Sagan om Didrik af Bern - Didrik oc Ekkia

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Didrik oc Ekkia



Kap 96.

Didrik rider ensam ut af Bern och kommer till skogen Ossyen. Om kämpen Eckia och hans broder Fasholt hin stolte. Didrik far vill och möter Eckia om natten.

Konung Thetmar war i Berne oc Didrik meth hanum oc lot lækia sin saar. Hanum tiænte tha 4 riddara [som [waro] Hillebrand, Wideke Welandsson, Hornboge jarll oc Heyme de kleyne[1]. Tha Tidriks saar waro lækte red han wtaff Bern, sa at theth engen wiste wtan Wideke, for hanum sagde han hwart han wilde oc sagde sa at: «[Iak] will aldre komma till Bern igen, før æn iak haffuer wunnet sa mykin priiss igen som iak haffuer faat skam.» Han red bade dag oc nat, engen folde hanum, [offuer stora skoga ok økna[2]. Then vije dag kom han till en skog som kallas Ossyen[3]. Ther lag et slot nær som Drekafils[4] het, theth slot atte en konung, [Drocian het[5], han war tha død. Drotninge[n] liffde effter hanum meth 9 døtter. Tha haffde en kæmpe fæst drotningen [som Ekke het, han haffde en broder som Fasholt het, hin stolte. The brøder waro sa raska riddara ther ware matte oc bade wara the degeliga[6]. Her Fasholt war sa doll, han wilde pa ængen kæmpe mera hwgga æn et hug, oc ængen fan han som ekke fiøll for hanum i fyrsta hwg. Theth war oc her Ekkia sid, at rida i skog oc [weda diwr[7], tog haffde han altiid sit harnisk vpa, om han kunde nogon finna som kampæ wille meth hanum. Tha wiste Didrik ekke hwre han skulde komma offuer skogen for her Ekkia, ty han wilde ekke møta hanum, før æn han haffde forsøkt sig [meth andra kemper[8], the saar ware oc en øm som han haffde fongit aff Wideke. Tidrik red vpa skogen om midnat, ther vpa at Ekkia skulde ekke wara hanum war, oc for willer i skogen. J theth sama kom her Ekkia oc talade till Didrik oc sporde ho ther war, som sa stodzliga[9] red.


Kap. 97.

Herr Eckia manar Didrik till enviges kamp för sina vapen; men Didrik nekar att stride, förr än dager blir ljus.

Didrik swarade: «Her rider then man som heter [Heym Stwdersson[10], oc [ær meth] Didrik konungs ærinde till Britaniam [i hans faders land[11]. Iak haffuer enchte ærinde till tik, oc will tik æy søkia.» Tha swarade Ekkie: «Wæll mattw wara Heymer, æn thin røst ær likare Didrik konung Thetmarsson. Æstu sadana man som sakt ær fra, tha løne thit naffn ekke for enom manne.» [Didrik swarade:[12] «Mædan tw sa alffworligh mit nampn spør, tha dyll iak theth ekke. Iak ær Didrik, Thetmar konungs søn aff Bern, tog haffuer iak enchtit ærinde till tik, wtan will rida myna led.» Ekkia swarade: «Mik ær sakt at tw haffuer faat osiger sliman [for en dansk man[13]. Nw mag tw winna her sa mykin siger som tw ther tapade. Thin wapn spiltis sare i ider kamp, nw mattw winna ospilt wapn igen, om tw winner mik.» Didrik swarade: «Iak ær enchte redder at kempa meth tik, eller hwre [skulæ wij nw bærias,[14] at ængen waar seer annan? Ware dager liwss, tha mon iak nødug sønia tik kamp, æn tho at iak ær æy nw jæmredder meth tik. Jak hauer altiid warit oblyger till kamp nar iak hauer warit biden som mongom ær kunnokt i mit land, æn tog theth her litit talas. [Tog will iak ekke bærias sa redder[15].» Her Ekkia sagde: «9 konunga døtter oc theris moder som ær min fæsta hwftrv, the fingo mik thessa wapn. Ty will iak kempa for thera skuld[16]


Kap. 98.

Eckia förtäljer om sin hjelm, sin brynia, sin sköld och sitt svärd, Eckie-sax; men Didrik vill ännu icke slås.

«Min hielm ær all forgyld, myn brynia ær oc gwlboen[17], vpa en skioll kom aldre mera gwll oc dyra stena æn vpa min ær. Jak haffuer engen hæst oc tw rider, ty mattw fly om tw wilt, theth ware tog manligara at bida en man. [Osende lat iak[18] myn hæst hema, ware han her tha skulde tw slass meth mik, hwat helder tw wilde eller ey.» Æn her Ekkia sagde: «Bida mik Didrik, tw æst en god man. Jak haffuer her et swerd som iak kan mykit sigia tik aff. Theth slog[19] hin sama [Alfrid dwerg, som tit swerd Nagellring slog. Han giorde theth lenge i jordena[20] før en theth war fullgiort, han letade i 9 konunga rike, oc kunde theth watn æy finna som han theth swerd i hærda wilde før æn han kom till ena aa som Troye[21] heter. Ther hærde han swerdit i, bade hielt oc klod, oc handfang ær aff røt gwlle slagit oc all balyen ær offuerlagt meth røt gwll, [swerds bæltit[22] oc bæltesylian ær oc aff gwll. Bladit ær wæll blankt, oc mangastadz merkt meth gull. Tha tw sætter wddin [nider a jorden[23], tha ær sa till atsee som en orm lopo op at bladet aff røt gwll. Tha tw wænder vdden op tha løper ormen fra hieltit oc till vddin, theth ær [sa hwast at enchte skall hektæ, fore theth[24] swerdit heter Ekkiesax, ty heter theth sa [at enchtit swerd thesligis war burit aff eld[25] tog om man lettæ offuer all wærildena. Theth swerd war stolit oc lønt lenge, theth giorde hin mykla tiwff [Alffrik dwærg[26], han stall theth fra sin egin fader oc gaff theth en konung som Roseleff het, han hafde theth lenge. Sidan fik theth hin vngæ Roseleff oc slog ther mangen man i hæll meth, oc mangen konung søn. Om tw faar theth swerd aff mik vtan saar, tha latæ gud tik theth wæll niwtæ. Jak will hæller dø æn spara theth tha mik trænger.» Her Didrik swarade: «Hwre kan iak slass meth tik, medan iak kan ekke se tik ok ekke wet iak aff tik mer æn theth iak hører tik tala, oc haffuer iak bade tappad wægen, [oc sa them som mik føldo,[27] oc ær mik ther ganszke harmt fore. Genstan dagin kommer, tha skaltw ekke længer biwda mik kamp, oc tha skall theth giælla til liiff [for ty tw talar sa stort[28]


Kap. 99.

Eckia manar Didrik till kamp för de nio konung-döttrarnes och deras moders höfviskhet. Didrik antager utmaningen.

Her Ekkia sagde: «Far nw heyll oc sæll! Æn will iak sigia tik før noget, aff min fægiordell ther ær vdi 12 pund aff rødæ gwll. Slar tw mik i hæll, tha ær theth thit, tha haffuer tw wunnet mykit priiss. Mit hierta brinner sa sara i mit bryst, ty at iak faar ekke slaass meth tik. Wiltw ekke slass meth mik for gull oc dyra stena, tha slass meth mik for the 9 konunga døtter oc thera moder skuld, som min wapn loto allt forgylla, oc mykin mandom skall iak for thera skuld winna.» Her Didrik swarade: «Theth wet gud at hwaske for gull eller for syluer will iak slass meth tik. Æn for the 9 konunga døtter oc thera moder høffuiskhet, tha will iak gerna slass meth tik.»


Kap. 100.

Didriks och Eckias kamp.

Sidan sprang han wtaff sin hæst. Her Didrik sagde: «Her ær sa mørkt at iak kan tik ekke see.» Sidan drog han sit swerd Nagelring[29] oc hiog vdi en sten, sa at elden fløg wtaff stenen. Tha fik han se et oliue træ, ther bant han sin hæst wid. Tha wart Didrik wred aff allt hiertæ. Nw ær ekke got for hanum standa, han steg sa fast at stenana roku for hans føter hwar han fram steg. Tha her Ekkia sa at Didrik wilde slass, tha wart han ganszke glad oc drog sit swerd oc hiog i stenen, sa elden fløg vtaff stenen. The haffde ekke annat liwss [æn then eld aff stenana gik[30]. The ginge till amans oc slogos sa trøsteliga at engen haffuer sidan sadant sport aff two men, som sa manneliga stridde, oc war sa till them see ther the hwggo hwar vppa annars wapn som theth haffde warit en liwng eld. Oc sa small i skogen aff theris slagh som thordon slar, the huggo harnisk huart aff annan, tha war en hwargen thera saar. Her Ekkia hiog vpa Hillegrym sa at her Didrik fiøll till jordena oc beswimade. Her Ekkia fiøll strax vpa hanum oc fik om bada hans arma oc hiolt hart oc sagde: «Jak skall antigge binda tik eller tw skalt ekke liffua længer, oc giff snart vp thin wapn. Jak will føræ tig hem meth mik oc lata the konunga barnen see tik, som mik wtredde i dag.» Her Didrik swarade: «Jak will nw heller dø her, æn at the 9 konunga døtter eller thera moder skulæ mik bunden see, oc wordhæ sidan spottat aff alla frwr[31] oc mør sa lenge jak liffuer.» Tha word Didriks hænder løsa, han grep[32] her Ekkia om halsen, oc drogos sa ena langa stund.


Kap. 101.

Herr Didrik får bistånd af sin häst Falke, hugger hufvudet af Eckia, och väpnar sig med hans harnisk.

Theth sa her Didriks hæst Falke, at hans herra war i stora nød. Han slet beslit sunder oc løp till her Ekkia oc lypte op bada sinæ fræmara føter oc slog aff all makt vpa her Ekkies ryg sa at han gik nær sunder. Tha kom Didrik op, oc hiog strax till her Ekkia vppa halsen, sa at affgik huffuodit. Sidan lagde han sit harnisk wtaff oc wapnade sig meth her Ekkias harnisk, oc bant hans swerd Ekkiesax wid synæ sidæ.


Kap. 102.

Herr Didrik rider till slottet och låtsar som han vore Eckia, samt huru det aflopp.

Oc [Tha] steg han vpa sin hæst oc red wtaff skogen, tha war liws dag. Sidan red han till slottit oc lot som han haffde warit her Ekkia. Drotningen stod i en torn, hon sag her Didrik rida, oc mente at theth hade warit her Ekkia. Hon wart ganszke glad oc gik till synæ døtter oc sagde till them: «Jak sag god tidende. Her Ekkia gik hæden sent i afftens, oc nw kommer han ridendis igen [vppa en fager hæst[33], ty hauer han nw wunnit siger aff nogon kempe.» Sidan klædade [the] sik i gwll oc silke, oc gingo wt mot hanum. Tha sago the theth wæll at theth war ekke her Ekkia. [Tha som drotningen sag her Ekkias wapn[34], tha wiste hon wæll athan war død, ty han plægade them engen at lenæ.


Kap. 103.

Herr Didrik rider undan i skogen och möter Eckias broder Fasholt hin stolte.

Tha gret hon sare theth hon nær beswimade, sidan gingo the in igen. Tha her Ekkies tiænære waro thes war, at thera herra war død, tha lagde the theris harnisk vppa, oc wilde gerna hempna hanum. Her Didrik red vndan theth meste han kunde, ther rende sa mykit folk efftir hanum till athan kom i skogen. Sidan wænde the alla igen. Han red lenge i skogen oc wandadis, thy athan war i et fræmede land oc haffde theris herra i hæll slagit. Han red wtaff skogen, ther møtte hanum en man, han war wæll wapnat. Theth war her Fasholt hin stolte. Fasholt hælsade her Didrik, han mente theth hade warit her Ekkia hans broder, ty han kænde hans wapn. Her Didrik swarade: «Iak heter ekke Ekkia.» Tha swarade her Fasholt: «Tw onde hund oc mordare! Tw hauer stuliss vppa myn broder soffwande tha tw drapt hanum. [Haffde han warit waknad[35], tha hafde tw faat then werra lutt, ty han war alla kæmpa beszt.» Her Didrik swarade: «Tw siger ekke sant. Han war waken tha iak slogx meth hanum oc nødde han mik till at dræpa sik. Han manede mik bade for gwll oc silff, oc for the 9 konungædøtter, oc for thera moder skuld, oc for all then riddaraskap som till war. Oc ther fore steg jak aff min hæst, oc slog hanum i hæll. Haffde iak theth wist at han war sa mannelighen man, tha hade iak ekke trøst mik till at slagiss meth hanum. Oc mattw wita for sant at iak sik ekke hans wapn før æn han war død.»


Kap. 104.

Didriks och Fasholts envig. De svärja hvarannan fosterbrödra-ed.

Her Fasholt drog sit swerd oc hiog vppa Didriks hielm sa athan styrte aff hæstin oc haffde nær beswimat[36] aff theth stora hwg. Her Fasholt plægade engen[37] mera hwgga æn et hugg, then som foro hanum fiøll, oc engen plægade han harnisk aff taga. Thy red[38] han strax sin wæg. Tha her Tidrik besinnade sik, tha stod han strax op, oc steg vpa sin hest oc rende efftir her Fasolt ropade oc bad hanum bidæ. «Estw sa god en kæmpe som sakt ær, tha rymæ ekke for en man! Wiltw ekke bida, tha warder tw fortalet hwar tw komber, at tw torde ekke hempnas [thin broder[39].» Her Fasolt wænde sin hest om kring, han wilde tha heller slass, æn warda fortalat. The stigo badæ aff finæ hestæ oc gingo saman oc slogos. Hwar gaff androm stora hwg. Tha fik her Tidrik 3 saar, her Fasolt hade 5 saar oc alla stora oc blødde han ganszke fast. [Tha jeffuade han fast om sit liiff[40], ty gaff han sig i her Tidriks wald oc bød hanum sinæ tiæniste, æn tog athan war en fultage kæmpe. Her Tidrik swarade: «Tw æst en fultage man oc en høffuisk riddare. Tit liiff will iak gerna giffua tik, thin tiæniste will iak ekke haffua, ty iak tror tik ekke wæll før æn iak haffuer bøt tik thin broders dødh. Om tw wilt then bot haffua, tha will iak gøra tik then heder at iak will swæria tik en ed oc tw mik en igen, at wij skulom hwar annan hielpa i hwat nød wij koma kunde som wij ware twa borna brøder oc skulo wij heta hwars annars jampninge[41].» Ther at nøgde sig Fasolt well. Sidan sworo the hwar annan ed som sakt war, the stigo sidan a thera hæsta oc rido hwat the kunde.


Kap. 105.

Didrik och Fasholt rida till Bern, och möta på skogen ett Fils-djur (Elephant).

Tha wilde her Tidrik ridæ till Bern igen, thy athan hade fangit stor priis. Om afftanen komo the till en stad [som Adinsela heter[42]. Ther lago the om nattena, om morgonen rido the arla tædhan vppa en skog, ther Rwnflo[43] heter. Ther møtte them et diwr som fill heter, theth war bade stort oc grympt. Her Tidrik sagde till Fasolt: «Jak will slaass meth thethta diwr om tw will hielpa mik, oc ware theth en stor priss at wij theth ouerwunnom.» [Fasolt [swarade]:[44] «Iak haffuer sa stora saar the samma iak fik aff tik, oc blod[en] ær mik fast forlopen, ty trøster iak mik æy tik stort hielpa. Æn strider tw wid thethta diwr, tha wænter iak at tw kom aldre i størra nød.»


Kap 106.

Didrik och Fasholt dräpa Fils-djuret.

Tidrik swarade: «Far iak ekke hielp aff tik, tha hielpæ mik then iak tror vpa. Jak will dræpa thethta diwr, hwat hæller mik ganger wæll eller illæ.» Didrik bant sin hæst [wid et olye træ[45], gik strax till diwrit oc hiog ther vpa meth sit swerd, oc theth bet alz enchte[46]. Sa slog diwrit hanum till jorden meth sin fræmare fot. Tha Fasolt sa Tidrik i the nød sprang han strax aff sin hæst oc løp, oc wilde hielpa Tidrik, oc fan ekke then stad som han trøste gøra diwrit sart oppa. Tha sade han till Didrik: «Tw kan hwargen gøra theth diwr sart vtan tw kunde stinga theth i nafflen mædan tw ther sa vnder ligger.» Falken hin godæ hæst sag her Tidrik i stora nød, slet sik løss oc løp till diwrit oc slog theth sa fast vpa lænderna at theth moxen[47] gik om kulld. I theth stak her Didrik diwrit in at naffuelen swerdit op till hieltana oc løp sa vndan diwrit oc diwrit føll død till jordena. Fasolt hade giffuit diwrit mang hwg oc wilde hielpa her Didrik. Theth bet tog encte pa, sidan rido the tædhan.


Kap. 107.

Didrik och Fasholt komma öfver skogen och få se en flyg-drake, som har en väpnad man i svelget.

Tha the komæ offuer skogen sago the en [flog draga[48] som war gansze grymmer oc vnderligen. Han haffde storan krop, stor ben, langa hwassa klør, stor øgen, oc fløg han [wt meth[49] jordenæ, oc æ hwar han tog i jordena meth sina klør, tha war som theth hade warit ardat[50]. Han hade i swolgit en wapnan man, [føtarna in[51] alt op till hærdanar oc hænderna waro [in [i] then nidra kefftana[52]. Oc mannen liffde oc sag the two rida oc sagde till them: «Goda drængia, [hielpan mik! Thethta grymma diwr tog mik. [Tha iak][53] sompnade a myn skiold, hade iak waret wakin [a myna wapn[54], tha hade mik enchte sakat.»


Kap. 108.

Didrik och Fasholt anfalla draken.

Tidrik oc Fasholt sprungo fra thera hæstæ oc lupo at draken oc huggo a han hwatt the kunde. Didriks swerd bet noget æn Fasholt[s] alz enchte. Draken war starker oc stor, tog hade han æy macht at flygæ eller kom wid at wæriæ sik for then han swolghit hade.


Kap. 109.

Didrik och Fasholt döda flyg-draken och frälsa mannen.

Tha sag mannen som draken hade swolgit at Fasholt[s] swerd bet encte pa oc sade till Fasholt: «Tag mit swerd i drakans keffte, [theth skær sunder alt tess æg a komber[55], om drengen duger som ther a holder.» Fasholt sprang fram [a mykla sterke[56], oc tog swerdit mellan drakans keffte. Tha sagde mannen i drakan war: «Min ben ær lankt nider i drakans halss, ty hog warliga at iak warder æy saar aff mit egit swerd, oc dugen nw gode drenge, ty draken trænger mik sa fast meth synæ kæffte at mik gaar blod aff næsa oc mwn.» Sidan hioggo the a drakan till thess han do. Sintrams swerd bet a hanum sasom hwassaste harkniff kunde bitæ a skæg, oc sa wart mannen løss wtaff drakans mwn.


Kap. 110.

Sintram jarl förtäljer om sin ätt och sin resa.

Oc sagde till them: «Nw atte jak ider wæll at løna ty i løstin mit liiff fra theth onda trull. Ena bøn bether jak ether nw ati giffwen mik mit swerd igen.» Tha sagde Didrik till hans: «Goder drenger hwat man æstw, oc aff hwat ætt eller hwart wilde tw fara?» Hin swarade: «Jak heter Sintram jarll, myn fader het[er] Reynebald[57] oc ær [jarll i Venedi[58]. Ther ær jak fødder, oc for at søkiæ myna frænder Hillebrand oc hans herra Didrik, oc haffuer nw ridit i 11 døgn, sa at iak oc min hæst ware bade trøtte, oc lagde mik sa till hwilæ. Sa kom hin draka oc tog mik som i saghæ.»


Kap. 111.

Didrik återskaffar Sintram hans häst. Kämparne rida hem till Bern.

Didrik swarade: «Goder drænger, wij wiliom giffua tik ater swerd tit, oc alt theth tw hade. Tik ær well atfarit, ty tw hauer nw funnit mik, Didrik, her for tik oc følg mik hem til Bern. Ther komber tw i godan fægnad.» Sidan søkte the i skogen, oc funno skiold hans. Tha the hade søkt two daga æffter hæstin oc æy funno, skildis the aat hwar at leta sin wæg. Didrik kom till [ena borg, som Aldinfils heter[59], ther stod hæstin meth sadell oc beszell, greffwens men hade funnit hanum i skogen. Didrik bad fa sig hæstin oc sagde ho hanum atte. Greffuen sagde ney. Didrik bad fa sik «hæstin meth godo, eller theth skadar tik 10 hæstæ oc æn mera meth, bade liiff land oc rike.» Nar greffuen hørde mannen talade trøsteliga oc haffde kostelig wapn, tha fan han at theth war en fultage kæmpe, oc sagde till hanum: «For winskap skuld will iak giffua tik hæstin igen. Jak seer at [tw ær en god man oc diarffwer i okunnugan stad[60], oc hær haffuer tw en gwllring. Oc hanum will iak giffua tik. Æstw Didrik aff Bern, tha seg mik theth.» Han swarade: «Mit naffn will iak ekke løna. [Iak ær Didrik konung Thetmarsson aff Bern oc liff nw hell oc sæll[61], oc haff tak for tina gaffuor.» Jarlen bad hanum well atfara. Her Didrik førde hæstin [till Sintram. Tha funnos the alla tre[62] oc rido sidan hem till Bern igen.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap 96.

Didrik rider ensam ut af Bern och kommer till skogen Ossyen. Om kämpen Eckia och hans broder Fasholt hin stolte. Didrik far vill och möter Eckia om natten.

Konung tꜧetmar war i berne . oc didrik mʒ ꜧanuɱ . oc lot lꜹkia ſiŋ ſaar . ꜧanuɱ tiꜹnte tꜧa iiij riddara [ſoɱ [waro] ꜧillebrand . wideke welandſſoŋ ꜧornboge jarll oc ꜧeyme de kleẏne[63]./ tꜧa tidriks ſaar waro lꜹkte red ꜧaŋ wtaff berŋ ſa at tꜧʒ engeŋ wiſte wtaŋ wideke for ꜧanuɱ ſagde ꜧaŋ ꜧwart ꜧaŋ wilde . oc ſagde ſa at [iak] will aldre komma till berŋ igeŋ . før ꜹŋ iak ꜧaffuer wunnet ſa mẏkiŋ priiſſ igeŋ ſoɱ iak ꜧaffuer faat ſkaɱ . ꜧaŋ red bade dag oc nat. engeŋ folde ꜧanuɱ . [offuer ſtora ſkoga ok økna[64] . tꜧeŋ vije dag koɱ ꜧaŋ till eŋ ſkog . ſoɱ kallas oſſyeŋ[65] tꜧer lag et ſlot nꜹr ſoɱ drekafils[66] ꜧet/ tꜧʒ ſlot atte eŋ konung . [drociaŋ ꜧet[67]/ ꜧaŋ war tꜧa død . Drotninge[ŋ] liffde effter ꜧanuɱ mʒ ix døtter . Tꜧa ꜧaffde eŋ kꜹmpe fꜹſt drotningeŋ [ſoɱ ekke . ꜧet . ꜧaŋ ꜧaffde eŋ broder ſoɱ faſꜧolt ꜧet . ꜧiŋ ſtolte . tꜧe brøder waro ſa raſka riddara tꜧer ware matte oc bade wara tꜧe degeliga[68] . ꜧer faſꜧolt war ſa doll/ ꜧaŋ wilde pa ꜹngeŋ kꜹmpe mera ꜧwgga ꜹŋ et ꜧug . oc ꜹngeŋ faŋ ꜧaŋ ſoɱ ekke fiøll for ꜧanuɱ i fẏrſta ꜧwg/ tꜧʒ war oc ꜧer ekkia ſid/ at rida i ſkog oc [weda diwr[69] tog ꜧaffde ꜧaŋ altiid ſit ꜧarniſk vpa/ oɱ ꜧaŋ kunde nogoŋ finna ſoɱ kampꜹ wille mʒ ꜧanuɱ . tꜧa wiſte didrik ekke ꜧwre ꜧaŋ ſkulde komma offuer ſkogeŋ for ꜧer ekkia tẏ ꜧaŋ wilde ekke møta ꜧanuɱ/ før ꜹn ꜧaŋ ꜧaffde forſøkt ſig [mʒ andra kemper[70]/ tꜧe ſaar ware oc eŋ øɱ ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffde fongit aff wideke/ Tidrik red vpa ſkogeŋ oɱ midnat tꜧer vpa at ekkia ſkulde ekke wara ꜧanuɱ war/ oc for willer i ſkogeŋ . j tꜧʒ ſama koɱ ꜧer |[71] ekkia oc talade till didrik oc ſporde ꜧo tꜧer war/ ſoɱ ſa ſtodʒliga[72] red .


Kap. 97.

Herr Eckia manar Didrik till enviges kamp för sina vapen; men Didrik nekar att stride, förr än dager blir ljus.

Didrik ſwarade ꜧer rider tꜧeŋ maŋ ſoɱ ꜧeter [ꜧeẏɱ ſtwderſſoŋ[73]/ oc [ꜹr mʒ] didrik konungs ꜹrinde till britaniaɱ [i ꜧans faders land[74] . iak ꜧaffuer encꜧte ꜹrinde till tik/ oc will tik ꜹẏ ſøkia/ tꜧa ſwarade ekkie . wꜹll mattw wara ꜧeẏmer/ ꜹŋ tꜧiŋ røſt ꜹr likare . didrik./ konung tꜧetmarſſoŋ/ ꜹſtu ſadana maŋ ſoɱ ſakt ꜹr fra . tꜧa løne tꜧit naffŋ ekke for enoɱ manne/ [Didrik ſwarade[75] . mꜹdaŋ tw ſa alffworligꜧ mit nampŋ ſpør/ tꜧa dẏll iak tꜧʒ ekke . iak ꜹr didrik tꜧetmar konungs ſøŋ aff berŋ tog ꜧaffuer iak encꜧtit ꜹrinde till tik/ wtaŋ will rida mẏna led . ekkia ſwarade mik ꜹr ſakt at tw ꜧaffuer faat oſiger ſlimaŋ [for eŋ danſk . man[76] . nw mag tw winna ꜧer ſa mẏkiŋ ſiger ſoɱ tw tꜧer tapade . tꜧiŋ wapŋ ſpiltis ſare i ider kamp nw mattw winna oſpilt wapŋ igeŋ/ oɱ tw winner mik . Didrik ſwarade iak ær encꜧte redder at kempa mʒ tik/ eller ꜧwre [ſkulꜹ wij nw bꜹrias[77] at ꜹngeŋ waar ſeer annaŋ/ ware dager liwſſ tꜧa moŋ iak nødug ſønia tik kamp/ ꜹŋ tꜧo at iak ꜹr ꜹẏ nw jꜹmredder mʒ tik Jak ꜧauer altiid warit oblẏger till kamp nar iak ꜧauer warit bideŋ ſoɱ mongoɱ ꜹr kunnokt i mit land . ꜹŋ tog tꜧʒ ꜧer litit talas . [tog will iak ekke bꜹrias ſa redder[78]./ . ꜧer ekkia ſagde ix konunga døtter oc tꜧeris moder ſoɱ ꜹr miŋ fꜹſta ꜧwftrv tꜧe fingo mik tꜧeſſa wapŋ . tẏ will iak kempa for tꜧera ſkuld[79] .


Kap. 98.

Eckia förtäljer om sin hjelm, sin brynia, sin sköld och sitt svärd, Eckie-sax; men Didrik vill ännu icke slås.

Miŋ ꜧielɱ ꜹr all forgẏld . myŋ brẏnia ꜹr oc gwlboeŋ[80]/ vpa eŋ ſkioll koɱ aldre mera gwll oc dẏra ſtena ꜹn vpa miŋ ꜹr . jak ꜧaffuer engeŋ ꜧꜹſt oc tw rider/ tẏ mattw flẏ oɱ tw wilt/ tꜧʒ ware tog manligara at bida eŋ maŋ . [oſende lat iak[81] myŋ ꜧꜹſt ꜧema ware ꜧaŋ ꜧer tꜧa ſkulde tw ſlaſſ mʒ mik . ꜧwat ꜧelder tw wilde eller eẏ/ ꜹŋ ꜧer ekkia ſagde bida mik didrik tw ꜹſt eŋ god maŋ/ jak ꜧaffuer ꜧer et ſwerd . ſoɱ iak kaŋ mẏkit ſigia tik aff/ tꜧʒ ſlog[82] ꜧiŋ ſama |[83] [Alfrid dwerg . ſoɱ tit ſwerd nagellring ſlog . ꜧaŋ giorde tꜧʒ lenge i jordena[84] før eŋ tꜧʒ war fullgiort/ ꜧaŋ letade i ix konunga rike/ oc kunde tꜧʒ watŋ ꜹẏ finna ſoɱ ꜧaŋ tꜧʒ ſwerd i ꜧꜹrda wilde før ꜹŋ ꜧaŋ koɱ till ena aa ſoɱ troẏe[85] ꜧeter/ tꜧer ꜧꜹrde ꜧaŋ ſwerdit i/ bade ꜧielt oc klod/ oc ꜧandfang ꜹr aff røt gwlle ſlagit oc all balẏeŋ ꜹr offuerlagt mʒ røt gwll/ [ſwerds bꜹltit[86] oc bꜹlteſyliaŋ ꜹr oc aff gwll . bladit ꜹr wꜹll blankt/ oc mangaſtadʒ merkt mʒ gull/ tꜧa tw ſꜹtter wddiŋ [nider a jordeŋ[87]/ tꜧa ꜹr ſa till atſee ſoɱ eŋ orɱ lopo op at bladet aff røt gwll . tꜧa tw wꜹnder vddeŋ op tꜧa løper ormeŋ fra ꜧieltit oc till vddiŋ/ tꜧʒ ꜹr [ſa ꜧwaſt at encꜧte ſkall ꜧektꜹ/ fore tꜧʒ[88]/ ſwerdit ꜧeter ekkieſax/ tẏ ꜧeter tꜧʒ ſa [at encꜧtit ſwerd tꜧeſligis war burit aff eld[89] tog oɱ maŋ lettꜹ offuer all wꜹrildena/ tꜧʒ ſwerd war ſtolit oc lønt lenge . tꜧʒ giorde ꜧiŋ mẏkla tiwff [Alffrik . dwꜹrg[90] . ꜧaŋ ſtall tꜧʒ fra ſiŋ egiŋ fader oc gaff tꜧʒ eŋ konung ſoɱ roseleff ꜧet . ꜧaŋ ꜧafde tꜧʒ lenge . ſidaŋ fik tꜧʒ ꜧiŋ vngꜹ roſeleff oc ſlog tꜧer mangeŋ maŋ i ꜧꜹll mʒ/ oc mangeŋ konung ſøŋ oɱ tw faar tꜧʒ ſwerd aff mik . vtaŋ ſaar/ tꜧa latꜹ gud tik tꜧʒ wꜹll niwtꜹ . Jak will ꜧꜹller dø ꜹŋ ſpara tꜧʒ tꜧa mik trꜹnger Her didrik ſwarade ꜧwre kaŋ iak ſlaſſ mʒ tik/ medaŋ iak kaŋ ekke ſe tik ok ekke wet iak aff tik mer ꜹŋ tꜧʒ iak ꜧører tik tala/ oc ꜧaffuer iak bade tappad wꜹgeŋ/ [oc ſa tꜧeɱ ſoɱ mik føldo/[91] oc ꜹr mik tꜧer ganſʒke ꜧarmt fore . genſtaŋ dagiŋ kommer tꜧa ſkaltw ekke lꜹnger biwda mik kamp/ oc tꜧa ſkall tꜧʒ giꜹlla til liiff [for tẏ tw talar ſa ſtort[92] .


Kap. 99.

Eckia manar Didrik till kamp för de nio konung-döttrarnes och deras moders höfviskhet. Didrik antager utmaningen.

Her ekkia ſagde far nw ꜧeyll oc ſꜹll/ ꜹŋ |[93] will iak ſigia tik før noget/ aff miŋ fꜹgiordell tꜧer ꜹr vdi xij pund aff rødꜹ gwll/ ſlar tw mik i ꜧꜹll/ tꜧa ꜹr tꜧʒ tꜧit/ tꜧa ꜧaffuer tw wunnet mẏkit priiſſ . mit ꜧierta brinner ſa ſara . i mit brẏſt tẏ at iak faar ekke ſlaaſſ mʒ tik/ wiltw ekke ſlaſſ mʒ mik for gull oc dyra ſtena . tꜧa ſlaſſ mʒ mik for tꜧe ix konunga døtter . oc tꜧera moder ſkuld . ſoɱ miŋ wapŋ loto allt forgẏlla/ oc mẏkiŋ mandoɱ ſkall iak for tꜧera ſkuld winna/ Her didrik ſwarade tꜧʒ wet gud at ꜧwaſke for gull eller for ſẏluer will iak ſlaſſ mʒ tik . ꜹŋ for tꜧe ix . konunga døtter . oc tꜧera moder ꜧøffuiſkꜧet/ tꜧa will iak gerna ſlaſſ mʒ tik .


Kap. 100.

Didriks och Eckias kamp.

Sidaŋ ſprang ꜧaŋ wtaff ſiŋ ꜧꜹſt . Her didrik ſagde/ ꜧer ꜹr ſa mørkt at iak kaŋ tik ekke ſee/ ſidaŋ drog ꜧaŋ ſit ſwerd Nagelring[94] . oc ꜧiog vdi eŋ ſteŋ/ ſa at eldeŋ fløg wtaff ſteneŋ/ tꜧa fik ꜧaŋ ſe et oliue trꜹ/ tꜧer bant ꜧaŋ ſiŋ ꜧꜹſt wid/ tꜧa wart didrik wred aff allt ꜧiertꜹ . nw ꜹr ekke got for ꜧanuɱ ſtanda/ ꜧaŋ ſteg ſa faſt at ſtenana roku for ꜧans føter ꜧwar ꜧaŋ fraɱ ſteg . tꜧa ꜧer ekkia ſa at didrik wilde ſlaſſ . tꜧa wart ꜧaŋ ganſʒke glad oc drog ſit ſwerd oc ꜧiog i ſteneŋ/ ſa eldeŋ fløg vtaff ſteneŋ/ tꜧe ꜧaffde ekke annat liwſſ . [ꜹŋ tꜧeŋ eld aff ſtenana gik[95]/ tꜧe ginge till amans oc ſlogos ſa trøſteliga at engeŋ ꜧaffuer ſidaŋ ſadant ſport aff two meŋ/ ſoɱ ſa manneliga ſtridde/ oc war ſa till tꜧeɱ ſee tꜧer tꜧe ꜧwggo ꜧwar vppa annars wapŋ ſoɱ tꜧʒ ꜧaffde warit eŋ liwng eld . oc ſa ſmall i ſkogeŋ aff tꜧeris ſlagꜧ ſoɱ tꜧordoŋ ſlar/ tꜧe ꜧuggo ꜧarniſk ꜧuart aff annan/ tꜧa war eŋ ꜧwargeŋ tꜧera ſaar . Her ekkia ꜧiog vpa ꜧillegrẏɱ ſa at ꜧer didrik fiøll till |[96] jordena oc beſwimade/ ꜧer ekkia fiøll ſtrax vpa ꜧanuɱ oc fik oɱ bada ꜧans arma oc ꜧiolt ꜧart oc ſagde jak ſkall antigge binda tik eller tw ſkalt ekke liffua lꜹnger . oc giff ſnart vp tꜧiŋ wapŋ . jak will førꜹ tig ꜧeɱ mʒ mik . oc lata tꜧe konunga barneŋ ſee tik/ ſoɱ mik wtredde i dag . Her didrik ſwarade . jak will nw ꜧeller dø ꜧer/ ꜹŋ at tꜧe ix . konunga døtter eller tꜧera moder ſkulꜹ mik bundeŋ ſee/ oc wordꜧꜹ ſidaŋ ſpottat aff alla frwr[97] oc mør ſa lenge jak liffuer . tꜧa word didriks ꜧꜹnder løſa . ꜧaŋ grep[98]er ekkia oɱ ꜧalſeŋ/ oc drogos ſa ena langa ſtund .


Kap. 101.

Herr Didrik får bistånd af sin häst Falke, hugger hufvudet af Eckia, och väpnar sig med hans harnisk.

Tꜧʒ ſa ꜧer didriks ꜧꜹſt falke/ at ꜧans ꜧerra war i ſtora nød . ꜧaŋ ſlet beſlit ſunder/ oc løp till ꜧer ekkia oc lẏpte op bada ſinꜹ frꜹmara føter oc ſlog aff all makt vpa ꜧer ekkies rẏg ſa at ꜧaŋ gik nꜹr ſunder/ tꜧa koɱ didrik op/ oc ꜧiog ſtrax till ꜧer ekkia vppa ꜧalſeŋ . ſa at affgik ꜧuffuodit . ſidaŋ lagde ꜧaŋ ſit ꜧarniſk wtaff oc wapnade ſig mʒ ꜧer ekkias ꜧarniſk/ oc bant ꜧans ſwerd ekkieſax wid ſynꜹ ſidꜹ .


Kap. 102.

Herr Didrik rider till slottet och låtsar som han vore Eckia, samt huru det aflopp.

Oc [Tꜧa] ſteg ꜧaŋ vpa ſiŋ ꜧꜹſt oc red wtaff ſkogeŋ/ tꜧa war liws dag . ſidaŋ red ꜧaŋ till ſlottit oc lot ſoɱ ꜧaŋ ꜧaffde warit ꜧer ekkia. Drotningeŋ ſtod i eŋ torŋ . ꜧoŋ ſag ꜧer didrik rida/ oc mente at tꜧʒ ꜧade warit ꜧer ekkia ꜧoŋ wart ganſʒke glad . oc gik till ſẏnꜹ døtter . oc ſagde till tꜧeɱ . Jak ſag god tidende . ꜧer ekkia gik ꜧꜹdeŋ ſent i afftens/ oc nw kommer ꜧaŋ ridendis igeŋ [vppa eŋ fager ꜧꜹſt[99] . tẏ ꜧauer ꜧaŋ nw wunnit ſiger aff nogoŋ kempe . Sidaŋ klꜹdade [tꜧe] ſik i gwll oc ſilke/ oc gingo wt mot ꜧanuɱ/ tꜧa ſago tꜧe tꜧʒ wꜹll at tꜧʒ war ekke ꜧer ekkia . [Tꜧa ſoɱ drotningeŋ ſag ꜧer ekkias wapŋ[100]/ tꜧa wiſte ꜧoŋ wꜹll atꜧaŋ war død . tẏ ꜧaŋ plꜹgade tꜧeɱ engeŋ at lenꜹ .


Kap. 103.

Herr Didrik rider undan i skogen och möter Eckias broder Fasholt hin stolte.

|[101] Tꜧa gret ꜧoŋ ſare tꜧʒ ꜧoŋ nꜹr beſwimade ſidaŋ gingo tꜧe iŋ igeŋ/ tꜧa ꜧer ekkies tiꜹnꜹre waro tꜧes war/ at tꜧeraerra war død/ tꜧa lagde tꜧe tꜧeris ꜧarniſk vppa/ oc wilde gerna ꜧempna ꜧanuɱ . ꜧer didrik red vndaŋ tꜧʒ meſte ꜧaŋ kunde . tꜧer rende ſa mẏkit folk efftir ꜧanuɱ till atꜧaŋ koɱ i ſkogeŋ . ſidaŋ wꜹnde tꜧe alla igeŋ/ ꜧaŋ red lenge i ſkogeŋ oc wandadis/ tꜧẏ atꜧaŋ war i et frꜹmede land . oc ꜧaffde tꜧeriserra i ꜧꜹll ſlagit . ꜧaŋ red wtaff ſkogeŋ/ tꜧer møtte ꜧanuɱ eŋ maŋ ꜧaŋ war wꜹll wapnat . tꜧʒ war ꜧer fasꜧolt ꜧiŋ ſtolte/ ffaſꜧolt ꜧꜹlſade ꜧer didrik/ ꜧaŋ mente tꜧʒ ꜧade warit ꜧer ekkia ꜧans broder/ tẏ ꜧaŋ kꜹnde ꜧans wapŋ/ ꜧer didrik ſwarade/ iak ꜧeter ekke ekkia . tꜧa ſwarade ꜧer faſꜧolt/ tw onde ꜧund oc mordare . tw ꜧauer ſtuliſſ vppa mẏŋ broder ſoffwande . tꜧa tw drapt ꜧanuɱ . [ꜧaffde ꜧaŋ warit waknad[102] . tꜧa ꜧafde tw faat tꜧeŋ werra lutt/ tẏ ꜧaŋ war alla kꜹmpa beſʒt ./ ꜧer didrik ſwarade tw ſiger ekke ſant . ꜧaŋ war wakeŋ tꜧa iak ſlogx mʒ ꜧanuɱ oc nødde ꜧaŋ mik till at drꜹpa ſik/ ꜧaŋ manede mik bade for gwll oc ſilff/ oc for tꜧe ix konungꜹdøtter . oc for tꜧera moder ſkuld . oc for all tꜧeŋ riddaraſkap ſoɱ till war./ oc tꜧer fore ſteg jak aff miŋ ꜧꜹſt/ oc ſlog ꜧanuɱ i ꜧꜹll . ꜧaffde iak tꜧʒ wiſt at ꜧaŋ war ſa manneligꜧeŋ maŋ tꜧa ꜧade iak ekke trøſt mik till at ſlagiſſ mʒ ꜧanuɱ Oc mattw wita for ſant at iak ſik ekke ꜧans wapŋ før ꜹŋ ꜧaŋ war død .


Kap. 104.

Didriks och Fasholts envig. De svärja hvarannan fosterbrödra-ed.

Her faſꜧolt drog ſit ſwerd oc ꜧiog vppa didriks ꜧielɱ ſa atꜧaŋ ſtyrte aff ꜧꜹſtiŋ oc ꜧaffde nꜹr beſwimat[103] aff tꜧʒ ſtora ꜧwg/ ꜧer faſꜧolt plꜹgade engeŋ[104] mera ꜧwgga ꜹn et ꜧugg . tꜧeŋ ſoɱ foro ꜧanuɱ fiøll/ oc engeŋ |[105] plꜹgade ꜧaŋ ꜧarniſk aff taga . Tꜧy red[106] ꜧaŋ ſtrax ſiŋ wꜹg . tꜧa ꜧer tidrik beſinnade ſik/ tꜧa ſtod ꜧaŋ ſtrax op/ oc ſteg vpa ſiŋ ꜧeſt oc rende efftir ꜧer faſolt ropade oc bad ꜧanuɱ bidꜹ . Eſtw ſa god eŋ kꜹmpe ſoɱ ſakt ꜹr/ tꜧa rẏmꜹ ekke for eŋ maŋ . wiltw ekke bida/ tꜧa warder tw fortalet ꜧwar tw komber . at tw torde ekke ꜧempnas [tꜧiŋ broder[107]/ ꜧer faſolt wꜹnde ſiŋ ꜧeſt oɱ kring/ ꜧaŋ wilde tꜧa ꜧeller ſlaſſ/ ꜹn warda fortalat . tꜧe ſtigo badꜹ aff finꜹ ꜧeſtꜹ oc gingo ſamaŋ oc ſlogos . ꜧwar gaff androɱ ſtora ꜧwg . tꜧa fik ꜧer tidrik iij ſaar/ ꜧer faſolt ꜧade .v. ſaar oc alla ſtora oc blødde ꜧaŋ ganſʒke faſt/ [tꜧa jeffuade ꜧaŋ faſt oɱ ſit liiff[108]/ tẏ gaff ꜧaŋ ſig i ꜧer tidriks wald . oc bød ꜧanuɱ ſinꜹ tiꜹniſte ꜹn tog atꜧaŋ war eŋ fultage kꜹmpe . Her tidrik ſwarade/ tw ꜹſt eŋ fultage maŋ . oc eŋ ꜧøffuiſk riddare . tit liiff will iak gerna giffua tik/ tꜧiŋ tiꜹniſte will iak ekke ꜧaffua/ tẏ iak tror tik ekke wꜹll før ꜹŋ iak ꜧaffuer bøt tik tꜧiŋ broders dødꜧ . oɱ tw wilt tꜧeŋ bot ꜧaffua/ tꜧa will iak gøra tik tꜧeŋ ꜧeder at iak will ſwꜹria tik eŋ ed . oc tw mik eŋ igeŋ at wij ſkuloɱ ꜧwar annaŋ ꜧielpa i ꜧwat nød wij koma kunde ſoɱ wij ware twa borna brøder oc ſkulo wij ꜧeta ꜧwars annars jampninge[109]/ tꜧer at nøgde ſig faſolt well . Sidaŋ ſworo tꜧe ꜧwar annaŋ ed . ſoɱ ſakt war/ tꜧe ſtigo ſidaŋ a tꜧera ꜧꜹſta oc rido ꜧwat tꜧe kunde .


Kap. 105.

Didrik och Fasholt rida till Bern, och möta på skogen ett Fils-djur (Elephant).

Tꜧa wilde ꜧer tidrik ridꜹ till berŋ igeŋ/ tꜧẏ atꜧaŋ ꜧade fangit ſtor priiſ/ oɱ afftaneŋ komo tꜧe till eŋ ſtad . [ſoɱ adinſela ꜧeter[110] tꜧer lago tꜧe oɱ nattena/ oɱ morgoneŋ rido tꜧe arla tꜹdꜧaŋ vppa eŋ ſkog . tꜧer rwnflo[111] ꜧeter . tꜧer møtte tꜧeɱ et diwr . ſoɱ fill ꜧeter/ tꜧʒ war bade ſtort oc grẏmpt . ꜧer tidrik ſagde till faſolt . Jak will ſlaaſſ mʒ tꜧʒta diwr oɱ tw will ꜧielpa mik . oc ware |[112] tꜧʒ eŋ ſtor priſſ at wij tꜧʒ ouerwunnoɱ/ [faſolt [ſwarade][113] iak ꜧaffuer ſa ſtora ſaar tꜧe ſamma iak fik aff tik/ oc blod[eŋ] ꜹr mik faſt forlopeŋ tẏ trøſter iak mik ꜹẏ tik ſtort ꜧielpa . ꜹŋ ſtrider tw wid tꜧʒta diwr/ tꜧa wꜹnter iak at tw koɱ aldre i ſtørra nød .


Kap 106.

Didrik ocꜧ Fasꜧolt dräpa Fils-djuret.

Tidrik ſwarade . far iak ekke ꜧielp aff tik/ tꜧa ꜧielpꜹ mik tꜧeŋ iak tror vpa . Jak will drꜹpa tꜧʒta diwr . ꜧwat ꜧꜹller mik ganger wꜹll eller illꜹ . Didrik bant ſiŋ ꜧꜹſt [wid et olẏe trꜹ[114] . gik ſtrax till diwrit oc ꜧiog tꜧer vpa mʒ ſit ſwerd . oc tꜧʒ bet alz encꜧte[115] . ſa ſlog diwrit ꜧanuɱ till jordeŋ mʒ ſiŋ frꜹmare fot . tꜧa faſolt ſa tidrik i tꜧe nød . ſprang ꜧaŋ ſtrax aff ſiŋ ꜧꜹſt oc løp . oc wilde ꜧielpa tidrik/ oc faŋ ekke tꜧeŋ ſtad ſoɱ ꜧaŋ trøſte gøra diwrit ſart oppa/ tꜧa ſade ꜧaŋ till didrik . tw kaŋ ꜧwargeŋ gøra tꜧʒ diwr ſart vtaŋ tw kunde ſtinga tꜧʒ i naffleŋ . mꜹdaŋ tw tꜧer ſa vnder ligger/ falkeŋ ꜧiŋ godꜹ ꜧꜹſt ſag ꜧer tidrik i ſtora nød ſlet ſik løſſ oc løp till diwrit oc ſlog tꜧʒ ſa faſt vpa lꜹnderna at tꜧʒ moxeŋ[116] gik oɱ kulld . i tꜧʒ ſtak ꜧer didrik diwrit iŋ at naffueleŋ ſwerdit op till ꜧieltana . oc løp ſa vndaŋ diwrit oc diwrit føll død till jordena/ faſolt ꜧade giffuit diwrit mang ꜧwg oc wilde ꜧielpa ꜧer didrik . tꜧʒ bet tog encte pa. ſidaŋ rido tꜧe tꜹdꜧaŋ .


Kap. 107.

Didrik och Fasholt komma öfver skogen och få se en flyg-drake, som har en väpnad man i svelget.

Tꜧa tꜧe komꜹ offuer ſkogeŋ ſago tꜧe eŋ [flog draga[117] ſoɱ war ganſʒe grẏmmer oc vnderligeŋ/ ꜧaŋ ꜧaffde ſtoraŋ krop/ ſtor beŋ . langa ꜧwaſſa klør . ſtor øgeŋ . oc fløg ꜧaŋ [wt mʒ[118] jordenꜹ/ oc ꜹ ꜧwar ꜧaŋ tog i jordena mʒ ſina klør/ tꜧa war ſoɱ tꜧʒ ꜧade warit ardat[119]/ ꜧaŋ ꜧade i ſwolgit eŋ wapnaŋ maŋ . [føtarna iŋ[120] alt op till ꜧꜹrdanar oc ꜧꜹnderna waro [iŋ [i] tꜧeŋ nidra kefftana[121] . oc manneŋ liffde . oc ſag tꜧe two rida . oc ſagde till tꜧeɱ . goda drꜹngia . [ꜧielpaŋ mik . tꜧʒta grymma diwr tog mik . [tꜧa iak][122] ſompnade a myŋ ſkiold . ꜧade iak waret wakiŋ [a mẏna wapŋ[123]/ tꜧa |[124] ꜧade mik encꜧte ſakat .


Kap. 108.

Didrik ocꜧ Fasꜧolt anfalla draken.

Tidrik oc faſꜧolt ſprungo fra tꜧera ꜧꜹſtꜹ oc lupo at drakeŋ . oc ꜧuggo a ꜧaŋ ꜧwatt tꜧe kunde . Didriks ſwerd bet noget ꜹŋ faſꜧolt[s] alʒ encꜧte/ Drakeŋ war ſtarker oc ſtor . tog ꜧade ꜧaŋ ꜹẏ macꜧt at fl*ygꜹ . eller koɱ wid at wꜹriꜹ ſik . for tꜧeŋ ꜧaŋ ſwolgꜧit ꜧade/


Kap. 109.

Didrik och Fasholt döda flyg-draken och frälsa mannen.

Tꜧa ſag manneŋ ſoɱ drakeŋ ꜧade ſwolgit at faſꜧolt[s] ſwerd bet encte pa . oc ſade till faſꜧolt/ tag mit ſwerd i drakans keffte/ [tꜧʒ ſkꜹr ſunder alt teſſ ꜹg a komber[125] . oɱ drengeŋ duger ſoɱ tꜧer a ꜧolder . Faſꜧolt ſprang fraɱ [a mẏkla ſterke[126]/ oc tog ſwerdit mellaŋ drakans keffte . tꜧa ſagde manneŋ i drakaŋ war . miŋ beŋ ꜹr lankt nider i drakans ꜧalſſ . tẏ ꜧog warliga at iak warder ꜹẏ ſaar aff mit egit ſwerd . oc dugeŋ nw gode drenge tẏ drakeŋ trꜹnger mik ſa faſt mʒ ſẏnꜹ kꜹffte at mik gaar blod aff nꜹſa oc mwŋ/ ſidaŋ ꜧioggo tꜧe a drakaŋ . till tꜧeſſ ꜧaŋ do. ſintrams ſwerd . bet a ꜧanuɱ ſaſoɱ ꜧwaſſaſte ꜧarkniff kunde bitꜹ a ſkꜹg . oc ſa wart manneŋ løſſ . wtaff drakans mwŋ .


Kap. 110.

Sintram jarl förtäljer om sin ätt och sin resa.

Oc ſagde till tꜧeɱ . nw atte jak ider wꜹll at løna tẏ i løſtiŋ mit liiff fra tꜧʒ onda trull . Ena bøŋ betꜧer jak etꜧer nw ati giffweŋ mik mit ſwerd igeŋ . tꜧa ſagde didrik till ꜧans . goder drenger ꜧwat maŋ ꜹſtw . oc aff ꜧwat ꜹtt eller ꜧwart wilde tw fara/ ꜧiŋ ſwarade . Jak ꜧeter ſintraɱ jarll . myŋ fader ꜧet[er] reẏnebald[127] . oc ꜹr [jarll i venedi[128]/ tꜧer ꜹr jak fødder . oc for at ſøkiꜹ myna frꜹnder ꜧillebrand oc ꜧans ꜧerra . Didrik . oc ꜧaffuer nw ridit i xj døgŋ . ſa at iak oc miŋ ꜧꜹſt ware bade trøtte . oc lagde mik ſa till ꜧwilꜹ . ſa koɱ ꜧiŋ draka oc tog mik ſoɱ i ſagꜧꜹ .


Kap. 111.

Didrik återskaffar Sintram hans häst. Kämparne rida hem till Bern.

Didrik ſwarade/ goder drꜹnger wij wilioɱ giffua tik ater ſwerd tit/ oc alt tꜧʒ tw ꜧade/ tik ꜹr well atfarit . tẏ tw ꜧauer nw funnit mik/ Didrik ꜧer for tik oc følg mik ꜧeɱ til berŋ . tꜧer komber tw i godaŋ fꜹgnad/ ſidaŋ ſøkte tꜧe i ſkogeŋ/ oc funno ſkiold ꜧans . tꜧa tꜧe ꜧade ſøkt two daga ꜹffter |[129] ꜧꜹſtiŋ oc ꜹẏ funno . ſkildis tꜧe aat ꜧwar at leta ſiŋ wꜹg ./ Didrik koɱ till [ena borg . ſoɱ aldinfils ꜧeter[130] tꜧer ſtod ꜧꜹſtiŋ mʒ ſadell oc beſʒell/ greffwens meŋ ꜧade funnit ꜧanuɱ i ſkogeŋ/ Didrik bad fa ſig ꜧꜹſtiŋ oc ſagde ꜧo ꜧanuɱ atte/ greffueŋ ſagde neẏ . Didrik bad fa ſik ꜧꜹſtiŋ mʒ godo . eller tꜧʒ ſkadar tik x ꜧꜹſtꜹ oc ꜹŋ mera mʒ . bade liiff land oc rike . nar greffueŋ ꜧørde manneŋ talade trøſteliga oc ꜧaffde koſtelig wapŋ . tꜧa faŋ ꜧaŋ at tꜧʒ war eŋ fultage kꜹmpe . oc ſagde till ꜧanuɱ . for winſkap ſkuld will iak giffua tik ꜧꜹſtiŋ igeŋ Jak ſeer at [tw ꜹr eŋ god maŋ oc diarffwer i okunnugaŋ ſtad[131] . oc ꜧꜹr ꜧaffuer tw eŋ gwllring . oc ꜧanuɱ will iak giffua tik . ꜹſtw didrik aff berŋ . tꜧa ſeg mik tꜧʒ/ ꜧaŋ ſwarade mit naffŋ will iak ekke løna. [iak ꜹr didrik konung tꜧetmarſſoŋ aff berŋ oc liff nw ꜧell oc ſꜹll[132] . oc ꜧaff tak for tina gaffuor . Jarleŋ bad ꜧanuɱ well atfara . ꜧer Didrik førde ꜧꜹſtiŋ [till ſintraɱ . tꜧa funnos tꜧe alla tre[133] . oc rido ſidaŋ ꜧeɱ till berŋ igeŋ .




Afvikande läs-arter:

  1. [then ene var Hillebrandh, annar Vidka Vellanson, tredie Hhornboge ierll ffierde Heyne de klæyne B.
  2. [han redh offuer stora skoga Ikner B.
  3. Ossnem B.
  4. Drakasus B.
  5. [som Drosias heth B.
  6. [som Æcke heth, han haffde j broder som kallath var Ffasholth hin stolte. The brIder vaare raska riddare, och the vaare baade the deyligaste kempar som vare motte B.
  7. [beta diurr B.
  8. [meth en annan godh kempe B.
  9. kosteliga B.
  10. [Heyne Stutersson B.
  11. [j meth ffædernes landh B.
  12. [utelemnadt B.
  13. [ffor enom danskan mane B.
  14. [skulum vi nu bIrias B.
  15. [taag vill iag ecke vare mIkedh rædder B.
  16. skyll B.
  17. gullagdh B.
  18. [Theth var illa iag loth B.
  19. giorde B.
  20. [Allfredh duerg som tith suerdh Nagelring giorde. Theth laag lenge i iordena B.
  21. Reyia B.
  22. [utelemnadt B.
  23. [neder oppaa golffuedh B.
  24. [ssaa huasth ath inteth staall hæckter, ther ffore B.
  25. [ath inteth ssaadanth suerdh var boreth aaff ell B.
  26. [Allffredh duerg B.
  27. [utelemnadt B.
  28. [ath tu talar ssaa stor bram och hIgfferdig ordh B.
  29. utelemnadt B.
  30. [en then eldh aaff stenen gæk B.
  31. ffruger B.
  32. hulth B.
  33. [paa en gantzska ffager hesth B.
  34. [taa drItningen ssaag her Eekkx vapn B.
  35. [haffde han vakadh B.
  36. ssaa ath theth tIth i hans Iren tillagdt B.
  37. aldrig B.
  38. ffor B.
  39. [tin broders dIdh B.
  40. [och tuekade her Ffasholth om seth liff B.
  41. Jempnunge B.
  42. [som Aldinselle heth B.
  43. Rumslo B.
  44. [her Ffasholth swarede B.
  45. [vedh eth olyua træ B.
  46. intedh B.
  47. maaxsan B.
  48. [fflugdrake B.
  49. [harth meth B.
  50. aarth B.
  51. [utelemnadt B.
  52. [till neder keptena B.
  53. [hielper meg vtur thethta diur, theth diur sualg meg op taa iag B.
  54. [utelemnadt B.
  55. [theth skær honum sInder allfamman B.
  56. [aaff mIkla starkheth B.
  57. Rennebaldh B.
  58. [ierll i Ffenedi B.
  59. [eth berg som Aldiushus heter B.
  60. [tu esth en kosteligen man och dierffuer en j ock B.
  61. [iag er Didrek aaff Beren, bliff nu hell och ssæll B.
  62. [till Sintram igen taa ffulles the aath alla tre B.
  63. [tꜧeŋ ene var ꜧillebrandꜧ annar vidka vellanſoŋ tredie ꜧornboge ierll ffierde ꜧeẏne de klꜹlẏne B.
  64. [ꜧaŋ redꜧ offuer ſtora ſkoga Ikner B.
  65. oſſneɱ B.
  66. drakaſus B.
  67. [ſoɱ droſias ꜧetꜧ B.
  68. [ſoɱ ꜹcke ꜧetꜧ/ ꜧaŋ ꜧaffde j broder ſoɱ kallatꜧ var ffaſꜧoltꜧ ꜧiŋ ſtolte tꜧe brIder vaare raſka riddare/ ocꜧ tꜧe vaare baade tꜧe deẏligaſte kempar ſoɱ vare motte B.
  69. [beta diurr B.
  70. [mʒ eŋ annaŋ godꜧ kempe B.
  71. Bl. 62.
  72. koſteliga B.
  73. [ꜧeẏne ſtuterſſoŋ B.
  74. [j metꜧ ffꜹdernes landꜧ B.
  75. [utelemnadt B.
  76. [ffor enoɱ danſkaŋ mane B.
  77. [ſkuluɱ vi nu bIrias B.
  78. [taag vill iag ecke vare mIkedꜧ rꜹdder/ B.
  79. ſkẏll B.
  80. gullagdꜧ B.
  81. [tꜧʒ var illa iag lotꜧ B.
  82. giorde B.
  83. Bl. 62. Verso.
  84. [allfredꜧ duerg ſoɱ titꜧ ſuerdꜧ nagelring giorde tꜧʒ laag lenge i iordena B.
  85. reẏia B.
  86. [utelemnadt B.
  87. [neder oppaa golffuedꜧ B.
  88. [ſſaa ꜧuaſtꜧ atꜧ intʒ ſtaall ꜧꜹckter tꜧer ffore B.
  89. [atꜧ intʒ ſſaadantꜧ ſuerdꜧ var boretꜧ aaff ell B.
  90. [allffredꜧ duerg B.
  91. [utelemnadt B.
  92. [atꜧ tu talar ſſaa ſtor braɱ ocꜧ ꜧIgfferdig ordꜧ B.
  93. Bl. 63.
  94. utelemnadt B.
  95. [eŋ tꜧeŋ eldꜧ aaff ſteneŋ gꜹk B.
  96. Bl. 63. Verso.
  97. ffruger B.
  98. ꜧultꜧ B.
  99. [paa eŋ gantʒſka ffager ꜧeſtꜧ B.
  100. [taa drItningeŋ ſſaag ꜧer eekkx vapŋ B.
  101. Bl. 64.
  102. [ꜧaffde ꜧaŋ vakadꜧ B.
  103. ſſaa atꜧ tꜧʒ tItꜧ i ꜧans Ireŋ tillagdt B.
  104. aldrig B.
  105. Bl. 64. Verso.
  106. ffor B.
  107. [tiŋ broders dIdꜧ B.
  108. [ocꜧ tuekade ꜧer ffaſꜧoltꜧ oɱ ſetꜧ liff B.
  109. Jempnunge B.
  110. [ſoɱ aldinſelle ꜧetꜧ B.
  111. rumſlo B.
  112. Bl. 65.
  113. [ꜧer ffaſꜧoltꜧ ſwarede B.
  114. [vedꜧ etꜧ olẏua trꜹ B.
  115. intedꜧ/ B.
  116. maaxſaŋ B.
  117. [fflugdrake B.
  118. [ꜧartꜧ mʒ B.
  119. aartꜧ B.
  120. [utelemnadt B.
  121. [till neder keptena B.
  122. [ꜧielper meg vtur tꜧʒta diur/ tꜧʒ diur ſualg meg op taa iag B.
  123. [utelemnadt B.
  124. Bl. 65. Verso.
  125. [tꜧʒ ſkꜹr ꜧonuɱ ſInder allfammB.
  126. [aaff mIkla ſtarkꜧetꜧ B.
  127. rennebaldꜧ B.
  128. [ierll i ffenedi B.
  129. Bl. 66.
  130. [etꜧ berg ſoɱ aldiuſꜧus ꜧeter/ B.
  131. [tu eſtꜧ eŋ koſteligeŋ maŋ ocꜧ dierffuer eŋ j ock B.
  132. [iag er didrek aaff bereŋ bliff nu ꜧell ocꜧ ſſꜹll B.
  133. [till ſintraɱ igeŋ taa ffulles tꜧe aatꜧ alla tre B.