Sagan om Didrik af Bern - Didrik wexer op

Fra heimskringla.no
Hopp til: navigasjon, søk
Velg språk Norrønt Islandsk Norsk Dansk Fornsvensk Færøysk
Denne teksten finnes på følgende språk ► Original.gif Dansk.gif Original.gif
Original.gif


For at alle norrøne tegn som blir brukt i denne artikkelen skal vises korrekt må du ha fonttypen OldNordicTimes installert på din PC eller Mac. OldNordicTimes skal lagres i Fonts i Windows eller installeres i fontboken i Mac OS.


Sagan om Didrik af Bern


Didrik wexer op



Kap. 11.

Om konung Thetmar. Hans son Didriks uppvext och egenskaper.

Koning Thetmar rader for Bern, han war myken orlixman oc blider oc mild, hans hwsfrv war bada wæn oc from. The fingo en son som Didrick het, han waxte op stor oc stark. Han hade snar øghen, hans haar war som et gwll oc wæll kruset, oc han fik aldre skæg sa lenge han liffde. Hans hærda ware two alna brede, hans arma ware harda som andra stocka. Han war sa starker at faa funnes hans like, tog war han small i sit liiff oc degelige ben haffde han oc stark. Han war glader oc blider oc milder, hwarke sparde han gwll eller silffwer, theth sagde alla men. J then tima war aldre engen sadann man fød, badæ meth [1]sin oc skapilse vtan hans faderfader Sampson, oc alla vnte hanum got. Tha han war xj aar gamall, tha slog hans fader hanum till riddare oc gaff hanum hest oc harnisk oc giorde hanum [till høffuitzman for alt sit hoffuesinne.[2]


Kap. 12.

Om Hillebrand och hans ätt. Huru han kommer till Bern och blir Didriks fosterfader.

En stadh lag østan for Bern[3] som kallas Venedi[4]. Ther war en hertoge som Ragball[5] het, han war riker oc fultaker[6]. Han hade two søner, then ene het Boltram[7] oc then andre Regbald. Han wart giffter oc fik en søn som Sintram[8] het. Then førsta hertwg Ragbald, han haffde en son som Hillebrand het, han war høffuitzman for hans hoffuesin. Tha han war xij aare gamall, tha gaff hans fadher hanum hæst oc harnisk. Han war en fager man, hwid oc rød i kinderne, gult haar oc krwsit oc sa wart hans skæg. Han war starkelighe woxen, sa at alla vndrade pa hanum, oc ekke fanz hans like i Venedi. Han war saktmodug oc grvndug, oc then wiseste man ther nokon wiste at segia aff. Han war oc milder sa at alla loffuade hanum, han haffde et got hierta, sa at aldre haffde theth sports at han war nokot sinne redder. Tha han wart xxx are gamall, tha bad han sin fader om loff at ride till Bern. Faderen sporde hwat han ther wilde gøre, han sagde han wilde tiæna konung Thetmar. Faderen bad hanum fara om hanum tæktis. Tha red han wtaff Fenedi sielff xiijde oc till konung Thetmar. Han war hanum wæll komen, oc dwaldis ther meth hanum. [Tidrik Thetmarsson[9] war tha vj are gamall, tha Hillebrand tit kom. Hillebrand vnte hanum got, oc satte hanum altiid nær sik, oc lærda hanum goda sidhær. Tidrik kallade hanum sin fosterfadher.


Kap. 13.

Huru Didrik och mäster Hillebrand fånga Alfrik dverg, bekomma svärdet Nagelring, dräpa Grim och Hilda, samt vinna hjelmen Hildegrim och många skatter.

Tha Tidrik war xij are gamall, tha ridher meister Hillebrand meth hanum en dag meth høk oc hwnd. The plægede oc aldre wt ride vtan the hade theris harnisk vpa. The fingo see en hiort, oc slogo theris hwnda løsæ. Tidrik rende lenge effter hiorten, tha fik han atsee en dwerg. Tidrik rænde effter hanum oc fik dwergen i kragen, oc rykte hanum vp i sadelen oc førden for sik. [Han het Alfrik, han war then besztæ smidh man wiste aff at seyæ.[10] Tha sagde dwergen: «Kære herra, vnner mik mit liiff, iak will wisa ether mera gwll oc sillf en konung Thetmar ether fadher egher.» Tidrik sporde hwar theth war. Han swarade: «Vti et berg her hart nær, ther boor en stor man som heter Grym. Han haffuer [ena kona,[11] hon heter Hilda, hon ær æn større æn han. The haffua et swerd som Nagelring heter oc theth swerdh giorde iak. [Theth ær sa hwast at vnder ær[12], vtan thu faar swerdit fra hanum, tha winner thw engen siger aff hanum.» Tidrik swarade: «Thet skall nw gælla thit liiff, vtan thu kant stiæla mek theth sama swerdit.» Dwergen swor hanum (meth) en eed athan (wilde stiæla hanum) theth gøre wilde, sidan lot (han hanum løss) Tidrik hanum løpa. The ridho sidan effter hiorten. The komæ for et stort berg, ther kom dwergen till them igen oc haffde swerdit meth sik oc fik Tidrik theth, oc wiiste hanum hwar han skulde ga in i bergit. Dwergen sagde: «Kunne i slaa then starka Grym i hæll oc faa hans gwll oc silff, tha fa i mykin priiss, thy han haffuer xij manna star[k]heit, æn mik faa j aldre mere igen.» Sidan wiste the enkte hwart dwergen bleff. The stigo aff sinæ hæsta oc gingo till bergit. Tidrik drogh wt swerdit Nagelring oc tyktis hanum aldre haffua set et bættre swerd. The gingo in i bergit oc bundo op sina hielma, Tidrik gik fore. Tha Grim saa at the komæ, tha løp han till syna harniskæ kista oc søkte efftir sit swerdh, oc fan theth icke, oc wiste theth wæll at dwergen haffde theth stolit. Han grep [en logande brand[13] aff elden oc gik mot Tidrik oc slox lenge mot hanum. Konen[14] sprang oc grep Hillebrand om herdanar oc slog hanum [nider mot gulffwit och wilde binna hanum, oc hølt hanum sa fast, oc [at?] bloden sprang wd om hwar nagelen, oc slog hanum[15] mot brystit meth næffwan, sa athan nær danade. Han ropade till Didrik oc badh hanum hielpa: [«Iek kom aldre i sadann nødh før[16].» Didrik swarade: «Jak skall wist hielpa tik,» oc løp først at Grim wredeliga oc hwg hanum mang saar. Et hwg kom a hans hals sa at affgik hoffwdit. Sidan løp han till Hillebrand, oc hwg konan[17] sunder mit i liffuit. Hon war sa mykin trulkona at lutterna skrido saman oc wart strax heell. Didrik hwg henne æn en sinne sunder i tw stycke, tha foor theth æn som før. Tha sagde Hillebrand: «Tha hon ær sunder huggen, tha skulde i stinga ider fot mellom bade lutternæ[18], tha koma the aldre saman mere.» Tha hwg Didrik till henna ræt vp[a] lænderna, oc hwg henna i tw stykke, oc stak sin fot mellom badha stycken. Tha føllo badæ stycken wtaff Hillebrand oc bleff hon tha død. Hillebrand stod op oc sagde till Didrik: «Haffde sa Grim ouer wunnet tik som konan wan mik, tha haffde wij aldre hædan komit, æn gud løna tik tw halp mik [som en ædla herra[19].» Sidan toko the gwll oc silffuer[20] æ mædan the haffua wilde. Tha fan Didrik en hielm i bergit then bæszta ther wæra matte. [Grym haffde giffuit helfftena aff sit naffn oc konan helfftena aff sit[21], oc ty kalladis hielmen Hyllagrym. Didrik haffde then hielm i manga strider sidan, oc aldre wart han gymenhwggen. The haffde sa mykit gwll oc silff at thera hæsta gato ekke mera burit. Sidan rido the hem till Bern, [oc her aff worde the prisade[22]


Kap. 14.

Om Heym Studdersson, hans ätt, och hans häst Rispa.

For[23] nordan fiæll ligger et slot som Sægard heter. Theth atte hin rikæ Brynild, hin fagra oc hin wiisa, oc myken manheit giordis for henne skull i wærildene. Hon war en mektig jomfrw, henne fader oc moder waro døde. J en skog ther hart nær atte hon en storan gardh. Ther bodde en man vpa som Studder het, han war starker man. [Ther haffde hon[24] sin stodh i then samma skog, oc the waro alla gra oc swart. Ther føddes the beszta hæsta aff som till waro bade [Skimling oc Folken[25] oc manga flere. Studder hade en son, han het oc Studder. Hans enlite[26] war bret ok ekke lankt. Han war open[27] oc snar øgder, gwll haar haffde han oc brunt skæg, oc stort hoffwd oc [hærda breder [? breda hærder][28]. [Han haffde langa arma oc iiij alboga oc tiwkka hænder[29] oc fagra finger, han war en liten man [ræt fyreskoten[30]. Theth war hans mæsta lust at rida i døst oc læra at skyrma. Han kunde wæll skiwta meth armbørst[31], oc war grymmer oc hogmoduger sa at ængen gat [omgangit sik[32] meth hanum. Han war then raskaste riddare ther wara matte. The wener som han haffde, them ælskade han aff hiærta. The wændade[33] hans nampn oc kallade hanum Heym[34] for ty en orm heter Heym, han ær fwll aff ether alla orma ræddes for hanum. [Sa giorde oc folkit wid Heym at alla ware rædde for hanum[35], han giorde offtare ont æn got. Hans fader gaff hanum en hæst som Rispa[36] het, han war fød aff theth samma stod som før war sakt oc han war gra.


Kap. 15.

Heym Studdersson rider till Bern och manar Didrik till kamp.

Theth war et sinne at Heym tog sin hæst oc wapnar sik oc bant sit swerd wid sidæ. Theth het Blodgang, theth war hwast. Han sagde till sin fadher: «Jak will rida till en vngan herra, oc slaass meth hanum, han heter Didrik konung Thetmarsson aff Bern.» Fadheren swarade: «Tha gør thw som en w wiiss man. Mik ær sakt athan ær then raskaste man som nw kan finas, rid heller en annar stadz oc fresta tik.» Heim swarade: «Jak ær icke sa ræd som tw, jak skall antigge[37] winna sigher eller dø ther om. Mik ær sakt at Tidrik ær ekke mera æn xij are gamell oc jak ær nw xvij are gamall, oc skulde han winna sigher aff mik, tha ware theth vnder.» Han tog sit glaffwen oc sprang vpa sin hæst oc red ouer manga stora skoga, land oc stæder till thess han kom till Bern. Tha han tit kom stegh han aff sin hæst, oc gik in j stuffunæ oc hælsade konung Thetmar, oc sidan wænde han sik till Didrik oc helsade hanum oc sagde: «Jak haffuer ridit langan wæg for thina skull, oc mykit ær mik aff tik sagt. Møt mik her wte for slottit oc slass meth mik. Hwilken ther winner, han skall eghæ [thess annars[38] wapn.» Didrik swarade oc sag wredeliga vpa hanum ty athan talede hastogt till hanum: «Mik hauer ængen før bodet sadant bodh som thw gør.» Sidan sprang han fra bordh oc gik wt, oc Hillebrand gik meth hanum oc manga andra riddara. Han bad lata hempta sit harnisk oc lagde vpa sik oc giorde sik redo oc bant sin hielm Hillagrym ok Nagelring wid syna sidæ. Hillebrand hølt i ystadit[39] mædan han stegh vpa sin hæst


Kap. 16.

Om Heym Studderssons och Didriks envig. Didrik får hästen Folke.

Nw rider Didrik vtaff Bern, Heim hølt ther for hanum. The slogo thera hæsta meth sporana, oc hwar stak i annars skioll, oc ængen thera gik aff hæstin. The rende annat sin till saman oc foro æn thesligis. The rende theth tridie sin [till hopa[40], tha stak Heim gymon Didriks skioll oc reff brynian sunder, tok wart han ekke saar. Didrik stak gymon hans skioll, oc wt i gømon brynian twefald oc Heim wart oc ecke saar. Her Didriks hæst føll till jordena, oc tog bleff han i sadelen, oc sunder gik badæ glaffuenæ. The sprungo bade aff hæstana, oc drogo thera swerd, oc gingo saman oc slogos sa trøsteliga at engen wilde for then andre ryma[41], æy sa langt som en fot war bred. Tha hiog Heim aff all syn makt oc vpa Didriks hielm Hillegrym. Hielmen war harder, ty brast swerdit sunder i hiælten[42], oc tha han sag at han haffde ængen wæriæ, tha sagde han till Didrik: «Lat mek liffwa, jak will gerna thiæna tik.» Did[r]ik swarade: «Tha segh mek thin tro thienste.» «Gerne,» sagde Heim, oc ther meth bliffwa the forlikade, oc rido sa in vpa slottit igen oc ware gode wenner. Tha talade Heim till Didrik: «Theth vndrar mik herra ati skule æy haffua en godan hæst, sa fultaka man som i ære. Iak will rida hem oc se om iak kan skipa[43] ider en godan hæst ther tola skall en støt. I then skog som Brynnilla ægher, ther ære iiij hæsta. En heter Grane, oc annar heter Skimling, oc tridie heter Falke, oc iiij heter Rispa, myn eghin hæst. Far thu en aff the iij hæsta, tha wenter iak thw ma rida i hwar strid som thw will.» Didrik tackade hanum oc bad hanum rida. Han red hem oc hæntade en hæst som Falke het, oc kom igen meth hanum oc fik Didrik hanum. Han takkade hanum mykit.


Hyltén-Cavallius' 1854-utgave


Alle h i 1854-teksten ser slik ut: Fornsvensk(h).jpg og er av praktiske grunner gjengitt som vanlig h. Fornsvensk(æ).jpg er gjengitt som ꜹ, -eth.jpg er gjengitt som ʒ.



Kap. 11.

Om konung Thetmar. Hans son Didriks uppvext och egenskaper.

Koning thetmar rader for berŋ . haŋ war mykeŋ orlixmaŋ oc blider oc mild/ hans hwſfrv war bada wꜹŋ oc froɱ . the fingo eŋ ſoŋ ſoɱ didrick het/ haŋ waxte op ſtor oc ſtark/ haŋ hade ſnar øgheŋ hans haar war ſoɱ et gwll oc wꜹll kruſet/ oc haŋ fik aldre ſkꜹg ſa lenge haŋ liffde/ hans hꜹrda ware two alna brede/ hans arma ware harda ſoɱ andra ſtocka . haŋ war ſa ſtarker at faa funnes hans like . tog war haŋ ſmall i ſit liiff oc degelige beŋ haffde haŋ oc ſtark./ haŋ war glader oc blider oc milder/ hwarke ſparde haŋ gwll eller ſilffwer. thʒ ſagde alla meŋ. j theŋ tima war aldre engeŋ ſadanŋ maŋ fød . badꜹ mʒ [44]ſiŋ oc ſkapilſe vtaŋ hans faderfader ſampſoŋ . oc alla vnte hanuɱ got./ tha haŋ war xj aar gamall/ tha ſlog hans fader hanuɱ till riddare oc gaff hanuɱ heſt oc harniſk oc giorde hanuɱ [till høffuitʒmaŋ for alt ſit hoffueſinne[45]


Kap. 12.

Om Hillebrand och hans ätt. Huru han kommer till Bern och blir Didriks foster-fader.

Eŋ ſtadh lag østaŋ for berŋ[46] ſoɱ kallas venedi[47]/ ther war eŋ hertoge ſoɱ ragball[48] het haŋ war riker oc fultaker[49]/ haŋ hade two ſøner theŋ ene het boltraɱ[50] oc theŋ andre regbald . haŋ wart giffter oc fik eŋ ſøŋ ſoɱ ſintraɱ[51] het/ theŋ førſta hertwg ragbald . haŋ haffde eŋ ſoŋ ſoɱ hillebrand het/ haŋ war høffuitʒmaŋ for hans hoffueſiŋ./ tha haŋ war xij aare gamall/ tha gaff hans fadher hanuɱ hꜹſt oc harniſk haŋ war eŋ fager maŋ hwid oc rød i kinderne/ gult haar oc krwſit oc ſa wart hans ſkꜹg . haŋ war ſtarkelighe woxeŋ . ſa at alla vndrade pa hanuɱ/ oc ekke fanʒ hans like i venedi/ haŋ war ſaktmodug oc grvndug/ oc theŋ wiſeſte maŋ ther nokoŋ wiſte at ſegia aff/ haŋ war oc milder ſa at alla loffuade hanuɱ/ haŋ haffde et got hierta/ ſa at aldre haffde thʒ ſports at haŋ war |[52] nokot ſinne redder/ Tha haŋ wart xxx are gamall tha bad haŋ ſiŋ fader oɱ loff at ride till berŋ./ fadereŋ ſporde hwat haŋ ther wilde gøre/ haŋ ſagde haŋ wilde tiꜹna konung thetmar/ fadereŋ bad hanuɱ fara oɱ hanuɱ tꜹktis . tha red haŋ wtaff fenedi ſielff xiijde oc till konung thetmar/ haŋ war hanuɱ wꜹll komeŋ/ oc dwaldis ther mʒ hanuɱ/ [tidrik thetmarſſoŋ[53] war tha vj are gamall/ tha hillebrand tit koɱ/ hillebrand vnte hanuɱ got. oc ſatte hanuɱ altiid nꜹr ſik . oc lꜹrda hanuɱ goda ſidhꜹr/ tidrik kallade hanuɱ ſiŋ foſterfadher .


Kap. 13.

Huru Didrik och mäster Hillebrand fånga Alfrik dverg, bekomma svärdet Nagelring, dräpa Grim och Hilda, samt vinna hjelmen Hildegrim och många skatter.

Tha tidrik war xij are gamall/ tha ridher meiſter hillebrand mʒ hanuɱ eŋ dag mʒ høk oc hwnd/ the plꜹgede oc aldre wt ride vtaŋ the hade theris harniſk vpa/ the fingo ſee eŋ hiort/ oc ſlogo theris hwnda løſꜹ/ tidrik rende lenge effter hiorteŋ/ tha fik haŋ atſee eŋ dwerg/ tidrik rꜹnde effter hanuɱ oc fik dwergeŋ i krageŋ/ oc rẏkte hanuɱ vp i ſadeleŋ oc førdeŋ for ſik . [haŋ het alfrik . haŋ war theŋ beſʒtꜹ ſmidh maŋ wiſte aff at ſeyꜹ .[54] Tha ſagde dwergeŋ kꜹre herra vnner mik mit liiff/ iak will wiſa ether mera gwll oc ſillf eŋ konung thetmar ether fadher egher/ Tidrik ſporde hwar thʒ war/ haŋ ſwarade vti et berg her hart nꜹr/ ther boor eŋ ſtor maŋ ſoɱ heter gryɱ . haŋ haffuer [ena kona[55] hoŋ heter hilda/ hoŋ ꜹr ꜹŋ ſtørre ꜹŋ han/ the haffua et ſwerd ſoɱ nagelring heter. oc thʒ ſwerdh giorde iak . [thʒ ꜹr ſa hwast at vnder ꜹr[56]/ vtaŋ thu faar ſwerdit fra hanuɱ tha winner thw engeŋ siger aff hanuɱ. tidrik ſwarade/ thʒ ſkall nw gꜹlla thit liiff vtaŋ thu kant ſtiꜹla mek thʒ ſama ſwerdit . dwergeŋ ſwor hanuɱ (mʒ) eŋ eed athaŋ (wilde ſtiꜹla hanuɱ) thʒ gøre wilde/ ſidaŋ lot (haŋ hanuɱ løſſ) tidrik hanuɱ løpa/ the ridho ſidaŋ effter hiorteŋ/ the komꜹ for et ſtort berg/ ther koɱ dwergeŋ till theɱ igeŋ oc haffde ſwerdit mʒ ſik oc fik tidrik thʒ/ oc wiiſte hanuɱ hwar haŋ ſkulde ga iŋ i bergit./ dwergeŋ ſagde kunne i ſlaa theŋ ſtarka grẏɱ i hꜹll oc faa hans gwll oc ſilff/ tha fa i mykiŋ priiſſ . thy haŋ haffuer xij manna star[k]heit/ ꜹŋ mik faa j aldre mere igeŋ/ ſidaŋ wiſte the enkte hwart dwergeŋ bleff . the ſtigo aff ſinꜹ hꜹſta oc gingo till bergit . tidrik drogh wt ſwerdit nagelring. |[57] oc tẏktis hanuɱ aldre haffua ſet et bꜹttre ſwerd/ the gingo iŋ i bergit oc bundo op ſina hielma/ tidrik gik fore/ Tha griɱ ſaa at the komꜹ/ tha løp haŋ till ſyna harniſkꜹ kiſta oc ſøkte efftir ſit ſwerdh/ oc faŋ thʒ icke/ oc wiſte thʒ wꜹll at dwergeŋ haffde thʒ ſtolit . haŋ grep [eŋ logande brand[58] aff eldeŋ oc gik mot tidrik oc ſlox lenge mot hanuɱ/ koneŋ[59] ſprang oc grep hillebrand oɱ herdanar oc ſlog hanuɱ [nider mot gulffwit och wilde binna hanuɱ/ oc hølt hanuɱ ſa faſt/ oc [at?] blodeŋ ſprang wd oɱ hwar nageleŋ./ oc ſlog hanuɱ[60] mot brẏſtit mʒ nꜹffwaŋ . ſa athaŋ nꜹr danade/ haŋ ropade till didrik oc badh hanuɱ hielpa/ [iek koɱ aldre i ſadann nødh før[61]/ didrik ſwarade. jak ſkall wiſt hielpa tik/ oc løp førſt at griɱ wredeliga oc hwg hanuɱ mang ſaar/ et hwg koɱ a hans hals ſa at affgik hoffwdit . ſidaŋ løp haŋ till . hillebrand . oc hwg konaŋ[62] ſunder mit i liffuit/ hoŋ war ſa mẏkiŋ trulkona at lutterna ſkrido ſamaŋ oc wart ſtrax heell/ didrik hwg henne ꜹn eŋ ſinne ſunder i tw ſtycke/ tha foor thʒ ꜹŋ ſoɱ før/ tha ſagde hillebrand tha hoŋ ꜹr ſunder huggeŋ tha ſkulde i ſtinga ider fot melloɱ bade lutternꜹ[63]/ tha koma the aldre ſamaŋ mere Tha hwg didrik till henna rꜹt vp[a] lꜹnderna . oc hwg henna i tw ſtẏkke/ oc ſtak ſiŋ fot melloɱ badha ſtẏckeŋ/ tha føllo badꜹ ſtyckeŋ wtaff hillebrand . oc bleff hoŋ tha død . hillebrand ſtod op oc ſagde till didrik haffde ſa griɱ ouer wunnet tik ſoɱ konaŋ waŋ mik/ tha haffde wij aldre hꜹdaŋ komit/ ꜹŋ gud løna tik tw halp mik . [ſoɱ eŋ ꜹdla herra[64] . Sidaŋ toko the gwll oc ſilffuer[65] ꜹ mꜹdaŋ the haffua wilde/ tha faŋ didrik eŋ hielɱ i bergit theŋ bꜹſʒta ther wꜹra matte/ [gryɱ haffde giffuit helfftena aff ſit naffŋ. oc konaŋ helfftena aff ſit[66]/ oc tẏ kalladis hielmeŋ hẏllagrẏɱ/ didrik haffde theŋ hielɱ i manga ſtrider ſidaŋ/ oc aldre wart haŋ gẏmenhwggeŋ/ The haffde ſa mẏkit gwll oc ſilff at thera hꜹſta gato ekke mera burit. Sidaŋ rido the heɱ till . berŋ./ [oc her aff worde the prisade[67]


Kap. 14.

Om Heym Studdersson, hans ätt, och hans häst Rispa.

For[68] nordaŋ fiꜹll ligger et ſlot ſoɱ ſꜹgard heter/ thʒ atte hiŋ rikꜹ brẏnild . hiŋ fagra oc hiŋ wiiſa/ oc mẏkeŋ manheit giordis for henne ſkull i wꜹrildene/ hoŋ war eŋ mektig jomfrw/ henne fader oc moder waro døde/ j eŋ ſkog ther hart nꜹr atte hoŋ eŋ ſtoraŋ gardh ther |[69] bodde eŋ maŋ vpa . ſoɱ ſtudder het/ haŋ war ſtarker maŋ [ther haffde hoŋ[70] ſiŋ ſtodh i theŋ ſamma ſkog./ oc the waro alla gra oc ſwart/ ther føddes the beſʒta hꜹſta aff ſoɱ till waro bade [ſkimling oc folkeŋ[71] oc manga flere/ Studder hade eŋ ſoŋ haŋ het oc ſtudder/ hans enlite[72] war bret ok ekke lankt haŋ war opeŋ[73] oc ſnar øgder gwll haar haffde haŋ oc brunt ſkꜹg . oc ſtort hoffwd oc [hꜹrda breder [? breda hꜹrder][74]/ [haŋ haffde langa arma oc iiij alboga oc tiwkka hꜹnder[75] oc fagra finger/ haŋ war eŋ liteŋ maŋ [rꜹt fyreſkoteŋ[76] . thz war hans mꜹſta luſt at rida i døſt . oc lꜹra at ſkẏrma/ haŋ kunde wꜹll ſkiwta mʒ armbørſt[77]/ oc war grymmer oc hogmoduger . ſa at ꜹngeŋ gat [omgangit ſik[78] mʒ hanuɱ/ haŋ war theŋ raſkaſte riddare ther wara matte . the wener ſoɱ haŋ haffde/ theɱ ꜹlſkade haŋ aff hiꜹrta/ the wꜹndade[79] hans nampŋ oc kallade hanuɱ heẏɱ[80] for tẏ eŋ orɱ heter heẏɱ. haŋ ꜹr fwll aff ether alla orma rꜹddes for hanuɱ [ſa giorde oc folkit wid heẏm at alla ware rꜹdde for hanuɱ[81]/ haŋ giorde offtare ont ꜹŋ got/ hans fader gaff hanuɱ eŋ hꜹſt ſoɱ riſpa[82] het/ haŋ war fød aff thʒ ſamma ſtod ſoɱ før war ſakt oc haŋ war gra .


Kap. 15.

Heym Studdersson rider till Bern och manar Didrik till kamp.

Thʒ war et ſinne at heẏɱ tog ſiŋ hꜹſt oc wapnar ſik oc bant ſit ſwerd wid ſidꜹ/ thʒ het blodgang/ thʒ war hwaſt/ haŋ ſagde till ſiŋ fadher. jak will rida till eŋ vngaŋ herra/ oc ſlaaſſ mʒ hanuɱ haŋ heter didrik . konung thetmarſſoŋ aff berŋ/ ffadhereŋ ſwarade/ tha gør thw ſoɱ eŋ w wiiſſ maŋ mik ꜹr ſakt athaŋ ꜹr theŋ raſkaſte maŋ ſoɱ nw kaŋ finas . rid heller eŋ annar ſtadʒ oc freſta tik/ heiɱ ſwarade jak ꜹr icke ſa rꜹd ſoɱ tw. jak ſkall antigge[83] winna ſigher eller dø ther oɱ . mik ꜹr ſakt at tidrik ꜹr ekke mera ꜹŋ xij are gamell oc jak ꜹr nw xvij are gamall/ oc ſkulde haŋ winna ſigher aff mik . tha ware thʒ vnder/ haŋ tog ſit glaffweŋ oc ſprang vpa ſiŋ hꜹſt oc red ouer manga ſtora ſkoga . land oc ſtꜹder till theſſ haŋ koɱ till berŋ/ tha haŋ tit koɱ ſtegh haŋ aff ſiŋ hꜹſt/ oc gik iŋ j ſtuffunꜹ oc hꜹlſade konung thetmar/ oc ſidaŋ wꜹnde haŋ ſik till didrik oc helſade hanuɱ oc ſagde jak haffuer ridit langaŋ wꜹg for thina ſkull/ oc mẏkit ꜹr mik aff tik ſagt/ møt mik her wte for ſlottit oc ſlaſſ mʒ mik hwilkeŋ ther winner/ haŋ ſkall eghꜹ [theſſ annars[84] wapŋ/ didrik ſwarade oc ſag wredeliga vpa hanuɱ ty athaŋ |[85] talede haſtogt till hanuɱ/ mik hauer ꜹngeŋ før bodet ſadant bodh ſoɱ thw gør. Sidaŋ ſprang haŋ fra bordh oc gik wt/ oc hillebrand gik mʒ hanuɱ oc manga andra riddara haŋ . bad lata hempta ſit harniſk oc lagde vpa ſik oc giorde ſik redo oc bant ſiŋ hielɱ hillagrẏɱ ok nagelring wid ſyna ſidꜹ . hillebrand hølt i yſtadit[86] mꜹdaŋ haŋ ſtegh vpa ſiŋ hꜹſt


Kap. 16.

Om Heym Studderssons och Didriks envig. Didrik får hästen Folke.

Nw rider didrik vtaff berŋ/ heiɱ hølt ther for hanuɱ the ſlogo thera hꜹſta mʒ ſporana/ oc hwar ſtak i annars ſkioll/ oc ꜹngeŋ thera gik aff hꜹſtiŋ/ the rende annat ſiŋ till ſamaŋ oc foro ꜹŋ theſligis . The rende thz tridie ſiŋ [till hopa[87]/ tha ſtak heiɱ gymoŋ didriks ſkioll oc reff bryniaŋ ſunder/ tok wart haŋ ekke ſaar/ didrik ſtak gymoŋ hans ſkioll/ oc wt i gømoŋ brẏniaŋ twefald oc heiɱ wart oc ecke ſaar . her didriks hꜹſt føll till jordena/ oc tog bleff haŋ i ſadeleŋ/ oc ſunder gik badꜹ glaffuenꜹ/ the ſprungo bade aff hꜹſtana/ oc drogo thera ſwerd/ oc gingo samaŋ oc ſlogos ſa trøſteliga at engeŋ wilde for theŋ andre ryma[88]/ ꜹẏ ſa langt ſoɱ eŋ fot war bred/ tha hiog heiɱ aff all ſẏŋ makt oc vpa didriks hielɱ hillegrẏɱ/ hielmeŋ war harder/ tẏ braſt ſwerdit ſunder i hiꜹlteŋ[89]/ oc tha haŋ ſag at haŋ haffde ꜹngeŋ wꜹriꜹ/ tha ſagde haŋ till didrik. lat mek liffwa jak will gerna thiꜹna tik/ did[r]ik ſwarade tha ſegh mek thiŋ tro thienſte/ gerne ſagde heiɱ/ oc ther mʒ bliffwa the forlikade/ oc rido ſa iŋ vpa ſlottit igeŋ oc ware gode wenner/ tha talade heiɱ till didrik/ thʒ vndrar mik herra ati ſkule ꜹẏ haffua eŋ godaŋ hꜹſt/ ſa fultaka maŋ ſoɱ i ꜹre/ iak will rida heɱ oc ſe oɱ iak kaŋ ſkipa[90] ider eŋ godaŋ hꜹſt ther tola ſkall eŋ ſtøt . i theŋ ſkog ſoɱ brynnilla ꜹgher/ ther ꜹre iiij hꜹſta/ eŋ heter grane/ oc annar heter ſkimling/ oc tridie heter falke/ oc iiij heter riſpa . myŋ eghiŋ hꜹſt/ far thu eŋ aff the iij hꜹſta/ tha wenter iak thw ma rida i hwar ſtrid ſoɱ thw will/ didrik tackade hanuɱ oc bad hanuɱ rida/ haŋ red heɱ oc hꜹntade eŋ hꜹſt ſoɱ falke het/ oc koɱ igeŋ mʒ hanuɱ oc fik didrik hanuɱ/ haŋ takkade hanuɱ mykit .




Afvikande läs-arter:

  1. Her fortsätter B.
  2. [hoffvesman ffor sseth hoff synne B.
  3. bærn B.
  4. ffenedie B.
  5. ragbaldh B.
  6. ffultagæn B.
  7. boliram B.
  8. Sitram B.
  9. [didrek tæckmarson B.
  10. [utelemnadt B.
  11. [en hustru B.
  12. [och theth er mIkedh huasth B.
  13. [en laangan brandh B.
  14. hanss hustru B.
  15. [utelemnadt B.
  16. [och sagde seg komma aldrig i stIre nIdh och saa dana ffIr B.
  17. quinæna B.
  18. lIterna B.
  19. [som en ædle reddare B.
  20. sIlff B.
  21. [gryẏm haffde giffueth hielmen helfftona aff seth nampn och helfftona aff quinona nampn B.
  22. [och her aff varda the mIckedh prisade offuer all landh B.
  23. Ner B.
  24. [ther haffde han B.
  25. [skembling och ffalken B.
  26. anlete B.
  27. uteglömdt B.
  28. [breda herder B.
  29. [han haffde laanga arma oc iiij alboga oc tiuckka hender B.
  30. [och ffyreskuten B.
  31. arbosth B.
  32. [omgotz B.
  33. vende B.
  34. heeyn B.
  35. [utelemnadt B.
  36. respa B.
  37. antiga B.
  38. [hin anarss B.
  39. istædeth B.
  40. [till saman B.
  41. vicka B.
  42. hieltedh B.
  43. skaffa B.
  44. Her fortsätter B.
  45. [hoffveſmaŋ ffor ſſeth hoff ſẏnne B.
  46. bꜹrŋ B.
  47. ffenedie B.
  48. ragbaldh B.
  49. ffultagꜹŋ B.
  50. boliraɱ B.
  51. Sitraɱ B.
  52. Bl. 41.
  53. [didrek tꜹckmarſoŋ B.
  54. [utelemnadt B.
  55. [eŋ huſtru B.
  56. [och thʒ er mIkedh huaſth/ B.
  57. Bl. 41. Verso.
  58. [eŋ laangaŋ brandh B.
  59. hanſſ huſtru B.
  60. [utelemnadt B.
  61. [och ſagde ſeg komma aldrig i ſtIre nIdh och ſaa dana ffIr B.
  62. quinꜹna B.
  63. lIterna B.
  64. [ſoɱ eŋ ꜹdle reddare B.
  65. ſIlff B.
  66. [grẏɱ haffde giffueth hielmeŋ helfftona aff ſeth nampŋ och helfftona aff quinona namB.
  67. [och her aff varda the mIckedh priſade offuer all landh B.
  68. Ner B.
  69. Bl. 42.
  70. [ther haffde haŋ B.
  71. [ſkembling och ffalkeŋ B.
  72. anlete B.
  73. uteglömdt B.
  74. [breda herder B.
  75. [haŋ haffde laanga arma oc iiij alboga oc tiuckka hender B.
  76. [och ffẏreſkuteŋ B.
  77. arboſth B.
  78. [omgotʒ B.
  79. vende B.
  80. heeẏŋ B.
  81. [utelemnadt B.
  82. reſpa B.
  83. antiga B.
  84. [hiŋ anarſſ B.
  85. Bl. 42. Verso.
  86. iſtꜹdeth B.
  87. [till ſamaŋ B.
  88. vicka B.
  89. hieltedh B.
  90. ſkaffa B.