauer mꜹdaŋ i ꜧaffua ꜧer warit/ mik tẏckte langt wara at ga ꜧwar dag atkraffwia matt aff konungens ſtekara ꜧwſſ . tẏ iak ꜹr ꜧer frꜹmende . Didrik ſagde tꜧʒ betala wilia/ oc ſporde ꜧwre mẏkit tꜧʒ war tꜧʒ ꜹr xxx marc gwll ſoɱ mit egit war tꜧʒ ſkaltu ekke betala . tꜧer wtoffuer fortꜹrede jak lx marc gwll tꜧʒ betale oɱ tw will/ tꜧy tꜧer ſtander fore till pant tꜧiŋ ꜧꜹſt oc wapŋ for xxx marc gwll . oc wꜹdekes ꜧꜹſt oc wapŋ for xx marc gwll oc ꜧeyms ꜧꜹſt oc ꜧarniſk for x marc gwll . tꜧer till gaff iak ꜧiſung pipara ganga klꜹder tiŋ tꜧe beʒſta/ oc tꜧer mʒ miŋ gwlring ſoɱ miŋ moder gaff mik . Nw tꜧa iek ſkulde till tik ga ſlog portenꜹreŋ porteŋ till for mik/ tꜧa ſtøtte iak a porteŋ mʒ miŋ foot ſa at iarneŋ bruſto ſunder . oc porteŋ gik aller i ſunder/ tꜧa komo wt [knapar oc ſtogare wilde bꜹria mik[123] . ſidaŋ jak ꜧade encꜧte i ꜧꜹnderna at wꜹria mik mꜹder/ tꜧa tog iak eŋ tꜧera oɱ føtarna ſoɱ at mik lopa oc ſlog ſtrax i ꜧꜹll two aff tꜧe andra ſa rymde [tꜧe andra alla[124] bort/ oc tꜧeŋ iak ꜧiolt oɱ føterna war moxeŋ døder/ tꜧa iak ſleptaŋ/ nw wꜹnter jak at konungeŋ warder wreder/ tꜧa ꜧaŋ ſpør/ tẏ ſkaltw oc tꜧʒta ſwara oɱ mik nogor ſkẏllar .


Kap. 126.

Detzleff igenkännes af Heym. Didrik går till konung Ermentrik, och spörjer om han vill betala för hästa-svennerna.

Detʒleff kende wꜹll ꜧeẏɱ ꜹn tꜧa tog ꜧeiɱ førſt [atkenna ꜧaŋ oc ſagde[125] till ꜧer didrik oc till wedeke/ nw ſer jak ꜧweɱ wij ꜧaffua fangit till ꜧꜹſta ſweŋ . ꜧaŋ ꜹr ſa drꜹnger at tꜧa ꜧaŋ tog alla wara wapŋ . [oc klꜹde[126] oc kaſtade i ſkarnit for war øgoŋ wij ſkulduɱ ꜧanuɱ tꜧʒ likawꜹll tolꜹ/ tꜧa gik tidrik till konung erentrik/ wiltu betala tꜧʒ ſoɱ |[127] wara ꜧꜹſta ſwena ꜧaffua fortꜹrit mꜹdaŋ ꜧoffuet ſtod . konungeŋ ſwarade brat/ wiſſeliga will iak tꜧʒ betala . kalla ſeuuekeŋ myŋ fatabur ſweŋ oc bid ꜧanuɱ fa wt ſa mẏkit tꜧer till widertorff . oc ſporde ſidaŋ [ꜧwre] mẏkit tꜧʒ war . didrik bad kalla ꜧꜹſta ſwennana tꜧe ſkule tꜧʒ ſielffua ſigia


Kap. 127.

Detzleff säger konung Ermentrik sin förtäring.

Detʒleff koɱ fore konungeŋ . konungeŋ ſporde/ vngermaŋ ꜧwre mẏkit ꜧaffuer tw fortꜹrt oc tꜧina kompana . mʒ edra ꜧꜹſtꜹ . Detʒleff ſwarade/ ꜧerre tꜧʒ kaŋ litit forſla/ tꜧʒ war førſt xxx marc gwll ſoɱ jak ſielffuer atte/ betale tꜧʒ oɱ tw will/ tꜧer till fortꜹrde jak lx marc gwll . tꜧer ſtar ꜧer didrikx . widikes . oc ꜧeẏms ꜧꜹſtꜹ ꜧarniſk oc klꜹde till pant fore . konung erentrik ſwarade/ tw dare/ ꜧwi ꜧaffuer tꜧw ſa koſteliga fortꜹret i fa dagoɱ/ eller ꜧwat mandoɱ kantw gøra mꜹdaŋ tw roſar tik ſa . oc ſa koſteliga tꜹrer .


Kap. 128.

Detzleffs måltid. Walter af Wasekensten manar Detzleff till kamp i att skjuta stång och kasta sten.

Detʒleff ſwarade ꜧwar iak ꜧaffuer warit i androɱ landoɱ . for ſtora ꜧerra/ tꜧa wiſte tꜧe alla ſtadʒ tꜧeŋ ꜧedꜧer . at biwda frꜹmede maŋ till bords oc giffua ꜧanuɱ matt oɱ ꜧaŋ warꜹ faſtande/ før ꜹŋ tꜧe ſporde ꜧanuɱ tidende . konungeŋ lot giffua ꜧanuɱ matt/ tꜧa aat ꜧaŋ mer ꜹŋ iij tꜧe ſtarkaſte meŋ/ ſidaŋ bar ſkenkeŋ fraɱ ena gwll ſkaall ſoɱ ꜧaŋ ſtørſt orkade bꜹra fulla mʒ ſtarkaſte wiiŋ/ tꜧeŋ drak ꜧaŋ wt at enoɱ drẏk/ konungeŋ oc alla ꜧøffdingia [talade oc[128] vndrade tꜧer vpa . tꜧʒ ſkøtte detʒleff encte . Sidaŋ ſagde [walter aff waſekenſteŋ[129] . konung ermentrikx oc konung tꜧitmars ſyſterſoŋ . ꜧaŋ war ſtarkiſte kꜹmpe i konungens gard . kaŋ tꜧenne maŋ [encꜧte annat . vtaŋ mẏkit ꜹta oc dricka oc fortꜹra gots[130] . oc kantw ſkiwta ſtong . eller kaſta ſteŋ . Detʒleff ſwarade jak tror jak kaŋ badꜹ ꜹ mʒ ꜧwilkoɱ idroɱ ſoɱ torſſ mʒ mik prøffwa . walter ſwarade Jak will tꜧʒ mʒ tik øffwꜹ . [oɱ tꜧens wor ꜧuffuod . ſoɱ tapar/ oc[131] winner iak tꜧa ſkaltw aldre fortꜹra ſa mẏkit mer . eller [132] [gøra nokroɱ førſtꜹ tẏlke neſa ſoɱ tw ꜧauer nw giort miŋerre/[133] tẏ folkit ſiger tit gꜹſtabud ꜧauer warit koſteligare ꜹŋ ꜧans . Detleff ſwarade lekar iak ꜹẏ ſoɱ mik bør/ ꜧuat ſkadar tꜧʒ tꜧa mer . ꜹŋ iak miſter mit liiff . litit monnꜹ mẏna frꜹnder mik ſakna . ꜹŋ alt ſkall iak rønꜹ oɱ tw tor mʒ mik leka .


Kap. 129.

Detzleff segrar i leken. Konung Ermentrik löser Walters lif. Detzleff säger sitt rätta namn, och blir upptagen till Didriks jämning.

Tꜧe gingo wt vppa walleŋ tꜧa tog walter eŋ ſteŋ ſoɱ wog ij ſkippund oc kaſtade ix føter . Sidaŋ kaſtade detʒleff x føter [Sa kaſtade walter xiij føter . Detʒleff kaſtade xviij føter/[134] tꜧa wilde walter ꜹẏ mer tꜧeŋ lek./ Tꜧa gingo tꜧe till konung attilius bannera ſtang . ꜧoŋ war ſtørſt oc tyngſt aff all tꜧe ſpiwt ſoɱ tꜧer wore . tꜧa ſkøt walter ſtangena twert wtoffuer konungens ſall . [tꜧʒ ſagde alla konungxmeŋ at tꜧʒ war wꜹll ſkutit[135] . Tꜧa tog detʒleff ſtongena oc ſkøt langx at ſaleŋ i gømoŋ two dørrer oc løp ſa ſnart effter atꜧaŋ tog ſtongena før ꜹŋ ꜧoŋ nokorſtadʒ møtte . eller rørde/ oc gik ſa jŋ i ſaleŋ . tꜧa ſagde allꜹ at detʒleff ꜧaffde wunnet . tꜧe two leka . oc walters ꜧuffuod . tꜧa ſagde konung erentrik . tw goder drenger vŋ mik løſa ꜧuffuod frꜹnda myns iak will giffua tik tꜧer fore gwll oc klenodie ſa mẏkit ſoɱ tw bedis . Detʒleff ſwarade mik ꜹr encte oɱ tꜧiŋ frꜹnda ꜧuffuod . tẏ ꜧaŋ ꜹr eŋ goder drenger . iak will giffua tik ꜧans ꜧuffuod . [oc løŋ mik[136] ꜧuat tik tꜹkkis . tog warder tw løſa [myŋerris wapŋ oc ꜧꜹſtꜹ oc ꜧans tiꜹnare[137] . tꜧu ſkalt mik ekke annat atbetale ꜹŋ ſoɱ tw ſialffuer will . konungeŋ ſagde ꜧaff tꜧer tꜧak fore tꜧʒ ſkall jak tik wꜹll lønꜹ . konungeŋ tog gwll oc ſilff oc løſte tꜧeris ꜧꜹſta oc ꜧarniſk igeŋ oc betalede alt tꜧʒ detʒleff fortarit ꜧaffde aff ſit egit . Sidaŋ gaff ꜧaŋ detʒleff koſteliga clꜹder . oc ſlog ꜧanuɱ till riddare . oc fik ꜧanuɱ xxx mark guls ſoɱ |[138] ꜧaŋ fortꜹrit ꜧaffde aff ſit egit/ [ꜧer didrik tok ꜧanuɱ till ſiŋ iampnunger[139] . detʒleff war tꜧa bekender ꜧwat ꜧans naffŋ war/ oc atꜧaŋ war biterwllf jarls ſoŋ aff twmmatꜧorp . ſidaŋ wart ꜧaŋ prjſat offuer alla land .


Kap. 130.

Didrik rider hem. Amlinge kommer till Bern.

Tidrik takkade ermentrik konung . oc red ſidaŋ ꜧeɱ till berŋ detʒleff folde ꜧanuɱ oc flere gode drenge . ffaa daga [tꜧer epter] koɱ tꜧer eŋ vnger maŋ ridande ꜧaŋ ꜧet amlinge tẏ ꜧans fader war mʒ didrik ſoɱ ꜧet ꜧornboge . ꜧaŋ war didrik wꜹlkomeŋ . oc ꜹre tꜧe nw xj jampninge i berŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. [Heyne de kleyne B.
  2. Ingram B.
  3. mellan B.
  4. [skIne hesta B.
  5. Detleff B.
  6. Bitterollf B.
  7. Skaane B.
  8. [Vlff SItason i Vellans hærade B.
  9. [Tu haffuer legath eth aar i askograffuen B.
  10. [utelemnadt B.
  11. [stegerhuseth B.
  12. [theth bar baade Øresundh och alth Belth vtIffuer B.
  13. gantzska vel B.
  14. [alla Bitterolffs ffolk ffolde henne B.
  15. [utelemnadt B.
  16. [iag rædes ecke thesse tolff och vaare the en fflere B.
  17. [han ffull paa knæen vedh B.
  18. [utelemnadt B.
  19. [bætre B.
  20. [som kolff i skoth B.
  21. [och var sidan ner Djdrek B.
  22. sempde B.
  23. spakfferdeliga B.
  24. HyllegrIm B.
  25. [utelemnadt B.
  26. utelemnadt B.
  27. [utelemnadt B.
  28. Vildenrik B.
  29. [utelemnadt B.
  30. [theres kerlek lop ssaa till hopa B.
  31. Sigvordh B.
  32. [taa the haffde ffaangeth seg math B.
  33. [till slottedh igen B.
  34. tIcktis B.
  35. [Sigvordh sagde B.
  36. Segvordh B.
  37. [Detleff redh then genaste væg och gaff mannen en gulring B.
  38. hem tillagdt B.
  39. Ffritalia B.
  40. Tækmars B.
  41. [han sagde seg heta Vildenrik SItesson aaff Vellandheth hærade B.
  42. han B.
  43. hIffuetzmansens B.
  44. [verior och hæsta, B.
  45. [och kIpte ther mat B.
  46. rutade B.
  47. [utelemnadt B.
  48. Isung B.
  49. velien i B.
  50. [knapar och stegare och ville slaa meg B.
  51. [the alla B.
  52. [ath kenna honum, Heyne sagde B.
  53. [utelemnadt B.
  54. [utelemnadt B.
  55. [Volter aff Vode Vasekensten B.
  56. [inte anath gIre vtan æta och mIkedh ffortære B.
  57. [om bæggas vaare huffuodh B.
  58. [gIre naagen ffIrste tolken neese och skam ssaa ssom tu haffuer giorth B.
  59. [utelemnadt B.
  60. [theth sagde alla men vell vare kastadh och manneliga skutheth B.
  61. [och giff meg B.
  62. [min herres vapn och hans tiænares vapn och hæsta B.
  63. [Her Didrek tog honum till stalbroder och kallade honum sin iempnunge B.
  64. [ꜧeẏne de kleẏne B.
  65. Bl. 66. Verso.
  66. ingraɱ B.
  67. mellaŋ B.
  68. [ſkIne ꜧeſta/ B.
  69. detleff B.
  70. Bitterollf B.
  71. ſkaane B.
  72. Bl. 67.
  73. [vlff ſItaſoŋ i vellans ꜧꜹrade/ B.
  74. [tu ꜧaffuer legatꜧ etꜧ aar i aſkograffueŋ B.
  75. [utelemnadt B.
  76. [ſtegerꜧuſetꜧ B.
  77. Bl. 67. Verso.
  78. [tꜧʒ bar baade Ireſundꜧ och altꜧ beltꜧ vtIffuer/ B.
  79. gantʒſka vel B.
  80. [alla bitterolffs ffolk ffolde ꜧenne/ B.
  81. [utelemnadt B.
  82. [iag rꜹdes ecke tꜧeſſe tolff och vaare tꜧe eŋ fflere/ B.
  83. Bl. 68.
  84. [ꜧaŋ ffull paa knꜹeŋ vedꜧ/ B.
  85. [utelemnadt B.
  86. [bꜹtre B.
  87. [ſoɱ kolff i ſkotꜧ B.
  88. [ocꜧ var ſidaŋ ner djdrek B.
  89. ſempde B.
  90. ſpakfferdeliga B.
  91. ꜧẏllegrIɱ B.
  92. [utelemnadt B.
  93. Bl. 68. Verso.
  94. utelemnadt B.
  95. [utelemnadt B.
  96. vildenrik B.
  97. Bl. 69.
  98. [utelemnadt B.
  99. [tꜧeres kerlek lop ſſaa till ꜧopa B.
  100. Bl. 69. Verso.
  101. Sigvordꜧ B.
  102. [taa tꜧe ꜧaffde ffaangetꜧ ſeg matꜧ B.
  103. [till ſlottedꜧ igeŋ B.
  104. tIcktis B.
  105. [Sigvordꜧ ſagde B.
  106. Bl. 70.
  107. Segvordꜧ B.
  108. [detleff redꜧ tꜧeŋ genaſte vꜹg och gaff manneŋ eŋ gulring B.
  109. ꜧeɱ tillagdt B.
  110. ffritalia B.
  111. tꜹkmars B.
  112. [ꜧaŋ ſagde ſeg ꜧeta vildenrik ſIteſſoŋ aaff vellandꜧʒ ꜧꜹrade B.
  113. ꜧaŋ B.
  114. Iffuetʒmanſens B.
  115. Bl. 70. Verso.
  116. [verior och ꜧꜹſta/ B.
  117. [ocꜧ kIpte tꜧer mat B.
  118. rutade B.
  119. [utelemnadt B.
  120. iſung B.
  121. Bl. 71.
  122. velieŋ i B.
  123. [knapar och ſtegare och ville ſlaa meg B.
  124. [tꜧe alla B.
  125. [atꜧ kenna ꜧonuɱ/ ꜧeẏne ſagde B.
  126. [utelemnadt B.
  127. Bl. 71. Verso.
  128. [utelemnadt B.
  129. [volter aff vode vaſekenſteŋ B.
  130. [inte anatꜧ gIre vtaŋ ꜹta och mIkedꜧ ffortꜹre B.
  131. [oɱ bꜹggas vaare ꜧuffuodꜧ B.
  132. Bl. 72.
  133. [gIre naageŋ ffIrſte tolkeŋ neeſe och ſkaɱ ſſaa ſſoɱ tu ꜧaffuer giortꜧ/ B.
  134. [utelemnadt B.
  135. [tꜧʒ ſagde alla meŋ vell vare kaſtadꜧ och manneliga ſkutꜧʒ B.
  136. [ocꜧ giff meg B.
  137. [miŋ ꜧerres vapŋ och ꜧans tiꜹnares vapŋ och ꜧꜹſta B.
  138. Bl. 72. Verso.
  139. [ꜧer didrek tog ꜧonuɱ till ſtalbroder och kallade ꜧonuɱ ſiŋ iempnunge B.